Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 56
Offentligt
2783711_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. november 2023
J nr.
2023 - 911
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. november 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 1, L 56, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvorfor lovforslagets foreslåede forenkling af ansøg-
nings- og tilladelsesprocessen for repowering af bestående elproduktionsanlæg på
havet udelukkende gælder mindre reparationer, forbedringer m.v. og ikke større
ændringer som f.eks. fuld udskiftninger af vindmøller, repowering med levetidsfor-
længelser m.v.?
Svar
Lovforslagets del om repowering har til formål at sikre en korrekt implementering af
VE II-direktivets art. 16 stk. 6, første afsnit, som foreskriver, at medlemsstaterne let-
ter processen for repowering af bestående elproduktionsanlæg ved at sikre en for-
enklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces.
Der vil være tale om forskellige processer afhængigt af, hvor omfattende ændringer
der er tale om. Større repowering-projekter, herunder fx fuld udskiftning af møller,
kan eksempelvis medføre fornyet miljøvurderingspligt for projektet i henhold til mil-
jøvurderingsreglerne, og vil i så fald forventeligt skulle følge en anden proces end
mindre tekniske ændringer.
Dertil kommer, at administrativ forlængelse af elproduktionstilladelsen, også omtalt
som levetidsforlængelse, adskiller sig fra repowering. Regeringen er meget optaget
af at sikre mest mulig grøn strøm, og har derfor også stor opmærksomhed på mu-
ligheden for forlængelse af elproduktionstilladelsen for eksisterende anlæg. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet er i den sammenhæng, i dialog med relevante mi-
nisterier, i gang med at udarbejde en vurdering af, hvorvidt forlængelse af elproduk-
tionstilladelsen under åben dør-ordningen er i strid med EU-retten. Jeg er meget
optaget af, at der snarest kommer en afklaring herpå.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk