Debat om fremtidens EU

Som led i den europæiske debat om fremtidens EU afholdt Folketinget et større debatarrangement over to dage med 400 repræsentativt udvalgte borgere - en såkaldt folkehøring. Folkehøringen blev afholdt den 3.-4. november 2018 i Odense.

Billede fra foelkehoeringen
Større

Debat om fremtidens EU

Folketingets Europaudvalg besluttede i foråret 2018 at sætte gang i en folkelig debat om fremtidens EU og Danmarks rolle i EU ved arrangementer rundt om i landet. I september afholdt Folketinget i samarbejde med regeringen fire dialogmøder, og den 3.-4. november 2018 afholdt Folketinget så en folkehøring med 400 repræsentativt udvalgte borgere i Odense. Det var Kantar Gallup, der havde ansvaret for at rekruttere de 400 danskere.

Konceptet er, at det er deltagerne – og ikke politikerne selv – der skal komme med bud på løsninger inden for de overordnede temaer til politikerne.

Folkehøringen i Odense

Overskriften på folkehøringen er fremtidens EU. Den omfatter de forhold, som vil præge Danmarks tilgang til EU, f.eks. de danske forbehold og Storbritanniens udmeldelse af EU.

De aktuelle udfordringer i Europa har øget behovet for at inddrage borgerne i debatten om, hvordan EU fremover skal håndtere store udfordringer såsom medlemslande, der har forskellige ønsker til samarbejdet, Brexit, pres fra migranter, sikkerhedstruslen fra Rusland og eftervirkninger af finanskrisen. 

Samtidig har EU’s stats- og regeringschefer også større drøftelser af fremtidens EU på topmøderne i Det Europæiske Råd. Dialogmøderne og folkehøringen er danske bidrag til de større diskussioner i Europa om, hvor EU skal bevæge sig hen.

Folkehøringen blev åbnet lørdag den 3. november af Folketingets formand og formanden for Folketingets Europaudvalg. Herefter var der spørgsmål til og debat med den danske kommissær Margrethe Vestager, partiernes EU-ordførere samt eksperter. Søndag var der partilederdebat om fremtidens EU med alle partiledere. Partilederdebatten blev sendt på TV2 News, og kan ses på Folketingets TV-kanal. Det hele sluttede med en afstemning om danskernes prioriteter for det fremtidige EU-samarbejde.

Læs pressemeddelelsen om folkehøringen i Odense

Resultaterne af folkehøringen

Deltagerne stemte om en række forslag og udsagn inden for de forskellige temaer, som de havde diskuteret i løbet af weekenden. Forslagene kom dels fra de fire dialogmøderne og dels fra deltagernes egne svar i et spørgeskema, som de havde svaret på før selve folkehøringen. Resultaterne viste bl.a., at deltagerne var splittede i spørgsmålet om dansk deltagelse i EU's bankunion. Ca. 38 % mente, at Danmark skal med i EU’s bankunion, 41 % mener, at det skal Danmark ikke, mens 21 % svarede ’ved ikke’.

Deltagerne blev også målt på deres holdninger både før og efter folkehøringen om det europæiske samarbejde. Før weekenden mente 38 % procent af deltagerne, at Danmark skal være med i EU uden eller med færre forbehold end i dag, mens det tal efter folkehøringen var 59 %. Før folkehøringen mente 22 %, at de fire danske forbehold skal bevares, mens det tal efter høringen var steget til 27 %.

Derudover mente halvdelen af deltagerne, at lande som Polen og Ungarn ikke skal have EU-støtte, hvis de ikke overholder EU’s værdier og retsstatsprincipper. Deltagerne var hen over weekenden også meget optagede af klima, migration og skatteunddragelse. På de områder mente deltagerne, at Danmark bliver stærkere af at dele suverænitet med de andre EU-lande.

Klimaforandringer kom ind på en førsteplads i spørgsmålet om, hvilke opgaver EU bør prioritere i fremtiden. Hele 54 % af deltagerne svarede nemlig efter folkehøringen, at EU bør prioritere klimaforandringer. Det tal var 44 % før folkehøringen.

Resultaterne viste også, at 68 % af deltagerne mente, at deres holdning til EU var blevet mere nuanceret efter folkehøringen. 19 % svarede hverken uenig eller enig til spørgsmålet, mens 11 % ikke mente, at deres holdning var blevet mere nuanceret.

Du kan finde alle resultaterne fra afstemningen her og resultaterne fra før og efter målingen her. Du kan også finde dem nederst på siden.

Dialogmøder i fire forskellige danske byer

For at brede debatten ud afholdt Folketingets Europaudvalg i samarbejde med regeringen fire dialogmøder i Sønderborg, Herning, København og Næstved. Her gik danske politikere i dialog med borgere om mulige løsninger på EU-dilemmaer. De løsningsforslag på dilemmaerne, som danskerne præsenterede for politikerne, blev også diskuteret på folkehøringen. Her stemte de 400 deltagere nemlig om, hvilket forslag og udsagn der er det vigtigste for dem.

I Sønderborg, hvor der kun var deltagelse af unge under 26 år, diskuterede deltagerne globalisering og klima. I Herning var temaet EU's budget de næste 7 år. I København var fokus på vores sikkerhed, EU's forsvarssamarbejde og bekæmpelse af terror, og i Næstved var temaet EU’s økonomiske politik og den sociale dimension.

Til dialogmøderne deltog en lang række politikere, herunder formanden for Folketingets Europaudvalg, Erik Christensen, EU-ordførerne Peter Hummelgaard Thomsen (S), Kenneth K. Berth (DF), Søren Søndergaard (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT) samt følgende ministre Eva Kjer Hansen (V), Kristian Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K).

Alle deltagere blev udvalgt af Kantar Gallup, så de udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Det er derfor ikke muligt for borgere at tilmelde sig arrangementerne.

Folketinget inviterer danskerne til dialog om fremtidens EU

Du kan kontakte udvalgssekretær Iben Tybjærg Schacke-Barfoed tlf. 33 37 33 57 eller Anders Hulgreen Jensen tlf. 33 37 33 50 for yderligere oplysninger om arrangementerne.

Overskriften på folkehøringen og dialogmøderne er fremtidens EU. Den omfatter de forhold, som vil præge Danmarks tilgang til EU, f.eks. de danske forbehold og Storbritanniens udmeldelse af EU.

Konceptet for dialogmøderne og folkehøringen er, at debatterne gerne skal inspirere til bud på løsninger inden for de overordnede temaer.

Det ene tema er "Danmark i fremtidens EU". Det behandler de udfordringer, som Danmark står overfor i et EU, hvor medlemslandene har forskellige ønsker til samarbejdet. Nogle trækker sig ud (Brexit), mens andre taler om mere samarbejde, evt. i flere hastigheder (f.eks. Macron). Dertil har interne forskelle både kulturelt og økonomisk, især efter østudvidelsen i 2004, skabt en del udfordringer - ikke mindst for den fri bevægelighed af varer, tjenester og personer, som er grundsten i EU-samarbejdet.

Det andet tema er "EU i en verden i forandring". Temaet omhandler de globale udfordringer, som EU – og dermed også Danmark – står overfor, mens vigtige relationer til omverdenen ændrer sig. F.eks. er forholdet til Rusland kølnet noget de seneste år. Og den amerikanske præsident, Trump, kommer med meldinger om, at USA ikke længere vil gå foran militært og handelsmæssigt. Samtidig skal vi løse en række problemstillinger, der per definition er globale, f.eks. på klimaområdet.

De danske EU-forbehold er ikke et selvstændigt tema, men vil indgå i de debatter, hvor det er relevant.

De planlagte dialogmøder:

Dato

Sted

Undertemaer

Tirsdag d. 11. september

Sønderborg

Globalisering / klima
(Særligt ungdomsmøde med yngre deltagere)

Onsdag d. 12. september

Herning

EU’s budget for de kommende 7 år

Torsdag d. 13. september

København

Sikkerhed, forsvar og bekæmpelse af terror

Tirsdag d. 18. september

Næstved

Økonomisk politik / social dimension

Lørdag og søndag d. 3.-4. november

Odense

Folkehøringen

Sådan foregår et dialogmøde

Borgerdialogmøder er et koncept, som Europaudvalget har afprøvet med positive tilbagemeldinger. I 2017 og 2018 blev der afholdt møder i Middelfart, Aalborg og to møder på Christiansborg med 40 deltagere ved hvert møde. Dialogmøderne i september var derfor udviklet og tilpasset de erfaringer, som man har opnået fra tidligere dialogmøder.

Til dialogmøderne deltog cirka 80 repræsentativt udvalgte borgere. Møderne varer 4 timer og har et eller to fastlagte temaer (f.eks. globalisering og klima) under de overordnede temaer.

Møderne foregår som en kombination af drøftelser i grupper og paneldebat med medlemmer af Europaudvalget og evt. medlemmer af andre relevante udvalg fra Folketinget.

Formatet lægger op til en dialog, da deltagerne bliver præsenteret for en række dilemmaer i form af spørgsmål, som deltagerne skal drøfte. Bagefter skal de præsentere drøftelserne for udvalgsmedlemmerne og hinanden. Arrangementet afsluttes med uformel snak over en fælles middag.

De ideer og forslag, som deltagerne præsenterede på de fire dialogmøder, indgår i den store folkehøring i Odense den 3.-4. november 2018.

En folkehøring er en meningsmåling tilsat information og dialog, hvor deltagerne sætter dagsordenen. Deltagerne i en folkehøring er repræsentativt udvalgte borgere, som svarer til et "mini-Danmark". Folkehøringen vil dermed indikere, hvad hele Danmarks befolkning ville mene om et emne.

Før høringen har deltagerne svaret på et spørgeskema om, hvad deres holdning er til et bestemt emne, og hvad de mener, er vigtigst for deres holdning. Derudover har deltagerne også modtaget skriftlig information om folkehøringens emne.

Under høringen får deltagerne mere information og diskuterer med hinanden i mindre grupper, hvorefter de formulerer spørgsmål til politikere og eksperter i plenum. På den måde sætter deltagerne dagsordenen. Mod slutningen af folkehøringen svarer deltagerne på det oprindelige spørgeskema igen.

En folkehøring giver tid til samtale og fordybelse og giver dermed borgerne mulighed for at sætte ord på egne holdninger, udover hvad flygtige meningsmålinger viser. En folkehøring kan derfor vise, hvad hele Danmarks befolkning ville mene om et emne. Samtidig kan høringen være en national begivenhed, hvis der er deltagelse af landskendte politikere og eksperter samt mediedækning.

Konkret vil de 400 deltagere den 3.-4. november stemme om nogle udsagn, der viser, hvad de mener om emner så som klima, migration og EU’s rolle i verden. Eftersom deltagerne er rekrutteret til folkehøringen på baggrund af køn, alder, politiske holdninger, og hvor i landet de bor, så er det muligt at bruge resultaterne efterfølgende i den politiske debat. TV2 News TV-transmitterer den afsluttende partilederdebat søndag den 4. november, og dermed bliver selve høringen et omdrejningspunkt for en bredere samfundsdebat ved at sætte fokus på høringens temaer og deltagernes – dermed danskernes – tanker om dem.

Et borgerdialogmøde er en mindre udgave af en folkehøring. Europaudvalget har i 2017 og 2018 afholdt fire borgerdialogmøder i Middelfart, Aalborg og på Christiansborg med 40 deltagere til hvert møde. Borgerdialogmøderne om fremtidens EU havde hver cirka 80 deltagere.

Europaudvalgets opskrift på borgerdialogmøder består af et eller flere overordnede temaer, som konkretiseres på baggrund af en række dilemmaer i form af spørgsmål. Formatet lægger op til en dialog mellem borger og politikere, da deltagerne drøfter dilemmaerne i grupper og efterfølgende præsenterer drøftelserne. Deltagerne bliver udvalgt af et analyseinstitut, så de udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. 
Denne artikel dækker disse emner:

Senest opdateret: [07.11.2018]
Sideansvarlig: Stine Sofie Mathisen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik