kom (2024) 0014 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

Europaudvalget 2023-24
KOM (2024) 0014 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat om revision af di-

rektiv om europæiske samarbejdsudvalg

20. marts 2024

J.nr. 2024 - 120

CAIJ

Revision af direktiv om indførelse af europæiske samarbejdsud-

valg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fælles-

skabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdsta-

gerne

KOM (2024) 14

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 24. januar 2024 fremsat forslag til revision af direktiv om

indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirk-

somheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdsta-

gerne.

Europæiske samarbejdsudvalg (ESU) er organer, som repræsenterer arbejdstagere

i EU eller EØS, som arbejder i fællesskabsvirksomheder- eller koncerner med

mindst 1000 ansatte i medlemslandene og mindst 150 ansatte i hver af mindst to

medlemslande. Et ESU kan oprettes efter anmodning fra mindst 100 ansatte eller

efter initiativ

fra den centrale ledelse. ESU’ernes formål er at sikre, at arbejdsta-

gere i fællesskabsvirksomheder- eller koncerner har mulighed for at blive informe-

ret og hørt om beslutninger i virksomhederne, der påvirker deres arbejdsliv.

Direktivet, som oprindeligt er fra 1994, og som blev omarbejdet i 2009, fastsætter

regler for ESU’ers oprettelse, kompetencer og funktion. Kommissionen ønsker med

forslaget til revision at skabe et mere klart, effektivt og sammenhængende regelsæt.

Forslaget går blandt andet ud på at præcisere nøglebegreber og definitioner, her-

under koncepterne

’tværnationalt emne’ og ’høring’. Derudover præciserer forsla-

get reglerne for ESU-aftalers indhold samt reglerne for tilgængelige ressourcer og

behandling og ikke-deling af fortrolige oplysninger. Forslaget lægger også op til at

skærpe regler om sanktioner og til at sikre adgang til retslig prøvelse af beslutnin-

ger om, at information er fortrolig. Kommissionens formål med forslaget er at

styrke retten til information og høring af arbejdstagere om beslutninger med kon-

sekvenser for arbejdstagere i flere medlemsstater.

Forslaget vil i Danmark kræve justering af lov om europæiske samarbejdsudvalg.

kom (2024) 0014 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

Forslaget forventes at medføre begrænsede erhvervsøkonomiske og administrative

konsekvenser for de omfattede virksomheder i Danmark.

Regeringen er positiv over for at styrke retten til information og høring arbejdsta-

gere i fællesskabsvirksomheder. Det er samtidig vigtigt, at direktivet begrænses til

kun at regulere beslutninger af reelt tværnational betydning, og at ledelsen fortsat

har mulighed for at træffe hurtige og effektive beslutninger, når det er nødvendigt.

2. Baggrund

Den 24. januar 2024 fremsatte Kommissionen forslag til revision af direktiv om

indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirk-

somheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdsta-

gerne. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion 19. februar 2024. Det

oprindelige ESU-direktiv

fra 1994 blev omarbejdet i 2009

Europæiske samarbejdsudvalg (ESU) er organer, som repræsenterer arbejdstagere i

EU eller EØS, som arbejder i fællesskabsvirksomheder- eller koncerner med

mindst 1000 ansatte i medlemslandene og mindst 150 ansatte i hver af mindst to

medlemslande (f.eks. Danmark og Sverige).

ESU’er kan oprettes efter anmodning

fra mindst 100 ansatte eller efter initiativ fra den centrale ledelse.

ESU’ernes

for-

mål er at sikre, at arbejdstagere i fællesskabskoncerner og fællesskabsvirksomheder

har mulighed for at blive informeret og hørt om beslutninger i virksomhederne, der

påvirker deres arbejdsliv.

ESU-direktivet fastsætter en særlig forhandlingsprocedure

for at oprette ESU’er.

Denne procedure indebærer oprettelsen af et særligt forhandlingsorgan bestående

af medarbejderrepræsentanter, som sammen med den centrale ledelse forhandler en

aftale om samarbejdsudvalgets indretning samt en informations- og høringsproce-

dure.

Direktivet fastsætter minimumskrav for indholdet af ESU-aftaler og informations-

og høringsprocedurer. Det er dog det særlige forhandlingsorgan, som sammen med

den centrale ledelse bestemmer de specifikke måder,

hvorpå ESU’er og informati-

ons- og høringsprocedurer skal virke i praksis. Hvis de forskellige parter ikke kan

nå frem til en aftale vedrørende

et ESU’s oprettelse, indretning og kompetencer

in-

den for tidsfristen i direktivet gælder de subsidiære bestemmelser i Annex I. Direk-

tivets anvendelsesområde er

begrænset til ’tværnationale emner’,

dvs. beslutninger

af tværnational betydning. Information og høring i regi af et ESU om beslutninger

med tværnational betydning sker i tillæg til nationale regler om information og hø-

ring af arbejdstagere i de enkelte berørte virksomheder.

Kommissionen henviser til en evaluering af direktivet fra 2018, som bekræftede di-

rektivets værdi i forhold til at forbedre omfanget og kvaliteten af information til ar-

bejdstagere. Evalueringen identificerede samtidig en række udfordringer, herunder

94/45/EC

2009/38/EC

kom (2024) 0014 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

at der fortsat er få

oprettelser af nye ESU’er,

ineffektive høringer, begrænset ad-

gang for ESU’er til retslig

prøvelse samt mangel på effektive og afskrækkende

sanktioner i nogle medlemslande.

Kommissionen henviser desuden til Europa-Parlamentets egeninitiativbetænkning

af 2. februar 2023, hvori EP opfordrede Kommissionen til

at styrke ESU’ernes

rolle og kapacitet gennem en revision af ESU-direktivet.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 153(1)(e) sammen med artikel 153(2)(b) i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Forslaget er omfattet

af den almindelige lovgivningsprocedure og skal vedtages af både Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Den foreslåede revision af ESU-direktivet indeholder følgende ændringsforslag.

•

Præcisering

af konceptet ’tværnationale emner’:

Forslaget præciserer formod-

ning om, hvornår en foranstaltning er tværnational: En foranstaltning fra ledel-

sen formodes at være tværnational, når foranstaltningen med rimelighed kan

forventes at påvirke ansatte i en eller flere medlemslande. En foranstaltning

vurderes også at være tværnational, når tiltaget med rimelighed kan forventes

at påvirke ansatte alene i ét medlemsland, men hvor konsekvenserne af tiltaget

kan forventes at påvirke ansatte i mindst én anden medlemsstat. Formålet er at

afhjælpe tvivl (og mindske risikoen for tvister) om, at direktivet omfatter sager,

hvor virksomheder iværksætter tiltag, såsom fyringer eller afskedigelser, som

kun retter sig mod en afdeling i ét land, men som stadigvæk kan have konse-

kvenser for ansatte i et andet medlemsland

–

f.eks. pga. ændringer i virksomhe-

dens forsyningskæder. Forslaget berører ikke nationale regler om informations-

og høringsprocedurer, som angår rent nationale anliggender.

Definition af

’information’ og ’høring’:

Forslaget præciserer, at information og

høringer skal gøre medarbejderrepræsentanter i stand til bl.a. at påtage sig en

dybdegående undersøgelse af de mulige indvirkninger, eller afgive udtalelse

før vedtagelsen af en beslutning og at ledelsen er forpligtet til at give et be-

grundet svar til en sådan holdning før vedtagelse af den foreslåede beslutning.

Det særlige forhandlingsorgans oprettelse, sammensætning og ressourcer:

Forslaget vil gøre det til et krav, at medlemmer af det særlige forhand-

lingsorgan vælges eller udpeges på en måde, der tilstræber at opnå en

ligelig kønsfordeling.

Forslaget præciserer, at den centrale ledelse skal bære omkostningerne

relateret til forhandlinger, herunder rimelige omkostninger til juridisk

bistand, repræsentation og retsomkostninger og advokatsalær.

Indholdet af ESU-aftaler:

Forslaget vil gøre det til et krav, at parterne vil skulle angive følgende i

en ESU-aftale:

•

kom (2024) 0014 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

1) de finansielle og materielle ressourcer, der skal afsættes til

ESU’erne,

som minimum med hensyn til ekspertbistand, rets-

omkostninger, advokatsalær og uddannelse.

2) formatet for ESU-møderne, herunder om møderne skal være

fysiske eller virtuelle.

•

Ligelig kønsfordeling i

ESU’er:

Parterne skal, når de forhandler eller genfor-

handler ESU-aftaler, træffe nødvendige foranstaltninger for så vidt muligt at

opnå en ligelig kønsfordeling i samarbejdsudvalget og det snævre udvalg

–

hvor målet er en repræsentation på mindst 40 procent af hvert køn.

Antallet af plenarmøder

i ESU’er:

Forslaget vil indføre subsidiære krav om to

årlige plenarmøder mellem samarbejdsudvalget og den centrale ledelse (hvor

der hidtil har været krav om ét).

Ekstraordinære

møder i ESU’er baseret på subsidiære

forskrifter: Forslaget

præciserer, at:

Information

og høring af ESU’er baseret på subsidiære krav som ud-

gangspunkt, og hvis muligt, skal finde sted på plenarmøder

–

og alene

ved hastetilfælde på ekstraordinære møder.

Informationer skal gives rettidigt.

ESU-medlemmer har ret til at deltage i ekstraordinære møder med det

snævre udvalg, hvis de repræsenterer ansatte, som potentielt bliver di-

rekte berørt af emnet for sådanne møder.

Tilgængelige

ressourcer for ESU’er baseret på subsidiære

forskrifter:

Forslaget præciserer, at:

Eksperter,

der yder bistand til ESU’er og

snævre udvalg, gerne må

være fagforeningsrepræsentanter, og at de efter anmodning

fra ESU’er

eller snævre udvalg gerne må være til stede til møder og yde rådgiv-

ning.

Den centrale ledelse skal underrettes om de driftsudgifter

til ESU’er,

som ledelsen skal dække, hvilket inkluderer rimelige retsomkostninger

og advokatsalær.

Behandling eller ikkevideregivelse af fortrolige oplysninger:

Forslaget præciserer, at:

Den centrale ledelse skal, når den afgiver fortrolige oplysninger, op-

lyse om årsagen til fortroligheden af oplysningerne over for ESU-med-

lemmerne, medlemmerne af det særlige forhandlingsorgan eller medar-

bejderrepræsentanterne.

Ledelsens mulighed for ikke at videregive oplysninger begrænses til de

situationer, hvor videregivelsen af oplysningerne vil være til alvorlig

skade for virksomhedens drift. I sådanne tilfælde skal ledelsen under-

rette om årsagerne til, at oplysningerne ikke videregives.

Arbejdstagerrepræsentanternes rolle og beskyttelse:

Forslaget præciserer, at

•

kom (2024) 0014 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

Arbejdstagerrepræsentanter skal råde over de nødvendige midler til at

gøre deres rettigheder gældende efter direktivet.

ESU-medlemmer skal have ret til og de nødvendige midler til at infor-

mere relevante medarbejderrepræsentanter om den tværnationale infor-

mations- og høringsprocedure før og efter møder med ledelsen.

Ledelsen skal afholde omkostninger og udgifter relateret til at uddanne

ESU-medlemmer og medlemmer af de særlige forhandlingsorganer,

således at de kan udøve deres hverv.

•

Sanktioner og adgang til klage og domstolsprøvelse:

Forslaget præciserer, at:

Medlemslande skal, når de fastsætter sanktioner, tage hensyn til grov-

heden, varigheden, konsekvenserne og den forsætlige eller uagtsomme

karakter af lovovertrædelsen, og i tilfælde af økonomiske sanktioner,

også størrelsen og den økonomiske situation for den sanktionerede

virksomhed samt andre relevante kriterier.

Medlemsstaterne skal som minimum fastsætte økonomiske sanktioner i

forbindelse med overtrædelser af de informations- og høringsprocedu-

rer, der er fastsat i artikel 9, stk. 2 og 3.

Der skal sikres adgang til retslig prøvelse af beslutninger om, at infor-

mation er fortrolig. Varigheden af klageproceduren skal være forenelig

med en effektiv udøvelse af retten til information og høring.

Ophævelse af fritagelser og ordninger for tilpasning af eksisterende aftaler til

de reviderede krav (artikel 14 i direktiv 2009/38/EF):

Forslaget vil ophæve undtagelser fra direktivet, så ansatte i virksomhe-

der med informations- og høringsaftaler fra før det oprindelige direktiv

får ret til enten at opretholde deres eksisterende aftale eller til at an-

mode om oprettelsen af et ESU eller en informations- og høringsproce-

dure, som vil erstatte den eksisterende aftale. Ligeledes vil virksomhe-

der med aftaler, der er indgået i implementeringsperioden for det omar-

bejdede direktiv 2009/38/EC, også blive omfattet af direktivet.

•

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget er en udmøntning af Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige initiativ-

betænkning (2019/2193 (INL)) om revision af ESU-direktivet, som EP vedtog den

2. februar 2023. I betænkningen opfordrede EP Kommissionen til at fremsætte en

revision af ESU-direktivet

for at styrke ESU’ers

muligheder for at blive informeret

og hørt samt øge antallet af

ESU’er.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det konkrete forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at:

”Kun

med et EU-initiativ kan der fastsættes fælles

regler for information og høring af arbejdstagere på tværnationalt plan i Unionen.

De udfordringer, der mindsker effektiviteten af arbejdstagernes ret til tværnational

information og høring, hænger tæt sammen med dækningen og indholdet af for-

pligtelserne i henhold til direktivet og skaber virkninger for virksomheder og deres

kom (2024) 0014 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

arbejdstagere i hele Unionen. I betragtning af den grænseoverskridende karakter af

de virksomheder og koncerner, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde,

og den tværnationale karakter af de emner, der er omfattet af krav om information

og høring på tværs af grænserne, kan de enkelte medlemsstater ikke afhjælpe

manglerne i den nuværende ramme på en sammenhængende og effektiv måde. De

kortlagte udfordringer skal derfor tackles på EU-plan.”

Regeringen er enig med Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

Det gældende direktiv er gennemført ved lov om europæiske samarbejdsudvalg, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1143 af 14. september 2018.

7. Konsekvenser

Forslaget vil i Danmark kræve justering af lov om europæiske samarbejdsudvalg.

Forslaget har ikke konsekvenser for arbejdsmarkedet generelt, da direktivet alene

er relevant for virksomheder, som indgår i fælleskabsvirksomheder/fællesskabs-

koncerner med over 1000 ansatte, og kun i forbindelse med beslutninger af tværna-

tional betydning. Da der kun er pligt til at oprette et samarbejdsudvalg efter anmod-

ning, er ikke alle virksomheder i målgruppen dækket af en aftale. Forslaget for-

ventes særligt at berøre de virksomheder, der udgør hovedsædet. Nogle af disse

virksomheder er placeret i Danmark, men det præcise antal kendes ikke.

Beskæftigelsesministeriet har desuden ikke indblik i indholdet af eksisterende afta-

ler, som i princippet kan stille arbejdstagerne bedre end gældende direktivs mind-

stekrav, hvorfor forslagets samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser er vanske-

lige at skønne over.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

og Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Høringssvarene er opsummeret nedenfor.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

FH er overordnet set positiv over for revisionen af de europæiske samarbejdsud-

valg, som de mener, vil styrke samarbejdsudvalgene. FH støtter arbejdet med at

sikre rettidig inddragelse af medarbejderne angående beslutninger, der vedrører

hele koncernen på tværs af grænser, og som har betydning for deres arbejdsliv.

FH bemærker følgende støttende tilkendegivelser:

•

FH er enig i forslagets artikel 1 om at udvide definitionen af, hvilke sager

og emner, der defineres som tværnationale til også at omfatte de tilfælde,

hvor konsekvenserne af en beslutning kan forventes at påvirke arbejdsta-

gere i mere end én medlemsstat.

kom (2024) 0014 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

•

FH støtter forslag om ændringer til artikel 5 og 6 om at sikre tilstrækkelige

ressourcer, således at alle medarbejderrepræsentanter uanset modersmål

har mulighed for at deltage aktivt i

ESU’er.

FH støtter forslaget om at præcisere hvilke konsekvenser, herunder sankti-

oner der kan følge, hvis de rettigheder og forpligtelser, som følger af direk-

tivet ikke respekteres, da det kan bidrage til at sikre at

ESU’er

involveres

rettidigt og korrekt.

Endeligt støtter FH forslaget om at ophæve de eksisterende undtagelser jf.

artikel 14, da det vil styrke retstilstanden for de europæiske lønmodtagere.

FH har desuden en række bemærkninger til artikel 6 og 8 i direktivforslaget:

•

I artikel 6 finder FH det centralt at fastholde, at møder som udgangspunkt

skal være fysiske for at styrke relationer og fortroligheden på tværs af

grænser både blandt medarbejderrepræsentanterne og til ledelsen samt mi-

nimere risikoen for misforståelser.

•

FH påpeger desuden i artikel 6 i forhold til ligelig kønsfordeling, at det er

vigtigt at tage hensyn til, at nogle fag har stor overvægt af enten kvinder el-

ler mænd, hvorfor det i visse tilfælde kan være vanskeligt at sikre en lige

repræsentation af begge køn.

•

I forhold til artikel 8 om ledelsens mulighed for klassificering af informa-

tion som fortrolig, bemærker FH vigtigheden af at det ikke må begrænse

medarbejderrepræsentanterne i de europæiske samarbejdsudvalgs mulighe-

der for at drøfte relevante emner med deres fagforening eller gøre brug af

anden relevant juridisk assistance.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

DA finder, at en justering af direktivet skal finde sted på baggrund af en aftale mel-

lem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan. DA finder det derfor undergra-

vende for arbejdsmarkedets parters rolle på europæisk plan, når det overlades til

det politiske system at forny parternes aftale, som det eksisterende direktiv i vidt

omfang bygger på. Det er imidlertid konsekvensen af, at den europæiske fagbevæ-

gelse afslog at indlede forhandlinger med arbejdsgiverne. DA ser overordnet posi-

tiv på, at forslaget alene indeholder begrænsede ændringer sammenlignet med Eu-

ropa-Parlamentets betænkning, og dette skal fastholdes.

DA finder dog, at det eksisterende direktiv fuldt ud understøtter formålet med reg-

lerne om et tværnationalt samarbejdsklima, som giver stor fleksibilitet for ledelse

og medarbejdere til at aftale de lokale rammer for deres samarbejde. For DA er det

vigtigt, at forslagene ikke får negativ betydning for de nationale information- og

høringssystemer, herunder EU-direktivet om information og høring og det danske

samarbejdssystem i henhold til fx Samarbejdsaftalen mellem DA og FH.

DA har desuden en række konkrete bemærkninger:

•

Definitionen af ’tværnationale emner’:

Det er afgørende at bevare kravet

om at virksomhedens dispositioner skal have virkning i to stater for at være

omfattet af informations- og høringspligten. Kommissionens forslag inde-

kom (2024) 0014 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

•

bærer, at forhold der er omfattet af udelukkende national samarbejdspro-

ces, fremover også vil blive omfattet af kompetencen for

ESU’er,

hvilket

skaber uklarhed i relation til de nationale samarbejdsorganer samt i relation

til virksomhedernes beslutningskompetence.

Information og høring:

DA’s udgangspunkt

er, at samarbejde i form af in-

formation og høring skal ske på et tidspunkt og på en sådan måde, at med-

arbejderne kan bidrage til den endelige beslutning, som ledelsen skal

træffe. Der bør findes en ”mellemvej” i relation til timing, indhold og ret-

ning for et kommende initiativ, hvortil medarbejdernes input kan bidrage. I

modsat fald vil man risikere en evig strid om ”for tidlig” eller ” for sen”

inddragelse og en konkurrence med den nationale information og høring.

DA påpeger desuden, at muligheden for at stille krav om ”skriftlighed” er

for ufleksibel og formalistisk, og vil hæmme virksomheders muligheder for

at træffe beslutninger på en effektiv måde samt skade grundlaget for en

frugtbar dialog. For at medarbejderne skal kunne reagere inden for rimelig

tid, er det nødvendigt, at direktivet giver mulighed for, at virksomheden

kan fastsætte en frist inden for hvilken medarbejderne skal reagere.

DA kan støtte, at forslaget præciserer muligheden for, at

ESU’er

kan af-

holde ikke-fysiske møder. DA finder dog, at det skal fremgå tydeligt af af-

talen, at der ikke skal være formelle krav til virtuelle møder.

DA mener, at samspillet mellem bestemmelsen i forslagets artikel 6 f, hvor

ældre aftaler ændres i overensstemmelse med det reviderede direktiv på be-

gæring fra lønmodtagerne, og genforhandlingsbestemmelsen i artikel 14 a

fremstår uklar. Der opstår tvivl om hvornår og hvad der skal genforhand-

les, hvis der er fremsat en begæring om ændring efter artikel 6.a. I forlæn-

gelse heraf, påpeger DA, at det gældende direktiv i artikel 13 og artikel 14

indeholder udførlige bestemmelser om pligt til genforhandlinger, som

fremstår mere klart og tilstrækkeligt.

Ikke-videregivelse af oplysninger: Kommissionens forslag om en pligt til

information til medarbejderne om formålet med tilbageholdelse af oplys-

ninger går for vidt. DA mener ikke, at det bør være obligatorisk, at der

kræves tilladelse for at kunne tilbageholde oplysninger. Det vil være unø-

digt bureaukratisk og øge de administrative byrder.

DA kan ikke støtte forslagene i artikel 11,2, 11,3 og 11,4, da DA ikke fin-

der grundlag for at fravige de almindelige sanktionsbestemmelser i de an-

sættelsesretlige direktiver. Den danske lovgivning indeholder allerede en

mulighed for at sanktionere en overtrædelse af bestemmelserne med bøde,

ligesom manglende overholdelse også kan blive bedømt i henhold til de

fagretlige regler. Derfor kan DA heller ikke støtte forslaget om klageproce-

durer.

DA kan ikke støtte, at antallet af mindstemøder sættes op fra én til to; regu-

lering af mødefrekvenser er en detailregulering og bør overlades til par-

terne.

DA kan ikke støtte lovgivningen om grænseoverskridende faglig aktivitet

(punkt 5), da social dialog i virksomheder alene skal være for de berørte lo-

kom (2024) 0014 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

•

kale parter, nemlig virksomheden og virksomhedens medarbejdere. Medar-

bejdernes eksperter skal som hidtil kun deltage i møderne, såfremt der er

enighed om dette mellem virksomheden og medarbejderne.

DA vurderer, at den foreslåede implementeringsfrist på 1 år er for kort.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt at være bred opbakning til forslaget blandt EU’s medlems-

lande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for tiltag, der kan styrke retten til information og høring

af arbejdstagere om beslutninger med konsekvenser for arbejdstagere i flere med-

lemsstater. Det er samtidig vigtigt, at direktivet begrænses til kun at regulere be-

slutninger af reelt tværnational betydning, og at ledelsen fortsat har mulighed for at

træffe hurtige og effektive beslutninger, når det er nødvendigt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.