Skatteudvalget 2023-24
L 5 Bilag 8
Offentligt
2786355_0001.png
Til lovforslag nr.
L 5
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2023
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder
(minimumsbeskatningsloven)
[af skatteministeren (Jeppe Bruus)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 25 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af <>:
Til § 4
1)
I
nr. 6, litra d,
indsættes som
2. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det ultimative
moderselskab i overensstemmelse med en almindeligt aner-
kendt regnskabsstandard har fravalgt konsolidering.«
[Præcisering af definitionen af konsoliderede regnskaber]
2)
I
nr. 12, 5. pkt.,
udgår »enhedens«.
[Teknisk korrektion]
3)
I
nr. 28
indsættes som
litra c
og
d:
»c) Pligten til at betale den er ikke af den betalingspligtige
direkte eller indirekte anfægtet med henvisning til for-
fatnings-, traktat- eller aftalebaserede bestemmelser.
d) Skattemyndighederne har ikke konstateret, at den in-
denlandske ekstraskat ikke kan ansættes eller inddri-
ves.«
[Yderligere betingelser for en kvalificeret indenlandsk eks-
traskat]
4)
I
nr. 38, litra b,
indsættes efter »delvis refunderbar,«:
»er den kvalificerede skattegodtgørelse«.
[Sproglig præcisering]
5)
I
nr. 38, litra c, 1. pkt.,
ændres »skattegodtgørelsen
enten af den berettigede er overdraget« til: »den er af den
berettigede overdraget«.
[Præcisering]
Til § 15
6)
I
stk. 5, 4. pkt.,
og
stk. 6, 1. pkt.,
ændres »kapitalgevin-
ster og -tab« til: »egenkapitalgevinster og -tab«.
[Teknisk korrektion]
Til § 17
7)
I
stk. 6, 2. pkt.,
ændres »behandlet« til: »betragtet«.
[Sproglig justering]
DokumentId
Journalnummer
L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning
2786355_0002.png
2
Til § 22
8)
I
stk. 3, nr. 5,
ændres »senest« til: »inden for«.
[Præcisering af frist]
Til § 23
9)
Stk. 8
affattes således:
»Stk. 8.
I denne bestemmelse forstås ved:
1) Ikketilladt periodisering: Enhver bevægelse i en ud-
skudt påløben skatteudgift i en koncernenheds regnska-
ber, som vedrører en usikker skattemæssig position, og
enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i
en koncernenheds regnskab, som vedrører udlodninger
fra en koncernenhed.
2) Uudnyttet periodisering: Enhver forøgelse af en ud-
skudt skatteforpligtelse, der er bogført i en koncernen-
heds regnskab for et regnskabsår, som ikke forventes
betalt inden for de fem efterfølgende regnskabsår, og
som den indberettende koncernenhed i overensstem-
melse med § 54, stk. 2, årligt beslutter ikke at medreg-
ne i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for
de nævnte regnskabsår.«
[Ændret struktur for definitionsbestemmelse]
Til § 24
10)
I
stk. 5
indsættes som
2. pkt.:
»Er den forenklede beregning efter § 72 valgt for juris-
diktionen, skal beslutningen indgives med skemaet for det
første regnskabsår, hvor den forenklede beregning efter § 72
ikke længere anvendes for jurisdiktionen.«
[Tidspunktet for beslutning om kvalificeret tab ved anven-
delse af § 72]
11)
I
stk. 6, 2. pkt.,
ændres »gennemløbsenheden,« til:
»gennemløbsenheden.«
[Teknisk korrektion]
Til § 31
12)
I
stk. 1, 1. pkt.,
ændres »og 4, og« til: »og 5, eller«.
[Teknisk korrektion]
Til § 34
13)
Stk. 3
udgår.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
[Særlig undtagelsesbestemmelse for koncernenheder i andre
EU-lande udgår]
Til § 45
14)
Som
stk. 7
indsættes:
»Stk. 7.
En koncernenheds andel af den ekstraskat af un-
derbeskattet overskud, der skal betales til Danmark, opgøres
som summen af 50 pct. af forholdet mellem antal ansatte i
koncernenheden og antal ansatte i alle danske koncernenhe-
der og 50 pct. af forholdet mellem den samlede værdi af
koncernenhedens materielle aktiver og den samlede værdi
af alle danske koncernenheders materielle aktiver. Stk. 1-6
finder tilsvarende anvendelse.«
[Fordeling af ekstraskat efter reglen om underbeskattet over-
skud]
Til § 48
15)
I
stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »kapitel 5-11«: »og §§
51 og 72-74«.
[Anvendelse af regel om overgang og særlig undtagelsesbe-
stemmelse ved indenlandsk ekstraskat]
Til § 51
16)
I
stk. 3
indsættes som
2.-6. pkt.:
»Den overtagende koncernenhed kan uanset 1. pkt. ind-
regne et udskudt skatteaktiv som følge af overførslen, i
det omfang den afhændende koncernenhed beskattes ved
overførslen af aktiverne. Det udskudte skatteaktiv kan mak-
simalt indregnes med et beløb svarende til det skatteaktiv,
som den afhændende koncernenhed kunne have indregnet
efter stk. 1, hvis overførslen ikke havde fundet sted. An-
vender den overtagende koncernenhed regnskabsmæssigt
dagsværdien af de overtagne aktiver, og ville den kunne
indregne et udskudt skatteaktiv med beløbet i 3. pkt., kan
den overtagende koncernenhed i stedet basere grundlaget
for de overdragne aktiver på den regnskabsmæssigt bogførte
værdi. Overførsel af aktiver efter 1.-4. pkt. omfatter enhver
situation, hvor den overtagende koncernenhed skaber eller
opskriver værdien af aktiver regnskabsmæssigt, mens den
afhændende koncernenhed regnskabsmæssigt indtægtsfører
et tilsvarende beløb. Overførsel af aktiver efter 1.-4. pkt.
omfatter ligeledes enhver situation, hvor en koncernenhed
skaber eller opskriver værdien af aktiver regnskabsmæssigt
og regnskabsmæssigt indtægtsfører et tilsvarende beløb, selv
om aktiverne ikke overføres til en anden koncernenhed.«
[Udvidelse af anvendelsesområdet for regel om overførsel af
aktiver]
17)
I
stk. 4
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Er den forenklede beregning efter § 72 valgt for jurisdik-
tionen, er overgangsåret det første regnskabsår, hvor den
forenklede beregning efter § 72 ikke længere anvendes for
jurisdiktionen. 2. pkt. finder ikke anvendelse i forhold til
stk. 3, hvis den afhændende koncernenhed er hjemmehøren-
de i en jurisdiktion, der omfattes af en kvalificeret regel
om indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbe-
skattet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk
ekstraskat, eller hvis den afhændende enhed beskattes ved
overførslen af aktiverne, jf. stk. 3, 2.-6. pkt.«
[Fastsættelse af overgangsåret ved valg af § 72]
Til § 68
18)
I
stk. 1
ændres »en national sambeskatning, jf. sel-
skabsskattelovens § 31« til: »en sambeskatning, jf. sel-
skabsskattelovens §§ 31 eller 31 A«.
[Administrationsselskabet forestår indbetaling af ekstraskat
pålagt alle sambeskattede danske koncernenheder]
L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning
2786355_0003.png
3
19)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Koncernenheder, hvis betaling af ekstraskat fore-
stås af administrationsselskabet, skal forpligte sig til beta-
ling til administrationsselskabet af et beløb svarende til
den betalte ekstraskat. Betalinger som nævnt i 1. pkt. har
ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller mod-
tageren.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Koncernenheders betaling til et administrationsselskab, der
har forestået betaling af koncernenhedernes ekstraskat]
Til § 71
20)
Stk. 4
udgår.
[Virkningsbestemmelse om periode med straffrihed m.v. ud-
går]
Til § 72
21)
I
stk. 4, nr. 4,
udgår »eller er indberettet i overens-
stemmelse med skattekontrollovens §§ 47-52«.
[Præcisering af definitionen af kvalificerede land for land-
rapporter]
22)
I
stk. 4, nr. 6,
indsættes som
3. pkt.:
»Den samlede omsætning i koncernenheder i jurisdiktio-
nen, der besiddes med henblik på salg, jf. § 4, nr. 3, litra a,
medregnes i koncernens samlede omsætning efter 1. pkt.«
[Præcisering af definition af den samlede omsætning]
23)
Som
stk. 5
indsættes:
»Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for store
nationale koncerner og for multinationale koncerner, der ik-
ke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport.«
[Udvidelse af undtagelsesbestemmelsens anvendelsesområ-
de]
Til § 73
24)
I
stk. 2
ændres »kan tilskrives eller udloddes« til: »er
tilskrevet af gennemløbsenheden eller distribueret af enhe-
den omfattet af § 20«.
[Tydeliggørelse af reduktion af resultat før skat med beløb
tilgået ejerandelens ejer]
Til § 77
25)
Før nr. 1 indsættes:
»01.
I
§ 31 A, stk. 10, 5. pkt.,
indsættes efter »8. pkt.«: »og
ekstraskat efter 10. pkt.«
02.
I
§ 31 A, stk. 10,
indsættes som
10. pkt.:
»Efterbeskattes administrationsselskabet efter minimums-
beskatningslovens § 23, stk. 6, af en udskudt skatteforplig-
telse, der vedrører genbeskatningssaldoen for et land, og ud-
løser denne efterbeskatning en ekstraskat efter minimumsbe-
skatningslovens afsnit IV, nedsættes genbeskatningssaldoen
for det pågældende land med et beløb svarende til den betal-
te ekstraskat.««
[Fradrag i genbeskatningssaldoen for ekstraskat betalt som
følge af efterbeskatning af udskudt skatteforpligtelse efter
minimumsbeskatningsloven]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås en præcisering af defini-
tionen af konsoliderede regnskaber.
Ændringsforslaget vedrører tilfælde, hvor det ultimative
moderselskab som udgangspunkt skal udarbejde konsolide-
rede regnskaber efter en almindeligt anerkendt regnskabs-
standard, men hvor den pågældende regnskabsstandard gi-
ver selskabet mulighed for at fravælge konsolidering. Om
sådant tilfælde er det i kommentaren i høringsskemaet (L
5 – bilag 1) til KPMG Acor Tax vedrørende moderfonde,
der efter årsregnskabslovens § 111 vælger at undlade at
udarbejde et konsolideret koncernregnskab, anført, at reglen
om tvungen konsolidering i lovforslagets § 4, nr. 6, litra
d, ikke finder anvendelse, da årsregnskabsloven vil være
en almindeligt anerkendt regnskabsstandard i lovforslagets
forstand. OECD’s sekretariat har imidlertid oplyst, at denne
fortolkning af den bagvedliggende bestemmelse i OECD’s
modelregel ikke er korrekt, idet reglen om tvungen konsoli-
dering vil skulle finde anvendelse, når fonden ikke indgår i
konsolideringen som følge af et fravalg.
Med ændringsforslaget foreslås det derfor præciseret, at
de konsoliderede regnskaber vil skulle være de regnskaber,
som det ultimative moderselskab ville have udarbejdet, hvis
det ikke havde fravalgt konsolidering i overensstemmelse
med en almindeligt anerkendt regnskabsstandard (tvungen
konsolidering).
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås en teknisk korrektion af
bestemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 12, 5. pkt.
I den ved lovforslaget foreslåede bestemmelse er det an-
ført, at den kun finder anvendelse, hvor en koncernenhed
ikke er underlagt en omfattet skat eller en kvalificeret in-
denlandsk ekstraskat, der er »baseret på enhedens ledelsens
sæde, etableringssted eller lignende kriterier«. Ordet »enhe-
dens« er imidlertid overflødigt og er ikke sprogligt korrekt i
sammenhængen, hvorfor ordet med ændringsforslaget fore-
slås at skulle udgå.
Ændringsforslaget medfører ingen ændring af indholds-
mæssig karakter.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås to yderligere betingelser,
der vil skulle være opfyldt, hvis en indenlandsk ekstraskat
ved anvendelsen af reglerne i lovforslaget skal kunne anses
for en kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
Det foreslås for det første, at det skal være en betingelse
for, at en indenlandsk ekstraskat kan anses for en kvalifi-
ceret indenlandsk ekstraskat, at den betalingspligtige ikke
direkte eller indirekte har anfægtet pligten til at betale eks-
traskatten med henvisning til forfatnings-, traktat- eller afta-
lebaserede bestemmelser.
L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning
2786355_0004.png
4
Der vil være tale om en anfægtelse af pligten til at betale
den indenlandske ekstraskat i ændringsforslagets forstand,
når den betalingspligtige i forhold til myndighederne eller
ved domstolen anfægter, at vedkommende har pligt til at
betale en ekstraskat, der ellers følger af de regler om den in-
denlandske ekstraskat, der er gennemført i den pågældende
jurisdiktion, og som opfylder kriterierne i lovforslagets § 4,
nr. 28, litra a eller b. En anfægtelse i ændringsforslagets for-
stand vil altså forudsætte, at den betalingspligtige hævder, at
minimumsbeskatningsreglerne strider mod et andet regelsæt,
herunder aftalebestemmelser.
Hvis den betalingspligtige blot anfægter, at jurisdiktio-
nens regelsæt om indenlandsk ekstraskat indebærer en pligt
til at betale en ekstraskat f.eks. med henvisning til, at en af
undtagelsesbestemmelserne i regelsættet finder anvendelse,
vil dette ikke udgøre en anfægtelse af pligten til at betale
den indenlandske ekstraskat i ændringsforslagets forstand.
En indirekte anfægtelse vil f.eks. kunne forekomme, hvis
den betalingspligtige hævder helt eller delvist at skulle kom-
penseres for den ekstraskat, som følger af jurisdiktionens
regelsæt om den indenlandske ekstraskat.
Det foreslås for det andet, at det skal være en betingelse
for, at en indenlandsk ekstraskat kan anses for en kvalifice-
ret indenlandsk ekstraskat, at skattemyndighederne ikke har
konstateret, at det ikke er muligt at ansætte eller opkræve
ekstraskatten.
Det bemærkes, at den foreslåede betingelse skal forstås
således, at det afgørende er, om skattemyndighederne i den
jurisdiktion, der ansætter og/eller opkræver den pågældende
indenlandske ekstraskat, har konstateret, at den indenland-
ske ekstraskat ikke er mulig at ansætte eller opkræve.
Konsekvensen af, at der ikke foreligger en kvalificeret
indenlandsk ekstraskat, fordi et eller flere af de foreslåede
kriterier ikke er opfyldt i forhold til den pågældende enhed,
vil være, at der ved anvendelsen af reglen i lovforslagets §
29, stk. 2, 1. pkt., om beregningen af ekstraskat efter reglen
om indkomstmedregning ikke vil kunne fradrages et beløb
som indenlandsk ekstraskat.
Konsekvensen vil desuden være, at ekstraskatten for en-
heden heller ikke vil kunne fastsættes til nul efter undtagel-
sesbestemmelsen i lovforslagets § 34, stk. 2, der vedrører
koncernenheder, der er pålagt en anerkendt kvalificeret in-
denlandsk ekstraskat i den jurisdiktion, hvor enheden er
hjemmehørende.
Ændringsforslaget har til formål at tage højde for punkt
20.1-20.3 i kommentarerne til artikel 5.2.3 i OECD’s model-
regler.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget foreslås en præcisering af be-
stemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 38, litra b, der angiver
kriteriet for, hvornår en skattegodtgørelse, der delvist er re-
funderbar, og som i øvrigt opfylder betingelserne i § 4, nr.
38, skal anses for at være en kvalificeret skattegodtgørelse.
Ved den foreslåede ændring foreslås det indsat, at når en
skattegodtgørelse er delvis refunderbar, »er den kvalificere-
de skattegodtgørelse« den del af skattegodtgørelsen, der skal
betales kontant eller med tilsvarende likvide midler til en
koncernenhed senest fire år efter den dato, hvor koncernen-
heden er berettiget til skattegodtgørelsen. Ændringsforslaget
har til formål at gøre det tydeligere, at ved delvist refun-
derbare skattegodtgørelser vil skattegodtgørelsen kun kunne
anses for kvalificeret for så vidt angår den del af skattegodt-
gørelsen, der delvist skal refunderes til koncernenheden.
Ændringsforslaget medfører ingen ændring af indholds-
mæssig karakter.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget foreslås en præcisering af be-
stemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 38, litra c, 1. pkt., der
angiver kriteriet for, hvornår der i forhold til den, der er
berettiget til en skattegodtgørelse, der kan overdrages, og
som i øvrigt opfylder betingelserne i § 4, nr. 38, foreligger
en kvalificeret skattegodtgørelse.
Den foreslåede ændring er en rent sproglig præcisering,
der har til formål at gøre det tydeligere, at en sådan overdra-
gelig skattegodtgørelse vil opfylde kriteriet, hvis tilsvarende
godtgørelser er overdraget til uafhængige tredjemænd i den i
bestemmelsen angivne periode til en pris, der mindst udgør
80 pct. af godtgørelsernes netto nutidsværdi.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget foreslås der en teknisk korrektion
med henblik på at tydeliggøre, at bestemmelserne i § 15, stk.
5, 4. pkt., og stk. 6, 1. pkt., omhandler egenkapitalgevinster
og -tab.
I lovforslaget er der i de pågældende bestemmelser be-
nyttet udtrykket »kapitalgevinster og -tab«, idet det dog af
sammenhængen klart fremgår, at de kun omhandler gevin-
ster og tab på egenkapital. Når det med ændringsforslaget
foreslås, at det udtrykkeligt angives, at bestemmelserne om-
handler egenkapitalgevinster og -tab, er det således ikke
udtryk for en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 7
Med ændringsforslaget foreslås en teknisk korrektion
med henblik på, at der i § 17, stk. 6, 2. pkt., benyttes samme
udtryk som det, der er anvendt i bestemmelsen i lovforsla-
gets § 17, stk. 6, 1. pkt.
Ændringsforslaget indebærer således ikke en indholds-
mæssig ændring.
Til nr. 8
Bestemmelsen i lovforslagets § 22, stk. 3, nr. 5, fastsæt-
ter, at en koncernenheds omfattede skatter for et regnskabsår
vil skulle nedsættes med bl.a. ethvert beløb for omfattede
skatter, der ikke forventes betalt inden for en nærmere angi-
vet frist. Fristen er i lovforslaget angivet som »senest« tre år
efter regnskabsårets udløb.
Med ændringsforslaget foreslås en sproglig præcisering,
således at det afgørende er, om de omfattede skatter, der for-
ventes betalt »inden for« tre år efter regnskabsårets udløb.
Denne formulering af, hvordan fristen beregnes, vurderes
sprogligt at være mere korrekt, men indebærer ikke en ind-
holdsmæssig ændring.
L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning
2786355_0005.png
5
Til nr. 9
Med ændringsforslaget foreslås en ændret struktur for be-
stemmelsen i lovforslagets § 23, stk. 8, der fastlægger, hvad
der skal forstås ved to udtryk, der anvendes i bestemmelsen
i lovforslagets § 23.
Lovforslagets § 23, stk. 8, 1. pkt., fastlægger, hvad der
skal forstås ved udtrykket »ikketilladt periodisering«, mens
2. pkt. fastlægger, hvad der skal forstås ved udtrykket »uud-
nyttet periodisering«.
Ændringsforslaget ændrer bestemmelsens struktur ved at
indsætte de to definitioner som to selvstændige numre. Hen-
sigten hermed er at gøre det tydeligere, at der er tale om en
definitionsbestemmelse, men den ændrede struktur indebæ-
rer i øvrigt ingen ændringer af indholdsmæssig karakter.
Til nr. 10
Efter lovforslagets § 24, stk. 5, skal en beslutning om,
at reglen i lovforslagets § 24 om kvalificeret tab skal anven-
des for en jurisdiktion, indgives sammen med det første
skema med oplysninger om ekstraskat, jf. lovforslagets §
53, for den multinationale koncern eller den store nationale
koncern, der omfatter den jurisdiktion, som beslutningen
vedrører.
Med ændringsforslaget foreslås det, at er den forenklede
beregning efter lovforslagets § 72 valgt for jurisdiktionen,
skal beslutningen indgives med skemaet for det første regn-
skabsår, hvor den forenklede beregning efter § 72 ikke læn-
gere anvendes for jurisdiktionen.
Lovforslagets § 72 er en særlig midlertidig safe harbour-
bestemmelse, der med hensyn til regnskabsår, der begynder
senest den 31. december 2026, giver mulighed for at ansæt-
te ekstraskatten for en jurisdiktion til nul ved en forenklet
opgørelse baseret på koncernens kvalificerede land for land-
rapport.
Er der truffet beslutning om at anvende safe harbour-be-
stemmelsen for enhederne i en jurisdiktion, vil der således
først skulle træffes beslutning om, hvorvidt ordningen i lov-
forslagets § 24 skal finde anvendelse for jurisdiktionen ved
indgivelse af skemaet efter lovforslagets § 53 for det første
regnskabsår, hvor safe harbour-bestemmelsen ikke længere
anvendes for jurisdiktionen. Det vil gælde, både hvor be-
tingelserne for at anvende safe harbour-bestemmelsen ikke
længere er opfyldt for enhederne i jurisdiktionen, og hvor
det besluttes ikke længere at anvende bestemmelsen.
Ændringsforslaget har til hensigt at bringe bestemmelsen
i overensstemmelse med afsnit 1, punkt 34, i dokumentet
Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion
Rules (Pillar Two), som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Fra-
mework og offentliggjort den 15. december 2022.
Til nr. 11
Med ændringsforslaget rettes en trykfejl i lovforslagets §
24, stk. 6, 2. pkt., idet det pågældende punktum i lovforsla-
get afsluttes med et komma i stedet for et punktum.
Til nr. 12
Med ændringsforslaget rettes en henvisningsfejl, idet
henvisningen til § 26, stk. 4, retteligt skal være til § 26,
stk. 5.
Derudover præciseres det med ændringsforslaget, at be-
stemmelsen finder anvendelse på enhver regulering af om-
fattede skatter, der foretages efter en af de bestemmelser, der
er opregnet i forslaget til § 31, stk. 1, 1. pkt.
Brugen af ordet »og« i den ved lovforslaget foreslåede
bestemmelse kunne forstås sådan, at bestemmelsen kun fin-
der anvendelse, hvor der samtidigt er foretaget en regulering
af omfattede skatter efter alle de i bestemmelsen opregnede
bestemmelser, hvilket ikke er hensigten.
Til nr. 13
Lovforslagets § 34, stk. 3, indeholder en særlig undta-
gelsesregel (en såkaldt safe harbour-regel), hvorefter ekstra-
skatten kan ansættes til nul, når en koncernenhed i et andet
EU-medlemsland er undergivet en kvalificeret indenlandsk
ekstraskat.
Bestemmelsen i lovforslagets § 34, stk. 3, er udformet
i overensstemmelse med ordlyden af artikel 11, stk. 2, i
Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om
sikring af en global minimumsskattesats for multinationale
koncerner og store nationale koncerner i Unionen.
Lovforslagets § 34, stk. 2, indeholder desuden en safe
harbour-bestemmelse, der, er udformet i overensstemmelse
med afsnit 5.1 i de administrative retningslinjer (»Agreed
Administrative Guidance«) vedrørende OECD’s modelreg-
ler, der blev offentliggjort den 13. juli 2023. Denne safe har-
bour-bestemmelse indebærer, at ekstraskatten kan ansættes
til nul for alle udenlandske koncernenheder, der er undergi-
vet en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat. I mod-
sætning til reglen i lovforslagets § 34, stk. 3, gælder denne
safe harbour-bestemmelse således alene, hvis den kvalifice-
rede indenlandske ekstraskat opfylder betingelserne for at
være en »anerkendt« kvalificeret indenlandske ekstraskat.
Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 34,
stk. 3, udgår.
Ændringsforslaget skyldes, at der under drøftelser med
Kommissionen og de øvrige medlemslande har været enig-
hed om, at bestemmelsen i direktivets artikel 11, stk. 2, skal
forstås i overensstemmelse med safe harbour-bestemmelsen
i lovforslagets § 34, stk. 2.
Ændringsforslaget vil indebære, at den generelle safe
harbour-bestemmelse i lovforslagets § 34, stk. 2, også vil
skulle gælde for koncernenheder i andre EU-lande. Også for
koncernenheder i andre EU-lande vil det således skulle være
en betingelse for anvendelse af safe harbour-reglen, at den
pågældende jurisdiktion har pålagt en anerkendt kvalificeret
indenlandsk ekstraskat som defineret i lovforslagets § 4, nr.
49.
Til nr. 14
Med ændringsforslaget foreslås det, at der indsættes en
regel om, hvorledes den eventuelle ekstraskat, der er alloke-
ret til Danmark efter reglerne om underbeskattet overskud,
vil skulle fordeles mellem flere danske koncernenheder.
L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning
2786355_0006.png
6
Ændringsforslaget vil medføre, at en sådan fordeling af
ekstraskatten vil skulle foretages efter de helt samme prin-
cipper som dem, der finder anvendelse på fordelingen af
ekstraskatten mellem koncernenheder i Danmark og koncer-
nenheder i andre jurisdiktioner efter lovforslagets § 45, stk.
1.
Det indebærer, at en koncernenhed vil skulle betale en
andel af ekstraskatten, der er fordelt til Danmark, svarende
til summen af 50 pct. af koncernenhedens andel af ansatte
i forhold til det samlede antal ansatte i danske koncernenhe-
der med tillæg af 50 pct. af den andel, som den samlede
værdi af koncernenhedens materielle aktiver udgør af den
samlede værdi af samtlige danske koncernenheders materi-
elle aktiver.
Er halvdelen af samtlige ansatte i Danmark ansat i en
given koncernenhed, og udgør den samlede værdi af den-
ne koncernenheds materielle aktiver 20 pct. af den samle-
de værdi af samtlige danske koncernenheders materielle
aktiver, vil 35 pct. af den ekstraskat, der er allokeret til
Danmark, skulle allokeres til den pågældende koncernenhed
((50 pct. af �½) + (50 pct. af 2/10)).
Til nr. 15
Efter lovforslagets § 48, stk. 1, opgøres og beregnes den
indenlandske ekstraskat efter reglerne i lovforslagets kapitel
5-11.
Med ændringsforslaget foreslås det, at reglerne i lovfor-
slagets §§ 51 og 72-74 også vil skulle gælde ved opgørelsen
og beregningen af den indenlandske ekstraskat efter lovfor-
slagets afsnit IV.
Ændringsforslaget vil for det første indebære, at også
reglen i lovforslagets § 51, der regulerer overgang til beskat-
ning efter loven, vil skulle finde anvendelse ved opgørelsen
og beregningen af den indenlandske ekstraskat.
Lovforslagets § 51 fastlægger, hvordan der vil skulle
tages højde for udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der
vedrører perioden forud for det tidspunkt, hvor koncernen-
hederne i en jurisdiktion bliver omfattet af loven. Ændrings-
forslaget vil således sikre, at der i relation til sådanne ud-
skudte skatteaktiver og skatteforpligtelser fra før overgan-
gen er overensstemmelse mellem reglerne om beregning og
opgørelse af ekstraskat efter henholdsvis reglerne om ind-
komstmedregning og reglerne om indenlandsk ekstraskat.
Ændringsforslaget vil for det andet medføre, at reglerne
om den midlertidige undtagelsesbestemmelse i lovforslagets
§§ 72-74 også vil finde anvendelse i forhold til den inden-
landske ekstraskat.
Lovforslagets § 72 er en særlig midlertidig safe harbour-
bestemmelse, der med hensyn til regnskabsår, der begyn-
der senest den 31. december 2026, giver mulighed for at
ansætte ekstraskatten for en jurisdiktion til nul ved en for-
enklet opgørelse baseret på koncernens kvalificerede land
for land-rapport. Ud over de betingelser for anvendelse af
undtagelsesbestemmelsen, der fremgår af lovforslagets § 72,
fastsætter lovforslagets §§ 73 og 74 yderligere betingelser
for, hvornår undtagelsesbestemmelsen vil kunne anvendes.
Ændringsforslaget vil således indebære, at enheder, der
er omfattet af reglerne om den indenlandske ekstraskat i
lovforslagets afsnit IV, vil kunne ansætte den indenlandske
ekstraskat til nul, når betingelserne for anvendelsen af den
særlige midlertidige safe harbour-bestemmelse er opfyldt i
relation til Danmark. Også på dette punkt vil ændringsfor-
slaget således skulle sikre, at der er overensstemmelse mel-
lem reglerne om beregning og opgørelse af ekstraskat efter
henholdsvis reglerne om indkomstmedregning og reglerne
om indenlandsk ekstraskat.
Til nr. 16
Lovforslagets § 51 fastlægger, hvordan der vil skulle
tages højde for udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der
vedrører perioden forud for det tidspunkt, hvor koncernen-
hederne i en jurisdiktion bliver omfattet af loven.
Efter lovforslagets § 51, stk. 3, baseres grundlaget for
aktiver, bortset fra lagerbeholdningen, der overføres mellem
koncernenheder efter den 30. november 2021 og før begyn-
delsen af et overgangsår, på den afhændende koncernenheds
bogførte værdi af de overdragne aktiver ved afhændelsen,
idet de udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser ansættes
på dette grundlag.
Bestemmelsen i lovforslagets § 51, stk. 3, indebærer en
begrænsning i anvendelsen af lovforslagets § 51, stk. 1, for
så vidt angår koncerninterne overførsler af aktiver i den
anførte periode. I sådanne tilfælde vil overdragelsen skulle
anses for at være sket til den afhændende koncernenheds
bogførte værdi af aktiverne, hvilket sikrer, at der ikke vil
være mulighed for at opnå en opskrivning af værdien af de
pågældende aktiver, uden at det modsvarende tab indgår i
den indkomst, der beskattes efter regelsættet.
Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser skal ligele-
des ansættes på grundlag af den afhændende koncernenheds
bogførte værdi af aktiverne. Reglen finder således også
anvendelse, hvor den overtagende koncernenhed regnskabs-
mæssigt anvender den afhændende koncernenheds bogførte
værdi og indregner et udskudt skatteaktiv baseret på forskel-
len mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi
under lokale skatteregler. Reglen medfører, at der skal ses
bort fra det udskudte skatteaktiv i denne situation.
OECD har i februar 2023 med kommentarerne
10.1-10.10 uddybet kommentarerne til den bagvedliggende
modelregel, artikel 9.1.3.
Det fremgår af kommentar 10.9 til artikel 9.1.3, at der
skal undtages fra reglen, hvis den afhændende koncernenhed
beskattes ved den koncerninterne overdragelse.
Med ændringsforslaget foreslås det derfor i overensstem-
melse hermed, at den overtagende koncernenhed kan indreg-
ne et udskudt skatteaktiv som følge af overførslen, i det
omfang den afhændende koncernenhed beskattes ved over-
førslen af aktiverne. Det udskudte skatteaktiv kan dog mak-
simalt indregnes med et beløb svarende til det skatteaktiv,
som den afhændende koncernenhed kunne have indregnet
efter lovforslagets § 51, stk. 1, hvis overførslen ikke havde
fundet sted.
Det udskudte skatteaktiv er således maksimeret til det
mindste beløb af enten:
L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning
2786355_0007.png
7
beskatningen af den afhændende koncernenhed (beskat-
ning skal i følge OECD-kommentarerne i denne forbin-
delse forstås bredt), eller
– et beløb svarende til minimumsskattesatsen ganget med
forskellen mellem den skattemæssige værdi efter de lo-
kale skatteregler for den overtagende koncernenhed og
den afhændende koncernenheds bogførte værdi, dvs. den
koncerninterne gevinst ved aktivoverdragelsen.
Anvender den overtagende koncernenhed regnskabsmæs-
sigt dagsværdien på aktiverne, kan denne værdi anvendes i
stedet for at opgøre et udskudt skatteaktiv. Det er en forud-
sætning for dette alternativ, at koncernenheden ville være
berettiget til at indregne et udskudt skatteaktiv svarende
til minimumsskattesatsen ganget med den koncerninterne
gevinst ved aktivoverdragelsen.
Det foreslås desuden i ændringsforslaget, at det præcise-
res, hvad der forstås ved overførsel af aktiver, som ifølge
OECD-kommentarerne skal fortolkes meget bredt, så det
omfatter transaktioner, der regnskabsmæssigt behandles på
samme måde som salg af aktiver. Overførsel af aktiver skal
derfor forstås som omfattende enhver situation, hvor den
overtagende koncernenhed skaber eller opskriver værdien
af aktiver regnskabsmæssigt, mens den afhændende koncer-
nenhed regnskabsmæssigt indtægtsfører et tilsvarende beløb.
I overensstemmelse med OECD-kommentarerne vil be-
stemmelserne om overførsel af aktiver efter ændringsforsla-
get også skulle gælde i tilfælde, hvor en koncernenhed
skaber eller opskriver værdien af aktiver regnskabsmæssigt
og regnskabsmæssigt indtægtsfører et tilsvarende beløb,
selv om aktiverne ikke overføres til en anden koncernen-
hed. Overførsel af aktiver omfatter således bl.a. også et
regnskabsmæssigt principskifte, hvor der sker en opskriv-
ning til dagsværdien, og koncernenheden indtægtsfører op-
skrivningen.
Der henvises for en nærmere gennemgang til OECD-
kommentarerne og de eksempler, som OECD har udarbejdet
i den forbindelse.
Til nr. 17
Det følger af lovforslagets § 51, stk. 4, at overgangsåret
for en jurisdiktion i relation til bestemmelsen i lovforslagets
§ 51 er det første regnskabsår, hvor en multinational koncern
eller en stor national koncern falder ind under lovens anven-
delsesområde for så vidt angår den pågældende jurisdiktion.
Lovforslagets § 72 er en særlig midlertidig safe harbour-
bestemmelse, der med hensyn til regnskabsår, der begynder
senest den 31. december 2026, giver mulighed for at ansæt-
te ekstraskatten for en jurisdiktion til nul ved en forenklet
opgørelse baseret på koncernens kvalificerede land for land-
rapport.
Med den ved ændringsforslaget foreslåede regel i § 51,
stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at overgangsåret, når den for-
enklede beregning efter lovforslagets § 72 er valgt for juris-
diktionen, er det første regnskabsår, hvor den forenklede
beregning efter § 72 ikke længere anvendes for jurisdiktio-
nen. Det vil gælde, både hvor betingelserne for at anvende
safe harbour-bestemmelsen ikke længere er opfyldt for en-
hederne i jurisdiktionen, og hvor det besluttes ikke længere
at anvende bestemmelsen.
Det foreslås endvidere ved den ved ændringsforslaget
foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 4, 3. pkt., at den fore-
slåede bestemmelse i § 51, stk. 4, 2. pkt., dog ikke finder
anvendelse i forhold til bestemmelsen i § 51, stk. 3, hvis
den afhændende koncernenhed er hjemmehørende i en juris-
diktion, der omfattes af en kvalificeret regel om indkomst-
medregning, en kvalificeret regel om underbeskattet over-
skud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat,
eller hvis den afhændende enhed beskattes ved overførslen
af aktiverne, jf. de ved ændringsforslag nr. 16 foreslåede
bestemmelser i § 51, stk. 3, 2.-6. pkt.
I disse tilfælde vil overgangsåret således fortsat være det
første år, hvor koncernen omfattes af lovens anvendelsesom-
råde for så vidt angår den pågældende jurisdiktion.
Det bemærkes, at en koncernenhed ikke vil skulle anses
for at være omfattet af en kvalificeret regel om indkomst-
medregning, en kvalificeret regel om underbeskattet over-
skud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat,
hvis den forenklede ordning efter § 72 ikke anvendes for
den afhændende koncernenheds jurisdiktion.
Ændringsforslaget har til hensigt at bringe bestemmelsen
i overensstemmelse med afsnit 1, punkt 34 i dokumentet om
Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion
Rules (Pillar Two), som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Fra-
mework og offentliggjort den 15. december 2022.
Til nr. 18
Når en koncernenhed pålægges en ekstraskat i henhold
til lovforslaget, er det efter lovforslagets § 68, stk. 1, kon-
cernenheden eller, hvis koncernenheden indgår i en national
sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, administrati-
onsselskabet, der forestår indbetalingen af ekstraskatten i det
indkomstår, hvor ekstraskatten pålægges.
Med ændringsforslaget foreslås det, at administrations-
selskabet også vil skulle forestå betalingen af ekstraskat
pålagt en sambeskattet dansk koncernenhed, hvis de danske
koncernenheder indgår i en international sambeskatning ef-
ter selskabsskattelovens § 31 A.
Der vil således skulle gælde samme regel om indbetaling
af ekstraskatter pålagt danske sambeskattede koncernenhe-
der, uanset om de indgår i en national eller en international
sambeskatning.
Til nr. 19
Når en koncernenhed pålægges en ekstraskat i henhold
til lovforslaget, er det efter lovforslagets § 68, stk. 1, kon-
cernenheden eller, hvis koncernenheden indgår i en national
sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, administrati-
onsselskabet, der forestår indbetalingen af ekstraskatten i
det indkomstår, hvor ekstraskatten pålægges. Bestemmelsen
foreslås ved ændringsforslag nr. 18 ændret, således at ad-
ministrationsselskabet også vil skulle forestå betalingen af
ekstraskat pålagt en sambeskattet dansk koncernenhed, hvis
de danske koncernenheder indgår i en international sambe-
skatning efter selskabsskattelovens § 31 A.
L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning
2786355_0008.png
8
Med ændringsforslaget foreslås et nyt stykke som § 68,
stk. 2, hvorefter en sambeskattet dansk koncernenhed, skal
forpligte sig til at betale skattebeløbet til administrationssel-
skabet, når administrationsselskabet har forestået betalingen
af ekstraskat pålagt den pågældende koncernenhed. Desuden
foreslås det, at sådanne betalinger ikke vil skulle have skat-
temæssige konsekvenser for hverken den koncernenhed, der
foretager betalingen, eller for administrationsselskabet, der
modtager betalingen.
Ændringsforslaget har navnlig sammenhæng med, at ad-
ministrationsselskabet skal betale hele den ekstraskat, der
er pålagt en sambeskattet dansk koncernenhed, også hvor
administrationsselskabet ikke ejer koncernenheden fuldt
ud. Ændringsforslaget gør det klart, at det er den pågælden-
de koncernenhed, der i det indbyrdes forhold skal afholde
beløbet, således at administrationsselskabet ikke ender med
at afholde et beløb, der delvist må anses for at vedrøre
minoritetsaktionærers andel af koncernenheden.
Til nr. 20
Lovforslagets § 71, stk. 4, er en særlig virkningsbestem-
melse, hvorefter lovforslagets straffebestemmelser kun vil
skulle anvendes for regnskabsår, der begynder efter den 31.
december 2026.
Med ændringsforslaget foreslås det, at den særlige virk-
ningsbestemmelse udgår.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §
71, stk. 4, var det ved udformningen af den foreslåede be-
stemmelse lagt til grund, at der skulle gælde en fritagelse
for straf i en overgangsperiode i medfør af de i OECD aftal-
te regler i dokumentet Safe Harbours and Penalty Relief:
Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two), som er tiltrådt
af OECD’s Inclusive Framework og offentliggjort den 15.
december 2022.
Den fælles forståelse, der er henvist til i lovforslagets
bemærkninger, indebærer dog udelukkende, at det i en over-
gangsperiode bør undlades at pålægge straf for overtrædelse
af minimumsbeskatningsreglerne, hvis en koncern har fore-
taget rimelige bestræbelser (»reasonable measures«) med
henblik på at overholde reglerne. Det nævnes også, at det
i en række lande allerede vil være tilfældet efter gældende
regler og praksis.
Det vurderes, at den danske praksis i skatte- og afgifts-
straffesager er i overensstemmelse med den fælles forståel-
se, som OECD-landene er nået til enighed om inden for
rammerne af Inclusive Framework. Det følger således af
praksis, at der ved vurderingen af, om overtrædelser af skat-
te- og afgiftslovgivningen er strafbare, blandt andet henses
til kompleksiteten af de pågældende regler, og til om regler-
ne er af nyere dato. Hvis der er tale om en overtrædelse af
komplekse regler af nyere dato – hvilket vil være tilfældet
ved overtrædelse af straffebestemmelserne i lovforslaget –
og den pågældende har gennemført rimelige foranstaltninger
til sikring af reglernes overholdelse, vil disse forhold således
efter praksis kunne medføre, at der vil være tale om et
simpelt uagtsomt forhold, hvorved forholdet ikke vil kunne
straffes.
Hvis den pågældende overtræder reglerne forsætligt eller
groft uagtsomt, vil forholdet derimod være strafbart.
Til nr. 21
Efter lovforslagets § 72, stk. 4, nr. 4, er en kvalificeret
land for land-rapport ved anvendelsen af bestemmelsen i
lovforslagets § 72 en land for land-rapportering, der er udar-
bejdet og indgivet på baggrund af kvalificerede regnskaber,
eller er indberettet i overensstemmelse med skattekontrollo-
vens §§ 47-52.
Med ændringsforslaget foreslås det, at henvisningen til
rapporteringer, der er indberettet i overensstemmelse med
skattekontrollovens §§ 47-52, udgår af definitionen af, hvad
der skal forstås ved den kvalificerede land for land-rapport.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 72 er
bestemmelsen en midlertidig undtagelsesbestemmelse, der
er udformet i overensstemmelse med de herfor angivne
retningslinjer i afsnit 1 i dokumentet om Safe Harbours
and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar
Two), som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework og
offentliggjort den 15. december 2022. Efter disse retnings-
linjer skal der ved en kvalificeret land for land-rapport for-
stås en rapport, der er udarbejdet og indgivet på baggrund
af kvalificerede regnskaber, og ændringsforslaget sikrer, at
definitionen i § 72, stk. 4, nr. 4, er i overensstemmelse
hermed.
En rapport, der er indberettet i overensstemmelse med
skattekontrollovens §§ 47-52, men som ikke er udarbejdet
på grundlag af kvalificerede regnskaber, vil således ikke
udgøre en kvalificeret land for land-rapport ved anvendelsen
af bestemmelsen.
Til nr. 22
Efter lovforslagets § 72, stk. 4, nr. 6, forstås ved »samlet
omsætning« ved anvendelsen af § 72 en multinational kon-
cerns samlede omsætning i en jurisdiktion ifølge koncernens
kvalificerede land for land-rapport.
Med ændringsforslaget foreslås det, at den samlede om-
sætning i koncernenheder i jurisdiktionen, der besiddes med
henblik på salg, jf. lovforslagets § 4, nr. 3, litra a, skal
medregnes i koncernens samlede omsætning.
Ændringsforslaget skal sikre, at den midlertidige undta-
gelsesbestemmelse i lovforslagets § 72 er i overensstemmel-
se med de retningslinjer for udformningen af bestemmelsen,
der fremgår af afsnit 1 i dokumentet om Safe Harbours
and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar
Two), som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework og
offentliggjort den 15. december 2022. Det fremgår således
udtrykkeligt af retningslinjernes punkt 26, at omsætningen
i koncernenheder i jurisdiktionen, der besiddes med henblik
på salg, skal medregnes i koncernens samlede omsætning.
Til nr. 23
Lovforslagets § 72 er en særlig midlertidig safe harbour-
bestemmelse, der med hensyn til regnskabsår, der begynder
senest den 31. december 2026, giver mulighed for at ansæt-
te ekstraskatten for en jurisdiktion til nul ved en forenklet
opgørelse baseret på koncernens kvalificerede land for land-
L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning
2786355_0009.png
9
rapport. Efter lovforslaget finder bestemmelsen anvendelse
for multinationale koncerner, der har indgivet en kvalificeret
land for land-rapport.
Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt stk.
5, hvorefter stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for store
nationale koncerner og for multinationale koncerner, der ik-
ke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport.
Ændringsforslaget vil indebære, at bestemmelsen i lov-
forslagets § 72 kan finde tilsvarende anvendelse for store
nationale koncerner og for multinationale koncerner, der
ikke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport. Så-
danne koncerner vil således kunne udarbejde en land for
land-rapport, der opfylder kravene i bestemmelsen, og vil
kunne anvende bestemmelsen på samme måde som de kon-
cerner, der er undergivet en forpligtelse til at indgive en
sådan rapport.
Ændringsforslaget vil sikre, at muligheden for at anven-
de den midlertidige undtagelsesbestemmelse i lovforslagets
§ 72 vil gælde på helt tilsvarende vis for alle koncernen-
heder. Dette vurderes at være i overensstemmelse med de
retningslinjer, der fremgår af afsnit 1 i dokumentet om Safe
Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Ru-
les (Pillar Two), som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Frame-
work og offentliggjort den 15. december 2022, hvilket også
forventes at blive indarbejdet i fremtidige administrative
retningslinjer fra OECD om forståelsen af bestemmelsen.
Til nr. 24
Lovforslagets § 73, stk. 2, fastsætter, at når undtagelses-
bestemmelsen i lovforslagets § 72 anvendes af et ultimativt
moderselskab, der er en gennemløbsenhed, eller en enhed
omfattet af en ordning med fradragsberettigede udlodninger,
jf. lovforslagets § 20, vil beløbet »resultat før skat« skulle
reduceres med den andel af dette beløb, som vil blive til-
skrevet eller udloddet som værende et resultat af ejerandele
ejet af en kvalificeret person.
Med ændringsforslaget foreslås, at reduktionen af resul-
tatet før skat skal ske med det beløb, der er tilskrevet af
gennemløbsenheden eller distribueret af enheden omfattet af
§ 20.
Forslaget har til formål at tydeliggøre, at en reduktion
med et beløb svarende til det, der tilskrives som et resultat
af en ejerandel ejet af en kvalificeret person, alene relaterer
sig til den situation, hvor det ultimative moderselskab er en
gennemløbsenhed. Samtidig tydeliggøres det med ændrings-
forslaget, at en reduktion med et beløb svarende til det, der
udloddes som et resultat af en ejerandel ejet af en kvalifice-
ret person, alene relaterer sig til den situation, hvor det ulti-
mative moderselskab er en enhed omfattet af den foreslåede
§ 20 om ordninger med fradragsberettigede udlodninger.
Ændringsforslaget vil således indebære en præcisering af,
at kravet i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 20 er
en egentlig udlodning til deltagerne (ejerne), og dermed at
det ikke er tilstrækkeligt, at der foretages tilskrivning til en
konto eller lignende. I og med at der i den foreslåede § 20
tales om beløb, der er distribueret, er det samtidig foreslået
at ændre »udloddes« til »distribueret«.
Til nr. 25
Til nr. 01
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, 5.
pkt., indeholder reglerne om, hvilke beløb der skal tilskrives
henholdsvis fratrækkes ved den løbende opgørelse af den
såkaldte genbeskatningssaldo, der skal føres, når der ved
international sambeskatning er fratrukket underskud fra sel-
skaber m.v. i et fremmed land i overskud fra andre selskaber
eller faste driftssteder, der indgår i den internationale sambe-
skatning.
Det foreslås ved ændringsforslaget, at det i selskabsskat-
telovens § 31 A, stk. 10, 5. pkt., anføres, at ekstraskat efter
10. pkt. vil skulle fratrækkes genbeskatningssaldoen.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med æn-
dringsforslag nr. 02 under dette ændringsnummer, hvorved
det foreslås, at genbeskatningssaldoen for et land vil skulle
nedsættes med en eventuel ekstraskat, der efter lovforslagets
§ 23, stk. 6, er pålagt som følge af en efterbeskatning af en
udskudt skatteforpligtelse vedrørende den pågældende gen-
beskatningssaldo. Der henvises herom til ændringsforslag
nr. 02 og bemærkningerne hertil.
Ændringsforslaget tager højde for, at der ved den løbende
opgørelse af genbeskatningssaldoen vil skulle fratrækkes en
sådan eventuel ekstraskat.
Til nr. 02
Når en koncerns ultimative moderselskab har valgt inter-
national sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A,
er valget bindende for en periode på mindst 10 år. Vælges
international sambeskatning ikke ved bindingsperiodens ud-
løb, skal der ske genbeskatning. Udtræder et udenlandsk sel-
skab eller fast driftssted af sambeskatningen i bindingsperio-
den, f.eks. fordi koncernforbindelsen til det ultimative mo-
derselskab afbrydes, skal der ligeledes ske genbeskatning.
Genbeskatningen sker efter selskabsskattelovens § 31 A,
stk. 10 (ordinær genbeskatning), og gennemføres ved, at
administrationsselskabets indkomst for det indkomstår, hvor
sambeskatningen ophører, forhøjes med et beløb svarende
til den fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det
faste driftssted ville have opnået ved ophør af virksomheden
og salg til handelsværdi af aktiver og passiver, der er i
behold hos selskabet henholdsvis det faste driftssted ved
ophøret. Beskatningen er dog begrænset til genbeskatnings-
saldoen, som er opgjort land-for-land, og som består af skat-
teværdien af de beløb, som er fratrukket som underskud fra
det pågældende land i andre selskaber eller faste driftssteder,
der indgår i den internationale sambeskatning.
Genbeskatningssaldoen nedsættes løbende med skatte-
værdien af senere års overskud fratrukket eventuel credit-
lempelse samt skatteværdien af eventuel genbeskatning, der
er foretaget ved et selskabs eller fast driftssteds udtræden af
sambeskatningen.
Maksimeringen af beskatningen indebærer, at administra-
tionsselskabets indkomst i det indkomstår, hvor sambeskat-
ningen ophører, maksimalt vil kunne forhøjes med et beløb
svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den for
administrationsselskabet gældende selskabsskatteprocent.
Ved afbrydelse af den internationale sambeskatning in-
den bindingsperiodens udløb sker der ligeledes genbeskat-
L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning
2786355_0010.png
10
ning. Denne genbeskatning (fuld genbeskatning) sker efter
selskabsskattelovens § 31 A, stk. 11. Genbeskatningen inde-
bærer, at det beløb, der indgår på samtlige genbeskatnings-
saldi divideret med den for administrationsselskabet gælden-
de selskabsskatteprocent, medregnes til administrationssel-
skabets indkomst i det indkomstår, hvor den internationale
sambeskatning ophører.
Mens den internationale sambeskatning gælder, vil gen-
beskatningssaldoen således udgøre en udskudt skatteforplig-
telse, der eventuelt vil blive udløst på det tidspunkt, hvor
den internationale sambeskatning ophører.
I det år, hvor der opstår en udskudt skatteforpligtelse ved-
rørende den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede
tab opgjort efter lovforslagets kapitel 5, vil den udskudte
skatteforpligtelse kunne medregnes til de omfattede skatter,
idet den udskudte skatteforpligtelse dog vil skulle ombereg-
nes til minimumsskattesatsen på 15 pct., jf. lovforslagets §
23, stk. 1.
En sådan udskudt skatteforpligtelse vil skulle efterbeskat-
tes efter lovforslagets § 23, stk. 6, i det omfang den ikke
er betalt eller tilbageført inden for de fem efterfølgende
regnskabsår. Efterbeskatningen gennemføres ved, at beløbet
for den udskudte skatteforpligtelse behandles som en ned-
sættelse af de omfattede skatter i det regnskabsår, hvor den
blev indregnet i reguleringsbeløbet for udskudt skat, idet
den effektive skattesats og ekstraskat for det pågældende
regnskabsår vil skulle omberegnes.
Udløser omberegningen en ekstraskat, vil denne efter
reglen i lovforslagets § 31, stk. 1, skulle behandles som
en tillægsekstraskat i det regnskabsår, hvor omberegningen
foretages. Tillægsekstraskatten vil efter lovforslagets § 29,
stk. 2, skulle anses for en yderligere ekstraskat, der opkræ-
ves for det regnskabsår, hvor omberegningen foretages, dvs.
det sjette regnskabsår efter udløbet af det regnskabsår, hvor
den udskudte skatteforpligtelse oprindeligt blev medregnet
til omfattede skatter.
For en koncern, der har valgt international sambeskat-
ning, vil der således i relation til den udskudte skatteforplig-
telse, der vedrører genbeskatningssaldoen, kunne udløses en
ekstraskat som følge af efterbeskatning (såkaldt recapture)
af den udskudte skatteforpligtelse, selv om denne udskudte
skatteforpligtelse stadig består i relation til sambeskatnings-
reglerne.
Med ændringsforslaget foreslås et nyt 10. pkt. i sel-
skabsskattelovens § 31 A, stk. 10, der fastsætter, at hvis
administrationsselskabet beskattes efter lovforslagets § 23,
stk. 6, af en udskudt skatteforpligtelse, der vedrører genbe-
skatningssaldoen for et land, og denne efterbeskatning udlø-
ser en ekstraskat efter lovforslagets afsnit IV, nedsættes gen-
beskatningssaldoen for det pågældende land med et beløb
svarende til den betalte ekstraskat.
Ændringsforslaget vil indebære, at genbeskatningssal-
doen efter selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, i givet
fald vil skulle nedsættes med den ekstraskat, der er pålagt
som følge af en efterbeskatning af den udskudte skattefor-
pligtelse efter lovforslagets § 23, stk. 6. Dette vil sikre, at
der ikke sker (dobbelt)beskatning af samme beløb på genbe-
skatningssaldoen både efter reglerne i lovforslaget og efter
selskabsskattelovens 31 A, stk. 9 eller 10.
Det bemærkes, at der ikke skal ske efterbeskatning efter
lovforslagets § 23, stk. 6, af udskudte skatteforpligtelser,
der vedrører perioden forud for det første regnskabsår, hvor
koncernen bliver omfattet af minimumsbeskatningsreglerne
(overgangsåret). De udskudte skatteforpligtelser og skatte-
aktiver vedrørende perioden forud for overgangsåret vil
skulle indregnes som et samlet nettobeløb efter reglen i lov-
forslagets § 51, og der sker ingen henførsel af dette nettobe-
løb til bestemte udskudte skatteforpligtelser eller -aktiver.
Der sker heller ingen efterbeskatning af udskudte skatte-
forpligtelser, der vedrører et år, hvor administrationsselska-
bets indenlandske ekstraskat er ansat til nul i medfør af
bestemmelsen i lovforslagets § 72, der er en særlig mid-
lertidig safe harbour-bestemmelse, der giver mulighed for
en forenklet opgørelse baseret på koncernens kvalificerede
land for land-rapport. Hvor den indenlandske ekstraskat er
ansat til nul i medfør af denne midlertidige safe harbour-be-
stemmelse, vil der således ikke i forhold til det pågældende
regnskabsår skulle foretages omberegninger, der kan medfø-
re, at der efter reglen i lovforslagets § 31, stk. 1, opgøres
en tillægsekstraskat i det regnskabsår, hvor omberegningen
foretages. Der kan herom henvises til afsnit 1, punkt 33 i
dokumentet Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-
Base Erosion Rules (Pillar Two), der er tiltrådt af OECD’s
Inclusive Framework og offentliggjort den 15. december
2022.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til
1. behandling den 10. oktober 2023. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Skaudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <2> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 27. juni 2023
dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 183,
folketingsåret 2022-23, 2. samling. Den 3. oktober 2023
sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <7> bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <3> skrift-
lige henvendelser om lovforslaget.
L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning
2786355_0011.png
11
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <21> spørgs-
mål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministe-
ren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Fie Hækkerup (S) Jesper Petersen (S)
fmd.
Malte Larsen (S)
Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V)
Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M)
Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF)
Mona Juul (KF) Pernille Vermund (NB) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF)
nfmd.
Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Moderaterne (M)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
15
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
5
3
1
1
1
1
3