L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
L 38 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om realkreditlån og

realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige an-

dre love

(Realkreditbelåning af havvindmøller, styrkelse af Finanstilsynets

tilsynsbeføjelser og dækning af motoransvarsforsikringer hos Garantifon-

den for skadesforsikringsselskaber m.v.)

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gøre det muligt for realkreditinstitutter at yde

realkreditfinansiering til havvindmøller i Danmarks eksklusive økonomi-

ske zone (EØZ). Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre en

række ændringer i den finansielle lovgivning, som øger forbruger- og in-

vestorbeskyttelsen samt styrker og målretter tilsynet på det finansielle om-

råde. Derudover indeholder lovforslaget en række ændringer som følger af

justeringer i den europæiske finansielle regulering.

Lovforslaget har været i offentlig høring fra den 29. juni til den 17. august

2023. Der er modtaget 11 høringssvar, heraf 4 med bemærkninger. De væ-

sentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i lovudka-

stet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Det bemærkes, at visse bemærkninger ligger uden for lovforslagets ind-

hold, og at disse derfor ikke omtales nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Finans Danmark, Green Power Denmark og F&P udtrykker i deres hø-

ringssvar støtte til muligheden for at yde realkreditfinansiering af havvind-

møller i EØZ.

F&P og Garantifonden er overordnet positivt indstillede over for ændrin-

gerne af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, som skal

implementere det seneste motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

3.1. Bemærkninger til lovforslagets titel

3.2. Bemærkninger til realkreditbelåning af havvindmøller

3.2.1. Afgrænsning og fremtidssikring af omfattede anlæg

3.2.2. Samspillet med anden lovgivning

3.3. Bemærkninger til Garantifondens dækning af motoransvarsforsikrin-

ger

3.3.1. Bidrag på motorkaskoforsikringer

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

3.3.2. Anmodning om erstatning direkte hos Garantifonden

3.3.3. Definition af køretøj

3.3.4. Opsigelse af forsikringsaftale som følge af bidragsbetaling til Garan-

tifonden

3.3.5. Erstatningskrav og omkostninger

3.3.6. Forsikringsaftaleloven og lov om en garantifond

3.3.7. Dækning af restpræmie

3.3.8. Aftaler mellem EU/EØS-landendes erstatningsorganer vedr. motor-

ansvar

3.3.9. Ny § 9 a om Garantifondens adgang til refusion

3.4. Dækning af bygningsbrandforsikringer samt sammenhæng mellem bi-

dragsydere og erstatningsmodtagere

3.5. Skærpet strafhjemmel i hvidvaskloven

3.6 Omfanget af færdselslovens forsikringspligt

3.1. Bemærkninger til lovforslagets titel

F&P bemærker, at det vil hjælpe læsevenligheden, hvis det fremgår af lov-

forslagets titel, at lovforslaget indeholder ændringer af rammerne for Ga-

rantifonden for skadesforsikringsselskaber og ændringer af færdselslovens

forsikringsbestemmelser.

Kommentar

Det bemærkes, at ændringerne til lov om en garantifond for skadesforsik-

ringsselskaber og færdselsloven udgør en betydelig del af lovforslaget.

Undertitlen til lovforslaget ændres, så det nu vil fremgå klart, at lovforsla-

get også angår ændringer i Garantifondens dækning af motoransvarsfor-

sikringer. Færdselsloven bliver ikke tilføjet til lovforslagets undertitel, idet

ændringerne ikke har et omfang, der tilsiger dette.

3.2. Bemærkninger til realkreditbelåning af havvindmøller

3.2.1. Afgrænsning og fremtidssikring af omfattede anlæg

Green Power Denmark finder det vigtigt, at afgrænsningen af de omfattede

tekniske VE energianlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske

zone er fremtidssikret i lyset af den hastige teknologiske udvikling herun-

der på PtX-området.

Green Power Denmark bemærker, at lovforslaget bør tilpasses, hvis rege-

ringen imødekommer deres forslag om at udvide genstandsfeltet i VE-lo-

ven, så det udover elproduktionsanlæg med tilhørende ledningsnet også

omfatter fast forankrede energiproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende

energikilder med tilhørende opsamlings-, konverterings-, lagrings- og

ilandføringsanlæg.

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

Finans Danmark ønsker klarhed i lovforslagets bemærkninger om, hvor-

vidt alle energikilder, også andre end energi fra havvindmøller

–

altså både

vand-, vind og solenergi, er omfattet af muligheden for realkreditfinansie-

ring.

Finans Danmark foreslår, at det tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger,

at havvindmøller i Danmarks eksklusive økonomiske zone skal sidestilles

med vindmøller på søterritoriet i forhold til kategorisering og værdiansæt-

telse.

Kommentar

Havvindmøller er en kendt ejendomstype, og der er ikke behov for be-

grænsninger på realkreditudlån til denne type af fast ejendom beliggende

i Danmarks eksklusive økonomiske zone, udover de begrænsninger der føl-

ger af de gældende regler i lov om realkreditlån og realkreditobligationer

og regler udstedt i medfør heraf, samt i lov om finansiel virksomhed og i

ledelsesbekendtgørelsen.

Med lovforslaget skabes sikkerhed i realkreditlovgivningen, således at

havvindmøller beliggende i Danmarks eksklusive økonomiske zone kan re-

alkreditbelånes. Det sker af hensyn til troværdigheden til de obligationer,

som realkreditinstitutterne udsteder for at finansiere deres udlån.

Erhvervsministeriet er åben overfor at indgå i en dialog om behovet for

andre tilpasninger til lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,

for at sikre finansieringen af andre el-produktionsanlæg end havvindmøl-

ler i den eksklusive økonomiske zone. Det er imidlertid vigtigt, at også

fremtidige ændringer, der vedrører muligheden for at realkreditbelåne an-

dre el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, ligeledes sker

efter en konkret overvejelse samt analyse af risiciene for realkreditinstitut-

terne forbundet hermed.

Finans Danmarks ønske om, at bemærkningerne præciseres, så havvind-

møller i Danmarks eksklusive økonomiske zone skal sidestilles med vind-

møller på søterritoriet i forhold til kategorisering og værdiansættelse, imø-

dekommes.

3.2.2. Samspillet med anden lovgivning

Finans Danmark bemærker, at der samtidig med dette lovforslag er fremsat

forslag til ændring af en række andre love, og at deres bemærkninger skal

ses i denne sammenhæng.

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

Finans Danmark påpeger, at der er behov for at tydeliggøre, at retsplejelo-

vens regler om tvangsfuldbyrdelse også finder anvendelse i Danmarks eks-

klusive økonomiske zone. Dette gælder både reglerne om udlæg, tvangs-

auktion og reglerne om brugeligt pant. Finans Danmark påpeger behovet

for at skabe klarhed over muligheden for, at panthaver midlertidigt kan ud-

øve virksomhedens drift, hvis det bliver nødvendigt.

F&P peger på, at der kan være behov for en samlet løsning på tværs af de

forskellige love for at sikre, at lovændringerne spiller sammen. Der kan

derudover være behov for at afklare, hvilke tilladelser fra myndigheder,

der er nødvendige/tilstrækkelige, for at der kan opnås realkreditfinansie-

ring i den økonomiske eksklusive zone.

Kommentar

Lovforslaget påvirker ikke anvendelsesområdet for reglerne om tvangs-

fuldbyrdelse m.v., da disse er reguleret i retsplejeloven, der ikke ændres

med lovforslaget.

Justitsministeriet har oplyst, at

”Retsplejelovens bestemmelser om

tvangsfuldbyrdelse, herunder reglerne om udlæg og tvangsauktion og

reglerne om brugeligt pant, finder anvendelse inden for det danske terri-

torium. Det er Justitsministeriets vurdering, at mest taler for, at kunstige

øer, installationer og anlæg i Danmarks eksklusive økonomiske zone må

betragtes som dansk territorium for så vidt angår anvendelsen af retsple-

jelovens regler om tvangsfuldbyrdelse, når Danmark i medfør af lov om

eksklusive økonomiske zoner og i overensstemmelse med folkeretten udø-

ver jurisdiktion over sådanne kunstige øer,

installationer og anlæg.”

I den sammenhæng har Udenrigsministeriet oplyst, at

”Som det fremgår

af bemærkningerne til lov om eksklusive økonomiske zoner § 3, er det en

rammebestemmelse, der opregner Danmarks rettigheder i de eksklusive

økonomiske zoner i henhold til folkeretten som gengivet i FN's havrets-

konvention.

Havretskonventionen er ikke til hinder for, at retsplejelovens regler om

tvangsfuldbyrdelse gælder for havvindmøller, der står i Danmarks eks-

klusive økonomiske zone.

Det kan således nævnes, at havretskonventionens artikel 56 giver kyststa-

ten suveræne rettigheder i den eksklusive økonomiske zone bl.a. til at ud-

nytte energi fra vandet, strømme og vind. Derudover kan det nævnes, at

artikel 60 giver kyststaten eneret til at bygge, give tilladelse til og regu-

lere opførelsen, driften og brugen af bl.a. installationer og anlæg med de

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

formål, som er fastsat i artikel 56 eller med andre økonomiske formål. Li-

geledes har kyststaten efter artikel 60 eksklusiv jurisdiktion over bl.a. in-

stallationer og anlæg, herunder jurisdiktion med hensyn til told-, afgifts-,

sundheds-, sikkerheds- og indvandringslove og

–forskrifter.”

I forhold til panthavers mulighed for at udøve virksomhedens drift, hvis det

bliver nødvendigt, oplyser Energistyrelsen, at adgangen til at udnytte

energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske

zone alene tilkommer den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende

udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi-

og forsyningsministeren. Sådanne tilladelser kan med klima-, energi- og

forsyningsministerens tilladelse overdrages til andre. Det er den umiddel-

bare vurdering, at panthaver kan indtræde i tilladelsen m.v., men det kræ-

ver godkendelse fra Energistyrelsen, og panthaver skal opfylde de samme

krav, som bygherre skal opfylde.

Formålet med nærværende lovforslag er sammen med regeringens forslag

om ændringer i lov om vedvarende energi og tinglysningsloven at bidrage

til en klar og utvetydig retstilstand for realkreditbelåning af havvindmøller

i EØZ.

3.3. Bemærkninger til Garantifondens dækning af motoransvarsfor-

sikringer

3.3.1. Bidrag fra motorkaskoforsikringer

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Garantifonden) henleder

opmærksomheden på, at det har stor betydning for økonomien i Garanti-

fonden, at der fortsat pålægges motorkaskoforsikringerne et bidrag, da ud-

gifterne til afviklingen af konkurserne i hovedsagelig Alpha Insurance A/S

under konkurs og Qudos Insurance A/S under konkurs fortsat er betyde-

lige. Hvis bidraget på motorkaskoforsikringer ikke opretholdes, vil der ef-

ter F&P’s opfattelse

skulle opkræves bidrag på de øvrige typer forbruger-

forsikringer i væsentlig flere år.

Garantifonden bemærker dog samtidig, at Garantifonden skal have tid til

at udvikle et nyt IT-system, der kan håndtere indbetalingerne på motoran-

svarsforsikringerne, og skadesforsikringsselskaberne skal samtidig udvikle

systemer, der kan sikre korrekt opkrævning hos kunderne og indbetalinger

til Garantifonden. Det er efter Garantifondens opfattelse derfor nødvendigt

med et midlertidigt stop for bidragsopkrævninger på motorforsikringer i

2024.

Garantifonden foreslår, at bidraget skal genindføres pr. 1. januar 2025 med

differentierede bidragssatser på hhv. motorkaskoforsikringer og motoran-

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

svarsforsikringer. Garantifonden bemærker i den forbindelse, at Garanti-

fonden tidligere har foreslået at fastholde bidragssatsen på 40 kr. på mo-

torkaskoforsikringer tegnet for danske risici og indføre et bidrag på 10 kr.

på motoransvarsforsikringer tegnet i danske skadesforsikringsselskaber.

F&P bemærker, at det er en konsekvens af motorkøretøjsforsikringsdirek-

tivet, at motoransvarsforsikringer, tegnet for risici i Danmark af udenland-

ske skadesforsikringsselskaber, ikke efter den 23. december 2023 kan være

pålagt

bidragspligt til den danske Garantifond. Efter F&P’s opfattelse bør

det imidlertid fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at motorkasko-

forsikringer vil blive pålagt bidrag, også hvis disse tegnes i Danmark af

udenlandske skadesforsikringsselskaber.

Kommentar

Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på, at motorkaskoforsikringer

for risici i Danmark fremadrettet også vil blive pålagt bidrag både for dan-

ske og udenlandske selskaber. Motorkaskoforsikringer vil, som det også er

tilfældet i dag, være en forbrugerforsikring, som vil være omfattet af reg-

lerne i § 3 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Dette

medfører, at motorkaskoforsikringer også fremadrettet skal betale bidrag

uanset, om skadesforsikringsselskabet er dansk eller udenlandsk.

Derimod vil det ikke være muligt efter 23. december 2023 for Garantifon-

den at opkræve bidrag fra udenlandske forsikringsselskaber på motoran-

svarsforsikringer, da det ikke vil være foreneligt med motorkøretøjsforsik-

ringsdirektivets hjemlandsprincip.

Finanstilsynet offentliggør i oktober 2023 bidragenes størrelse for 2024

baseret på de gældende regler. Finanstilsynet meddeler bidragenes stør-

relse en gang om året. Idet de gældende regler ikke skelner mellem motor-

ansvarsforsikringer og motorkaskoforsikringer, vil Finanstilsynet være

nødsaget til at fastsætte bidraget for 2024 på motorforsikringer (både mo-

torkaskoforsikringer og motoransvarsforsikringer) til 0 kr.

Bekendtgørelse om bidrag til garantifonden for skadesforsikringsselskaber

vil blive ændret, så der fra den 1. juli 2024 vil være en pligt til indbetaling

af bidrag på motoransvar fra danske forsikringsselskaber og pligt til ind-

betaling af bidrag på motorkasko fra både danske og udenlandske forsik-

ringsselskaber for risici i Danmark.

Finanstilsynet kan på baggrund af den nye bekendtgørelse meddele bi-

dragsstørrelser for 2025 i oktober 2024.

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

Lovforslaget er i overensstemmelse med F&P’s bemærkninger blevet ju-

steret, så det i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 5, fremgår, at an-

dre typer forsikringer f.eks. kan være motorkaskoforsikringer.

3.3.2. Anmodning om erstatning direkte hos Garantifonden

F&P bemærker, at det fremgår af den foreslåede

§ 5 d, at ”Fonden dækker

erstatningskrav til skadelidte, der er bosat i Danmark, for tingsskade eller

personskade forvoldt af et køretøj, som er dækket af en motoransvarsfor-

sikring. Den skadelidte kan anmode om erstatning direkte hos Fonden.”

Efter F&P’s opfattelse kan det med fordel tydeliggøres i bestemmelsen, at

motoransvarsforsikringen skal være tegnet i et skadesforsikringsselskab i

et EU/EØS-land. F&P mener, at det under alle omstændigheder bør fremgå

entydigt af bemærkningerne, at skadelidte bosat i Danmark kun har ret til

at kræve erstatning fra Garantifonden, hvis det skadesforsikringsselskab,

der har udstedt forsikringspolicen for det ansvarlige køretøj, er taget under

konkursbehandling eller trådt i likvidation og er beliggende i et EU/EØS-

land.

Kommentar

Ved lov nr. 480 af 12. maj 2023 om ændring af lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og

forskellige andre love, blev der i lov om en garantifond for skadesforsik-

ringsselskaber indsat et nyt stk. 3 i lovens § 1.

Det nye stk. 3 træder i kraft den 23. december 2023, og i medfør af bestem-

melsen skal garantifonden for skadesforsikringsselskaber yde dækning til

skadelidte, der er bosat i Danmark, for tingsskade og personskade forvoldt

af et køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring i et forsikrings-

selskab, som har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirk-

somhed, eller som har fået tilsvarende tilladelse i et andet land inden for

Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område, fra det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet bli-

ver taget under konkursbehandling eller forsikringsselskabet træder i li-

kvidation.

Det fremgår derfor allerede af lov om en garantifond for skadesforsik-

ringsselskaber, at motoransvarsforsikringen skal være tegnet i et EU/EØS-

land, og at skadelidte bosat i Danmark kun har ret til at kræve erstatning

fra Garantifonden, hvis det skadesforsikringsselskab, der har udstedt for-

sikringspolicen for det ansvarlige køretøj, er taget under konkursbehand-

ling eller trådt i likvidation og er beliggende i et EU/EØS-land.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

3.3.3. Definition af et køretøj

F&P bemærker, at det i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3, (§ 2,

stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber) fremgår, at

”køretøj” skal forstås i overensstemmelse med færdselslovens definition af

”Motordrevet køretøj”. F&P henleder i den forbindelse opmærksomheden

på, at definitionen af et ”køretøj” ikke er ens i alle EU/EØS-lande,

og at

dækningen således for Garantifonden heller ikke vil være den samme i alle

EU/EØS-lande.

Kommentar

Det følger af motorkøretøjsforsikringsdirektivet, at erstatning skal ydes til

skadelidte for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj. Køretøj

er i motorkøretøjsforsikringsdirektivet defineret som ethvert motordrevet

køretøj, der udelukkende drives frem ved mekanisk kraft på land, men som

ikke kører på skinner, med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på

mere end 25 km/t eller en maksimal nettovægt på over 25 kg og en kon-

struktivt bestemt maksimalhastighed på mere end 14 km/t og ethvert på-

hængskøretøj, der skal anvendes sammen med et køretøj som først beskre-

vet, uanset om det er tilkoblet eller afkoblet.

Definitionen af køretøj i motorkøretøjsforsikringsdirektivets forstand vil

derfor være den samme på tværs af EU/EØS-landene. I Danmark er defi-

nitionen af køretøj indsat i færdselsloven, hvorfor der i lov om en garanti-

fond for skadesforsikringsselskaber henvises hertil.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.3.4. Opsigelse af forsikringsaftale som følge af bidragsbetaling til Ga-

rantifonden

F&P bemærker, at det følger af den gældende § 4, stk. 1, i lov om en ga-

rantifond for skadesforsikringsselskaber, at en forsikringstager, indtil Ga-

rantifondens formue udgør 500 mio. kr., ikke kan opsige en forsikringsaf-

tale på grund af en forhøjelse af præmien, som alene anvendes til betaling

af bidrag til Garantifonden. F&P anfører, at bestemmelsen foreslås videre-

ført i lovforslaget blot med en ændring af formuen til at udgøre 600 mio.

kr.

F&P foreslår, at den gældende § 4, stk. 1, i lov om en garantifond for ska-

desforsikringsselskaber, ændres således, at metodikken fra bidragspligten

i bekendtgørelse om bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselska-

ber følges.

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

F&P anfører, at efter § 2, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse om bidrag til

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, ophører bidragspligten ved

udgangen af det regnskabsår, hvor Garantifondens formue udgør 300 mio.

kr. fra indbetalte bidrag fra de forsikringstyper, som er nævnt i § 3, stk. 1,

og 200 mio. kr. fra indbetalte bidrag fra arbejdsulykkesforsikringer.

F&P bemærker, at dette med fordel også kunne indføres i forhold til for-

sikringstagerens mulighed for at opsige forsikringsaftalen.

Kommentar

Der er ikke ved lovforslaget taget stilling til den problemstilling, som F&P

rejser, vedrørende sammenhæng mellem ophør af bidragspligt for bidrags-

pligtige selskaber og en forsikringstagers mulighed for at opsige en forsik-

ringsaftale på grund af forhøjelse af præmien på grund af bidrag til Ga-

rantifonden. Kommentaren angår således forslag til ændringer af indhold

af en bestemmelse, som ligger ud over dette lovforslag.

En ændring af den gældende § 4, stk. 1, i lov om en garantifond for ska-

desforsikringsselskaber vil kræve en nærmere undersøgelse af baggrund

og hensigt med den pågældende bestemmelse og vil i givet fald kræve en

tilpasning af de relevante bestemmelser i loven.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.3.5. Erstatningskrav og omkostninger

F&P bemærker, at i henhold til lovforslagets § 9 a kan Garantifonden

kræve fuld refusion for udbetalte erstatninger til en skadelidt bosat i Dan-

mark under nærmere forudsætninger. Tilsvarende skal Garantifonden un-

der nærmere forudsætninger refundere udbetalte erstatninger til øvrige

EU/EØS erstatningsorganer. F&P bemærker i den forbindelse, at i henhold

til indgåede aftaler mellem erstatningsorganerne omfatter refusionen ud-

over erstatningsbeløb også eksterne omkostninger til f.eks. taksering og

lægeerklæringer samt et administrationsgebyr.

F&P foreslår, at bemærkningerne udbygges med ovennævnte, så der ikke

opstår tvivl herom.

Kommentar

Det følger af motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 10 a, stk. 10, og

artikel 25 a, stk. 10, at et erstatningsorgan under visse omstændigheder

kan kræve fuld refusion af en udbetalt erstatning fra et erstatningsorgan i

en anden medlemsstat.

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

Motorkøretøjsforsikringsdirektivet fastlægger ikke, hvad der skal indehol-

des i en udbetalt erstatning. Motorkøretøjsforsikringsdirektivet indeholder

i stedet en bestemmelse om, at de i medlemsstaterne udpegede erstatnings-

organer skal tilstræbe at indgå en aftale om forpligtelser, funktioner og

procedurer for refusion. Denne bestemmelse er implementeret i § 14 a i

lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Lovforslagets § 9 a er udtryk for en direktivnær implementering af motor-

køretøjsforsikringsdirektivets artikel 10 a, stk. 10, og artikel 25 a, stk. 10.

Det vurderes i den forbindelse ikke at være inden for direktivets rammer at

regulere, hvad der skal indeholdes i en udbetalt erstatning, da dette skal

reguleres af aftalen mellem erstatningsorganerne, jf. motorkøretøjsforsik-

ringsdirektivets artikel 10 a, stk. 13 og artikel 25 a, stk. 13.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.3.6. Forsikringsaftaleloven og lov om en garantifond

F&P bemærker, at det følger af den gældende § 5, stk. 3, i lov om en ga-

rantifond for skadesforsikringsselskaber, at Garantifonden dækker erstat-

ningskrav, der er opstået 4 uger efter, at enten kurator eller Garantifonden

har givet meddelelse om forsikringsselskabets konkurs til fordringsha-

verne.

Efter den foreslåede ændring af den gældende § 5, stk. 3, i lov om en ga-

rantifond for skadesforsikringsselskaber,

er det F&P’s forståelse, at Garan-

tifonden vil være forpligtet til at dække erstatningskrav til skadelidte, for

tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er dækket af en

motoransvarsforsikring i et dansk skadesforsikringsselskab i henhold til

Forsikringsaftalelovens § 26, hvorefter forsikringsaftalen bortfalder tre

måneder efter konkursens bekendtgørelse.

F&P bemærker i den forbindelse, at skadelidte, hvor skadevolder har teg-

net en ansvarsforsikring, således vil blive bedre stillet, end hvor skadevol-

der har tegnet en kaskoforsikring ligesom øvrige erstatningskrav, som Ga-

rantifonden dækker i henhold

til § 5, stk. 1, ”kun” vil være dækket i

fire

uger efter, at kurator har givet meddelelse om forsikringsselskabets kon-

kurs til fordringshaverne.

Det indebærer ifølge F&P, at der er situationer, hvor forsikringstageren ef-

ter udløbet af Garantifondens dækningsperiode (fire uger efter meddelel-

sen) og indtil bortfaldet af forsikringsaftalen (efter tre måneder) kun kan

anmelde sit krav i konkursboet og dermed i bedste fald får udbetalt en di-

vidende efter at have ventet en årrække. Efter F&P’s opfattelse bør

der

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

skabes overensstemmelse mellem ovennævnte bestemmelser, idet mellem-

perioden og forskelsbehandlingen er meget svær at forklare. F&P bemær-

ker, at en sådan ordning også ville have gjort det nemmere at administrere

de eksisterende danske konkurser.

Kommentar

Med den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, i lov om en garantifond for

skadesforsikringsselskaber, hvorefter Garantifonden dækker erstatnings-

krav, der er opstået 4 uger efter, at enten kurator eller Garantifonden har

givet meddelelse om forsikringsselskabets konkurs til fordringshaverne,

sikres på den ene side en rimelig frist for en forsikringstager til at finde et

nyt forsikringsselskab, og på den anden side lægges der et vist tidsmæssigt

pres på forsikringstageren til hurtigt at få omplaceret sine forsikringer,

hvilket er vigtigt, ikke mindst i tilfælde, hvor der f.eks. er tale om lovpligtige

forsikringer.

Den foreslåede bestemmelse vedrørende erstatningskrav til skadelidte, der

er bosat i Danmark, for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj,

som er dækket af en motoransvarsforsikring i et skadesforsikringsselskab,

er en konsekvens af gennemførslen af motorkøretøjsforsikringsdirektivet.

Direktivet foreskriver, at Garantifonden skal dække i hele forsikringens lø-

betid, hvilket efter forsikringsaftaleloven er tre måneder efter konkursens

bekendtgørelse.

Det vurderes på den baggrund fortsat hensigtsmæssigt at have en tidsbe-

grænsning for andre erstatningskrav, hvorfor bemærkningerne ikke giver

anledning til ændringer i lovforslaget.

3.3.7. Dækning af restpræmie

F&P bemærker, at det i lovforslaget til den nye § 5, stk. 7, i lov om en

garantifond for skadesforsikringsselskaber foreslås, at danske kunder i

udenlandske forsikringsselskaber alene kan få dækning for restpræmie fra

Garantifonden i henhold til det foreslåede stk. 6, hvis et erstatningsorgan i

kundens forsikringsselskabs hjemland ikke dækker restpræmie. F&P anfø-

rer endvidere, at det med bestemmelsen sikres, at kunder i forsikringssel-

skaber i et andet land inden for EU/EØS, ikke kan få eventuel dækning af

restpræmie fra både Garantifonden i Danmark samt en tilsvarende fond i

forsikringsselskabets hjemland.

Det bør efter F&P’s vurdering fremgå af lovforslaget, at Garantifonden, i

tilfælde af at der udbetales restpræmie fra et andet EU/EØS-lands erstat-

ningsorgan, dækker subsidiært og ”topper op” om nødvendigt.

Kommentar

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

Det følger af den foreslåede nye § 5, stk. 7, at Garantifondens dækning af

restpræmie til danske motoransvarsforsikringstagere i udenlandske forsik-

ringsselskaber er begrænset til dækning i tilfælde af, at forsikringstagernes

restpræmie ikke dækkes af en tilsvarende ordning i forsikringsselskabets

hjemland. Bestemmelsen er udtryk for, at Garantifonden skal dække rest-

præmie subsidiært ift. en eventuel dækning af restpræmie fra et andet

EU/EØS-lands erstatningsorgan. Heri ligger også, at Garantifonden dæk-

ker en evt. difference, hvis ordningen i forsikringsselskabets hjemland ikke

dækker den fulde restpræmie, dog med en selvrisiko på 1.000 kr., som an-

ført i bestemmelsen.

Lovforslaget er på baggrund af F&P’s bemærkninger blevet justeret, så

det fremgår af bemærkningerne til den nye § 5, stk. 7, at bestemmelsen

også indebærer, at Garantifonden dækker en evt. difference, hvis ordnin-

gen i forsikringsselskabets hjemland ikke dækker den fulde restpræmie med

en selvrisiko på 1.000 kr.

3.3.8. Aftaler mellem EU/EØS-landenes erstatningsorganer vedr. mo-

toransvar

F&P bemærker, at i henhold til § 14 a i lov om en garantifond for skades-

forsikringsselskaber, så er Garantifonden bemyndiget til at indgå aftaler

med de øvrige EU-landes erstatningsorganer om samarbejdsprocedurerne.

F&P opfordrer i den forbindelse til, at der henvises til samarbejdsaftalerne

i lovforslagets bemærkninger, da F&P bemærker, at de er godkendt af EU–

Kommissionen og forventes underskrevet af erstatningsorganerne i alle

EU-lande

i løbet af efteråret. Aftalerne supplerer efter F&P’s vurdering

lovbemærkningerne.

Kommentar

Det bemærkes, at § 14 a i lov om en garantifond for skadesforsikringssel-

skaber implementerer motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 10 a, stk.

13, 2. afsnit, litra a, og artikel 25 a, stk. 13, 2. afsnit, litra a, hvorefter hver

medlemsstat skal oprette eller godkende et erstatningsorgan og bemyndige

det til at forhandle om og indgå en aftale om deres funktioner og forplig-

telser og procedurerne for refusion.

Bemærkningerne til § 14 a udfylder, hvad der skal forstås ved samarbejds-

aftalen og dens indhold, hvorfor lovbemærkningerne til lov om en garan-

tifond allerede indeholder henvisning til samarbejdsaftalen. Efter Er-

hvervsministeriets seneste oplysninger har alle medlemsstater endnu ikke

underskrevet samarbejdsaftalen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

3.3.9. Ny § 9 a om Garantifondens adgang til refusion

F&P opfordrer til, at sidste afsnit i bemærkningerne til den nye § 9 a tilføjes

eksempler for at lette forståelsen.

Kommentar

Sidste afsnit i bemærkningerne til den nye § 9 a er bemærkninger til den

foreslåede § 9 a, stk. 4, som fastslår, at hvis Garantifonden har ydet erstat-

ning til en skadelidt bosat i Danmark, jf. den foreslåede § 5 d i lov om en

garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvor Garantifonden kan kræve

fuld refusion i henhold til stk. 1, indtræder Garantifonden i skadelidtes ret-

tigheder overfor skadevolderen eller dennes forsikringsselskab med und-

tagelse af, hvis skadevolderen er forsikringstageren eller en anden forsik-

ret person, som det insolvente forsikringsselskab ville have dækket efter

national ret.

Bestemmelsen gennemfører artikel 10 a, stk. 10, sidste afsnit, og artikel 25

a, stk. 10, sidste afsnit, i motorkøretøjsforsikringsdirektivet.

Forståelsen af bestemmelsen er uddybet i de foreslåede bemærkninger til

§ 9 a, stk. 4. Bestemmelsens formål er at tage hensyn til eventuelle forskel-

lige nationale regler på forsikringsområdet i de enkelte medlemslande. Det

er ikke hensigtsmæssigt at indsætte eksempler i bemærkningerne til be-

stemmelsen, da eksemplerne vil omhandle udenlandsk regulering.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.4. Dækning af bygningsbrandforsikringer samt sammenhæng mel-

lem bidragsydere og erstatningsmodtagere

F&P bemærker, at der bør skabes sammenhæng mellem Garantifondens

dækning og de forsikringstyper, der er pålagt bidragspligt. Det taler ifølge

F&P for, at bygningsbrandforsikringer på erhvervsejendomme ikke skal

være omfattet af Garantifondens dækning, jf. den gældende § 5, stk. 1, nr.

5, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Bidragspligten er efter F&P’s opfattelse begrænset til privatforsikringer

(forbrugerforsikringer). F&P anfører, at den nuværende ordning indebæ-

rer, at Garantifonden, det vil sige forbrugerne, skal dække skader på f.eks.

større erhvervsbygninger, selvom de ikke er pålagt bidrag til Garantifon-

den.

Kommentar

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

Der er ikke ved lovforslaget taget stilling til den problemstilling om byg-

ningsbrandforsikringer, som F&P rejser. Kommentaren angår således for-

slag til ændringer af bestemmelser, som ligger ud over dette lovforslag.

En fjernelse af bygningsbrandsforsikringer vil kræve en nærmere under-

søgelse, herunder en undersøgelse af baggrunden for, at Garantifonden på

nuværende tidspunkt dækker bygningsbrandsforsikringer, og vil i givet fald

kræve en tilpasning af de relevante bestemmelser i loven.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.5. Skærpet strafhjemmel i hvidvaskloven

F&P bemærker, at man er opmærksom på, at begrundelsen for ændringen

af hvidvasklovens § 78, stk. 2, er at rette op på en tidligere henvisningsfejl

og sikre en konsistent henvisning til de krav i hvidvasklovens § 11, stk. 3,

som er strafbelagte i henhold til hvidvasklovens § 78, stk. 1. F&P mener

dog, at der reelt er tale om skærpelse af straffeansvaret, og at det bør fremgå

af lovbemærkningerne.

Kommentar

Hvidvasklovens § 11, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., indeholder pligter, som virk-

somheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, kan straffes for

ikke at overholde.

Efter den gældende bestemmelse i § 78, stk. 1, i hvidvasklov kan overtræ-

delse af hvidvasklovens § 11, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., straffes med bøde.

Efter den gældende bestemmelse i § 78, stk. 2, i hvidvaskloven kan over-

trædelse af § 11, stk. 3, 2. og 3. pkt., der kan straffes med fængsel.

Der er dermed tale om en uoverensstemmelse mellem hvilke dele af hvid-

vasklovens § 11, stk. 3, som kan straffes med bøde henholdsvis fængsel.

Uoverensstemmelsen skyldes en fejlhenvisning i Erhvervs-, Vækst- og Ek-

sportudvalgets betænkning af 30. maj 2017 til Lov nr. 651 af 8. juni 2017

Med den foreslåede ændring rettes der op på denne fejl, således at der

gives mulighed for at straffe overtrædelse af § 11, stk. 3, 1. og 4. pkt., i

hvidvaskloven med bøde hhv. fængsel, mens sanktionering af stk. 3, 2. pkt.

med fængsel bortfalder.

3.6. Omfanget af færdselslovens forsikringspligt

F&P og Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)

(fælles høringssvar) har bl.a. bemærket, at lovforslaget efterlader betydelig

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

usikkerhed om, hvornår en skade skal dækkes af motoransvarsforsikrin-

gen, og hvornår en skade skal dækkes af eventuelle andre forsikringer,

f.eks. en erhvervsansvarsforsikring.

F&P og DFIM henviser herved til lovforslagets bemærkninger til lov-

forslagets § 13, nr. 2, hvor der anføres et eksempel på, hvornår et køretøj

på ulykkestidspunktet ikke kan anses for at blive anvendt på en måde, der

er i overensstemmelse med køretøjets funktion som transportmiddel (køre-

tøj alene anvendt som energikilde for et andet køretøj).

F&P og DFIM anfører, at eksemplet ikke er en typisk forekommende situ-

ation, og foreslår, at der i stedet angives eksempler, der omhandler motor-

redskaber, som er i gang med at grave, løfte eller på- og aflæsse, en truck,

der hæver eller sænker gaflerne, eller en kran, som holder stille og bruger

selve kranfunktionen.

F&P og DFIM foreslår i den forbindelse, at lovforslagets bemærkninger

også forholder sig til tilfælde, hvor et motordrevet køretøj delvist er i brug

som transportmiddel og arbejdsredskab, f.eks. tilfælde, hvor en gaffeltruck

kører frem og tilbage mellem en lagerhal og en lastbil for at flytte gods.

F&P og DFIM henleder endvidere opmærksomheden på en dom fra Høje-

steret, hvoraf det efter organisationernes vurdering følger, at de lovpligtige

motoransvarsforsikringer allerede omfatter de skader, som den foreslåede

udvidelse af færdselslovens § 105, stk. 1, 1. pkt., tager sigte på. F&P og

DFIM foreslår derfor, at lovforslagets bemærkninger tilpasses dette for-

hold.

Kommentar

Transportministeriet bemærker, at lovforslagets § 13, nr. 2, implementerer

artikel 1, nr. 1 b, og artikel 1, nr. 2 a, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2021/2118/EU af 24. november 2021. Ordlyden af § 13, nr. 2, her-

under at køretøjet på ulykkestidspunktet anvendes på en måde, der er i

overensstemmelse med køretøjets funktion som transportmiddel, skal der-

for forstås i overensstemmelse med direktivets fastlæggelse af begrebet.

Direktivet anvender en meget bred forståelse af, hvornår et køretøj anven-

des på en måde, der er i overensstemmelse med dets funktion som trans-

portmiddel. Det vil således i direktivets forstand kun være ganske få og

særlige tilfælde, hvor et køretøj i praksis ikke anvendes i overensstemmelse

med dets funktion som transportmiddel. Ét af de få eksempler herpå

–

hvor der således ikke vil være forsikringspligt

–

er det i lovforslaget nævnte

eksempel med et køretøj, der alene anvendes som energikilde for et andet

køretøj. Eksemplet stammer fra retspraksis.

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

For så vidt angår de af F&P og DFIM nævnte eksempler med motorred-

skaber, som enten holder stille og udfører en arbejdsfunktion eller er i be-

vægelse og udfører en arbejdsfunktion, skal Transportministeriet henvise

til lovforslagets bemærkninger til § 13, nr. 2, hvoraf fremgår, at de fleste

motorredskaber, når de bruges som arbejdsredskaber, også må anses for

at være i brug som transportmiddel. Da den foreslåede § 13, nr. 2, skal

fortolkes i overensstemmelse med direktivet, er det Transportministeriets

umiddelbare vurdering, at køretøjerne i de nævnte eksempler med forbe-

hold for sagernes konkrete omstændigheder vil skulle betragtes som om de

anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med køretøjets funktion

som transportmiddel.

Transportministeriet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på,

at lovforslagets § 13, nr. 2, alene udvider den gældende forsikringspligts

omfang til også at gælde for skader, der indtræffer uden for færdselslovens

anvendelsesområde. Lovforslaget ændrer ikke på, hvilke skadestilfælde der

er omfattet af det objektive ansvar i færdselslovens § 101, stk. 1. Dette vil

fortsat kun være tilfælde for skader, der forårsages ved færdselsuheld eller

ved eksplosion eller brand, der hidrører fra køretøjets brandstofanlæg. Er-

statningsansvar for skader, der forvoldes af motordrevne køretøjer på an-

dre måder, vil fortsat hvile på et uagtsomheds/culpa ansvar.

Transportministeriet bemærker endvidere, at den gældende forsikrings-

pligt i færdselslovens § 105, stk. 1, omfatter alle skader, som forvoldes af

et motordrevet køretøj inden for færdselslovens anvendelsesområde. Er-

statning for skader, som måtte forvoldes i de situationer, som nævnes i ek-

semplerne anført af F&P og DFIM, vil således efter gældende ret allerede

skulle være omfattet af en motoransvarsforsikring, hvis de forvoldes inden

for færdselslovens anvendelsesområde.

For så vidt angår Højesterets dom af 8. juni 2023 i sag BS-27456/2021,

bemærker Transportministeriet, at der i den pågældende sag var enighed

blandt parterne om, at skaden indtraf uden for færdselslovens anvendel-

sesområde. Dommen omhandler således alene en konkret fortolkning af de

to involverede forsikringsselskabers specifikke aftalevilkår.

Transportministeriet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af pkt.

2.16.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det er almindeligt, at

motoransvarsforsikringer allerede i dag er udfærdiget på en sådan måde,

at de også dækker skader, som køretøjer forvolder uden for færdselslovens

anvendelsesområde. Dette til trods for, at der efter den gældende færdsels-

lov ikke er pligt hertil.

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

Oversigt over hørte organisationer, myndigheder, mv.

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Aiia A/S, Akade-

misk Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES),, Arbejdsmar-

kedets Tillægspension (ATP), AUTIG

–

Autobranchens, Handels- og In-

dustriforening, Auto Branchen Danmark, Beredskabsstyrelsen, Bilsyns-

Branchen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Capital Law

CPH, CBS, CEPOS, Computershare, Cyklistforbundet, DAFINA, Dan-

marks Motor Union, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S,

Danmarks Tekniske Universitet - Institut for Transport, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bil-

forhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for

International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Handicap Forbund,

Dansk Industri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor Relations

Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Me-

tal, Dansk Mobilitet, Dansk Person Transport, Dansk Standard, Dansk

Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionæ-

rers Landsforening, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Maritime,

Danske Motor Cyklister, Danske Rederier, Danske Regioner, De Danske

Bilimportører, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmægler-

forening, Det Centrale Handicapråd, Det nationale netværk af virksom-

hedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat

(DØRS), Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Dækbranchen Danmark, e-nettet, Ejen-

domsforeningen, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Falck

Danmark A/S, FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og For-

sikrings Agenturer, FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethandel,

Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fre-

densborg A/S, Finansministeriet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

First North, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsfor-

eningen, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Forretnings-

førere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Frie Kørelæ-

rere, Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen, Foreningen

af Køretekniske Anlæg i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen Danske Revisorer,

Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Ko-

sakewitsch, Forsvarets Færdselscenter, Forsvarsministeriet, Frie Danske

Lastbilvognmænd (FDL), FSR

–

danske revisorer, Garantiformuen, Gode

penge, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Helsingør Kørelærer

Forening, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Hvidvasksekretariatet,

Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation

L 38 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Side

(ISOBRO), Institut for Menneskerettigheder, International Transport Dan-

mark (ITD), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen,

KLIKO

–

Kørelærere i Køge og omegn, KommuneKredit, Kommunernes

Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse, Kørelærerforeningen,

Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Land-

brug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende banker,

Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt

Landbrug, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen af

Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Ledernes Hovedorganisation, Liberale

Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond

(LD), Midtsjællands Kørelærerforening, Motorcykel Forhandler Forenin-

gen, Motorhistorisk Samråd, Motorstyrelsen, Mybanker, Nets A/S,

NOAH-Trafik, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Associa-

tion, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo A/S, Politifor-

bundet, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsadvokaten, Rigs-

politiet, Roskilde Universitetscenter, Rådet for bæredygtig trafik, Rådet for

Sikker Trafik, Samtlige byretter, Sikre Veje, SKAD arbejdsgiver- og bran-

cheforening, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, SLD, Tra-

fikforbundet, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Transpor-

tens Arbejdsgivere (ATL), Transporterhvervets Uddannelser, Syddansk

Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Dan-

mark, UlykkesPatientForeningen, Vestre Landsret, Veteranknallertklub-

ben Aktiv, VISA, VP Securities A/S, Western Union, Transparency Inter-

national Danmark, Ældre sagen, Ørsted, Østre Landsret, Færøernes selv-

styre via Rigsombudsmanden på Færøerne og Naalakkersuisut, Grønlands

selvstyre, via Rigsombudsmanden i Grønland.

2. Oversigt over organisationer m.v. som har haft bemærkninger

med indhold

Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger med indhold:

Finans Danmark, F&P i samarbejde med Dansk Forening for International

Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Garantifonden for Skadesforsikringssel-

skaber og Green Energy Denmark.