EU's asylpolitik

EU's fælles asylsystem fokuserer især på:

  • Hvilket land skal behandle asylansøgningen? (Dublin-forordningen)
  • Hvordan skal asylansøgeren modtages? Der er bl.a. regler om indkvartering, lægehjælp og skole til børnene. 
  • Hvordan skal ansøgningen behandles? EU har vedtaget nogle frister for behandlingstiden.
  • Hvem kan opnå asyl? 

Tilbagesendelsesaftaler 

EU forhandler tilbagesendelsesaftaler med lande, hvorfra man modtager mange asylansøgere, som ender med afslag. Uden sådanne aftaler kan hjemlandet nægte indrejse til de afviste asylansøgere. EU’s asylpolitik fastlægger også reglerne for, hvornår og hvordan en asylansøger kan hjemsendes.

EU har tilbagesendelsesaftaler med Albanien, Armenien, Aserbajdsjan , Bosnien, Georgien, Hongkong, Kap Verde, Macao, Moldova, Montenegro, Pakistan, Republikken Nordmakedonien, Rusland, Serbien, Sri Lanka, Tyrkiet og Ukraine.

Fremtiden for EU's asylpolitik 

I kølvandet på de store flygtningestrømme i 2015-17, da krigen i Syrien var på sit højeste, udfordredes EU's asylpolitik. Derfor har man diskuteret modeller for, hvordan man kan fordele asylansøgerne bedre mellem EU-landene, hvis vi får en ny krise. Men det er en svær diskussion med mange argumenter for og imod. Ingen ved, hvornår EU står overfor den næste flygtningekrise – eller hvilke lande, der står for skud. Det er jo heller ikke givet, at det bliver fra Middelhavet næste gang.

I 2015 besluttede EU, at der skulle fordeles 160.000 flygtninge (over 2 år) fra Grækenland og Italien (to EU-lande, som var særligt hårdt ramt), til andre EU-lande. Det lykkedes dog ikke at fordele alle 160.000 indenfor den 2-årige periode.'

Båd med flygtninge

Flygtningekrisen 2015

Hvordan har EU tacklet flygtningekrisen?
Gå til temaside
Asylansøgere på gaden

Dublin-forordningen

Dublin-forordningen går ud på, at asylansøgeren kan sendes tilbage til det land, hvor han eller hun først har afgivet fingeraftryk og dermed først er registreret. Den blev vedtaget i 1997.

Ideen med Dublin-forordningen er at forhindre ”asylshopping.” Det kalder man det, når en person, efter at have fået afslag på asyl i land A, rejser videre til land B og søger om asyl igen.

Lande som Grækenland og Italien har derfor i perioder haft rigtigt svært ved at håndtere de mange asylansøgninger fra folk, som har krydset Middelhavet. Man har forsøgt at ændre Dublin-forordningen flere gange for at finde en bedre måde at fordele asylansøgerne mellem EU-landene. Men forhandlingerne er svære.

I 2015 besluttede EU derfor at lave nogle hotspots i Italien og Grækenland. Når de er fuldt funktionelle, er det planen, at man i Italien skal kunne tage imod fingeraftryk på op mod 2.100 mennesker om dagen, mens man i Grækenland skal kunne tage imod fingeraftryk fra op mod 11.000 om dagen.

Danmark deltager ikke i EU’s asyl- og migrationspolitik på grund af det danske retsforbehold. Og så alligevel. Danmark har nemlig vedtaget en særaftale, så vi deltager i Dublin-forordningen.

Dyk ned i tallene i Dublin-forordningen

Frontex

Frontex står for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser. Frontex er oprettet i 2005 i Warszawa.
Frontex er EU's grænseagentur, som har til opgave at koordinere medlemsstaternes kontrol af og styrke sikkerheden ved EU's ydre grænser.
Frontex har ikke selv operationelle beføjelser, men hjælper medlemsstaterne med at koordinere deres operationelle samarbejde. Frontex udarbejder derfor risikoanalyser, hjælper med uddannelse af nationale grænsevagter, hjælper med at koordinere fælles tilbagesendelser og overvåger relevant forskning på området.

Danmark var ikke med til at tage beslutningen om oprettelsen af Frontex på grund af det danske retsforbehold. Alligevel deltager Danmark i samarbejdet efter en særregel og kun på mellemstatsligt grundlag. Det betyder også, at vi ikke nødvendigvis kan deltage i nye initativer for Frontex.

Infografik om antal asylansøgere til EU-lande

Senest opdateret: [26.08.2019]
Sideansvarlig: Kirstine Chege

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik