Hvordan har EU tacklet flygtningekrisen? 

I 2015 krydsede over en million flygtninge og migranter Middelhavet i forsøget på at nå til Europa. Læs her, hvordan EU håndterede de mange flygtninge. 

 

Da flygtningekrisen brød ud i 2015, brød systemerne sammen i Italien og Grækenland; de to lande, som asylansøgerne typisk ankom til først, på grund af placeringen tæt på Tyrkiet og Nordafrika. De kunne på ingen måde håndtere så store grupper af mennesker på flugt. Helt konkret var det umuligt at tage fingeraftryk på de mange mennesker, og Dublin-forordningen (om at man kan sende asylansøgere tilbage til det land, hvor de først er blevet registreret og har fået taget fingeraftryk) blev derfor sat ud af kraft. Asylansøgerne endte med at gå i store grupper på motorvejene op gennem Europa. Det skabte en næsten panikagtig stemning i EU og et stort fokus på at kontrollere EU’s ydre grænse.

I november 2015 indgik EU en aftale med Tyrkiet om, at Tyrkiet skulle forsøge at stoppe menneskestrømmene, som bevægede sig gennem Tyrkiet mod EU. Til gengæld fik Tyrkiet økonomisk kompensation på 3 mia. euro. En del af aftalen var også, at Tyrkiet er blevet lovet EU-medlemskab med tid, og at tyrkiske statsborgere en dag vil kunne rejse ind og ud af EU uden først at søge om visum.

Resultatet var, at antallet af mennesker, der krydsede Middelhavet fra Tyrkiet mod Europa, i 2016 faldt til en tredjedel af, hvad det var året før. Til gengæld var der en betydelig stigning i antallet af mennesker, der forsvandt eller mistede livet i forsøget på at nå til Europa, fordi de nu måtte bruge farligere ruter og metoder. Og forholdene for f.eks. de syriske flygtninge i Tyrkiet er meget dårlige. De har ikke lov at arbejde, og der er ingen adgang til skole for børnene.

Krisen var stadig ikke ovre for Italien, som nu blev det primære knudepunkt for de flygtninge og migranter, der krydsede Middelhavet. 120.000 mennesker flygtede til Europa via Middelhavet i første halvår af 2017. Af dem ankom næsten 8 ud af 10 til Italien. Mange kom fra fattige lande i Afrika. I sommeren 2017 faldt antallet af flygtninge og migranter, som benytter denne rute, drastisk - blandt andet på grund af en styrket indsats fra den libyske kystvagt.

Flygtningekrise

I 2015 krydsede 1,2 millioner mennesker Middelhavet i forsøget på at nå til Europa. Samme år døde ca. 5500 mennesker under flugt.

Tidslinje

1985

Den første udgave af Schengensamarbejdet, som ophæver de indre grænser mellem de lande, der deltager i samarbejdet, underskrives. Dengang deltog kun Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg. Siden trådte flere lande til. I dag er 22 EU-lande og 4 lande uden for EU med i aftalen.

 


1997

Første udgave af EU’s Dublin-forordning træder i kraft. Aftalen går bl.a. ud på, at hvis en asylansøger rejser ind i EU, er det det land, som personen først bliver registreret i, der har ansvaret for at behandle anmodningen om asyl.

 

2004

Frontex, Europas grænseagentur, oprettes. Frontex har til opgave at koordinere EU’s medlemslandes kontrol af EU’s ydre grænser.

 

2005

Første Frontex-operationer for at stoppe tilstrømningen af migranter til EU gennem Spanien.

 

2006

Spanien begynder at bygge et højt hegn rundt om de spanske enklaver i Nordafrika (Ceuta og Melilla) for at holde afrikanske migranter ud. EU støtter projektet økonomisk.

 

2015
april

Næsten 30.000 flygtninge og migranter ankommer til Europa via Middelhavet. Det er 10.000 flere end samme tidspunkt året før. Herefter stiger antallet af flygtninge og migranter, som ankommer til Europa, drastisk.

 


2015
maj


Kommissionen vedtager en ny dagsorden for migration og forpligter sig til at sætte ind over for flygtningesituationen. Man vil bl.a. oprette såkaldte hotspots i de lande, der modtager flest flygtninge og migranter, nemlig Italien og Grækenland. Her skal EU-ansatte finde ud af, hvem der er flygtninge, og hvem der er migranter. Flygtninge får mulighed for at søge asyl i EU, mens migranter tilbagesendes. Samtidig bliver man enige om at fordele 40.000 flygtninge fra Italien og Grækenland til resten af EU.

 

 

 

2015
sep.


 

Billedet af den 3-årige dreng Alan Kurdi, som er druknet i Middelhavet på vej mod Europa, går verden rundt og er med til at gøre flygtningekrisen konkret for mange mennesker i Europa.

Rådet beslutter over 2 år at fordele yderligere 120.000 flygtninge, der opholder sig i Italien og Grækenland, til resten af EU’s medlemslande. Altså udover antallet fra aftalen i april. I maj 2017 var 18.418 flygtninge blevet fordelt. Danmark er ikke med i aftalen på grund af retsforbeholdet.

 


2015
nov.


EU-landene og Tyrkiet vedtager en aftale, som betyder, at Tyrkiet skal forsøge at stoppe tilstrømningen af migranter til Europa gennem Tyrkiet. Til gengæld får landet økonomisk støtte på 3 mia. euro. Samtidig lover EU igen at arbejde for, at Tyrkiet en dag kan blive medlem af EU, og at tyrkiske statsborgere en dag kan rejse ind i EU uden først at søge visum.

 

2016
maj

Kommissionen fremlægger sine planer om at forny Dublin-forordningen, bl.a. med mulighed for at give bøder til lande, som ikke tager imod flygtninge fra andre EU-lande (forslaget om omfordeling).

 


2017
juli


Europa-Parlamentet beslutter at sætte en stopper for arbejdet med at give Tyrkiet EU-medlemskab, hvis den tyrkiske regering beslutter sig for at ændre landets forfatning, sådan som en tidligere folkeafstemning har lagt op til.

 


2018
marts


EU's ledere mødes med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i den bulgarske by Varna. Dagsordenen for mødet er det videre samarbejde om migrationsstrømme, terrorbekæmpelse, retstatssituationen i Tyrkiet, Tyrkiets handlinger i det østlige Middelhavsområde og Tyrkiets engagement i Syrien. Forud for mødet udtaler Erdogan, at han fortsat går efter tyrkisk EU-medlemsskab.

 

 
 
 
 
 
 
 
 


Senest opdateret: [19.08.2019]
Sideansvarlig: Kirstine Chege

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik