Danmarks asylregler

Danmark deltager ikke i EU's asylpolitik - så hvordan er de danske regler for asyl?

Folketingssal

Danmarks undtagelse fra asyl- og flygtningepolitikken

Danmark er ikke omfattet af EU’s regler om asyl og tog heller ikke imod nogle af de 160.000 flygtninge fra Grækenland og Italien. Det skyldes vores retsforbehold. Derfor har Danmark heller ikke stemmeret, når EU diskuterer asylpolitik. Hvis Danmark ønsker det, kan vi bede EU om at få en særaftale, så vi kan deltage i dele af asylpolitikken. Det skal så godkendes af de andre EU-lande. Indtil videre er Danmark kun med i Dublin-forordningen. En ordning, som fastsætter, at en asylansøger kan sendes tilbage til det EU-land, hvor man først har afgivet fingeraftryk, og i Frontex.

Selvom vi ikke er med i EU’s asylpolitik, er vi dog stadig bundet af FN’s konventioner om flygtninges rettigheder, som Danmark har ratificeret (godkendt), og som EU’s regler bygger på.

Danmarks asylregler

Både efter de danske regler og efter EU-reglerne skal man leve op til betingelserne i FN's Flygtningekonvention for at få asyl eller beskyttelsesstatus, hvis man risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden nedværdigende og umenneskelig behandling eller straf, hvis man rejste tilbage til sit hjemland.

Danmark har nemlig også vedtaget de internationale konventioner om flygtninge, som EU’s asylpolitik bygger på. Danmark har bare mulighed for at fortolke reglerne selv, men mister til gengæld muligheden for både at påvirke og deltage i de aftaler og samarbejder omkring asyl, som EU er i stand til at forhandle.

I 2015 vedtog Danmark, at man kan få midlertidig beskyttelsesstatus, selvom man ikke er konkret og individuelt forfulgt, men på grund af en særligt alvorlig situation i deres hjemland (vold og overgreb på civile) har brug for midlertidig beskyttelse. Dermed opnår man ikke de samme rettigheder (f.eks. omkring familiesammenføring) som folk med flygtningestatus.

Indvandring til DK infografik
Indvandring kategorier infografik

Senest opdateret: [19.08.2019]
Sideansvarlig: Kirstine Chege

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik