Retsforbeholdet og aftale om folkeafstemning

Danmark deltager ikke i samarbejdet om f.eks. asyl og skilsmisse og vil også snart stå uden for politisamarbejdet.

Stemmeboks 

Danmark er ikke omfattet af EU’s regler for f.eks. asyl, skilsmisse og konkurs. Det skyldes, at Danmark ikke har ønsket at indgå i et samarbejde om politi- og retspolitik, hvis reglerne kan vedtages med flertalsafgørelser og gælder direkte for borgere og virksomheder. Danmark har kun deltaget i de dele af EU’s retspolitiske samarbejde, hvor en dansk minister kan blokere for en beslutning, og hvor Folketinget efterfølgende skal godkende regler, før de gælder for borgere og virksomheder.

Danmark har altså ikke afgivet suverænitet til EU på området for politi og retspolitik, men har alene deltaget på mellemstatsligt niveau. EU's samarbejde om politi og retspolitik er ikke længere mellemstatsligt. Landene vedtager alle nye regler på overstatsligt niveau efter samme fremgangsmåde, som når EU lovgiver om f.eks. dyretransport og bankregler.

Det betyder, at Danmark står til at falde ud af dele af det retspolitiske samarbejde, når gamle mellemstatslige regler erstattes af nye overstatslige regler.

Folkeafstemning

Et politisk flertal i Folketinget aftalte i 2014 at holde folkeafstemning om Danmarks retsforbehold. Folkeafstemningen fandt herefter sted 3. december 2015. Aftalen blev indgået mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Aftalepartierne lagde op til, at Danmark skulle benytte en mulighed for at ændre retsforbeholdet, så Danmark fremover kunne vælge fra sag til sag, om man ønskede at være omfattet af nye fælles regler. Partierne var særlig optaget af, at Danmark fortsat skal deltage i Europol, men partierne lagde også op til, at Danmark skulle deltage på andre områder. Du kan læse deres aftale i boksen nedenfor.

Folkeafstemningen blev som planlagt afholdt den 3. december 2015 og resulterede i en afvisning af tilvalgsordningen, idet 53,1% af de afgivne stemmer var imod forslaget, mens 46,9% var for. Der deltog 71,9% af de stemmeberettigede i folkeafstemningen.

Aftale om retsakter

Aftale om afstemning om retsforbeholdet


Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om, hvilke retsakter som Danmark skal deltage i efter en ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Aftalen fra nej-siden

Aftale om anbefaling af et nej 

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance
og Folkebevægelsen mod EU anbefaler alle et
nej ved folkeafstemningen. De er gået sammen
om en fælles aftale med titlen:

Åbenhed, nærhed og demokrati i EU 
- også i retspolitikken

Aftalen anbefaler brugen af parallelaftaler eller 
en begrænset anvendelse af tilvalgsordningen
(evt. en kombination) som alternativ til
ja-partiernes aftale om ændring af
retsforbeholdet til en fuld tilvalgsordning. 

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU anbefaler alle et nej til folkeafstemningen om ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.  

Politiarbejde er medlemslandenes eget ansvar. EU har et samarbejde mellem landenes politimyndigheder, Europol. Europol skal hjælpe med at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det kan være netværk af pædofile eller terrorister, narkobander, menneskesmuglere eller våbenhandlere, der opererer på tværs af grænserne i Europa.

I Europol samarbejder de nationale politimyndigheder ved at:

  • udveksle oplysninger om kriminelle
  • arbejde i fælles efterforskningshold i specifikke sager
  • udføre fælles aktioner mod organiseret, internationale kriminelle netværk
  • udarbejde analyser, undersøge mønstre og sammenhænge i kriminaliteten.

Danmark står til at falde ud af det nuværende politisamarbejde, Europol, når de nye Europolregler bliver vedtaget på overstatsligt grundlag.

Danmark har tre valgmuligheder, hvis vi fortsat ønsker at være del af Europol:

  • Danmark kan vælge helt at afskaffe retsforbeholdet og derefter deltage i hele det retspolitiske samarbejde.
  • Danmark kan vælge at ændre retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. Ændrer Danmark retsforbeholdet til en tilvalgsordning, skal vi fra sag til sag vurdere om Danmark skal være omfattet af nye fælles regler.
  • Endelig kan Danmark beholde forbeholdet og ansøge Kommissionen om at få en såkaldt parallelaftale, som sikrer, at Danmark fortsat kan være med i Europolsamarbejdet.

Danmark kan vælge at deltage i nye fælles retspolitiske love fra EU, hvis vi har ændret retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. Ordningen vil fungere således.

Med en tilvalgsordning kan Danmark tilslutte sig  på to forskellige måder:

  • Danmark kan tilslutte sig, når et forslag er fremsat.  Så deltager Danmark i de politiske forhandlinger og vedtagelsen i Ministerrådet, og så er Danmark bundet af de regler, der bliver vedtaget.
  • Danmark kan vente med at tage stilling, til Kommissionens forslag er endeligt vedtaget, og først derefter afgøre, om forslaget skal gælde i Danmark. Venter vi med at tage stilling, kan vi ikke undervejs deltage i selve vedtagelsen i Ministerrådet.

Et tilvalg er bindende, så Danmark kan ikke bagefter fortryde en EU-lovgivning, som et flertal i Folketinget har tilsluttet sig.

Derimod er Danmark ikke bundet af fremtidige ændringer af den EU-lovgivning, som vi er med i på dette område. Ændringer skal Folketinget på ny tage stilling til

 

Danmark kan vælge at beholde retsforbeholdet, og hvis vi ønsker at være del af europolsamarbejdet, kan vi ansøge Kommissionen om at få en såkaldt parallelaftale. En parallelaftale kan give Danmark mulighed for at deltage i det overstatslige samarbejde via en mellemstatslig aftale.
Danmark kan ikke være sikker på at få en parallelaftale. Kommissionen ønsker kun at anvende parallelaftaler i undtagelsestilfælde som en overgangsordning. Og i to ud af seks sager har Kommissionen afvist, at Danmark kunne få en parallelaftale. I de sager vurderede Kommissionen, at det ikke i tilstrækkeligt omfang var i EU og EU-borgernes interesse.

Ændrer Danmark retsforbeholdet til en tilvalgsordning, vil det betyde, at:

  1. Danmark skal udpege de eksisterende EU-regler, som Danmark ønsker at deltage i.
  2. Danmark skal fremover løbende vælge de nye regler, vi ønsker at deltage i.

Den eksisterende retspolitik, som EU allerede har vedtaget

Der er i EU en række regelsæt om rets- og udlændingepolitik, som Danmark ikke deltager i pga. retsforbeholdet. Danmark skal tage stilling til, hvilke af de regler der i givet fald skal gælde her i landet. Du kan se en liste over de pågældende regler her.

Sådan afgør Danmark, hvilke eksisterende regler vi deltager i

Et almindeligt flertal i Folketinget skal tage stilling, hvilke eksisterende retsakter, Danmark skal tilslsutte sig.

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om at ændre retsforbeholdet. I aftalen gør de rede for, hvilke af de eksisterende regelsæt, de ønsker, at Danmark skal deltage i, hvis retsforbeholdet ændres. De gør også rede for, hvilke dele de ikke mener Danmark skal deltage , heriblandt de dele af samarbejdet på indvandring og asylområdet, som Danmark i dag står uden for. Du kan se en liste over de forskellige retsakter nedenfor.  

Sådan afgør Danmark fremover, hvilke nye regler vi deltager i

Aftalepartierne, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har aftalt, hvordan de i fremtiden vil bruge tilvalgsordningen. 

  • Alle fem partier skal være enige, før Danmark i fremtiden kan vælge at tilslutte sig fælles regler om asyl.
  • Blandt de regler, som ikke omhandler asyl og indvandring, kan Folketinget med et almindeligt frit vælge, om Danmark skal tilslutte sig.

Aftalepartierne ønsker at tilvælge en række direktiver og forordninger, hvis retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning.  

Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge

Område Direktiv/forordning
Strafferetlige og politimæssige samarbejde

Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

COD (2010) 0817

Notat om tilvalg af direktivet om den europæiske efterforskningskendelse

 

Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den
civilretlige beskyttelsesordre

COD (2010) 0802

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre

 

Menneskehandelsdirektivet

KOM (2010) 0095

Notat om tilvalg af menneskehandelsdirektivet

 

Direktivet om seksuelt misbrug af børn

KOM (2010) 0094

Notat om tilvalg af direktivet om seksuelt misbrug af børn

 

Cybercrimedirektivet

KOM (2010) 0517

Notat om tilvalg af cybercrime-direktivet

 

Direktivet om markedsmisbrug

KOM (2011) 0654

Notat om tilvalg af markedsmisbrugsdirektivet

 

Direktivet om falskmøntneri

KOM (2013) 0042

Notat om tilvalg af direktivet om falskmøntneri

Civil-, handels- og familieretlige samarbejde

Konkursforordningen

Europaudvalget 1998-99, Alm. del - bilag 919

Notat om tilvalg af konkursforordningen

 

