L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 40 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven

(Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af ud-

lændinges indrejse og ophold i Danmark)

10. oktober 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 8504

2402786

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2023 til den 11. august 2023

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Amnesty Nu, Asylret,

Bedsteforældre for Asyl, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Rederier, Datatilsynet, Den Dan-

ske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité

for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Nationale Integrati-

onsråd, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DI, DIGNITY – Dansk Institut Mod

Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Flygt-

ningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes landsstyre, HK/Dan-

mark, Indvandrermedicinsk klinik (Odense Universitetshospital), Indvandrerrådgiv-

ningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL – Kom-

munernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Inter-

nationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption &

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Mellemfolkeligt Samvirke,

Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Parliamentary Assembly of the Organi-

zation for Security and Cooperation in Europe, Plums Fond for fred, økologi og bæ-

redygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten

Sags nr.

Akt-id

Side

1/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Wel-

come, Retspolitisk Forening, Røde Kors, samtlige byretter, SOS Racisme, Udlændin-

genævnet, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), UNICEF Dan-

mark, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, 3F, 3F Privat Service, Hotel og Restau-

ration (3F PSHR).

Lovforslagets element om gennemførelse af forordningerne (EU) 2019/817 af 20.

maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informati-

onssystemer vedrørende grænser og visum og (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om

fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer

vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration (interopera-

bilitetsforordningerne) har været sendt i høring hos de samme myndigheder og or-

ganisationer i perioden fra den 1. februar 2023 til den 1. marts 2023. Lovelementet

blev endvidere sendt til Aalborg Lufthavn, Aarhus Erhverv/International Commu-

nity, Aarhus Lufthavn, BARID – Board of Airline Representatives in Denmark, Billund

Lufthavn, Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) (under DI), By og Havn (Køben-

havns Havn), Danish Biometrics, Danmarks Rejsebureau, Danske Rederier, Er-

hvervsflyvningens Sammenslutning – Danish Aviation Association (ES-DAA), Esbjerg

Lufthavn, København Malmö Havn, Københavns Lufthavn (CPH), Odense Lufthavn,

Parliamentary Assembly of the Organization for Security and Cooperation in Europe

og Sønderborg Lufthavn.

Lovforslagets element om revision af reglerne om transportøransvar ved de indre

Schengengrænser har været sendt i høring i perioden fra den 23. august 2023 til

den 18. september 2023. Lovelementet blev sendt til størstedelen af de ovenævnte

myndigheder og organisationer. Derudover blev lovelementet sendt til Billund Luft-

havn, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Danpilot, Dansk PersonTransport, Danske

Havne, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, DSB, Erhvervsflyvningens Sam-

menslutning, Københavns Lufthavn (CPH), Aalborg Lufthavn og Aarhus Lufthavn.

Lovforslagets element om ændring af bopælskravet i Ukraine-særloven har ikke væ-

ret sendt i høring, da det først er tilføjet lovforslaget efter den eksterne høring, og

der alene tilsigtes en mindre justering af gældende ret.

Endvidere har lovforslagets element om genindførelse af adgangen til, at politiet

kan overgive tredjelandsstatsborgere, der er indrejst fra Tyskland eller et af de nor-

diske lande, til de respektive lande i overensstemmelse med den dansk-tyske græn-

seoverløberoverenskomst af 31. maj 1954 (grænseoverløberoverenskomsten) og

overenskomsten om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser af

12. juli 1957 med senere ændringer (paskontroloverenskomsten) ikke været sendt

i ekstern høring. Dette skyldes, at det først er tilføjet lovforslaget efter den eksterne

høring, og da der er tale om genindførelse af en tidligere retstilstand, som utilsigtet

ikke er blevet videreført ved hjemrejselovens vedtagelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra:

Side

2/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

Amnesty International, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Luftfart,

Dansk PersonTransport, Danske Rederier, Danske Shipping- og Havnevirksomhe-

der, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI Transport, og, Domstolsstyrel-

sen, DSB, KL, Københavns Byret, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Red Bar-

net, Refugees Welcome, SOS Racisme, UNHCR og Østre Landsret.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget,

eller har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet:

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Danske Regioner, Den Katolske Kirke, Erhvervsflyvningens Sammen-

slutning (ES-DAA), Flygtningenævnet, KL, Københavns Lufthavne A/S, Landsforenin-

gen Adoption & Samfund, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Udlændingenævnet og

Vestre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets

bemærkninger. Under hvert emneområde angives de enkelte myndigheders eller

organisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets

kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hø-

ringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Ophævelse af 10-års regel ved ferierejser foretaget af flygtninge

Amnesty International

har anført, at det fremherskende fokus på midlertidighed i

dansk flygtningebeskyttelse er yderst problematisk, at eventuelle inddragelser af

opholdstilladelser for personer med opholdsperioder på 10 år eller derover oftest

vil være i strid med EMRK artikel 8, og at lovforslaget vil føre til øget usikkerhed og

utryghed for herboende flygtninge, samtidig med at lovforslagets resultat vil være

ekstremt begrænset. Dertil kommer, at den foreslåede ændring vil føre til et spild

af tid og ressourcer for de administrerende myndigheder, hvorfor det frarådes at

gennemføre lovforslaget.

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at en permanent opholdstilladelse bør sikre mu-

ligheden for, at en flygtning kan rejse til sit tidligere hjemland eller opholdsland på

ferie eller andet korterevarende ophold, og at en ophævelse af 10-års reglen for-

modes i realiteten at ville føre til et meget begrænset antal inddragelsessager, sam-

tidig med at en gennemførsel vil være administrativt omkostningstungt og føre til

Side

3/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

usikkerhed og utryghed blandt flygtninge i Danmark. Der opfordres derfor til at be-

grænse inddragelsesmuligheden til kun at gælde for flygtninge uden tidsubegræn-

set (permanent) opholdstilladelse, og tidsfristen beholdes og sættes til 8 år.

Refugees Welcome

har anført ikke at anerkende argumentet for at indføre den på-

tænkte lovændring, der blot fremstår som chikane og en imaginær mulighed for at

inddrage flere opholdstilladelser for velfungerende borgere, idet det for flygtninge

med 10 års lovligt ophold i Danmark er uden betydning, hvorvidt de er forfulgt i

hjemlandet eller ej, henset til deres stærke tilknytning til Danmark. Derudover kan

et kort ophold i hjemlandet ikke sidestilles med, at vedkommende ikke længere er

i risiko for asylrelevant forfølgelse.

Red Barnet

har anført, at børn efter 10 års ophold i Danmark, uanset alder, har

opholdt sig størstedelen af deres liv i Danmark og har bl.a. gennem en hverdag i

danske skoler og institutioner opnået en sådan tilknytning til det danske samfund,

at det hverken vil være proportionalt eller i tråd med principperne i artikel 3 i FN’s

Børnekonvention om hensynet til barnets tarv at fratage børn deres opholdsgrund-

lag som følge af eksempelvis en ferierejse i oprindelseslandet. Red Barnet anbefaler

derfor, at udlændingelovens § 19, stk. 3, 1. pkt. ikke ophæves som foreslået.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Amne-

sty International, Dansk Flygtningehjælp, Refugees Welcome og Red Barnet, som

ikke giver anledning til ændring af lovforslaget. Det bemærkes, at udlændingemyn-

dighederne i sager om inddragelse af opholdstilladelse skal tage stilling til, hvorvidt

en inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder

særligt EMRK artikel 8. I den forbindelse vil udlændingemyndighederne skulle for-

holde sig til bl.a. varigheden af et lovligt ophold i Danmark. Varigheden af opholdet

i Danmark kan dog ikke i selv føre til, at inddragelse af en opholdstilladelse skal

undlades. Det bemærkes endvidere, at udlændingemyndighederne fortsat vil fore-

tage en vurdering af, hvorvidt udlændingen vil være i risiko for asylbegrundende

forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet.

SOS Racisme

har anført at være imod ophævelsen af 10-års reglen, og at lovæn-

dringen blot er en stramning, der signalerer, at flygtninge kun er i Danmark midler-

tidigt. Derudover er et ønske om at besøge sin døende mor eller far i hjemlandet

ikke nødvendigvis udtryk for, at vedkommende ikke længere er i risiko for asylrele-

vant forfølgelse i oprindelseslandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS

Racisme, som ikke giver anledning til ændring af lovforslaget. Det bemærkes, at lov-

forslaget vedrører en ophævelse af 10-års reglen. Således skal de danske udlændin-

gemyndigheder fortsat i forbindelse med behandlingen af en inddragelsessag, jf. §

19, stk. 2, nr. 4, lægge vægt på, hvorvidt der ligger ganske særlige omstændigheder

til grund for tilbagerejsen, f.eks. et enkeltstående besøg, som var påkrævet på grund

af dødsfald eller alvorlig sygdom hos et nærtstående familiemedlem, jf. Folketings-

tidende 2015-2016, tillæg A, L 87 som fremsat, pkt. 4.1.3.

Side

4/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

UNHCR

har anført, at betingelserne i flygtningekonventionens artikel 1, litra C, skal

være opfyldt, før status som flygtning kan ophøre, at det mest relevante stykke i

relation til lovforslaget er artikel 1, litra C (4), og at korte ophold i oprindelseslandet

af tvingende grunde normalt ikke vil være tilstrækkeligt til at anvende denne op-

hørsgrund. Derudover kan en flygtning omfattet af artikel 1, litra C, stadig have et

nyt behov for beskyttelse som følge af omstændigheder i oprindelseslandet, som

fandt sted, efter at vedkommende opholdt sig i oprindelseslandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra

UNHCR, som ikke giver anledning til ændring af lovforslaget. Der henvises i den for-

bindelse til lovforslagets pkt. 2.1.2, hvoraf det bl.a. fremgår, at reglerne om inddra-

gelse af opholdstilladelser fortsat skal administreres i overensstemmelse med flygt-

ningekonventionens regler om ophør af flygtningestatus.

2.2. Oplysning af sager i henhold til udlændingeloven

SOS Racisme

har anført, at der ikke er nogen grund til, at udlændinge stiller sit pas

eller anden rejsehjemmel til rådighed for Udlændingestyrelsen ved forlængelse af

en opholdstilladelse. Det bemærkes herved, at dersom Udlændingestyrelsen f.eks.

beholder passet et stykke tid, har vedkommende ikke mulighed for eller ringere

mulighed for at skaffe sig et opholdsgrundlag eller arbejde i et andet land og risike-

rer at blive udvist af Danmark og blive refouleret til det land, han kommer fra. SOS

Racisme har endvidere henvist til, at en fotokopi bør være tilstrækkelig, og at en

ægthedsvurdering af et eventuelt pas normalt vil finde sted i forbindelse med en

ansøgning om asyl.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at som det fremgår af

lovforslagets pkt. 2.2.2.1 indebærer lovforslaget, at pligten for en udlænding til efter

tilsigelse at give personligt møde og til på begæring at stille sit pas eller anden rej-

selegitimation til rådighed for myndighederne udvides til også at omfatte sager om

inddragelse, forlængelse og bortfald. Det er således Udlændinge- og Integrations-

ministeriets opfattelse, at udlændingemyndighederne efter de gældende regler, der

alene omfatter ansøgningssager, ikke i tilstrækkelig grad har adgang til de værktø-

jer, der er nødvendige for at sikre en tilstrækkelig oplysning af disse sagstyper.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal herved henvise til, at uanset udlændin-

gens forklaring, pas eller anden rejselegitimation ikke altid er afgørende for vurde-

ringen af en sag, kan det være nødvendigt f.eks. at anmode en udlænding om at

stille sit pas til rådighed for en tilstrækkelig oplysning af sagen. Der kan herved hen-

vises til situationer, hvor der kan foreligge forhold om svig, udelukkelse eller rejser

til hjemlandet, der vil kunne begrunde inddragelse eller nægtelse af forlængelse af

en opholdstilladelse, og som det kan være vanskeligt for udlændingemyndighederne

at belyse, hvis udlændingen ikke giver møde eller stiller pas eller anden rejselegiti-

mation til rådighed.

Side

5/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

Lovforslaget ændrer ikke på, at behandlingen af de pågældende sagstyper skal fo-

retages i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper og Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder forbuddet mod refoulement.

UNHCR

har opfordret til, at det sikres, at pligter og standarder for myndighedernes

vurdering af asylsager, herunder i forhold til bevisbyrde, defineres tydeligt i over-

ensstemmelse med international flygtningeret. UNHCR har i tilknytning hertil anbe-

falet, at beviskravene i asylsager tilpasses, så der tages hensyn til ansøgerens kon-

krete situation, og at der i forhold til bevisbyrde differentieres mellem de forskellige

sagstyper, så det f.eks. fastslås, at bevisbyrden i sager om opholdstilladelsers ophør

ligger hos myndighederne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det efter ministeri-

ets opfattelse er vigtigt, at udlændingemyndighederne har de nødvendige forud-

sætninger for at oplyse sager tilstrækkeligt, og at en udlænding bidrager til oplys-

ningen af sin sag, såfremt myndighederne anmoder herom. Efter ministeriets opfat-

telse, er det derfor uhensigtsmæssigt, at pligterne i udlændingelovens § 40, stk. 1,

2. pkt., til at give møde eller stille sit pas til rådighed alene gælder for ansøgnings-

sager og ikke sager om forlængelse, inddragelse og bortfald. Lovforslaget tilsigter

derudover ikke ændringer af gældende praksis for behandlingen af de pågældende

sagstyper, der fortsat vil skulle administreres bl.a. under iagttagelse af Danmarks

internationale forpligtelser og almindelige forvaltningsretlige principper. Det vil så-

ledes i overensstemmelse med gældende praksis f.eks. være op til myndighederne

at påvise, at betingelserne for at inddrage en opholdstilladelse er opfyldt.

UNHCR

har endvidere opfordret til, at det sikres, at en asylansøger har ret til at

kommentere på potentielle spørgsmål til ansøgerens troværdighed, der vil kunne

opstå under indsamlingen af oplysninger og vurderingen af sagen. UNHCR har end-

videre opfordret til, at myndighederne anvender princippet om "benefit of the

doubt", såfremt ansøgerens forklaring fremstår troværdig og accepterer, at der kan

være udsagn, som ikke vil kunne bevises.

Dansk Flygtningehjælp

har anført, at indhentelse af oplysninger fra andre udlæn-

dingesager til brug for asylsagsbehandling vil kræve betydelig forsigtighed, særligt

hvis oplysningerne kommer fra andre personers sager. Dansk Flygtningehjælp har

herved henvist til, at mennesker ofte oplever den samme situation eller begivenhed

væsentligt forskelligt, og at deres redegørelse for præcis den samme situation eller

begivenhed kan fremstå helt forskellige. Dansk Flygtningehjælp har endvidere hen-

vist til, at det er afgørende, at man på den ene side er forsigtig med ikke at bryde

tavshedspligten og dele sensitive og personlige oplysninger, hvis disse bruges i en

anden persons sag, og samtidig er det afgørende, at den person, hvis sag oplysnin-

gerne skal bruges i, reelt har adgang til at forholde sig til oplysningerne. Dansk Flygt-

ningehjælp har endelig henvist til, at de oplever en manglende tilbøjelighed til at

indhente og inddrage oplysninger fra andre sager i tilfælde, hvor det kan være til

ansøgerens fordel.

Side

6/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at som det

fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.2.2 forudsættes det med lovforslaget, at der fore-

tages en konkret stillingtagen til, hvorvidt hensynet til sagens oplysning taler for at

indhente oplysningerne, og at indhentelsen af oplysninger foretages under iagtta-

gelse af databeskyttelsesreglerne samt almindelige forvaltningsretlige principper.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til, at Udlændingestyrelsen og

Flygtningenævnt er kompetente myndigheder til at vurdere relevansen og den be-

vismæssige værdi af oplysninger til brug for asylsager, ligesom Udlændingestyrelsen

og Flygtningenævnet er kompetente myndigheder til at behandle personoplysnin-

ger. Forslaget tilsigter ikke ændringer i forhold de allerede gældende rettigheder,

som en asylansøger har under behandlingen af en asylsag, herunder i forhold til at

blive partshørt om nye oplysninger. Endelig skal Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet bemærke, at asylsager ofte afgøres alene på baggrund af asylansøgerens

forklaring, og at forslaget ikke berører myndighedernes anvendelse af princippet

om ”benefit of the doubt”.

SOS Racisme

har anført, at sambehandling af børns og deres forældres asylsager

har medført, at man har overset reglerne i Børnekonventionen, og at man har sendt

f.eks. piger tilbage til Somalia, hvor 99 procent af alle kvinder er omskåret inden de

fylder 15 år. SOS Racisme finder, at man ved sambehandling af sager ikke fokuserer

tilstrækkeligt på specifikke forhold hos hver af familiemedlemmerne i den enkelte

sag. SOS Racisme har endvidere henvist til, at det ikke er skitseret i udkastet til lov-

forslaget, hvad sambehandling er, og at man risikerer at overse individuelle forhold,

ikke alene i tilknytning til sager vedrørende familier, men også i andre tilfælde, hvor

en gruppe personers sager behandles samlet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til, at som det fremgår af lov-

forslagets pkt. 2.2.2.2, tilsigtes der med lovforslaget ikke nogen ændringer i forhold

til muligheden for at sambehandle sager om asyl. Lovforslaget indebærer imidlertid,

at det i overensstemmelse med gældende ret kommer til at fremgå direkte af ud-

lændingelovens § 40, stk. 2, 2. pkt., at to eller flere sager om forlængelse af en asyl-

opholdstilladelse vil kunne behandles sammen, ligesom en sag om forlængelse af

en asylopholdstilladelse vil kunne behandles sammen med andre sagstyper på asyl-

området, f.eks. sager om inddragelse.

Datatilsynet

har henvist til, at det i de almindelige bemærkninger anføres, at orien-

tering af tredjemand om indhentelse af oplysninger i særlige tilfælde vil kunne und-

lades, såfremt interessen heri efter en konkret vurdering overstiger tredjemands

interesse i at blive orienteret. Datatilsynet har herved opfordret til, at Udlændinge-

og Integrationsministeriet præciserer, om der herved henvises til regler om undta-

gelser fra oplysningspligten, der følger af udlændingelovgivningen, eller om der

henvises til undtagelser, der følger af databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telseslovens § 22.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af Datatilsynets bemærk-

ninger fundet anledning til at foretage en præcisering af pkt. 3.2 om forholdet til

databeskyttelsesreglerne. Det vil således fremgå af lovforslagets bemærkninger, at

Side

7/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

oplysningspligten undtagelsesvist vil kunne fraviges med hjemmel i databeskyttel-

seslovens § 22.

2.3. Revision af reglerne om transportøransvar ved de indre Schengengrænser

Dansk Flygtningehjælp

henviser indledningsvist til tidligere afgivne høringssvar af

4. december 2015 og 10. september 2018 samt til UNHCR’s høringssvar af 11. de-

cember 2015. Dansk Flygtningehjælp angiver videre, at et ”markant eller pludseligt

antal tilrejsende” ofte vil hænge tæt sammen med en negativ udvikling i alvorlige

kriser og konflikter i verden, hvorfor behovet for kontrol er legitimt, men at kon-

trollen ikke må føre til at mennesker på flugt fra forfølgelse og konflikter ikke kan

søge asyl. Derudover påpeger Dansk Flygtningehjælp, at Danmark i forbindelse med

krigen i Ukraine håndterede at modtage et højt antal af mennesker på flugt.

SOS Racisme

er imod den foreslåede lovændring, og påpeger i den forbindelse, at

deres mål er at modarbejde racisme og diskrimination, og arbejde for udlændinge

og flygtninges rettigheder samt forhindre lovgivning, der svækker flygtningekon-

ventionen af 1951 og flygtninges ret til at søge asyl.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til, at det fremgår af Schengen-

konventionens artikel 26, stk. 1, at Danmark i implementeringen af transportøran-

svaret, herunder befordringspligten, er forpligtet til at følge de forpligtelser, der føl-

ger af Geneve-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret

ved New York protokollen af 31. januar 1967. Lovforslaget regulerer ikke adgangen

til at søge asyl i Danmark.

Danske Rederier

kan ikke støtte muligheden for at pålægge transportøransvar, da

det vil være en økonomisk byrde. Derudover påpeger Danske Rederier, at det er

vanskeligt at løfte for rederierne, da det er en myndighedsopgave. Danske Rederier

er endvidere uforstående over for, at revisionsbestemmelsen foreslås ophævet, så-

ledes at transportøransvaret ikke længere skal revurderes. Danske Rederier ønsker,

at transportøransvar skal ledsages af en økonomisk kompensation til rederierne.

Derudover betragter Danske Rederier forslaget om muligheden for at aktivere be-

fordringspligten uafhængigt af transportøransvaret som en skærpelse af lovgivnin-

gen. Danske Rederier påpeger endvidere, at rederiernes ansatte ikke bør agere som

grænsevagter, idet de ansatte ikke har de nødvendige kontrolbeføjelser. Endelig

opfordrer Danske Rederier til, at der indsættes et individuelt varsel ved krav om

befordringspligt, således at rederierne vil være tilstrækkeligt klædt på til at påtage

sig opgaven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig Danske Rederiers bemærk-

ninger om en økonomisk kompensation til rederierne, som ikke giver anledning til

en ændring af lovforslaget, idet det fremgår af lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, at lovforslaget ikke indeholder en ordning, hvor transportørerne får dæk-

ket de merudgifter, som den foreslåede ordning kan indebære. Det bemærkes end-

videre, at der allerede i dag eksisterer lovgivning om transportøransvar, idet lov-

forslaget ophæver revisionsbestemmelsen.

Side

8/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

For så vidt angår Danske Rederiers bemærkning om, at der indsættes et individuelt

varsel ved krav om befordringspligt, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet

henvise til, at beslutningen om at indføre befordringspligt ved de indre Schengen-

grænser offentliggøres på relevante myndigheders hjemmeside og via en presse-

meddelelse for at sikre oplysning til relevante parter. Det er ministeriets opfattelse,

at der ikke i samme grad som ved beslutning om at indføre transportøransvaret

efter udlændingelovens § 59 a, stk. 1, jf. stk. 2, er behov for et varsel til transportø-

rerne, idet der ved befordringspligten ikke er tale om et strafansvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere noteret sig Danske Rederiers

bemærkning om at aktivere befordringspligten uafhængigt af transportøransvaret

anses som en skærpelse af lovgivningen. Bemærkningerne giver ikke anledning til

en ændring af lovforslaget.

DI (DI Transport), Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) og Danske Shipping- og

Havnevirksomheder

henviser til tidligere høringssvar fra 2015 og 2018. Derudover

anfører foreningerne, at de principielt er modstandere af, at virksomheder pålæg-

ges at udføre myndighedsopgaver under strafansvar. Foreningerne er endvidere

bekymret for, at opdelingen af befordringspligten og transportøransvaret i praksis

vil medføre at befordringspligten tages i anvendelse hyppigere end hidtil. Derud-

over påpeger foreningerne den iboende forskelsbehandling af transportformerne,

idet befordringspligten kun gælder for skibe og luftfartøjer, mens transportøran-

svaret i udlændingelovens § 59 a gælder for alle transportformer. Derudover påpe-

ger foreningerne, at det ikke fremgår klart og tydeligt af lovforslaget, hvortil trans-

portøren skal tilbagebefordre udlændingen, og at dette bør tydeliggøres i lovforsla-

get. Endelig henviser foreningerne til de trafikale og administrative udfordringer,

der vil kunne opstå i lufthavnen i forbindelse med indførelsen af midlertidig græn-

sekontrol samt at bødeniveauet i udlændingelovens § 59 a er for højt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret bemærkninger fra DI (DI Trans-

port), Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) og Danske Shipping- og Havnevirk-

somheder om, at opdelingen af befordringspligten og transportøransvaret i praksis

vil medføre at befordringspligten tages i anvendelse hyppigere end hidtil samt den

iboende forskelsbehandling af transportformerne, idet befordringspligten kun gæl-

der for skibe og luftfartøjer, mens transportøransvaret i udlændingelovens § 59 a

gælder for alle transportformer. Bemærkningerne giver ikke anledning til en æn-

dring af lovforslaget.

For så vidt angår bemærkninger fra Danske Rederier, DI (DI Transport), Branchefor-

eningen Dansk Luftfart (BDL) og Danske Shipping- og Havnevirksomheder om den

kontrolopgave, som påføres i forbindelse med indførelsen af transportøransvaret,

skal Udlændinge- og Integrationsministeriet henvise til, at lovforslaget ikke tilsigter

en ændring af retsgrundlaget for så vidt angår transportøransvaret i udlændingelo-

vens § 59 a.

Derudover har Udlændinge- og Integrationsministeriet noteret sig bemærkningerne

fra Danske Rederier og DI (DI Transport), Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL)

Side

9/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

og Danske Shipping- og Havnevirksomheder om de trafikale og administrative ud-

fordringer, der vil kunne opstå i lufthavnen i forbindelse med indførelsen af midler-

tidig grænsekontrol, samt at bødeniveauet i udlændingelovens § 59 a er for højt og

ude af trit med virkeligheden, som ikke giver anledning til en ændring af lovforsla-

get. Der kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger til lov nr. 1499 af 11.

december 2015, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 74 som fremsat.

Endvidere kan Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med DI (DI

Transport), Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) og Danske Shipping- og Havne-

virksomheder bemærkning om, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvortil

transportøren skal tilbagebefordre udlændingen, henvise til, at hvis det besluttes at

indføre befordringspligt ved de indre Schengengrænser, vil pligten svare til den ord-

ning, der gælder i forhold til indrejse fra et ikke-Schengenland, og som er reguleret

i udlændingelovens § 43, stk. 2.

Dansk Erhverv

henviser til høringssvar afgivet den 18. december 2018. Dansk Er-

hverv er forsat af den opfattelse, at den ekstraordinære situation, som gav anled-

ning til indførelsen af reglerne om transportøransvar ved de indre Schengengræn-

ser i 2015 allerede var normaliseret ved sidste revision i 2018. Det er endvidere

Dansk Erhvervs opfattelse, at der mellem den seneste revision i 2018 og frem til

nærværende revision ikke er opstået en ekstraordinær situation, som kan retfær-

diggøre opretholdelsen af den ekstraordinære hjemmel. Dansk Erhverv ønsker der-

for, at bestemmelsen skal bortfalde. Derudover forholder Dansk Erhverv sig kritisk

over for en ophævelse af revisionsbestemmelsen, da dette efter Dansk Erhvervs

holdning vil medføre, at relevante interessenter ikke fremadrettet vil blive hørt

DSB

henviser til deres høringssvar af 4. december 2015. DSB angiver videre, at

transportøransvaret indebærer uhensigtsmæssige risici for DSB som transportør.

DSB anbefaler endeligt, at pligten til at revidere lovgivningen fastholdes, idet beho-

vet for regulering efter DSB’s opfattelse ændrer sig kontinuerligt.

For så vidt angår høringssvarene fra Dansk Erhverv, Danske Rederier og DSB om

ophævelse af revisionsbestemmelsen finder Udlændinge- og Integrationsministe-

riet, at det er vigtigt at sikre, at myndighederne har de rigtige værktøjer til at hånd-

tere en situation, hvor presset på Danmarks indre grænser f.eks. øges pludseligt el-

ler markant over kort tid, eller hvor der af andre grunde består en alvorlig trussel

mod den indre sikkerhed eller offentlige orden. Det er ministeriets opfattelse, at reg-

lerne om transportøransvar, herunder befordringspligt, ved indre Schengengrænser

udgør et væsentligt element i den forbindelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det derudover væsentligt, at revisi-

onsbestemmelsen oprindeligt blev indsat under lovforslagets behandling i Folketin-

get i 2015 på baggrund af den løbende udvikling i migrationspresset, som Europa

og Danmark oplevede på tidspunktet for lovforslagets behandling i Folketinget, og

de indkomne høringssvar om bl.a. administrative og økonomiske konsekvenser for

transportøransvaret. Ministeriet finder det endvidere væsentligt, at reglerne blev

revideret i 2018, og at de på det tidspunkt blev videreført uændret.

Side

10/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at uan-

set at reglerne om transportøransvar, herunder befordringspligten, ved de indre

Schengengrænser ikke har været anvendt, skal reglerne i udlændingelovens § 43,

stk. 4, og 59 a, stk. 2, videreføres uden yderligere revision heraf.

Dansk PersonTransport

har ikke bemærkninger, såfremt lovforslaget lægger op til

at blive fortolket således, at de foreslåede lovændringer udelukkende gør sig gæl-

dende for sø- og lufttransportører, jf. udlændingelovens § 43, stk. 2

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse henvise til at ophæ-

velsen af revisionsbestemmelsen gælder for både transportøransvaret i udlændin-

gelovens § 59 a, stk. 2 og befordringspligten i § 43, stk. 4. Det bemærkes derudover,

at de foreslåede ændringer i lovforslaget vedrører befordringspligten i udlændinge-

lovens § 43, stk. 4, og gør sig kun gældende for føreren og den, der har rådighed

over et skib eller luftfartøj, jf. § 43, stk. 2.

Naalakkersuisut

ønsker ikke, at den foreslået lovændring skal træde i kraft for

Grønland på nuværende tidspunkt.

Hertil kan Udlændinge- og Integrationsministeriet generelt oplyse, at lovforslaget

ikke gælder for Grønland, men at det ved kongelig anordning helt eller delvist kan

sættes i kraft med de ændringer som de grønlandske forhold tilsiger. Lovforslaget

har således ikke direkte virkning for Grønland.

2.4. Domstolsbehandling af indsigelser fremsat af Danmark mod udstedelse af

Schengenvisum (Opfølgning på EU-Domstolens dom af 24. november 2020 i de

forenede sager C-225/19 og C-226/19)

Den Danske Dommerforening

bemærker bl.a., at den omstændighed, at der efter

forslaget skal deltage tre dommere i afgørelsen af en sag om en indsigelse mod

udstedelse af Schengenvisum, må føre til et ikke ubetydeligt ressourcepres på dom-

stolene.

Domstolsstyrelsen

bemærker bl.a., at styrelsen estimerer, at vedtagelsen af lovud-

kastet vil generere årlige merudgifter ved domstolene på ca. 0,1 mio. kr., som sty-

relsen vurderer vil kunne afholdes inden for domstolenes nuværende økonomiske

ramme.

Københavns Byret

bemærker på byretspræsidenternes vegne bl.a., at det bør over-

vejes, om der i sager om indsigelse mod udstedelse af Schengenvisum består et

særligt behov for en ekstraordinær 3-dommerbehandling som i sager efter udlæn-

dingelovens kapitel 7 b og indfødsretslovens § 8 F. Byretten lægger i den forbin-

delse vægt på, at afgørelser om afslag på Schengenvisum umiddelbart ikke synes at

have helt så indgribende karakter, som tilfældet er i de sager, som behandles efter

lignende regler. Byretten henstiller til, at det overvejes at ændre forslaget, således

at retten ved behandling af sager om indsigelse mod udstedelse af Schengenvisum

alene bør sættes med én dommer.

Side

11/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

Københavns Byret bemærker herudover bl.a., at et skøn over de økonomiske kon-

sekvenser af forslaget vil være behæftet med betydelig usikkerhed på baggrund af

bl.a., at det er usikkert, hvor mange sager af den pågældende karakter der må på-

regnes, men at det på det foreliggende grundlag ser ud til, at der bliver tale om et

meget lavt antal sager og derved også begrænsede økonomiske konsekvenser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af Københavns Byrets hø-

ringssvar fundet anledning til at lade forslaget om, at der ved byretten deltager tre

dommere ved afgørelse af sagen, udgå af lovforslaget. Det betyder, at den almin-

delige regel i retsplejelovens § 12, stk. 1, vil finde anvendelse, hvorefter der i afgø-

relsen af sager ved byretterne deltager 1 dommer, medmindre andet er bestemt.

Det har indgået i ministeriets overvejelser, at et afslag på Schengenvisum, herunder

på baggrund af en indsigelse fremsat mod udstedelse af Schengenvisum til den på-

gældende, ikke umiddelbart har en så indgribende karakter i forhold til den enkelte

visumansøger, som f.eks. en afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret har over

for den, der derved mister sin danske indfødsret.

Østre Landsret

bemærker, at lovforslaget ikke synes at indeholde en begrundelse

for forslaget om, at anke af en sag omfattet af den foreslåede nye ordning ikke kan

tillægges opsættende virkning. Østre Landsret bemærker, at en fravigelse af den

almindelige retsgrundsætning om ankens opsættende virkning bør søges begræn-

set til alene at omfatte de tilfælde, hvor det findes nødvendigt at afskære mulighe-

den for at tillægge anke af en dom om prøvelse af indsigelser mod udstedelse af

Schengenvisum opsættende virkning. Østre Landsret bemærker desuden at kunne

tilslutte sig byretspræsidentens høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af Østre Landsrets hø-

ringssvar fundet anledning til at lade den foreslåede bestemmelse om, at anke af

en sag omfattet af ordningen ikke har opsættende virkning, udgå af lovforslaget.

SOS Racisme

bemærker bl.a., at en visumansøger bør vide, hvad han er mistænkt

for, eller hvad Danmarks begrundelse er, og at i sager, hvor dørene i retten må luk-

kes på grund af helt afgørende fortrolige oplysninger, bør ansøgeren ved retssagens

afslutning kunne få årsagen at vide. SOS Racisme bemærker desuden, at ved indsi-

gelse fra et andet land, kunne Danmark evt. give tilladelse til indrejse blot i Dan-

mark. Herudover bemærker SOS Racisme bl.a., at det er et almindeligt rets-etisk

princip, at man begrunder en afgørelse, især når afgørelsen går en person imod.

SOS Racisme bemærker yderligere, at en mistænkt visumansøger skal have lov at

tale i fortrolighed med sin advokat, og altid bør få oplyst, hvorfor et andet Schen-

genland har gjort indsigelse mod, at den pågældende indrejser i Schengenområdet,

så vedkommende har en reel mulighed for at forsvare sig og rette misforståelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, som det fremgår af lovforsla-

gets pkt. 2.4.1.7, at det følger af reglerne i visumkodeksen, at der skal gives afslag

på en ansøgning om Schengenvisum, hvis der er gjort indsigelse mod udstedelse

heraf. Når en medlemsstat træffer afgørelse om afslag på Schengenvisum, som

Side

12/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

følge af en indsigelse fremsat af en eller flere medlemsstater, er medlemsstaten for-

pligtet til i afgørelsen om afslag at angive, hvilken medlemsstat der har fremsat

indsigelsen, den specifikke grund til afslaget baseret på indsigelsen samt i givet fald

det væsentligste indhold af grundene til den nævnte indsigelse, hvor dette er hen-

sigtsmæssigt, og den myndighed som visumansøgeren kan henvende sig til for at

opnå kendskab til de retsmidler, der er til rådighed i denne anden medlemsstat, som

har gjort indsigelse. Der vil kun undtagelsesvist kunne udstedes visum med begræn-

set gyldighed til det land, som behandler visumansøgningen, når den berørte med-

lemsstat finder det nødvendigt af humanitære hensyn, af hensyn til nationale inte-

resser eller på grund af internationale forpligtelser.

I forhold til, hvilke oplysninger der vil kunne gives til en visumansøger, der har fået

afslag på visum pga. en dansk indsigelse, bemærker Udlændinge- og Integrations-

ministeriet, at, som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.4.3.1, der særligt i de tilfælde,

hvor der eksempelvis gøres indsigelse på baggrund af en udtalelse fra en efterret-

ningstjeneste, vil kunne være tale om oplysninger, der af hensyn til statens sikker-

hed ikke kan videregives til ansøgeren. Dette nødvendiggør, at der fastsættes reg-

ler, der på den ene side sikrer ansøgerens adgang til et effektivt retsmiddel med

henblik på at få prøvet indsigelsen, mens der på den anden side tages behørigt hen-

syn til statens sikkerhed.

2.5. Mulighed for at nedsætte eller fratage kontante ydelser for udlændinge, der

har indgivet ansøgning efter Ukraine-særloven

SOS Racisme

har anført, at de generelt er imod ”motivationsfremmende foranstalt-

ninger”, som aldrig har hjulpet nogen eller fået folk til at rejse hurtigere hjem, men

alene har været til konstant ydmygelse og mental nedbrydning af afviste asylansø-

gere. SOS Racisme henviser til, at der ved slagsmål og personvold på asyl- og hjem-

rejse- og udrejsecentre, i stedet kan være behov for at flytte folk ud i egen bolig –

eller til et andet asylcenter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til lovforslagets pkt. 2.6.2,

hvoraf det bl.a. fremgår, at lovforslaget tilsigter en ensartet behandling af udlæn-

dinge under Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, uanset om de pågældende er

indkvarteret efter udlændingelovens eller Ukraine-særlovens regler. Udlændinge-

og Integrationsministeriet finder, at det i alle tilfælde er uacceptabelt, at en udlæn-

ding udviser voldelig eller truende adfærd eller ikke efterkommer myndighedernes

bestemmelse om at tage ophold et bestemt sted, og derfor bør der gælde de samme

regler i forhold til at nedsætte eller fratage kontante ydelser.

2.6. Gennemførelse af interoperabilitetsforordningerne

SOS Racisme

har anført, at de er imod lovforslaget, som er et ønske om en endnu

kraftigere overvågning af ikke-EU- og ikke-EØS-borgere i Schengenlandene. SOS Ra-

cisme vurderer endvidere, at hovedformålet ikke er at bekæmpe kriminalitet eller

kunne indsætte katastrofehjælp, men derimod at gøre EU og Schengenlandene til

Side

13/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

et endnu mere tillukket Europa, og at systemerne især er beregnet på at styrke Fort

Europa.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS

Racisme og bemærker hertil, at Danmark den 23. oktober 2019 har tilsluttet sig in-

teroperabilitetsforordningerne, og at Danmark således er bundet af forordningerne

på mellemstatsligt grundlag. Formålet med lovforslaget er at gennemføre de nød-

vendige lovændringer i dansk ret som følge af forordningerne.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslaget adskiller sig, foruden mindre tekniske og redaktionelle ændringer, fra

det udkast, der har været sendt i høring, på følgende punkter:

Lovforslaget har siden den eksterne høring gennemgået en række justeringer og

præciseringer, bl.a. som følge af indkomne høringssvar, ligesom der er foretaget en

række lovtekniske og strukturelle ændringer, herunder har hovedparten af de fore-

slåede bestemmelser ændret nummerering.

Herudover er lovforslaget blevet tilføjet et element om ændring af bopælskravet i

Ukraine-særloven, hvorefter det fremadrettet vil være afgørende for vurderingen

af bopælskravet, om ansøgeren har haft bopæl i Ukraine på tidspunktet for Rus-

lands invasion eller senere.

Lovforslaget er endvidere blevet tilføjet et element om genindførelse af adgangen

til, at politiet kan overgive tredjelandsstatsborgere, der er indrejst fra Tyskland eller

et af de nordiske lande, til de respektive lande i overensstemmelse med grænse-

overløberoverenskomsten og paskontroloverenskomsten.

3.1. Domstolsbehandling af indsigelser fremsat af Danmark mod udstedelse af

Schengenvisum (Opfølgning på EU-Domstolens dom af 24. november 2020 i de

forenede sager C-225/19 og C-226/19)

I forhold til lovelementet om domstolsbehandling af indsigelser fremsat af Danmark

mod udstedelse af Schengenvisum er forslaget til bestemmelsen i udlændingelo-

vens § 45 l, stk. 2, 3. pkt., om, at der i afgørelsen af sagen ved byretten deltager tre

dommere, udgået.

Endvidere er forslaget til bestemmelsen i udlændingelovens § 45 l, stk. 14, om, at

anke af en sag omfattet af § 45 l ikke kan tillægges opsættende virkning, udgået.

3.2. Gennemførelse af interoperabilitetsforordningerne

I forhold til lovelementet om gennemførelse af interoperabilitetsforordningerne er

der ikke længere behov for at ophæve og genindsætte bestemmelsen i udlændin-

gelovens § 2 a, stk. 10, om Schengeninformationssystemet (SIS).

Side

14/15

L 40 - 2023-24 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar

Det skyldes, at bestemmelserne om SIS i lov nr. 721 af 27. april 2021 er blevet sat i

kraft ved bekendtgørelse nr. 203 af 27. februar 2023, hvorfor der ikke længere be-

hov for denne lovtekniske ændring.

Side

15/15