Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3996 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.:

23/00144

Den 30. november 2023

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. december 2023

SAMLENOTAT

1. Ruslands aggression mod Ukraine............................................................................2

- Politisk drøftelse

........................................................................................................2

KOM-dokument foreligger ikke. .................................................................................2

2. Situationen i Israel og den omkringliggende region/Mellemøsten ......................6

- Politisk drøftelse

........................................................................................................6

KOM-dokument foreligger ikke. .................................................................................6

3. Sahel.............................................................................................................................11

- Politisk drøftelse

......................................................................................................11

KOM-dokument foreligger ikke................................................................................11

4. Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed ...........................................15

- Politisk drøftelse

......................................................................................................15

JOIN (2023) 0020 ........................................................................................................15

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

1. Ruslands aggression mod Ukraine

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 ventes en drøftelse

af Ruslands aggression mod Ukraine. Det forventes, at der særligt vil være fokus

på EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine. Derudover kan drøftelsen ventes at berøre

12.

sanktionspakke,

fredsformlen,

spørgsmålet

retsforfølgelse

fødevaresikkerhed.

2. Baggrund

I forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023 er

EU i gang med at udarbejde sikkerhedstilsagn til Ukraine, der skal bidrage til at

understøtte Ukraines evne til at forsvare sig selv på længere sigt samt afskrække

fremtidige angreb og destabiliserende handlinger. EU’s Fælles Udenrigstjeneste

har i den forbindelse foreslået en række initiativer, som bygger videre på EU’s

eksisterende støttetiltag. Det gælder bl.a. militær støtte via Den Europæiske

Fredsfacilitet,

samarbejde,

minerydning,

træning

øget

ukrainske

inden

for

soldater

regi

EU’s

militære

træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine), øget forsvarsindustrielt

støtte

luftforsvar,

efterretningssamarbejde,

EU’s

energisikkerhed,

resiliens

informationssikkerhed.

sikkerhedstilsagn blev drøftet under rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13.

november 2023 og medlemslandene er efterfølgende blevet enige om rammen for

de sikkerheds- og forsvarspolitiske sikkerhedstilsagn, hvorefter EU vil igangsætte

konsultationer med Ukraine. Det Europæiske Råd vil den 14.-15. december 2023

modtage en afrapportering om konsultationerne med Ukraine. Det forventes, at

der på rådsmødet (udenrigsanliggender) gives en status for konsultationerne.

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

Kommissionen har præsenteret et forslag til en 12. sanktionspakke for Rådet.

Pakken er aktuelt under forhandling og indeholder bl.a. nye import- og

eksportforbud, tiltag for at styrke effekten af olieprisloftet, samt modvirke

omgåelse af EU's sanktioner. Forslagene til nye listninger omfatter aktører fra den

russiske militær-, forsvars- og it-sektor samt andre vigtige økonomiske aktører.

Foruden ovenstående tematikker kan det forventes, at også fredsformlen,

retsforfølgelse

Ruslands

aggressionsforbrydelser

Ukraine,

samt

fødevaresikkerhed kan blive berørt.

3. Formål og indhold

Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet.

Rådsmødedrøftelsen ventes på nuværende tidspunkt at have fokus på EU’s

sikkerhedstilsagn. Derudover forventes drøftelsen at omhandle sanktioner,

fredsformlen, retsforfølgelse og fødevaresikkerhed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen

ventes

ikke

have

lovgivningsmæssige

eller

konsekvenser

for

konsekvenser,

miljøet

eller

erhvervsøkonomiske

konsekvenser

beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær,

økonomisk og humanitær støtte til Ukraine, herunder generel opbakning til det

videre arbejde med EU’s sikkerhedstilsagn samt opbakning til Ukraines

fredsformel. Der er dertil generelt bred opbakning til at arbejde videre med

sanktionsdagsordenen. Ungarns regering har dog på det seneste meldt ud, at

yderligere beslutninger ift. Ukraine, herunder for eksempel beslutninger om

sikkerhedstilsagn eller yderligere finansiel støtte, først kan ske efter en strategisk

drøftelse af EU’s håndtering af krigen i Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, økonomisk, humanitært

og sikkerhedsmæssigt. Regeringen er stærk fortaler for at udvikle EU’s

sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder gennem opbygning af Ukraines militære

kapaciteter, for at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i årene frem, herunder

en forhøjelse af EPF’en øremærket til Ukraine på op til 20 mia. euro. Regeringen

støtter Rådets vedtagelse af en ramme for EU’s sikkerhedstilsagn, samt at EU

begynder konsultationer med Ukraine herom. Regeringen støtter op om de

hårdest mulige sanktioner, der kan opnås enighed om i EU. Det gælder bl.a.

fortsat fokus på forbedret implementering af EU’s sanktioner samt modarbejdelse

af omgåelse af eksisterende sanktioner. Danmark støtter på denne baggrund op

om bestræbelserne på snarligt at få indført en 12. sanktionspakke. Fra dansk side

fortsættes outreach til det globale syd for at opnå bredere global støtte til

fredsformlen, ligesom Danmark bakker op om EU’s outreach til tredjelande mhp.

at få disse til at støtte op om sanktionerne og modarbejde sanktionsomgåelse.

Danmark bakker ligeledes op om etableringen af et særtribunal for retsforfølgelse

af aggressionsforbrydelsen, bl.a. gennem aktiv deltagelse i den ukrainsk-ledede

kernegruppe for etableringen af et særtribunal for aggressionsforbrydelsen. Det

er afgørende, at der kan opnås solid international støtte til et eventuelt tribunal

for at sikre legitimitet også fremadrettet.

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 11. november 2023.

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

2. Situationen i Israel og den omkringliggende region/Mellemøsten

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 ventes en drøftelse

af den aktuelle situation i Israel, Palæstina og de omkringliggende lande,

herunder på behovet for at afhjælpe den akutte humanitære krise i Gaza, arbejdet

for løsladelse af alle gidsler, vigtigheden af at undgå regional eskalering og

behovet for EU’s og EU-landenes outreach i denne forbindelse samt behovet for

en langsigtet politisk løsning. Regeringen bakker op om konklusionerne vedr.

situationen i Israel/Palæstina fra mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27.

oktober. Det er helt centralt, at den kritiske humanitære situation i Gaza

adresseres med øget adgang for humanitær bistand inklusiv etablering af

humanitære korridorer og udvidede humanitære pauser. Regeringen støtter også

bestræbelser på at undgå regional eskalering og på længere sigt genstart af en

fredsproces baseret på en to-statsløsning. Dertil fordømmer regeringen fortsat

Hamas’ terrorangreb mod Israel og understreger, at Israel har ret til selvforsvar

inden for rammerne af folkeretten, herunder den humanitære folkeret.

2. Baggrund

Om morgenen d. 24. november indtrådte en udvidet humanitær pause, som

udgangspunkt i fire dage, hvilket var et resultatet af forhandlinger medieret af

Qatar, Egypten og USA i relation til gidslerne. Pausen indebar et midlertidigt stop

i kamphandlingerne, øget adgang for nødhjælp samt frigivelse af gidsler. Til og

med d. 29. november er 60 israelske gidsler (kvinder og børn) frigivet, og 180

palæstinensere i israelske fængsler løsladt. Fra israelsk side er der fortsat stort

fokus på at få alle gidsler frigivet.

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

Den humanitære situation i Gaza er i fortsat forværring. Til trods for øget

nødhjælpsforsyning under den udvidede humanitære pause, så er forsyningerne

fortsat langt fra at dække de meget store humanitære behov. 1,7 mio. mennesker

– svarende til over 80 pct. af befolkningen – er internt fordrevne, og

nødhjælpsorganisationerne melder om massive kapacitetsproblemer. Mangel på

rent vand og utilstrækkelige hygiejnefaciliteter har medført en stigning i

sygdomsspredning, og WHO advarer særligt om risiko for kolera. Kun to mindre

hospitaler i det nordlige Gaza og ét hospital i Gaza By anslås nu at være (delvist)

operationelle.

Siden d. 7. oktober vurderes over 14.800 palæstinensere at være blevet dræbt

ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza. Heraf er ca. to tredjedele børn og kvinder.

Tallene er dog behæftet med en betydelig usikkerhed, da sundhedssystemet i

Gaza stort set er brudt sammen. Endvidere meldes om 108 dræbte FN-

medarbejdere og mindst 53 dræbte journalister. I alt har 391 IDF soldater mistet

livet, heraf 70 personer under operationen i Gaza.

Forud for den udvidede humanitære pause så man en kraftig stigning i israelske

angreb i Gaza. IDF har taget kontrol med al-Shifa-hospitalet, som Israel mener

har været benyttet af Hamas til militære aktiviteter.

Vestbredden, inklusiv Østjerusalem, har set et stort antal IDF-operationer over

de seneste uger. Bosættervolden har siden 7. oktober været steget markant.

Hertil kommer, at økonomien på Vestbredden er stærkt udfordret, blandt andet

som følge af eksportforbud, restriktioner på bevægelsesfriheden, Israels

tilbageholdelse

palæstinensiske

skatteindtægter

inddragelse

arbejdstilladelser efter 7. oktober.

Situationen ved grænsen mellem Israel og Libanon er fortsat meget spændt.

Hezbollah forventes imidlertid at fastholde pause i kamphandlingerne ved den blå

linje, så længe den humanitære pause i Gaza overholdes, og IDF ikke angriber

mål i Libanon. Det er fortsat vurderingen at ingen af parterne ønsker en

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

omfattende eskalation, men det kan ikke udelukkedes grundet den risikoen for

fejlkalkulering.

3. Formål og indhold

Fokus for drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. På

nuværende tidspunkt forventes fokus på den aktuelle situation i Israel, Palæstina

og de omkringliggende lande, herunder på behovet for at afhjælpe den akutte

humanitære krise i Gaza, arbejdet for frigivelse af alle gidsler, vigtigheden af at

undgå regional eskalering og behovet for EU’s og EU-medlemslandenes outreach

i denne forbindelse samt behovet for en langsigtet politisk løsning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Om end der er nuanceforskelle mellem EU-medlemslandene, forventes generel

enighed om indholdet i HRVP Borrells erklæring d. 12. november om humanitære

pauser og konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 26.-27.

oktober. Medlemslandene er således enige om fordømmelse af Hamas’

terrorangreb mod Israel og afstandtagen fra Hamas brug af civile som skjold;

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

understregelse af Israels ret til at forsvare sig inden for rammerne af folkeretten,

herunder den humanitære folkeret; krav om frigivelse af gidsler samt

fordømmelse af al vold mod civile. Medlemslandene er dertil dybt bekymrede over

den forværrede humanitære situation i Gaza, og der er enighed om behovet for at

etablere humanitære korridorer og pauser i kamphandlingerne. Der er ligeledes

enighed om behovet for at undgå regional eskalering og behovet for at række ud

til partnere, herunder Det Palæstinensiske Selvstyre. Dertil er medlemslandene

enige om at bidrage til at genstarte fredsprocessen baseret på en to-statsløsning.

Sidst er der enighed om vigtigheden af bekæmpelse af desinformation.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om indholdet i HRVP Borrells erklæring d. 12. november

om humanitære pauser og indholdet i konklusionerne vedr. situationen i

Israel/Palæstina fra mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober. Det er helt

centralt, at den kritiske humanitære situation i Gaza adresseres med øget

humanitær bistand samt med etablering af humanitære korridorer og udvidede

humanitære pauser, så bistanden kan nå frem til de civile. Således bakker

regeringen op om EU’s tredobling af det humanitære bidrag til Gaza og har siden

konfliktens start d. 7. oktober valgt at støtte indsatsen i Palæstina med 125 mio.

kr. i ekstraordinær humanitær bistand. Regeringen bakker op om bestræbelserne

på at undgå regional eskalering og på længere sigt genstart af en fredsproces

baseret på en to-statsløsning. Dertil er det centralt, at Hamas’ terrorangreb mod

Israel fortsat fordømmes, og Israel ret til selvforsvar inden for rammerne af

folkeretten, herunder den humanitære folkeret, understreges.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 10.

november 2023.

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

3. Sahel

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) ventes en drøftelse af situationen i Sahel.

Drøftelsen ligger i forlængelse af tidligere drøftelser om, hvordan EU kan tilpasse

sin tilgang til regionen. Fokus for drøftelsen forventes at være, hvordan EU bedst

kan varetage sine strategiske interesser i en situation, hvor de politiske

rammebetingelser fortsat forværres, og der ikke er udsigt til en troværdig

demokratisk transition i nogle af de tre centrale Sahellande. Regeringen lægger

vægt på, at EU og medlemslandene forbliver engagerede i Sahel, men at

engagementet tilpasses de nye politiske rammebetingelser i regionen og i de

enkelte lande.

2. Baggrund

Situationen i Sahel er under forværring sikkerhedsmæssigt, politisk og

humanitært. Militærkuppene i Mali, Burkina Faso og Niger har forværret

betingelserne for landenes samarbejde med Danmark, EU og andre vestlige

lande. I ingen af de tre centrale Sahellande er der udsigt til en snarlig troværdig

demokratisk transition. I Niger tilbageholdes den demokratisk valgte præsident

Bazoum fortsat, og regimet har endnu ikke indgået en aftale med den

vestafrikanske

samarbejdsorganisation

ECOWAS

tilbagevenden

til

demokratisk styre. Burkina Faso og Mali har udskudt de planlagte valg. Regimet

i Mali samarbejder med Wagnergruppen og har bedt FN’s fredsbevarende mission

MINUSMA forlade landet inden årets udgang. Senest har regimet indledt en

offensiv i den nordlige del af landet i strid med fredsaftalen fra 2015. Den

nyetablerede alliance mellem de tre militærregimer (Alliance of Sahel States)

underminerer etablerede samarbejdsstrukturer, herunder ECOWAS og G5 Sahel.

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

Militærregimerne

har

ikke

formået

forbedre

sikkerhedssituationen.

Terrorgrupper har gradvist udvidet deres tilstedeværelse i Sahel og søger i

stigende grad at opnå kontrol med strategisk vigtige grænseområder mod

kyststaterne i syd. Regionen er genstand for stigende geopolitisk konkurrence og

anti-kolonialistiske narrativer, hvor særligt Rusland modarbejder europæiske

interesser blandt andet igennem desinformation. De centrale Sahel-lande er

samtidig ramt af en alvorlig og forværret humanitær krise som følge af den

ekstreme sikkerhedssituation, stigende fordrivelse og klimaforandringer. De

humanitære aktører har vanskelige adgangsforhold, og sikkerhedssituationen

giver også vanskelige livsvilkår og indtægtsmuligheder for den berørte befolkning.

Dertil kommer, at mange klassiske udviklingsindsatser er indstillet som følge af

den politiske uro, hvilket i udpræget grad forstærker den humanitære krise.

Der i EU enighed om, at EU fortsat har vigtige strategiske interesser i Sahel samt

behovet for øget fokus på konfliktforebyggelse i vestafrikanske kyststater, der

grænser op til Sahellandene. Det omfatter blandt andet forebyggelse af irregulær

migration, imødegåelse af terrorisme og voldlig ekstremisme og på sigt at skabe

grobund for inklusiv økonomisk udvikling og demokrati. Tilstedeværelsen af

militærregimer udfordrer dog samarbejdet, hvorfor EU-landene i varierende grad

har suspenderet dele af samarbejdet inden for sikkerhed og udvikling i de tre

lande.

3. Formål og indhold

Drøftelsen forventes at omfatte forslag til, hvordan EU kan tilpasse sit

engagement i regionen yderligere med henblik på at styrke den fælles tilgang og

bedst muligt varetage EU’s strategiske interesser. Der forventes forslag om

yderligere tilpasning af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske engagement og

udviklingsengagementet. Der forventes lagt op til en mere landespecifik tilgang,

der tager højde for udviklingen i hvert enkelt land i Sahelregionen. Desuden

ventes et øget fokus på konfliktforebyggelse i vestafrikanske kyststater, der

grænser op til Sahellandene.

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen

forventes

for

ikke

have

lovgivningsmæssige

konsekvenser

miljøet

eller

konsekvenser

statsfinanserne,

samfundsøkonomien,

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om, at EU skal forblive engageret i Sahelregionen for at

varetage strategiske interesser og støtte civilbefolkninger samt behov for fokus

på konfliktforebyggelse i vestafrikanske kyststater. Der forventes udtalt

bekymring over udviklingen i regionen med forventet opfordring til tilpasning af

EU’s engagement. Der forventes nuancer for så vidt angår medlemslandenes

holdning til graden af tilpasning på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område.

10. Regeringens generelle holdninger

Regeringen støtter, at EU forbliver engageret i Sahel, men at engagementerne

løbende tilpasses den politiske og sikkerhedsmæssige situation i regionen.

Regeringen arbejder for, at EU bevarer sin tilstedeværelse i regionen, med henblik

på at vise, at EU fortsat er en partner i Sahel, ikke mindst for landenes

civilbefolkninger. Samtidig støtter regeringen, at man fra EU’s side fortsætter og

styrker det humanitære engagement og tilpasser udviklingssamarbejdet med

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

fokus på direkte støtte til civilbefolkningerne. Regeringen arbejder for, at EU og

medlemslandene trods de svære betingelser fortsat arbejder for langsigtede

udviklingsmål med fokus på en landespecifik tilgang. Regeringen arbejder for, at

der i forhold til de centrale Sahellande anlægges en forsigtig tilgang til

samarbejde inden for det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Regeringen er

enig i behovet for et øget fokus på de grundlæggende årsager til ustabilitet i

regionen, herunder de vestafrikanske kyststater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Situationen i Sahel har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den

20. januar 2023 til orientering.

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

4. Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed

- Politisk drøftelse

JOIN (2023) 0020

Nyt notat

1. Resumé

Der forventes en drøftelse af udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed

ved Udenrigsrådet den 11. december 2023. Drøftelsen var oprindeligt planlagt på

dagsordenen for rådsmødet den 20. juli og den 13. november, men blev udskudt

begge gange. Kommissionen og den Høje Repræsentant har den 20. juni 2023

præsenteret en fællesmeddelelse om en europæisk strategi for økonomisk

sikkerhed med fokus på at styrke modstandsdygtigheden for EU’s økonomi.

Baggrunden er den nye geopolitiske virkelighed med øget stormagtskonkurrence

på bl.a. det økonomiske og teknologiske område. På rådsmødet forventes bl.a. en

drøftelse af strategiens oplæg til en mere fælles tilgang til vurdering af trusler

mod EU’s økonomiske sikkerhed samt af værktøjerne til at øge den økonomiske

sikkerhed. Regeringen støtter en fælleseuropæisk tilgang til at øge EU’s

økonomiske sikkerhed, samtidig med at der opretholdes en åben økonomi og et

velfungerende indre marked.

2. Baggrund

Kommissionen og den Høje Repræsentant har den 20. juni 2023 præsenteret en

fællesmeddelelse om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed. Strategiens

fokus er at styrke EU's evne til at nedbringe sikkerhedsrisici for EU’s økonomi og

samtidig sikre, at EU fortsat nyder godt af et velfungerende indre marked og en

åben økonomi, idet handel, investeringer, infrastruktur og forskning udgør en

væsentlig del af EU’s økonomi.

Meddelelsen tager udgangspunkt i den nye geopolitiske virkelighed, hvor COVID-

19, Ruslands invasion af Ukraine og en udfordret regelbaseret verdensorden har

sat skærpet fokus på afhængigheder og trusler om økonomisk afpresning,

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

samtidig med at EU fortsat vil have behov for at være en del af den globale, åbne

økonomi. Den tiltagende stormagtskonkurrence på det økonomiske og

teknologiske område ses af Kommissionen og den Høje Repræsentant at medføre

risiko for, at EU og især medlemsstaterne bliver en spillebane for andre

geopolitiske aktører snarere end en spiller.

Der er på EU-niveau i de senere år udviklet en række værktøjer til at nedbringe

sikkerhedsrisici, sårbarheder og imødegå tvang på det økonomiske område.

Ambitionen med meddelelsen er at udvikle en strategisk tilgang til, hvornår og

hvordan instrumenterne anvendes, samt identificere mulige mangler.

Meddelelsen foreslår videre at udvikle en fælles ramme for vurdering af risici i

relation til økonomisk sikkerhed ud fra fire identificerede typer af risici:

forsyningskæder,

kritisk

infrastruktur,

uønsket

teknologioverførsel,

våbenliggørelse af økonomiske relationer, herunder økonomisk tvang. Strategien

er struktureret med fokus på tiltag til at styrke EU's økonomi, tiltag til at beskytte

EU's økonomi og indgåelsen af partnerskaber.

Meddelelsen blev 3. oktober 2023 fulgt op af anbefalinger til en liste over ti

kritiske teknologier, hvoraf fire er udvalgt som særligt kritiske (kunstig intelligens,

halvledere, kvanteteknologi og bioteknologier). Kommissionen ventes at

fremlægge en pakke til opfølgning på strategien om økonomisk sikkerhed til

december. Pakken ventes at indeholde opdatering på en række arbejdsspor eller

initiativer, blandt andet vedr. investeringsscreening, eksportkontrol, udgående

investeringsscreening,

forskningssikkerhed.

risiko’vurderinger

kritisk

teknologi

samt

3. Formål og indhold

Der ventes på rådsmødet en politisk drøftelse af de udenrigspolitiske aspekter af

dagsordenen om økonomisk sikkerhed. Der kan ventes fokus på strategiens

oplæg til en mere EU-fælles tilgang til vurderinger af risici ift. EU’s økonomiske

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

sikkerhed og brugen af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjer til at styrke

EU’s økonomiske sikkerhed. Der ventes også muligt fokus på handelsaftaler samt

internationale partnerskaber på bl.a. råstofområdet og det digitale område,

herunder i regi af EU’s eksterne investeringsstrategi Global Gateway, som

værktøjer til økonomisk sikkerhed gennem diversificering, adgang til ressourcer

og styrkede strategiske partnerskaber.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Meddelelsen

vurderes

ikke

sig

selv

have

statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet. Fremsættelsen af konkrete forslag med ophæng i

strategien må forventes at have økonomiske konsekvenser. Der vil blive foretaget

en konsekvensvurdering i forbindelse med eventuel fremsættelse af konkrete

forslag som følge af strategien.

8. Høring

Meddelelsen er sendt i høring i handelspolitisk specialudvalg og specialudvalget

for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 15. august 2023. Der

henvises til høringssvar afgivet i det opdaterede Grund- og nærhedsnotat,

oversendt til Folketinget 27. september 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

Der

forventes

blandt

medlemslandene

generel

opbakning

til

udenrigsøkonomisk tilgang, der har som formål at nedbringe sikkerhedsrisici og

fastholde en åben økonomi. Der forventes ligeledes opbakning til, at EU søger at

fremme sin økonomiske sikkerhed gennem internationale partnerskaber og

værktøjer.

Samtidig forventes divergerende holdninger til eventuelle nye tiltag og

instrumenter, som kunne fremlægges af Europa-Kommissionen. En gruppe af

større medlemslande ventes at støtte en mere ensartet tilgang på tværs af

nationale investeringsscreeningsmekanismer og fælles definitioner for sektorer

og teknologier. Ligeledes forventes de at værne om elementer, der ses som

national sikkerhed. I spørgsmålet om et potentielt tiltag vedrørende udgående

investeringsscreening forventes skepsis over for, om ny regulering er nødvendig.

Mange medlemslande er åbne over for et analysearbejde af behovet for ny

regulering, eller om eksisterende værktøjer kan lukke evt. huller, og der ventes

støtte til udarbejdelse af risikoanalyser, men også ønske om større klarhed og

inddragelse i processen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støttes det, at der tænkes mere strategisk om EU's økonomiske

sikkerhed. Regeringen finder det vigtigt at finde den rette balance mellem på den

ene side øget beskyttelse af danske og europæiske strategiske interesser og på

den anden side at undgå fragmentering af den globale økonomi og

protektionisme. Fra dansk side støttes fokus på brugen og håndhævelsen af

eksisterende værktøjer på en måde, så man både sikrer et modstandsdygtigt EU

og samtidig sikrer lige konkurrencevilkår og taler med én EU-stemme globalt.

Transatlantisk samarbejde er centralt for økonomisk sikkerhed. Globalt

engagement, offensiv strategisk handelspolitik og partnerskaber spiller en central

rolle ift., at EU skal sikre robusthed, diversificering af forsyningskæder,

beskyttelse af kritisk infrastruktur og kritiske teknologier samt adgang til

Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23

ressourcer. Regeringen finder det vigtigt, at en styrkelse af EU's økonomiske

sikkerhed sker med respekt for nationale kompetencer. Eventuelle nye værktøjer

bør have et klart og begrænset anvendelsesområde, så de målrettes specifikke

teknologier og ressourcer, som er kritiske for EU's økonomiske sikkerhed, ligesom

deres indførsel og anvendelse bør baseres på solidt analytisk grundlag og være

proportionale med sikkerhedsrisici. EU bør løbende analysere relevante værktøjer

i lyset af bl.a. hastigheden, hvormed teknologier udvikles.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Skriftlig

forelæggelse

blev

oversendt

12.

juli

forud

for

rådsmødet

(udenrigsanliggender) den 20. juli og senere igen 3. november 2023. Grund- og

nærhedsnotat blev oversendt 26. juli og opdateret grund- og nærhedsnotat den

27. september 2023. Dertil blev Grund- og nærhedsnotat om kritiske

teknologiområder for EU’s økonomisk sikkerhed oversendt 23. november 2023.