Europaudvalget 2023-24
KOM (2022) 0480 Bilag 2
Offentligt
2774701_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. oktober 2023
Politikontoret
Emilie Glismand
2022-01391
3032513
SAMLENOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om import-,
eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben samt væsentlige
komponenter og ammunition hertil og om gennemførelse af artikel 10
i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig
fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt
ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention
om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet
(”FN’s våbenprotokol”) (omarbejdning)
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2022) 480
1. Resumé
Kommissionen har den 28. oktober 2022 fremsat et forslag til omarbejdning
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om skydevåben fra 2012.
Forslaget har overordnet til formål at bekæmpe og forebygge ulovlig handel
med skydevåben til og fra EU, herunder at afhjælpe risiciene i forbindelse
med import og eksport af skydevåben, komponenter og ammunition. De
foreslåede regler skal muliggøre en koordineret kontrol mellem
medlemsstaterne og sikre sporbarheden af skydevåben gennem bl.a. korrekt
registrering af oplysninger om skydevåben, forenkling af
toldmyndighedernes arbejde med at opdage ulovlige skydevåben,
komponenter og ammunition samt en begrænsning af importen af
halvfabrikerede skydevåben og væsentlige komponenter hertil. De
foreslåede regler indebærer desuden en styrkelse af samarbejdet mellem
retshåndhævende myndigheder (herunder toldmyndigheder) og
licensudstedende myndigheder inden for både import og eksport, ligesom
Side 1/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0002.png
der lægges op til at forbedre den systematiske dataindsamling om
internationale bevægelser af skydevåben til civil brug og beslaglagte
skydevåben.
Med henblik på at skabe balance mellem på den ene side behovet for øget
sikkerhed og på den anden side at lette den lovlige handel med skydevåben
sigter forslaget mod at sikre lige vilkår og mindske den administrative byrde
for økonomiske operatører og ejere af skydevåben, herunder ved hjælp af
digitalisering af procedurer og i visse tilfælde fritagelser fra import- og
eksporttilladelser til jægere, konkurrenceskytter og samlere. Endelig har
forslaget til formål at fjerne det eksisterende regeloverlap i
anvendelsesområderne for forordningen om skydevåben og fælles holdning
2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med
eksport af militærteknologi og -udstyr. Forslaget er ikke omfattet af
Danmarks retsforbehold. Nærhedsprincippet er ikke relevant, da forslaget
hører under EU’s enekompetence. Forslaget forventes at have
lovgivningsmæssige, økonomiske og administrative konsekvenser.
Det spanske formandskab har fremlagt kompromisforslag, som regeringen
kan støtte.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 28. oktober 2022 forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om import-, eksport- og
transitforanstaltninger for skydevåben samt væsentlige komponenter og
ammunition hertil og om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede
Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med
skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De
Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende
organiseret kriminalitet (”FN’s våbenprotokol”) (omarbejdning).
De nuværende EU-regler om eksport af skydevåben er fastlagt i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 om
gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om
bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele,
komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers
konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret
kriminalitet ("FN's våbenprotokol"), og om fastsættelse af
udførselstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben
Side 2/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0003.png
og dele, komponenter samt ammunition hertil (herefter "forordningen om
skydevåben").
Kommissionen har i forbindelse med præsentationen af forslaget
fremhævet, at der anslås at være op mod 35 millioner ulovlige skydevåben
i hænderne på civile i EU, og at omkring 630.000 skydevåben er registreret
som stjålet eller bortkommet i Schengeninformationssystemet (SIS).
Kommissionen bemærker, at de reviderede regler vil øge sikkerheden og
adressere ulovlig handel med våben samt muliggøre koordinerede kontroller
og risikovurderinger for at styrke sporbarheden af våben. Reglerne vil
desuden lette den lovlige handel med skydevåben til civil brug og reducere
den administrative byrde for producenter, forhandlere og brugere af
skydevåben.
Forordningsforslaget er fremsat i overensstemmelse med prioriteterne i
Kommissionens strategi for EU's sikkerhedsunion for 2020-2025, hvoraf
fremgår, at der skal foretages en vurdering af, om reglerne om
eksporttilladelser og import- og transitforanstaltninger for skydevåben
stadig er egnede til formålet. Forslaget afspejler desuden prioriteterne i
Kommissionens EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og
udgør en opfølgning på gennemførelsen af EU's handlingsplan for 2020-
2025 om ulovlig handel med skydevåben.
Baggrunden for forslaget er bl.a. resultaterne fra trusselsvurderingen af grov
og organiseret kriminalitet fra 2021, som blev offentliggjort af Den
Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol),
og en undersøgelse fra 2018 fra FN's Kontor for Narkotikakontrol og
Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC). Forordningsforslaget er endvidere
fremsat i overensstemmelse med prioriteterne i Kommissionens strategi for
EU's sikkerhedsunion for 2020-2025, hvoraf fremgår, at der skal foretages
en vurdering af, om reglerne om eksporttilladelser og import- og
transitforanstaltninger for skydevåben stadig er egnede til formålet.
Forslaget afspejler desuden prioriteterne i Kommissionens EU-strategi til
bekæmpelse af organiseret kriminalitet og udgør en opfølgning på
gennemførelsen af EU's handlingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel
med skydevåben.
Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 3. november 2022.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) artikel 207 vedrørende EU’s fælles handelspolitik.
Side 3/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0004.png
Derudover har forslaget hjemmel i TEUF artikel 33, idet forslaget
omhandler aspekter vedrørende udveksling af oplysninger og samarbejde
mellem toldmyndigheder, mellem toldmyndigheder og kompetente
licensudstedende myndigheder og mellem disse myndigheder og
Kommissionen. Forslaget skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
Forslaget er ikke omfattet af det danske retsforbehold.
Forslaget har siden november 2022 været genstand for forhandlinger i
toldunionsarbejdsgruppen. Det spanske formandskab har den 25. oktober
2023 tilkendegivet, at der på baggrund af det foreliggende udkast til
kompromistekst, som er sendt til medlemsstaterne den 20. oktober 2023,
arbejdes henimod vedtagelse af en generel indstilling under deres
formandskab. Der er lagt op til vedtagelse af en generel indstilling, der
forventes at omfatte samtlige bestemmelser i formandskabets
kompromistekst. De centrale ændringer i forhold til Kommissionens forslag
er gengivet i de enkelte afsnit nedenfor. Da forhandlingerne i
rådsarbejdsgruppen på nuværende tidspunkt endnu ikke er afsluttet, vil der
fortsat kunne ske ændringer af kompromisteksten frem mod den endelige
vedtagelse på et rådsmøde.
3. Formål og indhold
Forslaget har følgende fem overordnede formål:
1. At bekæmpe og forebygge ulovlig handel med skydevåben til og fra
EU, herunder ved at afhjælpe risiciene i forbindelse med import og
eksport.
2. At muliggøre en koordineret kontrol mellem medlemsstaterne med
henblik på at sikre sporbarheden af skydevåben.
3. At forbedre den systematiske dataindsamling om internationale
bevægelser af skydevåben til civilt brug samt data om beslaglagte
våben.
4. At præcisere de licensudstedende myndigheders rolle og forbedre
samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder (herunder
toldmyndigheder) og de licensudstedende myndigheder.
5. At skabe en klar retlig ramme med fokus på digitalisering af
procedurer og fjerne det eksisterende regeloverlap mellem
anvendelsesområdet for forordningen om skydevåben og
Side 4/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0005.png
anvendelsesområdet for fælles holdning 2008/944/FUSP af 8.
december 2008 om fælles regler for eksport af militærteknologi og -
udstyr.
3.1. Emne, definitioner og anvendelsesområde
Forordningsforslagets kapitel I fastsætter genstanden for og formålet med
forordningen (artikel 1), oplister en række definitioner (artikel 2), fastsætter
forordningens anvendelsesområde ved at definere, hvad der er udelukket fra
anvendelsesområdet (artikel 3), og fastsætter undtagelser fra Unionens
toldprocedurer (artikel 4).
3.1.1. Genstanden for forordningen og anvendelsesområde
Ifølge artikel 1 fastsætter forordningen regler for import- og
eksporttilladelser og import-, eksport- og transitforanstaltninger for
skydevåben, deres væsentlige komponenter, ammunition, gas- og
signalvåben, deaktiverede skydevåben, halvfabrikerede skydevåben,
halvfabrikerede væsentlige komponenter og lyddæmpere (herefter omtalt
som skydevåben mv. som opført i bilag I).
Ifølge artikel 3 er transaktioner mellem stater eller statslige overførsler
udelukket fra forordningens anvendelsesområde. Forordningen finder
ligeledes ikke anvendelse på våben mv. som opført i bilag I og på Den
Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, som eksporteres eller
reeksporteres fra Unionens toldområde, medmindre det pågældende våben
mv. midlertidigt eksporteres eller reeksporteres i overensstemmelse med
forordningens artikel 17. Skydevåben mv. der er beregnet til væbnede
styrker, politiet eller offentlige myndigheder er endvidere udelukket fra
forordningens anvendelsesområde. Endelig er antikke skydevåben og kopier
heraf udelukket fra anvendelsesområdet.
3.2. Krav i forbindelse med indpassage og import
Som noget nyt ift. den gældende forordning fastsætter forordningsforslagets
kapitel II (artikel 5-13) krav, der gælder i forbindelse med indpassage og
import af våben mv. som oplistet i bilag I. Bestemmelserne øger
harmoniseringen af procedurerne for bevægelser af skydevåben i EU og har
til formål at give toldmyndighederne og de kompetente myndigheder
mulighed for at spore alle bevægelser af skydevåben.
Forordningsforslagets artikel 5 fastlægger de økonomiske operatørers
forpligtelser ved import. Med henblik på at forbedre sporbarheden af
Side 5/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0006.png
skydevåben fastsættes det i artikel 6, at alle skydevåben som oplistet i bilag
I, bortset fra historiske våben, skal mærkes i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/555 af 24. marts 2021 om
kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben (kodifikation), inden de
importeres til EU.
Forordningsforslagets artikel 7 fastsætter, at alle deaktiverede skydevåben
skal ledsages af den deaktiveringsattest, der er fastsat i våbendirektivet.
Deaktiveringsattesten skal tilgå den kompetente myndighed via det fælles
elektroniske system. Formålet med bestemmelsen er at forhindre import af
forkert deaktiverede skydevåben, der udgør en trussel på grund af
muligheden for at reaktivere disse skydevåben.
Med sigte på at forhindre import af ombyggelige signalvåben og gas- og
signalvåben, uden at de er godkendt som skydevåben, fastsætter forslagets
artikel 8 importregler for disse våben. Bestemmelsen indeholder en
forpligtelse til på importtilladelsen at angive, at de pågældende våben ikke
kan ombygges i overensstemmelse med betingelserne i Kommissionens
gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/69 af 16. januar 2019 om tekniske
specifikationer for signalvåben og gas- og signalvåben i henhold til Rådets
direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben. Artikel 8
fastsætter desuden, at Kommissionen i form af gennemførelsesretsakter
vedtager en liste over modeller af ikke-konverterbare gas- og signalvåben
og en liste over gas- og signalvåben, der vurderes at være konvertible.
Forordningsforslagets artikel 9 indeholder en definition af, hvem der kan
ansøge om importtilladelse. Desuden begrænser artiklen importen af
halvfabrikerede skydevåben og væsentlige komponenter til autoriserede
våbenhandlere og -mæglere, hvilket ifølge Kommissionen er en vigtig
nyskabelse, der i væsentlig grad mindsker truslen om hjemmelavede
skydevåben uden mærkning eller registrering (såkaldte "spøgelsesvåben").
Artikel 9 a fastsætter proceduren for importtilladelser, herunder at
medlemsstater skal behandle ansøgninger om importtilladelser inden for en
periode på højst 90 hverdage – og ved behørigt begrundede årsager højst
110 hverdage – fra den dato, hvor alle de nødvendige oplysninger er blevet
indgivet til de kompetente myndigheder.
Af forordningsforslagets artikel 10 fremgår krav til importtilladelse til for
ikke-unionsvarer, som er opført i forordningens bilag 1, der midlertidigt
Side 6/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0007.png
kommer ind i Unionens toldområde, f.eks. i forbindelse med
jagtekspeditioner, sportsskydningsarrangementer og våbenudstillinger.
Disse kræver efter artikel 10 en såkaldt enkelt importtilladelse, der i artikel
9, stk. 2, litra a, er defineret som en tilladelse til en enkelt overførsel af en
eller flere våben mv. som oplistet i bilag 1, der er gyldig i maksimalt et år.
Bestemmelsen oplister desuden kravene til en sådan enkel importtilladelse.
Det fremgår ligeledes af artikel 10, at det er muligt nationalt at udstede en
generel tilladelse til midlertidig indførsel af visse våben.
Artikel 11 i forordningsforslaget fastsætter reglerne for indførsel af våben
mv. som oplistet i bilag 1 efter midlertidig udførsel af det pågældende våben
mv. Ifølge bestemmelsen kan personer, der har et europæisk skydevåbenpas
eller i henhold til våbendirektivet har tilladelse til at fremstille, erhverve,
besidde, opbevare eller handle med skydevåben mv., der er opført i
forordningens bilag, i en række tilfælde importere skydevåben mv. som
oplistet i bilag I til Unionens toldområde uden importtilladelse.
Det fremgår af artikel 12, at i tilfælde af bevægelser i Unionens toldområde
af ikke-EU-varer, der er opført i bilag I, skal den i artikel 9 eller 10
omhandlede importtilladelse indeholde oplysninger om de planlagte
bevægelser.
Det følger af artikel 13, at forordningen ikke afskærer medlemsstaterne fra
at fastsætte eller anvende importrestriktioner, der er begrundet i hensynet til
den offentlige sædelighed, den offentlige orden eller den offentlige
sikkerhed eller af hensyn til beskyttelse af menneskers, dyr eller planters
sundhed, eller af hensyn til nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller
arkæologisk værdi, eller af industriel og kommerciel ejendomsret.
Bestemmelsen indeholder et krav om at underrette Kommissionen, hvis en
medlemsstat påtænker at tage artikel 13 i brug, og at Kommissionen med
undtagelse af visse tilfælde skal give medlemsstaten tilladelse til at anvende
de påtænkte importrestriktioner.
3.4. Krav i forbindelse med eksport, reeksport og exit
Forordningsforslagets kapitel IV (artikel 14-20) indeholder regler om krav i
forbindelse med eksport, reeksport og exit.
Med det formål at lette harmoniseringen af regler om eksporttilladelser i EU,
defineres det i artikel 14, hvem der kan ansøge om eksporttilladelse, og hvad
en sådan tilladelse skal indeholde.
Side 7/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0008.png
Med henblik på harmonisering af reglerne i EU fastsættes det i artikel 15,
hvad medlemsstaterne skal kontrollere, inden der udstedes en
eksporttilladelse. Det fastsættes også, at eksportøren skal fremlægge de
nødvendige dokumenter for medlemsstaterne. Desuden fastsættes det, at
medlemsstater skal behandle ansøgninger om eksporttilladelser inden for en
periode på højst 90 hverdage – og ved behørigt begrundede årsager 110
hverdage – fra den dato, hvor alle de nødvendige oplysninger er blevet
indgivet til de kompetente myndigheder.
I artikel 16 fastlægges det, hvilke oplysninger der skal fremgå af en
eksporttilladelse, importtilladelse udstedt af det pågældende tredjeland eller
den dokumentation, der ledsager eksporttilladelsen. Det fremgår af
bestemmelsen, at våben mv. som oplistet i bilag I skal være mærket i
overensstemmelse med kravet hertil i våbendirektivet, før de eksporteres.
Bestemmelsen har til formål at øge sporbarheden af skydevåben.
Artikel 17 fastsætter en undtagelse til artikel 14 om eksporttilladelse,
således at jægere, sportsskytter og personer, der genopfører historiske
begivenheder, i visse tilfælde ikke kræves tilladelse til midlertidig eksport
eller reeksport og kun skal overholde de relevante toldprocedurer uden at
skulle forhåndsregistrere midlertidige varebevægelser eller anmode om en
forhåndstilladelse om at foretage sådanne bevægelser. Det fastsættes også,
at en medlemsstat kan suspendere eksportprocessen, i tilfælde af at den
kompetente myndighed har mistanke om, at den pågældende jæger,
sportsskytte og personer, der genopfører historiske begivenheder ikke
opfylder kravene for de forenklede procedurer. Med denne bestemmelse
indføres en harmonisering af reglerne om administrative forenklinger i EU,
som vil bidrage til at mindske den administrative byrde for jægere,
konkurrenceskytter og personer, der genopfører historiske begivenheder.
Med hjemmel i forordningens artikel 17 a kan den kompetente myndighed
udstede en simplificeret eksporttilladelse i tilfælde af eksempelvis reeksport
inden for 180 dage af skydevåben mv. som oplistet i bilag I efter midlertidig
indførsel til vurdering, udstilling eller til reparation, forudsat at varerne
forbliver ejendom af en person, der er etableret uden for Unionens
toldområde, og reeksporteres til denne person, og at eksportøren angiver
referencenummeret på angivelsen om midlertidig indførsel eller aktiv
forædling i reeksportangivelsen. Ansøgning om en sådan tilladelse sker
gennem det fælles elektroniske system, og ansøgningen skal behandles af
Side 8/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0009.png
den kompetente myndighed inden for 20 hverdage og i visse tilfælde inden
for 40 hverdage.
I henhold til artikel 18 skal medlemsstaterne tage hensyn til alle relevante
overvejelser og forpligtelser, når medlemsstaterne beslutter, om der skal
udstedes en eksporttilladelse eller en simplificeret eksporttilladelse efter
artikel 17 a. Bestemmelsen har til formål at forhindre omgåelse af
våbenembargoer og andre sikkerhedsproblemer.
Med henblik på at forhindre misbrug af eksporttilladelser eller en
simplificeret eksporttilladelse efter artikel 17 a fastsætter
forordningsforslagets artikel 19 grundene til, at en medlemsstat kan give
afslag på eksporttilladelse, et krav om at kontrollere ECRIS og SIS, en
forpligtelse til at underrette om afslag ved hjælp af det fælles elektroniske
system, og en forpligtelse til at kontrollere dette system, inden der udstedes
en eksporttilladelse. Desuden fastsættes det, at medlemsstaterne hvert år
skal kontrollere, at betingelserne for tilladelse er opfyldt.
I artikel 20 fastsættes det, at eksportører igennem det fælles elektroniske
system skal fremlægge bevis for modtagelsen af den afsendte forsendelse
inden for to måneder, og det anføres, hvilke foranstaltninger der skal træffes,
når disse dokumenter ikke foreligger. Denne bestemmelse indføres for at
kontrollere, om en eksport rent faktisk er blevet importeret i det land, der er
angivet i eksporttilladelsen. Dette har til formål at forhindre omdirigering af
skydevåben.
3.5. Tilsyn og kontrol
Forordningsforslagets kapitel V (artikel 22-25) indeholder en række nye
bestemmelser om myndighedernes tilsyn og kontrol, herunder samarbejdet
mellem myndighederne.
I artikel 22 fremgår det, at den kompetente myndighed, der udsteder
eksporttilladelsen, kan foretage kontrol efter forsendelsen for at sikre, at
eksporten af våben mv., der er opført i bilag I, er i overensstemmelse med
de tilsagn, der er givet i slutbrugererklæringen som angivet i bilag IV, eller
at varerne er ankommet på den planlagte slutdestination.
Artikel 23 indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger og
samarbejde mellem de forskellige myndigheder. Disse bestemmelser har til
Side 9/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0010.png
formål at skabe en bedre forbindelse mellem toldmyndighederne og de
kompetente licensudstedende myndigheder.
Artikel 24 fastsætter importørens eller eksportørens forpligtelse til at
fremlægge bevis for en gyldig import- eller eksporttilladelse og
toldmyndighedernes behandling af de pågældende våben mv., som ønskes
importeret eller eksporteret.
I artikel 25 beskrives toldmyndighedernes forpligtelser efter resultaterne af
kontrollen efter artikel 24. Hvis en ulovlig forsendelse opdages, skal
toldmyndighederne inden for 24 timer underrette de kompetente
myndigheder i den pågældende toldmyndigheds land – i Danmark politiet –
herom, der herefter skal håndtere sagen inden for 10 hverdage. I særlige
tilfælde kan dette ske inden for 30 hverdage. Bestemmelsen fastsætter
ligeledes, at den kompetente myndighed skal indføre oplysninger om den
ulovlige forsendelse i det fælles elektroniske system.
3.6. Digitalisering og administrativt samarbejde
Forordningsforslagets kapitel VI (artikel 26-29) indeholder regler om øget
digitalisering og øget administrativt samarbejde mellem toldmyndigheder,
mellem toldmyndigheder og kompetente licensudstedende myndigheder og
mellem disse myndigheder og Kommissionen.
I forslagets artikel 26 fastsættes det, at medlemsstaterne har pligt til at
opbevare oplysninger om våben mv. som oplistet i bilag I i mindst 20 år.
Bestemmelsen har til formål at lette sporbarheden af skydevåben. I
forslagets artikel 27 fremgår det, at medlemsstaterne kan kræve et gebyr for
at dække de administrative udgifter, der er forbundet med at håndtere
ansøgninger om tilladelser.
Forordningsforslagets artikel 28 omhandler oprettelsen af et elektronisk,
sikkert og krypteret licenssystem og dets sammenkobling med EU's
kommende kvikskrankemiljø på toldområdet (kaldet Single Window for
told) for at lette udvekslingen af oplysninger mellem toldmyndighederne og
de kompetente myndigheder, men også for at lette proceduren for ansøgning
om en import- eller eksporttilladelse. På denne måde gøres procedurerne
digitale, hvilket vil mindske den administrative byrde for de økonomiske
operatører og de kompetente nationale myndigheder. Registrering af
økonomiske operatører og fysiske personer i det elektroniske licenssystem
vil kun være nødvendig, hvis de skal anmode om import- eller
Side 10/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0011.png
eksporttilladelser. Individuelle ejere af skydevåben, der er omfattet af
administrative forenklinger i henhold til artikel 10 og 17 og 17 a, såsom
jægere, konkurrenceskytter eller samlere, for hvem fritagelsen for import-
og eksporttilladelser gælder, vil derfor ikke være forpligtet til at lade sig
registrere i systemet.
I forslagets artikel 29 fastsættes det, at medlemsstaterne skal indsende årlige
statistikker til Kommissionen, og indholdet af disse data fastlægges. Denne
bestemmelse vil gøre det muligt løbende at følge udviklingen med hensyn
til import og eksport.
3.7. Almindelige og afsluttende bestemmelser
Forordningsforslagets kapitel VII (artikel 30-40) indeholder en række
almindelige og afsluttende bestemmelser.
Det fremgår af forslagets artikel 30, at medlemsstaternes skal indføre
foranstaltninger for at sikre, at tilladelsernes ægthed kan verificeres eller
valideres.
Af artikel 31 fremgår det, at medlemsstaterne skal indføre foranstaltninger
for at sætte deres kompetente myndighed i stand til at håndhæve
anvendelsen af forordningen, herunder konfiskation og salg eller
destruktion af våben mv. opført i bilag I, indsamle oplysninger om våben
mv. opført i bilag I samt fastslå, at en persons forpligtelser i henhold til
forordningen bliver korrekt opfyldt. Det følger desuden af artikel 31, at den
kompetente myndighed i medlemsstaten, der udsteder den importtilladelse,
der er anvendt til eksporten fra et tredjeland, der er part i FN's våbenprotokol
på eksporttidspunktet, efter anmodning fra eksporttredjelandet skal bekræfte
importen af våben mv. som opført i bilag I, og som er omfattet af
importtilladelsen.
Forordningsforslagets artikel 32 fastsætter, at medlemsstaterne fastsætter
bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning. Med
forslagets artikel 33 nedsættes Koordinationsgruppen for Import og Eksport,
og artiklen indeholder bestemmelser om, hvem der skal være repræsenteret,
og om gruppens opgaver. Gruppen består af repræsentanter for de
myndigheder, der er omfattet af forslagets artikel 34, stk. 2, dvs. den
nationale myndighed, der i hver medlemsstat har ansvaret for den
integrerede kontrol med skydevåben og for koordineringen mellem de
forskellige myndigheder med beføjelser inden for bekæmpelse af ulovlig
Side 11/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0012.png
handel med skydevåben. Gruppens opgave består i at undersøge alle
spørgsmål vedrørende anvendelsen af forordningen, der rejses af formanden
for gruppen (en repræsentant fra Kommissionen) eller af en repræsentant for
en de myndigheder, der er omhandlet i artikel 34, stk. 2.
Artikel 34 fastsætter medlemsstaternes forpligtelser til at underrette
Kommissionen om vedtagelsen af foranstaltninger til gennemførelse af
forordningen og til at underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen
om, hvem der er de ansvarlige kompetente nationale myndigheder. Den
fastsætter også tidsplanen for Kommissionens revision af gennemførelsen
af forordningen.
Forslagets artikel 35 tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage
delegerede retsakter om en række emner. Artikel 36 fastsætter procedurerne
for vedtagelse af disse delegerede retsakter. Artikel 37 fastsætter, at
Kommissionen bistås af et udvalg svarende til det udvalg, som følger af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar
2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne
skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
Forslagets artikel 38 fastsætter en overgangsordning for import- og
eksporttilladelser, der er udstedt af de kompetente myndigheder eller ansøgt
om inden ikrafttrædelse af den nye forordning.
Med artikel 39 ophæves forordning (EU) nr. 258/2012, og artikel 40
fastsætter, at forordningen vil være gældende fra 48 måneder efter
ikrafttrædelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver.
Europa-Parlamentet har udpeget Udvalget om International Handel (INTA)
som ansvarlig for sagen. INTA-udvalgets betænkning forventes vedtaget på
Europa-Parlamentets plenarforsamling den 8. november 2023.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) artikel 33 om styrkelse af toldsamarbejdet og artikel
207 vedrørende EU’s fælles handelspolitik. Lovgivning, der er vedtaget på
Side 12/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
området for EU's fælles handelspolitik og området om toldunionen,
henhører under EU's enekompetence, jf. TEUF artikel 3, stk. 1, litra a og e.
Forslaget hører derfor under EU’s enekompetence.
Nærhedsprincippet gælder kun på de områder, hvor EU ikke har
enekompetence, jf. artikel 5, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Union.
