EU og familiesammenføring

Det kaldes familiesammenføring, når en statsborger får lov at bo i sit hjemland med sin udenlandske familie, eller når en migrant får lov at bo i et andet land med sin familie.

Familiesammenføring er, når en statsborger får lov at bo i sit hjemland med sin udenlandske familie, eller når en migrant får lov at bo i et andet land med sin familie.

Landenes regler for familiesammenføring til egne statsborgere varierer meget. Men EU har vedtaget nogle regler for tredjelandsborgere, som flytter til EU. Hvis f.eks. en indisk ingeniør får arbejde i Paris, har han ret til at få sin indiske familie med. Reglerne om familiesammenføring for tredjelandsborgere gælder ikke for Danmark pga. det danske retsforbehold.

Unionsborgeres ret til at bo i andre EU-lande inkluderer deres familie, uanset hvilket statsborgerskab den medfølgende familie har. Hvis man som eksempelvis dansker får job i Spanien, kan man altså frit bosætte sig der med f.eks. sin argentinske ægtefælle og deres børn eller særbørn under 21 år. I så fald skal der ikke søges om familiesammenføring, men blot om ophold efter EU-reglerne om fri bevægelighed, hvilket er en ret.

For flygtninge gælder der særlige regler. Ifølge FN-konventionerne har man nemlig retskrav på familiesammenføring, hvis man opnår flygtningestatus.

De danske regler om familiesammenføring

De danske regler om familiesammenføring gælder, hvis du som dansk statsborger ønsker at bosætte dig i Danmark med din familie, som har statsborgerskab udenfor EU, og hvis I som familie ikke umiddelbart før flytning til Danmark har boet sammen i et andet EU-land. Hvis I har boet i et andet EU-land først, kan man nemlig bruge EU's regler om fri bevægelighed og skal i stedet søge om ophold efter EU-reglerne.

Familiesammenføring infografik

Senest opdateret: [19.08.2019]
Sideansvarlig: Kirstine Chege

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik