Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 56
Offentligt
2783686_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. november 2023
J nr.
2023-1581
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. november 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 22, L 56, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 22
Der står i lovforslagets bemærkninger, at ”Det foreslås, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil modregne forskellen på markedsprisen og den faste afregnings-
pris ved udbetaling af pristillæg, hvis markedsprisen overstiger den faste afreg-
ningspris i en del af en afregningsperiode”. Det vil sige, at Energinet skal indregne
de negative pristillæg ved udbetaling af pristillæg. Hvad vil de nye regler betyde i
praksis? Hvor mange færre penge vil blive udbetalt? Hvad sker der med en eksiste-
rende gæld, der skal opkræves? Hvad vil ændringerne betyde for anlægsejere?
Svar
Der er ikke tale om en ændring af gældende ret i forhold til den faste afregnings-
pris, anlægsejerne har krav på. Der er alene tale om justeringer af administrationen
af den faste afregningspris. Med den foreslåede ordning vil Energistyrelsen fortsat
modregne ved udbetaling af pristillæg, hvis markedsprisen i en del af en afreg-
ningsperiode har ligget over den faste afregningspris. Dette følger allerede af loven
i dag, jf. også svar på spørgsmål 19.
Det nye er, at Energistyrelsen fremover vil oplyse Energinet om beregnede nega-
tive pristillæg, hvorefter Energinet vil modregne det negative pristillæg ved udbeta-
ling af markedsprisen. Med den foreslåede løsning vil behovet for løbende at op-
kræve penge hos anlægsejere begrænses, hvilket er en fordel for både anlægs-
ejere og staten.
Ændringen indebærer derfor alene, at flere negative pristillæg vil kunne modregnes
fremfor opkræves, og betyder derfor ikke, at anlægsejere har ret til hverken færre
eller flere penge, end hvad de har ret til i dag.
Hvor mange færre penge vil blive udbetalt?
Ændringen indebærer således alene, at flere negative pristillæg vil kunne modreg-
nes fremfor opkræves, og betyder derfor ikke at anlægsejere har ret til hverken
færre eller flere penge, end hvad de har ret til i dag. Ændringen har derfor alene
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 56 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm.om modregning af forskellen på markedsprisen og den faste afregningspris ved udbetaling af pristillæg
økonomiske og implementeringskonsekvenser for staten som følge af IT-tilpasnin-
ger og mindre ændringer i administrationen af pristillæg.
Løbende udbetalinger af hhv, pristillæg og markedspris for anlæg på fast afreg-
ningspris afhænger af markedsprisen på el og de konkrete anlægs overskudspro-
duktion. Energistyrelsen har ikke et estimat på den samlede mængde af negative
pristillæg, som forventes modregnet frem for opkrævet og dette vil afhænge af den
fremtidige markedspris på el og de konkrete anlægs overskudsproduktion. For de
overordnede forventninger til udbetalinger af pristillæg, herunder til de år hvor der
generelt forventes at være negative pristillæg, der som udgangspunkt foreslås at
blive modregnet fremfor opkrævet, henvises til besvarelsen af spm. 26.
Det bemærkes hertil, at ejerne til enhver tid kan fravælge den faste afregningspris,
hvis de foretrækker at modtage den fulde markedspris for deres elproduktion, ved
selv at sælge deres produktion på elmarkedet.
Hvad sker der med en eksisterende gæld, der skal opkræves?
Den eksisterende gæld er i høj grad allerede opkrævet og indbetalt, se hertil svar
på spørgsmål 21. Eventuel fortsat udestående gæld efter lovforslagets vedtagelse
vil kunne modregnes i fremtidige udbetalinger af markedsprisen, og lovforslaget vil
derfor også kunne hjælpe med at inddrive resterende gæld, da man ved modreg-
ning i udbetalinger i markedsprisen, kan nedbringe gælden hurtigere end ved mod-
regning i pristillægget alene, og man vil kunne nedbringe gælden selvom markeds-
prisen i længere perioder ligger over den faste afregningspris.
Hvad vil ændringerne betyde for anlægsejere?
Anlægsejerne forventes i mindre omfang end i dag at skulle foretage indbetalinger
til staten som følge af negative pristillæg, da negative pristillæg vil kunne modreg-
nes i fremtidige udbetalinger af markedsprisen.
Der vil med den foreslåede løsning fortsat skulle ske opkrævninger, og potentielt
inddrivelse, i de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for modregning. Det gælder ek-
sempelvis ved ejerskifte, fravalg eller ophør af pristillæg.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2