Kommissionen fremhæver dog, at der er behov for handling på EU-plan, og
at formålet med lovgivningen er at sikre, at der ikke findes juridiske
smuthuller, som gør det muligt at omgå EU-lovgivningen om import,
eksport og transit af skydevåben mv.
Regeringen er enig i, at der er behov for klare regler for at sikre, at der ikke
kan ske omgåelse af EU-lovgivningen om import, eksport og transit af
skydevåben samt væsentlige komponenter og ammunition hertil.
6. Gældende dansk ret
De danske regler om import, eksport og transit af våben findes i våbenloven,
våbenbekendtgørelsen, våbenpasbekendtgørelsen og våbencirkulæret.
Derudover gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 258/2012
af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers
protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med
skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De
Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende
organiseret kriminalitet ("FN's våbenprotokol"), og om fastsættelse af
udførselstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben
og dele, komponenter samt ammunition hertil. Nærværende
forordningsforslag erstatter den tidligere forordning.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog desuden den 17. maj 2017 direktiv nr.
2917/853 (våbendirektiv III), der bl.a. har til formål at sikre sporbarheden
af våben og våbendele. Direktivet er implementeret i våbenloven og
våbenbekendtgørelsen.
Efter våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 1-9, er det forbudt at udføre en række våben
mv. uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil. Tilladelser til bl.a. udførsel af skydevåben mv. til lande uden for EU
udstedes som udgangspunkt af Rigspolitiet, jf. våbenbekendtgørelsens § 31,
stk. 1, jf. dog stk. 2 og 3.
Side 13/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0014.png
Det fremgår dog af våbenlovens § 6, stk. 2, nr. 2, at lovens § 6, stk. 1, ikke
gælder for udførsler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012, dvs. forordningen om
skydevåben. Våbenlovens § 6, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens regler
udstedt i medfør af våbenlovens § 6, stk. 1, gælder herefter for udførsel af
våben mv., der ikke er omfattet af forordningen om skydevåben.
Efter våbenlovens § 1, stk. 1, er det forbudt uden tilladelse af
justitsministeren eller den, ministeren dertil bemyndiger, at indføre eller
fremstille, herunder samle, de våben mv., der er oplistet i § 1, stk. 1, nr. 1-
10. Der gælder ikke efter våbenlovens § 1 eller øvrige bestemmelser på
samme måde som lovens § 6, stk. 2, nr. 2, en undtagelse for så vidt angår
indførsel af våben omfattet af forordningen om skydevåben.
Våbenbekendtgørelsen indeholder desuden i §§ 32-34 nærmere regler om
midlertidig indførsel, midlertidig udførsel samt genindførsel og genudførsel
af våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning samt ammunition
hertil i rimeligt omfang.
Indførsel af våben mv. efter våbenlovens § 1, stk. 1, og udførsel af våben
efter § 6, stk. 1, uden tilladelse (eller dispensation) straffes i medfør af
våbenlovens § 10, stk. 1, med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.
Er der tale om forsætlig udførsel af skydevåben eller andre våben, som på
grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, kan forholdet henføres under straffelovens § 192 a, hvor
strafferammen er fængsel fra 2 år indtil 8 år. Sker overtrædelsen af § 192 a
med forsæt til terrorisme, er strafferammen fængsel indtil livstid i medfør af
straffelovens § 114 stk. 1, nr. 6.
Det er toldmyndighederne, der kontrollerer, at ressortmyndighedernes
regler på området overholdes ved at sikre, at der foreligger den nødvendige
tilladelse til ind- eller udførsel af en vare, der er omfattet af en
varebestemmelse, herunder våben, ammunition, militært udstyr og
eksplosivstoffer mv.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Side 14/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0015.png
Der er tale om et forslag til en forordning, som efter vedtagelse vil være
direkte gældende i Danmark. En vedtagelse af forslaget vil dog indebære
behov for vedtagelse af lovgivning, der supplerer forordningen.
Forslagets kapitel II indfører som noget nyt en række bestemmelser om
import af våben til EU, herunder hvem der kan ansøge om en
importtilladelse, operatørernes forpligtelser ved import, og hvordan
licensudstedende myndigheder skal håndtere importansøgningen. Forslaget
forventes i den forbindelse at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da
det bl.a. vil være nødvendigt at indføre en undtagelse til våbenlovens § 1,
stk. 1, om indførsel af våben, der svarer til våbenlovens § 6, stk. 2, nr. 2, om
udførsel af våben. Herefter vil det skulle fremgå af våbenloven, at
våbenlovens regler om indførsel af våben ikke gælder for indførsel af våben
omfattet af forordningen om skydevåben.
Der er desuden behov for at foretage en række konsekvensrettelser i
artikelhenvisningerne
til
forordningen
i
våbenloven
og
våbenbekendtgørelsen.
Det kan ikke udelukkes, at forslaget vil kunne indebære yderligere
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det er Skatteministeriets vurdering, at forordningsforslaget ikke forventes
at indebære lovgivningsmæssige konsekvenser på toldområdet.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes på det foreliggende grundlag at have varige økonomiske
konsekvenser for det offentlige, herunder de danske toldmyndigheder og
politiet, der bl.a. kan henføres til gennemførelse af de nye krav, der følger
af forordningen samt forøget sagsbehandling. Det bemærkes, at der i
overgangsperioden forud for indførelsen af EU-Kommissionens
elektroniske licenssystem fastsættes visse forpligtelser til udveksling af
oplysninger. I overgangsperioden må der således også forventes
økonomiske konsekvenser for sagsbehandlingen hos de danske
toldmyndigheder og politiet. Udgifterne forbundet med forslaget vil især
afhænge af tidspunktet for etableringen af EU-Kommissionens it-system,
samt hvilke informationer der vil skulle udveksles i overgangsperioden.
Herudover vil der kunne forekomme betydelige merudgifter, såfremt
forordningsforslaget medfører behov for nyudvikling eller tilpasning af
Side 15/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0016.png
politiets eksisterende it-systemer samt tilpasning af kommende it-løsninger
hos Skatteforvaltningen. Integrationen mellem myndighedernes it-systemer
kan øge kompleksiteten og derfor også merudgifterne. Der kan på det
foreliggende grundlag ikke skønnes nærmere over udgifterne hertil.
Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige
merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
Administrative konsekvenser
Forslaget forventes at have en række administrative konsekvenser for
Rigspolitiet og Politiets Administrative Center, der behandler tilladelser om
henholdsvis udførsel og indførsel af våben, komponenter og ammunition.
De nye bestemmelser vil indebære en række nye opgaver og dermed et øget
ressourceforbrug for Rigspolitiet og Politiets Administrative Center. Det
gælder bl.a. i forhold til behandling af ansøgninger, indberetning af
oplysninger om tilladelser til Kommissionens elektroniske system, samt en
forpligtelse til at de kompetente myndigheder – som i Danmark vil være
Rigspolitiet – i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om
eksporttilladelse skal kontrollere ECRIS og SIS at have administrative
konsekvenser.
Såfremt forordningsforslaget medfører et behov for nyudvikling eller
tilpasning af politiets eksisterende it-systemer, vil det desuden have
indvirkning på Rigspolitiets samlede it-portefølje. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at politiet har gennemført en replanlægning af politiets it-
portefølje og i den forbindelse har vurderet det nødvendigt at udskyde og
nedlukke en række projekter for at understøtte, at politiet kan eksekvere på
de højest prioriterede og mest kritiske projekter for dansk politi. Såfremt der
bliver tale om behov for større it-mæssige ændringer, vil disse skulle
prioriteres ind i politiets øvrige it-udviklingsportefølje og dermed potentielt
påvirke øvrige prioriterede projekter.
Forslaget forventes at medføre en mindre administrativ ændring for
toldmyndighederne som følge af kontrollen af de fornødne import- og
eksporttilladelser. Det vurderes, at forslagets artikel 24, 25 og 28 i praksis
vil medføre, at toldmyndighedernes verifikationen af import- og
eksporttilladelser i forbindelse med toldbehandling af angivelser fremover
vil være digital og dermed erstatte den eksisterende manuelle proces. Dette
vil forventeligt mindske toldmyndighedernes administrative opgaver ved
Side 16/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0017.png
ind- og udførsel af genstande omfattet af forslagets toldpositionsnumre, da
fysisk fremvisning af tilladelse ikke vil være nødvendig. Vurderingen er dog
baseret på, at ordningen først finder anvendelse tidligst fra 2025 og derved
kommer til at være en del af det kommende Single Window-setup på
toldområdet, hvor de første dele i forhold til de kommende EU-regler skal
være klar i 2025.
Dertil kommer, at Skatteforvaltningen i øjeblikket gennemfører en række
store, komplekse it-udviklingsprojekter, som frem mod udgangen af 2024
lægger beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-
understøttelsen skal derfor prioriteres sammen med andre højt prioriterede
it-udviklingsopgaver.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde den 29. november 2022.
Forslaget har derudover været sendt i høring hos følgende interessenter:
Advokatrådet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening,
Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Dansk Industri, Dansk Land- og
Strandjagt, Dansk Militaria Forening, Dansk Skytte Union, Danske
Advokater, Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd, Den Danske
Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, DGI Skydning,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Fonden for Nyborg Fæstning,
Fængselsforbundet, Gadejuristen, Institut for Menneskerettigheder,
Jagttegnslærerforeningen i Danmark, Justitia, Kriminalforsorgsforeningen,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM,
Miljøministeriet, Nordisk Våbenforum, Politiets Efterretningstjeneste,
Politiforbundet,
Retspolitisk
Forening,
Samtlige
byretter,
Sikkerhedsbranchen, Sikkerhedsstyrelsen, Skydebaneforeningen Danmark,
Sø- og Handelsretten, Vagt- og Sikkerhedsindustrien, Vestre Landsret,
Vaabenhistorisk Selskab og Østre Landsret.
Der er modtaget høringssvar fra Det Kriminalpræventive Råd, Dansk
Industri, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Våbenhandlerforening.
Generelle bemærkninger
Side 17/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0018.png
Det Kriminalpræventive Råd (DKR) finder, at forordningsforslaget ud fra
et kriminalpræventivt perspektiv har flere gode elementer. DKR har i den
forbindelse tilkendegivet, at bekæmpelse og forebyggelse af ulovlige
strømme af skydevåben er en vigtig opgave. Ifølge DKR bidrager kontrol
med skydevåben, komponenter og ammunition til at begrænse udbredelsen
af ulovlige skydevåben og forebygger derfor kriminalitet i samfundet.
Dataindsamling muliggør forskning og kan give beslutningstagere og
myndigheder et bedre overblik over problemets karakter og omfang, hvilket
muliggør lov- og praksisændringer, der skal tilvejebringe
kriminalitetsforebyggende tiltag.
Dansk Industri (DI) noterer, at transaktioner mellem medlemsstater samt
direkte salg til de væbnede styrker, politiet eller offentlige myndigheder ikke
er omfattet af forordningsforslaget. DI har i den forbindelse oplyst, at DI’s
medlemmer alene handler med skydevåben, hvor slutbrugeren er væbnede
styrker, politiet eller offentlige myndigheder, hvorfor DI’s medlemmer ikke
vil blive omfattet af nærværende forslag. DI bemærker dog, at forslaget
lægger op til øget brug af digitale løsninger i forbindelse med
ansøgningsprocedurer og toldbehandling ved ind- og udførsel af
skydevåben. Indenfor den kommercielle ind- og udførsel af skydevåben
samt krigsmateriel er der stor efterspørgsel på flere digitale løsninger, som
kan lette det administrative arbejde for virksomhederne. DI opfordrer derfor
til, at de digitale løsninger udvides til også at omfatte de kommercielle dele
af området.
Danmarks Jægerforbund (DJ) bemærker, at forordningsforslagets formål
om at bekæmpe og forebygge ulovlig handel med skydevåben til og fra EU
samt forslagets formål om at lette den administrative byrde for ejere af
skydevåben stemmer overens med Danmarks Jægerforbunds motto om, at
våbenområdet skal være trygt og enkelt. DJ er tilfreds med tiltag i retning af
mindre bureaukrati.
Danmarks Våbenhandlerforening (DV) ser positivt på ønsket om at indføre
en større grad af samarbejde mellem toldmyndigheder og andre relevante
myndigheder indenfor EU for at lette import-, eksport- og
transitprocedurerne, som DV ser et stort behov for. DV ser ligeledes positivt
på en større systematisering af indsamlingen af data om internationale
bevægelser af skydevåben til civil brug, forudsat at dette kan gøres på en
måde, der ikke lægger yderligere byrder på erhvervslivet. DV bemærker i
den forbindelse, at det er uklart, om dette vil blive tilfældet, når forordningen
Side 18/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0019.png
er implementeret, da det før har vist sig at skabe meget store problemer for
branchen.
DJ støtter op om den forenklede procedure i forslagets artikel 10 vedrørende
midlertidig indførsel af skydevåben og ammunition for bl.a. jægere, der
rejser med deres skydevåben til EU.
For så vidt angår EU-våbenpasset (artikel 17) bemærker DJ, at EU-
våbenpasset skal kunne udstedes inden for en acceptabel
sagsbehandlingstid, f.eks. maksimalt 20 dage, som tidligere har været
gældende.
DJ bemærker desuden, at der i forslaget lægges op til at fjerne afsnittet i
artikel 9, litra b (forslagets artikel 17, litra b), i den gældende forordning om
skydevåben, om at jægere og sportsskytter, når de forlader Unionen, kan
vælge at fremvise et andet dokument end det europæiske skydevåbenpas,
som anses for gyldigt til dette formål af de kompetente myndigheder i den
pågældende medlemsstat. DJ støtter op om den foreslåede ændring, som
ifølge forbundet vil gøre det mindre bureaukratisk at indføre våben i
eksempelvis Sverige, der i dag ikke anerkender EU-våbenpasser som
gyldigt rejsedokument.
DV understreger afslutningsvis behovet for et tæt samarbejde mellem
myndighederne og branchen. DV foreslår i den forbindelse, at der nedsættes
et hurtigtarbejdende udvalg med inddragelse af våbenbranchen, der kan
behandle implementeringen af forordningen i dansk lovgivning.
9. Generelle forventninger og andre landes holdninger
Forslaget har foreløbigt været behandlet på en række møder i
toldunionsarbejdsgruppen fra november 2022 og senest på et
arbejdsgruppemøde den 25. oktober 2023.
Det forventes, at der overordnet set vil være støtte fra et kvalificeret flertal
af medlemsstaterne til formandskabets kompromisforslag.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for forslaget. Regeringen støtter
således ambitionen om en styrket fælles EU-indsats for at bekæmpe og
forebygge ulovlig handel med skydevåben til og fra EU. I den forbindelse
er regeringen enig med Kommissionen i behovet for en koordineret kontrol
Side 19/20
 kom (2022) 0480 - Bilag 2: Samlenotat vedr. import-, eksport- og transitforanstaltninger for skydevåben
2774701_0020.png
mellem medlemsstaterne og øget samarbejde mellem de relevante
myndigheder for at sikre sporbarheden af skydevåben. Regeringen ser
positivt på formålet om at skabe en klar retlig ramme, som sikrer en balance
mellem på den ene side behovet for at øge sikkerheden og på den anden side
at reducere de administrative byrder i forhold til den lovlige handel med
skydevåben.
Det er regeringens vurdering, at vedtagelse af forordningsforslagets regler
om digitalisering må forventes at indebære behov for udvikling eller
tilpasning af it-systemer på både Justitsministeriet og Skatteministeriets
område. Regeringen finder det derfor positivt, at der under forhandlingerne
har været bred enighed blandt medlemsstaterne om at sikre, at der er
tilstrækkelig tid for medlemsstaterne til at gennemføre de nye regler, således
at forordningen vil være gældende fra 48 måneder efter ikrafttrædelse, og at
det elektroniske tilladelsessystem, som Kommissionen skal etablere, træder
i kraft senest 24 måneder efter vedtagelse af forordningen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der blev den 1. december 2022 oversendt et grund- og nærhedsnotat om
forslaget til Folketingets Europaudvalg.
Side 20/20