Bevisoptagelsesforordningen

Europaudvalget 2000-01, Alm. del bilag 250

Notat om tilvalg af bevisoptagelsesforordningen

 

Betalingspåkravsforordningen

KOM (2004) 0173

Notat om tilvalg af betalingspåkravsprocedureforordningen

 

Småkravsforordningen

KOM (2005) 0087

Notat om tilvalg af småkravsprocedureforordningen

 

Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav

KOM (2002) 0159

Notat om tilvalg af forordningen om et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument

 

Mæglingsdirektivet

KOM (2004) 0718

Notat om tilvalg af mæglingsdirektivet

 

Rom I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt

KOM (2005) 0650

Notat om tilvalg af Rom I-forordningen

 

Rom II-forordningen om lovvalg uden for kontrakt

KOM (2003) 0427

Notat om tilvalg af Rom II-forordningen

 

Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler

KOM (2008) 0893

Notat om tilvalg af af forordningen om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse af visse aftaler mellem medlemsstater og tredjelande vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontraktforhold

 

Arveretsforordningen

KOM (2009) 0154

Notat om tilvalg af arveretsforordningen

 

Bruxelles IIa-forordningen

KOM (2002) 0222

Notat om tilvalg af Bruxelles IIa-forordningen

 

Underholdspligtsforordningen

KOM (2005) 0649

Notat om tilvalg af underholdspligtsforordningen

 

Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler

KOM (2008) 0894

Notat om tilvalg af forordningen om bilaterale familieretlige aftaler

Kontosikringsforordningen

KOM (2011) 0445

Notat om tilvalg af forordningen om kontosikringskendelsen


Aftalepartierne har udpeget de direktiver og forordninger, som de ikke ønsker Danmark skal tilvælge. Her følger en oversigt over de pågældende regelsæt, med partiernes præsentation af de enkelte regler. Du finder et link til partiernes argumenter under skemaet:

Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge

Område Direktiv/forordning Beskrivelse
Civil-, handels- og familieretlige samarbejde
Rom III-forordningen Forordningen harmoniserer medlemsstaternes regler om lovvalg i sager vedrørende skilsmisse og separation. Det bemærkes, at forordningen er vedtaget efter reglerne om forstærket samarbejde, og derfor ikke gælder for alle medlemsstater.
Retshjælpsdirektivet Direktivet fastsætter fælles minimumsstandarder for ydelse af retshjælp til fysiske personer i grænseoverskridende tvister på det civilretlige område. Direktivet indeholder desuden bestemmelser om myndighedernes behandling af retshjælpsansøgninger og om formidling af ansøgninger om retshjælp mellem myndigheder i forskellige medlemsstater.
Strafferetlige og politimæssige samarbejde
Direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand i straffesager
Direktivet indeholder minimumsregler om retten til vederlagsfri tolke- og oversætterbistand i straffesager og i sager vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre samt bestemmelser om tolkningens kvalitet.
   Offerdirektivet
 Direktivet har til formål at sætte rammer for myndigheders behandling af ofre for kriminalitet og sikre, at ofret får passende information, støtte og beskyttelse og kan deltage i straffesagen. Direktivet indeholder bl.a. minimumsregler om information og støtte til ofre, om ofres rettigheder i forbindelse med anmeldelse, om ofres ret til at få information om sagen og om ofres ret til at deltage i straffesager, herunder om ret til at blive hørt under straffesagen og fremlægge beviser.
Direktivet om ret til information i straffesager Direktivet indeholder minimumsregler om bl.a. ret til generel mundtlig information om rettigheder inden for strafferetsplejen, ret til skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse og ret til information om adgang til aktindsigt.
Direktivet om ret til advokatbistand Direktivet indeholder minimumsregler om, hvornår mistænkte og tiltalte i straffesager har ret til en advokat, og hvad retten til advokatbistand indebærer.

Konfiskationsdirektivet Direktivet indeholder minimumsregler om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra visse former for grovere kriminalitet.
Flerårige finansielle rammeprogrammer
Forordningen om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til
politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring
som en del af Fonden for Intern Sikkerhed
Instrumentet stiller midler til rådighed for medlemsstaterne med henblik på gennemførelse af nationale flerårige programmer inden for politisamarbejde, kriminalitetsforebyggelse og retligt samarbejde i straffesager.
Forordningen om oprettelse af et program for retlige anliggender for perioden
2014 til 2020
Programmet støtter f.eks. uddannelse af dommere og anklagere, retligt samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af narkotikakriminalitet og beskyttelse af ofre for kriminalitet. Programmet kan også støtte initiativer, som skal sikre en effektiv anvendelse af EU-regler i medlemsstaterne eller udbrede viden om medlemsstaternes civil- og strafferet.
Forordningen om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og
Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde,
forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring
Forordningen indeholder bl.a. regler om støtteberettigelse, kontrol, finansiel styring, regnskab og evaluering i forbindelse med forvaltningen af fondene på området for retlige og indre anliggender.

Kilde: Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender

I 1992 var EU’s medlemslande blevet enige om et nyt grundlag for deres videre samarbejde. En ny traktat blev underskrevet i den Hollandske by Maastricht og skulle efterfølgende godkendes i de enkelte medlemslande. Maastrichttraktaten lagde op til, at landene skulle overdrage suverænitet på en række forskellige områder – bl.a. også for dele af retspolitikken.

Nej til Maastrichttraktaten 

I Danmark afviste et flertal af vælgerne (50,7 %) at godkende den nye traktat. Efter folkeafstemningen gik en gruppe partier sammen om en aftale, de døbte det nationale kompromis. SF og Kristeligt Folkeparti havde anbefalet et nej, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, De radikale og CD havde anbefalet et ja til Maastrichttraktaten. Kompromisset var, at de sammen skulle arbejde for at Danmark godkendte Maastrichttraktaten, men at Danmark fortsat skulle stå uden for de fire områder: forsvar, fælles mønt, den overstatslige retspolitik, og at unionsborgerskabet ikke skulle erstatte det nationale statsborgerskab.

Ja til Maastrichttraktaten med forbehold

Kompromisset blev forhandlet på plads med de andre lande i den skotske by Edinburgh som en aftale ved siden af Maastrichttraktaten – den såkaldte Edingburghafgørelse. I maj 1993 blev der på ny afholdt folkeafstemning. Et flertal af vælgerne (56,7 %) stemte ja til, at Danmark skulle godkende Maastrichttraktaten sammen med de fire forbehold i Edinburghafgørelsen.

Regeringen fremsatte den 8. oktober 2015 det lovforslag, som danskerne skal stemmes ja eller nej til ved folkeafstemningen den 3. december 2015. Det har titlen "Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning".   

Behandling i folketingssalen 

Før lovforslaget sættes til folkeafstemning skal det dog først vedtages i Folketinget, hvor det skal igennem de tre obligatoriske behandlinger:
1.Førstebehandlingen vil ske den 20. oktober.
2.Andenbehandlingen vil ske den 10. november.
3.Tredjebehandlingen vil ske den 12. november.

Mellem første- og andenbehandlingen vil Folketingets Europaudvalg udarbejde en betænkning , som vil ligge klar inden lovforslaget forventes vedtaget ved tredjebehandlingen den 12. november. I betænkningen vil stå de politiske partiers bemærkninger til lovforslaget, evt. ændringsforslag og andre bilag, som udvalget finder relevant for behandlingen af lovforslaget.

Ændringen af retsforbeholdet til en tilvalgsordning er ensbetydende med overdragelse af dansk selvbestemmelse (suverænitet) til EU. Lovforslaget kan derfor ikke vedtages med et normalt flertal i Folketinget, men kræver derimod ifølge grundlovens §20 et flertal på 5/6 af medlemmerne. Lovforslaget kan dog i første omgang godt vedtages med et simpelt flertal, men forslaget skal efterfølgende sættes til folkeafstemning efter reglerne i grundlovens §42.

Statsministeren skal efter vedtagelse af lovforslaget i Folketinget formelt bekendtgøre, at der skal afholdes folkeafstemning om forslaget. Folkeafstemningen skal afholdes tidligst 12 og senest 18 hverdage efter statsministerens bekendtgørelse. Det er dog som bekendt allerede besluttet, at folkeafstemningen skal afholdes torsdag den 3. december 2015.

I forbindelse med lovforslaget stillede Alternativet den 7. oktober 2015 et beslutningsforslag med titlen ”Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning vedrørende dansk deltagelse i EU-samarbejdet om asyl og indvandring”. Beslutningsforslaget lægger op til, at folkeafstemningen den 3. december 2015 ikke kun skal indeholde en afstemning om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, men også indeholde en afstemning om, at Danmark skal tilslutte sig EU’s asyl- og indvandringspolitik. 

Aftalepartierne (Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti) har i den politiske aftale ”Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender” fastlagt, hvilke retsakter Danmark agter at tilslutte sig, hvis folkeafstemningen resulterer i et ja. I denne aftale er retsakterne vedrørende EU’s asyl- og indvandringspolitik ikke med, og Danmark vil derfor stå udenfor det europæiske samarbejde på dette område på trods af en omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.