Migration mellem EU-lande

En statsborger i et EU-land (herunder Danmark) er også unionsborger. Det giver nogle rettigheder, når man gerne vil flytte til et andet EU-land. Det kaldes den 'fri bevægelighed' for personer.

Infografik EUborgere antal

Som unionsborger må man bo i et andet EU-land anden nogen form for dokumentation end pas (ID-kort) i op til 3 måneder. Man må også bo tidsubegrænset i et andet EU-land, hvis man kan forsørge sig selv. Det kræver altså en indkomst eller formue.

I EU kalder man det retten til fri bevægelighed. Formålet er at få flere europæere til at flytte rundt mellem landene. På den måde undgås store arbejdsløshedspukler i ét EU-land, mens man mangler arbejdskraft i et andet EU-land.

En unionsborger, som bor i et andet EU-land end sit eget, har en række rettigheder. Det handler bl.a. om, at man kan få sin familie med, og at man efter nogen tid får ret til sociale ydelser på mere eller mindre samme vilkår som statsborgerne i landet. Man kan også få lov at stemme til lokal- og Europa-Parlamentsvalg. Derudover er der en række specifikke bestemmelser, som gør flytningen nemmere, f.eks. at man har ret til at få sin løn og andre ydelser fra det EU-land, man bor i, udbetalt på sin bankkonto i hjemlandet eller et andet EU-land (man behøver altså ikke skifte bank).

Der var ca. 222.488 registrerede EU-borgere i Danmark pr. 4. kvartal 2018. Det svarer til omkring 3,8 pct. af Danmarks befolkning.

Schengenvisa

Schengen-samarbejdet og grænsekontrol

Schengen-samarbejdet går ud på at gøre bevægelse over grænserne lettere for borgere (især for pendlere, som arbejder over grænsen eller andre, som hyppigt krydser grænser indenfor EU) og for virksomheder, f.eks. ved transport af varer.

Schengen-samarbejdet dækker 26 lande (heraf 22 EU-lande) og er udbygget med blandt andet regler for grænsekontrol og for, hvordan grænserne skal se ud. Der er regler for, hvordan trafik over grænserne må registreres. Reelt er grænsekontrollen ved de indre grænser i EU derfor ophævet, mens grænsekontrol ved EU’s ydre grænser varetages af de lande, der har grænser til resten af verden.

Schengen-samarbejdets database (SIS) registrerer ikke kun grænsetrafik, men også:

  • Kriminelle, der er eftersøgt i andre lande og ønskes udleveret
  • Udlændinge, der er uønskede i Schengen-landene
  • Forsvundne personer
  • Vidner, der skal møde op i retten
  • Personer, som politiet ønsker at lave en ”diskret overvågning” af

På grund af flygtningekrisen i 2015-17 indførte flere lande midlertidig grænsekontrol. Det kan man gøre ifølge Schengenreglerne, når der er tale om hensyn til den interne sikkerhed i landet. Danmark, Østrig, Tyskland, Sverige og Norge indførte i 2016 midlertidig grænsekontrol. 

Hvorfor hedder det Schengen?

Schengen er navnet på den by i Luxembourg, hvor den første aftale om samarbejdet blev underskrevet i 1985. Dengang var aftalen mellem kun fem lande.

Infografik graensekontrol

Senest opdateret: [22.08.2019]
Sideansvarlig: Kirstine Chege

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik