EU-ret i Danmark

Danmark skal følge EU’s fælles love. Sådan er de grundlæggende spilleregler i EU, og det er fundamentet for, at EU kan fungere, som det gør i dag.  

Underskriftsceremoni den 13. december 2007 i Lissabon. Kilde: Europa-Kommissionen.
Større

 

Ved konflikt mellem EU’s regler og nationale regler, er det EU-reglerne, der gælder. Det betyder, at hvis der er konflikt mellem reglerne, så skal nationale myndigheder og andre følge EU's’ regler, og det kaldes, at EU-ret har forrang. Det står ikke direkte i EU’s traktater, men EU-Domstolen har slået fast, at sådan må det nødvendigvis være, for at fællesskabets regler skal virke ensartet og effektivt i hvert enkelt medlemsland. Sådan har forholdet mellem EU-ret og national ret været, fra før Danmark blev medlem af EU den 1. januar 1973.

På det principielle plan er der uenighed om EU-rettens forrang. Landene skal følge EU’s fælles regler, og det gør Danmark også, men uenigheden går på, hvor langt Danmark er forpligtet til at følge de fælles regler. Denne problematik kan ses fra to sider:

  • Fra en dansk synsvinkel står EU’s regler ikke over grundloven.
  • Set fra EU-rettens synsvinkel er alle nationale regler underordnede de fælles EU-regler, uanset om den nationale regel er en almindelig lov eller en grundlov.
 

EU kan og må kun det, som medlemslandene er blevet enige om at indskrive i EU’s traktater. Man siger, at EU hviler på tildelte kompetencer, og EU kan altså ikke vedtage regler, som rækker udover de fastlagte kompetencer. Inden for EU’s enkelte kompetenceområder har medlemslandene overdraget deres selvbestemmelsesret eller suverænitet. Set fra EU-retten er det ikke EU’s eller landenes fælles problem, hvis et enkelt land har givet kompetence til EU, som efterfølgende viser sig at være i konflikt med landets grundlov. EU-retten siger altså, at myndighederne i de enkelte lande altid skal følge EU’s regler, hvis der opstår en uoverensstemmelse med nationale regler.

Danmark har overladt en del af den danske lovgivningsmagt til EU. Danske myndigheder skal derfor følge en EU-lov, også hvis den er i konflikt med en dansk lov. Der er dog to principielle undtagelser:

Første undtagelse: EU-regler i konflikt med grundlovsrettighederne

Grundloven fastsætter statens magt i Danmark. Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt skal holde sig inden for grundlovens rammer. Det vil sige, at grundloven på forskellig vis beskytter os som borgere mod statsmagten. Staten kan derfor ikke give EU lov til at gøre noget mod os, som staten ikke selv må. Derfor vil man fra en dansk synsvinkel ikke anerkende, at danske myndigheder skal følge EU-retten, hvis den er i konflikt med grundloven. Se eksempel nedenunder om et ændringsforslag til EU's teleregler.

Anden undtagelse: Anerkendt konflikt med EU-regler

Et flertal blandt Folketingets medlemmer kan vedtage en lov, som ændrer regler på et område, hvor EU har lovgivet. Som udgangspunkt vil danske dommere formode, at Folketinget ikke ønsker at bryde EU’s regler, hvis det viser sig, at en dansk lov er i strid med en EU regel. I en eventuel retssag skal en dansk dommer derfor underkende den danske lov. Hvis det derimod tydeligt fremgår, at Folketinget ønsker at bryde en EU-regel, så skal dommeren følge den danske lov. Når et brud med EU-lovgivning fremgår tydeligt af den danske lov, kaldes det, at der er en anerkendt konflikt. Til dato har Folketinget ikke vedtaget en lov, med det formål at tilsidesætte EU’s regler. Det er en lignende undtagelse, når Folketinget ifølge dansk statsret kan tage suverænitet tilbage fra EU, mens dette ifølge EU-retten er ulovligt og strider med det danske EU-medlemskab.

EU-Domstolen i Luxembourg

Hvad sker hvis et land nægter at følge EU's fælles regler?

EU's medlemslande er forpligtet til at følge EU's regler, og hvis et land ikke gør det, kan det blive dømt ved EU-Domstolen for at bryde traktaten. Et land kan idømmes bøde, hvis det vedvarende tilsidesætter de samme regler. På den måde sikrer EU, at et land ikke kan ignorere domme fra EU-Domstolen.

Indtil 2005 var kun tre lande idømt bøder af Domstolen: Grækenland for ikke at rette op på dårlig affaldshåndtering, Spanien for ikke at rense sundhedsskadeligt badevand, og Frankrig for ikke at retsforfølge fiskere, som solgte ulovligt små fisk. Siden er der kommet flere sager til, hvor lande er idømt bøder for hver dag, der er gået, indtil EU's regler er ordentligt gennemført. EU accepterer altså ikke traktatbrud, og et land, der alligevel bryder fælles regler, vil opleve et stigende pres, indtil reglerne anerkendes og overholdes.

Her er et eksempel, hvor Danmark blev dømt for ikke at følge EU's fælles regler.

Sagen handler om en dom fra 2014, hvor Domstolen konkluderede, at Danmark overtrådte EU's såkaldte vandrammedirektiv. Direktivets formål er at beskytte vand i vandløb, søer, ved kyster og i undergrunden. Direktivet pålægger bl.a. medlemslandene at undersøge den økologiske tilstand for landenes vandområder og samle oplysningerne i vandområdeplaner. Planerne skal indeholde beskrivelser af trusler og initiativer og på den måde hjælpe med at beskytte vandmiljøet. Direktivet er vedtaget i 2000, og vandområdeplanerne skulle være færdige og sendt til Kommissionen seneste ni år efter. Danmark blev dømt for at overtræde direktivets bestemmelser om at udarbejde vandrammeplaner.

 
Her er et eksempel på regler, som ikke ville gælde i Danmark, hvis de var blevet vedtaget i EU.

Downloader du ulovligt materiale tre gange, så skal du udelukkes fra internettet. Sådan var det barske budskab undervejs i forhandlingerne om nye overordnede regler for udbydere af internettjenester, der også kaldes EU’s telekompakke. Særligt fra fransk side blev der presset på for at ændre EU’s regler, så internetudbydere skulle afskære borgeres adgang til internettet, hvis der tre gange blev downloadet ulovligt materiale. Man ville sikre en simpel måde at beskytte rettigheder til musik, film og andet.
Forslaget vakte mange protester, bl.a. i Folketingets Europaudvalg. Den daværende danske videnskabsminister, som forhandlede på Danmarks vegne i Ministerrådet, forsikrede Europaudvalget at uanset udfaldet af forhandlingerne, så ville den slags regler ikke gælde for Danmark, fordi det ville være i strid med grundloven. Ifølge ministeren kan man som borgere i Danmark ikke fratages adgang til internettet uden, at ens sag har været prøvet ved en domstol. Telekompakken blev vedtaget i 2009, men der er ingen krav om, at din internetforbindelse skal lukkes, selv om der downloades ulovligt materiale.

 

 

Her er et eksempel på forslag, som var i strid med grundlovens forbud mod censur.

Kommissionen foreslog i 2009 nye regler for, hvordan virksomheder må reklamere for receptpligtig medicin. Forslaget ville forbyde virksomheder at udsende reklame/informationer om lægemidler, før reklamen er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Det danske justitsministerium vurderede, at forslaget ville stride mod grundlovens § 77, som forbyder censur. Reglerne ville altså ikke gælde i Danmark, hvis de blev vedtaget. Kommissionen trak forslaget tilbage i maj 2014.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [22.11.2017]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik