Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 68
Offentligt
2803782_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Charlotte Munch (DD)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 8008
20. december 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 11 (L 68), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte
Munch (DD).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor regeringen ikke har anlagt et søgsmål ved EU-
domstolen for at få ændret arbejdstidsdirektivet, hvorved Europa-Parlamentet og Rå-
det inden for to måneder efter forkyndelsen af den danske stævning vil skulle afgive
svarskrift, hvorefter Kommissionen og de øvrige medlemsstater vil få mulighed for
at gå ind i sagen til støtte for enten Danmark eller Europa-Parlamentet og Rådet?”
Svar:
Annullationssøgsmål efter Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) artikel 263, kan anlægges, når der er tale om retsakter fra bl.a. Rådet og
Europa-Parlamentet. Et sådant søgsmål, f.eks. vedrørende annullation af et direktiv,
skal anlægges inden for to måneder efter, direktivet er offentliggjort.
Det oprindelige arbejdstidsdirektiv stammer fra 1993, mens den version af direktivet,
som der normalt henvises til i dag (direktiv 2003/88), er fra 2003. Det er således ikke
længere muligt at anlægge annullationssøgsmål efter artikel 263. Danmark rejste
ikke spørgsmål om hjemmel. Faktisk anlagde den britiske regering søgsmål for at få
annulleret arbejdstidsdirektivet, hvilket den ikke fik medhold i.
Jeg bemærker, at det aktuelle lovforslag er foranlediget af domme fra EU-Domsto-
len. Domstolens fortolkning af et direktiv skal naturligvis have hjemmel i traktaten.
Der er derfor hjemmel i traktaten til arbejdstidsdirektivet i den gældende fortolkning.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen