Hvad er Schengensamarbejdet?

Schengensamarbejdet er et samarbejde mellem en række europæiske lande med det formål at skabe et fælles område uden indre grænser.

Udgangspunktet for Schengensamarbejdet er ophævelse af personkontrollen ved de fælles grænser inden for Schengenområdet suppleret med fælles regler for passage af Schengen-områdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelandsborgere. Derudover indebærer Schengensamarbejdet også en styrkelse af landenes samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, illegal indvandring m.m.

Schengensamarbejdet er opkaldt efter byen Schengen i Luxembourg, hvor Schengenaftalen fra 1985 blev underskrevet.

Oprindelig var der tale om et samarbejde mellem EU-lande, som foregik uden for EU-traktaternes rammer. Schengen-reglerne blev en del af EU-samarbejdet med Amsterdamtraktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999.

Siden den 25. marts 2001 har Danmark sammen med de øvrige nordiske lande deltaget fuldt ud i Schengensamarbejdet, hvilket bl.a. indebærer en ophævelse af personkontrollen ved grænserne. Det er derfor, man ikke længere skal vise pas, når man kører over grænsen til Tyskland, og ikke skal igennem paskontrol, når man f.eks. flyver til Italien, Frankrig eller et andet land, der også deltager i den del af Schengensamarbejdet, som indebærer ophævelse af personkontrollen ved grænserne.

Kaliningrad

Den russiske enklave Kaliningrad ligger som en ø i EU mellem Litauen og Polen uden direkte forbindelse til det øvrige Rusland. På topmødet mellem EU og Rusland i november 2002 blev der fundet en løsning på, hvordan Litauen og Polen kan deltage i Schengensamarbejdet samtidig med, at russiske borgere kan rejse frem og tilbage mellem Kaliningrad og Rusland.

Løsningen blev, at Kaliningradborgerne ikke skal have et egentligt visum, men et forenklet transitdokument, som kan søges på banegården i ­Kaliningrad. Derudover betragtes Kaliningrad fra 2011 som et grænseområde til Schengen. Det har gjort det muligt for borgere fra Kaliningrad at rejse op til 50 km. ind i EU uden visum.

Det danske retsforbehold

Danmark har på grund af det retlige forbehold aftalt en særordning med de øvrige EU-lande, der betyder, at selv om vi deltager fuldt ud i det nuværende Schengensamarbejde, så kan vi vælge, om nye afgørelser, der træffes på grundlag af Schengen-reglerne skal anvendes i Danmark. Folketinget skal i så fald gennemføre de nye regler i dansk lovgivning inden for en frist på seks måneder.

Senest opdateret: [31.03.2017]

Denne artikel dækker disse emner:

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik