Europaudvalget 2023-24
S 338
Offentligt
2804094_0001.png
Offentligt
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. december 2023
Formueretskontoret
Helene Fussing Clausen
2023-10829
3092734
Besvarelse af spørgsmål nr. S 338 fra medlem af Folketinget Jens
Henrik Thulesen Dahl (DD):
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 338, som medlem af
Folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) har stillet til justitsministeren
den 12. december 2023.
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
S 338 - 2023-24 - Endeligt svar på S 338: Finder ministeren det problematisk, at flere EU-borgere opretter cvr-numre med henblik på at anskaffe sig en bolig på Ærø uden at have til hensigt at blive fastboende på Ærø, men med henblik på at have et hus til sommerhusbrug, jf. artiklen på tv2fyn.dk den 12. december 2023: »Landspolitikere vil stoppe udenlandsk boligfinte«?
Spørgsmål nr. S 338 fra medlem af Folketinget Jens Henrik Thulesen
Dahl:
”Finder ministeren det problematisk, at flere EU-borgere
opretter cvr-numre med henblik på at anskaffe sig en bolig på
Ærø uden at have til hensigt at blive fastboende på Ærø, men
med henblik på at have et hus til sommerhusbrug, jf. artiklen på
tv2fyn.dk den 12. december 2023: »Landspolitikere vil stoppe
udenlandsk boligfinte«?”
Svar
:
Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at lovgivningen selvsagt skal
overholdes.
Som jeg forstår problematikken bag spørgsmålet, berører den flere
forskellige regelsæt, bl.a. erhvervelsesloven, sommerhusloven, lov om
boligforhold og reglerne om CVR, og derfor også flere ministerområder.
Erhvervelsesloven hører under mit område. Heraf følger det, at personer,
der ikke opfylder bopælsbetingelsen i erhvervelsesloven, og selskaber mv.
der ikke har hjemsted i Danmark, kun kan købe fast ejendom med
Civilstyrelsens tilladelse.
Køb af sommerhus mv. – hvis bopælsbetingelsen ikke er opfyldt – kræver
altid Civilstyrelsens tilladelse.
Personer og selskaber mv. fra EU-/EØS-lande, der bl.a. ønsker at købe fast
ejendom for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, er – som følge af EU-
reglerne om fri bevægelighed – ikke omfattet af tilladelseskravet. I stedet
skal det under strafansvar erklæres over for Tinglysningsretten, at
ejendommen er en forudsætning for udøvelsen af selvstændig virksomhed
og ikke bruges som sommerhus mv.
Så medmindre man opfylder bopælsbetingelsen i erhvervelsesloven, eller
som selskab har hjemsted i Danmark, er det altså en forudsætning for lovligt
at købe fast ejendom, at man enten får myndighedernes tilladelse eller under
strafansvar erklærer over for myndighederne, at ejendommen skal anvendes
til det erklærede formål og rent faktisk anvender den til dette formål.
I forhold til sommerhusloven er det sådan, at hvis en virksomhed mv. ønsker
at købe fast ejendom, skal virksomheden som udgangspunkt indhente
tilladelse efter sommerhusloven, medmindre ejendommen skal anvendes til
Side 2/4
S 338 - 2023-24 - Endeligt svar på S 338: Finder ministeren det problematisk, at flere EU-borgere opretter cvr-numre med henblik på at anskaffe sig en bolig på Ærø uden at have til hensigt at blive fastboende på Ærø, men med henblik på at have et hus til sommerhusbrug, jf. artiklen på tv2fyn.dk den 12. december 2023: »Landspolitikere vil stoppe udenlandsk boligfinte«?
helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed. En sådan tilladelse kan indhentes ved
Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Styrelsens praksis er restriktiv, og tilladelse
meddeles som udgangspunkt ikke. En virksomheds udlejning af fast
ejendom til ferie- og fritidsformål mv. kan være omfattet af
sommerhuslovens krav om tilladelse. Disse regler hører under ministeren
for byer og landdistrikters område, hvortil jeg må henvise herom.
Hvorvidt det er muligt at bruge en fast ejendom som sommerhus eller
fritidshus afhænger endvidere af, om der er bopælspligt på ejendommen.
Hvis en ejendoms benyttelse er fastlagt til helårsbolig, kan ejendommen
være omfattet af reglerne om bopælspligt, hvorefter ejeren skal sørge for, at
ejendommen fortsat benyttes til beboelse. Disse regler hører under social-
og boligministerens område, hvortil jeg må henvise herom.
For at vende tilbage til mit eget område – erhvervelsesloven – vil jeg gerne
slå fast, at hvorvidt en EU/EØS-borger kan anses som selvstændig
erhvervsdrivende skal bedømmes ud fra, om der sker udøvelse af faktisk
økonomisk virksomhed af fast og vedvarende karakter, og det skal i hver
enkelt sag vurderes konkret. Det at oprette et CVR-nummer er ikke i sig selv
nok til, at man kan købe fast ejendom som selvstændigt erhvervsdrivende.
Der stilles således krav om, at erhvervsaktiviteten skal udgå fra eller udøves
fra den pågældende lokalitet. Reglerne om oprettelse af et CVR-nummer
hører i øvrigt under erhvervsministerens område, hvortil jeg må henvise
herom.
Civilstyrelsen fører tilsyn med erhvervelsesreglerne, og jeg har selvsagt en
forventning om, at myndighederne på området er opmærksomme og skrider
ind, hvis der er brug for at undersøge og gribe ind i konkrete enkelttilfælde.
Det gælder også i forhold til personer, der er omfattet af
erhvervelsesreglerne og køber fast ejendom på Ærø ved at erklære, at
ejendommen er en forudsætning for at udøve selvstændig virksomhed. Jeg
kan forstå på Civilstyrelsen, at der er modtaget en række henvendelser og i
tre tilfælde er givet pålæg om at sælge ejendomme på Ærø, fordi
betingelserne efter erhvervelsesreglerne ikke var opfyldt.
Civilstyrelsen har ikke fået et tilsvarende antal henvendelser fra andre dele
af landet. Som nævnt forventer jeg naturligvis, at styrelsen er opmærksom
på eventuelle tendenser. Og kommer der indikationer på generelle
problemer, skal vi selvfølgelig se på, om vi kan styrke myndighedernes
muligheder for kontrol og tilsyn.
Side 3/4
S 338 - 2023-24 - Endeligt svar på S 338: Finder ministeren det problematisk, at flere EU-borgere opretter cvr-numre med henblik på at anskaffe sig en bolig på Ærø uden at have til hensigt at blive fastboende på Ærø, men med henblik på at have et hus til sommerhusbrug, jf. artiklen på tv2fyn.dk den 12. december 2023: »Landspolitikere vil stoppe udenlandsk boligfinte«?
Jeg har i øvrigt bedt mine embedsmænd om at sikre, at der er løbende dialog
og koordinering mellem de relevante myndigheder om anvendelsen af de
forskellige regelsæt mhp. at sikre, at reglerne overholdes.
Side 4/4