Debat om EU

Folketinget arrangerer løbende debatter om EU, som Folketingets EU-Oplysning står for at planlægge. Det kan f.eks. være en debat mellem partiernes EU-ordførere eller andre politikere, men det kan også være arrangementer, hvor deltagerne er borgere, der er udvalgt for at repræsentere Danmarks befolkning. Sidstnævnte debatter kaldes folkehøringer eller borgerdialogmøder.

Større

Danskere skal debattere EU's fremtid

Folketingets Europaudvalg har i foråret 2018 besluttet at sætte gang i en folkelig debat om EU’s fremtid og Danmarks rolle i EU ved arrangementer rundt om i landet.

De aktuelle udfordringer i Europa har øget behovet for at inddrage borgerne i debatten om, hvordan EU fremover skal håndtere store udfordringer såsom medlemslande, der har forskellige ønsker til samarbejdet, Brexit, pres fra migranter, terrortrusler, sikkerhedstruslen fra Rusland, eftervirkninger af finanskrisen og ikke mindst manglende tillid fra borgerne. Samtidig har EU’s stats- og regeringschefer også større drøftelser af fremtidens EU på topmøderne i Det Europæiske Råd.

Som led i den danske debat op til topmødet, afholder Folketinget derfor en folkehøring med mere end 400 repræsentativt udvalgte borgere den 3.-4. november 2018 i Odense.

For at brede debatten ud afholdes også fire arrangementer i mindre skala op til folkehøringen - de såkaldte borgerdialogmøder. Under de fire møder i september vil danske politikere gå i dialog med borgere om mulige løsninger på EU-dilemmaer.

De fire borgerdialogmøder er i Sønderborg, Herning, København og Næstved under temaerne: Globalisering/klima; EU's budget de næste 7 år; sikkerhed, forsvar og bekæmpelse af terror; EU’s økonomiske politik og den sociale dimension. De danske EU-forbehold er ikke et selvstændigt tema, men vil indgå i de debatter, hvor det er relevant.

Folketinget samarbejder med regeringen om at afholde borgerdialogmøderne, som flere ministre også vil deltage i.

Deltagerne i folkehøring og borgerdialogmøder bliver udvalgt af et analyseinstitut, så de udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Det er derfor ikke muligt for borgere at tilmelde sig arrangementerne. Et af dialogmøderne vil være et særligt ungdomsmøde.

Du kan kontakte udvalgssekretær Jakob Willum Slot tlf. 33 37 55 53 for yderligere oplysninger om arrangementerne.

Overskriften på folkehøringen og dialogmøderne er "EU's fremtid". Den omfatter de forhold, som vil præge Danmarks tilgang til EU, f.eks. de danske EU-forbehold.

Konceptet for dialogmøderne og folkehøringen er, at debatterne gerne skal inspirere til bud på løsninger inden for de overordnede temaer.

Det ene tema er "Danmark i fremtidens EU". Det behandler de udfordringer, som Danmark står over for i et EU, hvor medlemslandene har forskellige ønsker til samarbejdet. Nogle trækker sig ud (Brexit), mens andre taler om mere samarbejde, evt. i flere tempi (f.eks. Macron). Dertil har interne forskelle både kulturelt og økonomisk, især efter østudvidelsen i 2004, skabt en del udfordringer, ikke mindst for den fri bevægelighed af varer, tjenester og personer, som er en grundsten i EU.

Det andet tema er "EU i en verden i forandring". Temaet er om de globale udfordringer, som EU – og dermed også Danmark – står over for, mens vigtige relationer til omverdenen ændrer sig. Eksempelvis er forholdet til Rusland kølnet noget de seneste år. Og den amerikanske præsident, Trump, kommer med meldinger om, at USA ikke længere vil gå foran militært og handelsmæssigt. Samtidig skal vi løse en række problemstillinger, der per definition er globale, f.eks. på klimaområdet.

De danske EU-forbehold er ikke et selvstændigt tema, men vil indgå i de debatter, hvor det er relevant.

De planlagte dialogmøder:

Dato

Sted

Undertemaer

Tirsdag d. 11. september

Sønderborg

Globalisering / klima
(Særligt ungdomsmøde med yngre deltagere)

Onsdag d. 12. september

Herning

EU’s budget for de kommende 7 år

Torsdag d. 13. september

København

Sikkerhed, forsvar og bekæmpelse af terror

Tirsdag d. 18. september

Næstved

Økonomisk politik / social dimension

Lørdag og søndag d. 3.-4. november

Odense

Folkehøringen

Sådan foregår et dialogmøde

Borgerdialogmøder er et koncept, som Europaudvalget har afprøvet med positive tilbagemeldinger.  I 2017 og 2018 blev der afholdt møder i Middelfart, Aalborg og to møder på Christiansborg med 40 deltagere ved hvert møde. De kommende møder er udviklet og tilpasset de erfaringer, som man har opnået fra tidligere dialogmøder.

Ved hvert af de kommende møder deltager 80 repræsentativt udvalgte borgere. Møderne varer 3 timer og har et eller to fastlagte temaer (f.eks. globalisering og klima) under de overordnede temaer.

Møderne foregår som en kombination af drøftelser i grupper og paneldebat med medlemmer af Europaudvalget og evt. medlemmer af andre relevante udvalg fra Folketinget.

Formatet lægger op til en dialog, da Europaudvalgets medlemmer på forhånd har formuleret en række dilemmaer i form af spørgsmål, som deltagerne skal drøfte, og bagefter skal de præsentere drøftelserne for udvalgsmedlemmerne og hinanden. Arrangementet afsluttes med uformel snak over en fælles middag.

De ideer og forslag, som deltagerne præsenterer på de fire borgerdialogmøder, skal bidrage til Europaudvalgets valg af temaer til den store folkehøring i Odense den 3.-4. november 2018.

En folkehøring er en meningsmåling tilsat information og dialog, hvor deltagerne sætter dagsordenen. Deltagerne i en folkehøring er repræsentativt udvalgte borgere, som svarer til et "mini-Danmark". Folkehøringen vil dermed vise, hvad hele Danmarks befolkning ville mene om et emne.

Før høringen har deltagerne svaret på et spørgeskema om, hvad deres holdning er til et bestemt emne, og hvad de mener, er vigtigst for deres holdning. Deltagerne har også modtaget skriftlig information om folkehøringens emne.

Under høringen får deltagerne mere information og diskuterer med hinanden i mindre grupper, hvorefter de formulerer spørgsmål til politikere, forskere og interesseorganisationer i plenum. På den måde sætter deltagerne dagsordenen. Mod slutningen af folkehøringen svarer deltagerne på det oprindelige spørgeskema igen.

En folkehøring giver tid til samtale og fordybelse og giver dermed borgerne mulighed for at sætte ord på egne holdninger, udover hvad flygtige meningsmålinger viser. En folkehøring kan derfor vise, hvad hele Danmarks befolkning ville mene om et emne.

Resultaterne kan anvendes legitimt i den efterfølgende debat. Det skyldes bl.a., at deltagerne repræsenterer befolkningen og ikke er "Tordenskjolds soldater". Samtidig kan høringen være en national begivenhed, hvis der er deltagelse af landskendte politikere og eksperter samt mediedækning. Dermed kan en folkehøring også bidrage til at skabe en fælles offentlighed omkring et emne. Idet selve høringen kan være et omdrejningspunkt for en bredere samfundsdebat, når medierne bakker op om arrangementet ved at sætte fokus på høringens temaer og deltagernes – dermed danskernes – tanker omkring dem.

Et borgerdialogmøde er en mindre udgave af en folkehøring. Europaudvalget har i 2017 og 2018 afholdt fire borgerdialogmøder i Middelfart, Aalborg og på Christiansborg med 40 deltagere til hvert møde. Borgerdialogmøderne med debat om EU’s fremtid vil hver have 80 deltagere.

Europaudvalgets opskrift på borgerdialogmøder består af et eller flere overordnede temaer, som konkretiseres på baggrund af en række dilemmaer i form af spørgsmål. Formatet lægger op til en dialog mellem borger og politikere, da deltagerne drøfter dilemmaerne i grupper og efterfølgende præsenterer drøftelserne. Deltagerne bliver udvalgt af et analyseinstitut, så de udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. 
Denne artikel dækker disse emner:

Senest opdateret: [03.07.2018]
Sideansvarlig: Stine Sofie Mathisen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik