Kvotehandelssystemet

EU har udpeget de mest klimaforurenende virksomheder, og forpligtet dem til at indgå i et fælles kvotehandelssystem, hvor de skal betale for en del af deres forurening.

EU har udpeget Europas 11.000 største klimaforurenere. De står for næsten halvdelen af EU's drivhusgasser. 350 ligger i Danmark. Det er vores største industrivirksomheder og vores mange kraftværker, som laver varme og strøm, samt vores flyselskaber.

EU har forpligtet dem til at indgå i en fælles ordning, et kvotehandelssystem, hvor de betale for en del af deres forurening. De skal dække deres udledning af drivhusgasser med såkaldte CO2-kvoter. For hver ton CO2 de udleder, skal de have en CO2-kvote. 

 

CO2-kvotebørsen 

11.000 virksomheder skal ud og købe ekstrakvoter på EU’s CO2-kvotebørs, når de mangler CO2-kvtoer til at dække deres produktion.  

Prisen på en kvote vil stige, hvis efterspørgslen er større end udbuddet. I takt med at prisen for en kvote ”bydes op”, så vil det for flere virksomheder være billigere at investere i deres produktion og spare på udledningen af CO2. Kvotehandelssystemet skal – så at sige – hjælpe til, at de ”lavt hængende frugter plukkes først”. EU kan altså presse de 11.000 kraftværker og virksomheder til at spare på CO2 ved at sænke antallet af kvoter – så prisen stiger.  

  • Kraftværker skal som hovedregel købe alle deres CO2-kvoter.
  • Industrivirksomheder skal cirka købe 30% af deres kvoter.
  • Flyselskaber skal købe cirka 15% af deres kvoter i 2020. 

År for år stiger den andel virksomhederne selv skal købe. Kvotehandelssystemet skal sikre 43% CO2-besparelser frem mod 2030. 

 

Udfordringer for kvotesystemet 

Kvotehandelssystemet var en fiasko i årene efter den økonomiske krise ramte Europa. Der var alt for mange kvoter, så kvoteprisen på et ton CO2 faldt under 30 kr. Den økonomiske krise gjorde, at virksomhederne havde en mindre produktion. EU har siden justeret systemet, så virksomhederne får færre kvoter, og det har fået kvoteprisen til at stige til knap 200 kr. for et ton CO2 (juli 2019).  

 

Øl og korn 

Malt er korn, som er spiret og ristet. Malt bruger man til at brygge øl. Der ristes en del malt og brygges en del øl i Danmark. Carlsberg, Harboe og Dragsbæk Maltfabrik er tre eksempler på danske virksomheder, som er del at EU’s CO2-kvotehandelssystem. De tre virksomheder er tildelt kvoter, som giver dem ret til at udlede en bestemt mængde CO2, som dækker en del af deres produktion. Og derudover er de pålagt en pligt til at købe supplerende kvoter, for at dække resten af deres CO2-udledning.  

Harboe, Carlsberg og Dragsbæk Maltfabrik kan nøjes med at købe færre CO2-kvoter, hvis de investerer i deres produktion, så de udleder mindre CO2. 

De tre virksomheder vil være presset til at undersøge, om de kan spare på energien, hvis CO2-kvoterne er meget dyre. Kvoteprisen er afgørende for, at EU’s kvotehandelssystem fungerer. 

 

International konkurrence og CO2-lækage 

Et sandslot består af sand og vand, og er sjældent særligt holdbare. Tilføjer du cement, så har du beton, og det er verdens mest populære byggemateriale. Cementproduktion kræver en masse energi. Aalborg Portland er verdens største eksportører af hvid cement. Virksomheden står for 2 % af Danmarks CO2-udledning. 

Aalborg Portland konkurrerer med cementfabrikker i resten af verden. Den danske cementfabrik og andre virksomheder med høj CO2-udledning og international konkurrence har derfor fået særregler. EU’s kvotehandelssystem skal presse virksomheder til at spare på CO2 – særreglerne skal undgå, at storforurenerne presses ud af markedet eller presses ud af EU og blot fortsætter deres produktion og forurening uden for EU’s grænser. Man taler om, at særreglerne skal undgå ”CO2-lækage”.  

I de kommende år vil der komme færre CO2-kvoter til salg på EU’s kvotehandelsbørs. Særreglerne sikrer virksomheder, som Aalborg Portland, får flere gratiskvoter. 

Senest opdateret: [16.08.2019]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik