Migration fra lande uden for EU (tredjelande)

EU ønsker at tiltrække arbejdskraft fra tredjelande, bl.a. ved hjælp af EU's blå kort.

Ifølge Kommissionens beregninger vil EU i 2020 mangle 756.000 IT-specialister og 1 million ansatte i forskellige kategorier i sundhedssektoren.

EU mangler altså især højtkvalificeret – uddannet – arbejdskraft. Demografien forstærker tendensen, eftersom EU’s borgere bliver ældre. Der er flere, der skal passes (ældre og syge), og færre til at arbejde og betale skat. Andre steder i verden oplever man samme tendens. Derfor er der konkurrence i verden om at tiltrække kloge hoveder. Det gælder både internt mellem EU-landene, men også mellem EU og resten af verden, f.eks. USA, Kina og Indien.

EU ønsker derfor at tiltrække arbejdskraft fra tredjelande (det vil sige lande udenfor EU). EU’s blå kort skal tiltrække højtuddannede og højtlønnede medarbejdere fra hele verden til EU-landene ved at lave faste rammer for indrejse til EU. Det handler blandt andet om, hvor høj en løn man skal have for at kunne sikre sig ophold i EU. Dermed ønsker man at afskaffe EU-landenes egne procedurer for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og lave ens vilkår for hele EU, da mange tredjelandsborgere alligevel nemt flytter rundt mellem EU-landene.

Danmark deltager ikke i det blå kort på grund af vores retsforbehold.

Men det er ikke kun højtkvalificeret arbejdskraft, der mangler i EU. Også visse brancher, som bruger meget ufaglært arbejdskraft har svært ved at tiltrække arbejdere, fordi mange europæere ikke ønsker at arbejde til den løn og under de vilkår, som der tilbydes indenfor branchen.

Arbejdsmand i orange vest

Danmark og udenlandsk arbejdskraft

I Danmark er beskæftigelsen siden 2013 steget med over 200.000 personer. Arbejdsløsheden er dermed faldet til 3,9 pct (det er 105.000 personer). Den meget lave ledighed betyder, at flere danske virksomheder har svært ved at finde medarbejdere. Både højtuddannet og ufaglært arbejdskraft.

Der er godt 16.000 fuldtidsbeskæftigede fra lande uden for EU (2018-tal), som er kommet til Danmark gennem erhvervsordningerne - Danmarks nationale version af EU’s blå kort. De fleste af dem kommer fra Indien, Kina eller USA.

Det Økonomiske Råd vurderer, at migranter hjælper med at skabe mere produktivitet og vækst i Danmark, men også med at forhindre, at økonomien ”overopheder.” Altså skaber en boble, som resulterer i en ny finanskrise. Det hænger blandt andet sammen med, at migranterne typisk er i Danmark, mens de er i den erhvervsaktive alder. Når de så skal pensioneres, rejser de ofte tilbage til deres hjemlande.

Det samme sker typisk, hvis økonomien i Danmark svækkes, og det derfor ikke længere er så attraktivt at arbejde og bo her. 

Ulovlig migration

Der er også immigranter, som opholder sig ulovligt i EU. Nogle illegale immigranter kaldes ”papirløse": De er kommet til EU på lovlig vis, men beslutter sig for at blive længere end f.eks. de 90 dage, som et turistvisum typisk giver tilladelse til. Dermed bliver deres ophold ulovligt. Andre har krydset grænsen til EU ulovligt og derfor opholder sig her ulovligt.

EU ønsker at begrænse antallet af illegale immigranter. 

Fælles for begge grupper af illegale immigranter er, at deres vilkår er svære, da de lever i konstant risiko for at blive opdaget af myndighederne og udvist af EU. De kan ikke arbejde (officielt) og har ikke adgang til sundhedssystemet, skole o.s.v. 
Kommer man fra meget fattige lande, kan det dog nogle gange betale sig at løbe risikoen. Med et lavt betalt ’sort’ arbejde i et EU-land, kan man stadig sende et beløb hjem til familien hver måned, som strækker langt i lande med lavt prisniveau. 

Nogle illegale migranter søger asyl, fordi de håber på at få ophold og arbejdstilladelse. De opholder sig så på et asylcenter, mens myndighederne undersøger, om de er berettiget til asyl, altså om de f.eks. er forfulgte i hjemlandet. Hvis de ikke er, udvises de.

Indvandrere i DK infografik

Senest opdateret: [20.08.2019]
Sideansvarlig: Kirstine Chege

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik