EU-ret i Danmark

EU-lov har forrang, hvis der er konflikt mellem den og dansk lov. Der er dog ikke altid enighed om, hvornår EU’s lovgivning står over den danske. 

Underskriftsceremoni den 13. december 2007 i Lissabon. Kilde: Europa-Kommissionen.
Større

 

Som medlem af EU skal Danmark følge EU’s love. Skulle der opstå konflikt mellem EU’s lovgivning og den danske lovgivning, står EU-loven over den danske. EU’s lovgivning har nemlig forrang i medlemslandene. Det har EU-Domstolen besluttet.

EU må kun lovgive på de politiske områder, som medlemslandene er blevet enige om. Det står skrevet i EU-traktaten. Når Danmark overdrager noget af sin selvbestemmelsesret på et politisk område til EU, hedder det suverænitetsafgivelse. Danmark har flere gange afgivet suverænitet til EU, der bl.a. betyder, at en lov kan gælde i Danmark, så snart den er vedtaget i EU. Læs mere om EU’s forskellige typer af love. Danmark fastholder sin suverænitet på de områder, der er omfattet af forbeholdene.

Selv om EU har forrang, er der ikke altid enighed om, hvor langt Danmark er forpligtet til at følge EU’s regler. Ifølge grundloven kan staten ikke give EU ret til at indføre love på områder, hvor staten ikke selv må. Højesteret i Danmark har slået fast, at danske myndigheder ikke skal følge EU-retten, hvis den er i konflikt med grundloven. EU-Domstolen har dog på den anden side fastslået, at medlemslandenes nationale regler må stå under de fælles EU-regler, uanset om det er grundlov eller ej.

Desuden kan Danmark ifølge dansk statsret tage suverænitet tilbage fra EU, mens det ifølge EU-retten er ulovligt.

EU-Domstolen i Luxembourg


Hvad sker der hvis et land nægter at følge EU's fælles regler?

EU's medlemslande kan det blive idømt bøder ved EU-Domstolen, hvis landet ikke følger EU’s regler. På den måde sikrer EU, at et land ikke kan ignorere domme fra EU-Domstolen.

EU accepterer ikke traktatbrud. Indtil 2005 var dog kun 3 lande
blevet idømt bøder af EU-Domstolen: Grækenland, for ikke at rette op på dårlig
affaldshåndtering; Spanien, for ikke at rense sundhedsskadeligt badevand; og
Frankrig, for ikke at retsforfølge fiskere, som solgte fisk, der ifølge loven
var for små. Siden er der kommet flere sager til, hvor lande er idømt bøder
for hver dag, der er gået, indtil EU's regler er korrekt indført i landet.

Her er et eksempel, hvor Danmark blev dømt for ikke at følge EU's fælles regler.

I 2014 konkluderede EU-Domstolen, at Danmark overtrådte EU's såkaldte vandrammedirektiv. Direktivet pålægger bl.a. medlemslandene at undersøge den økologiske tilstand for landenes vandområder og at samle oplysningerne i vandområdeplaner. Planerne skal indeholde beskrivelser af trusler og initiativer og på den måde hjælpe med at beskytte vandmiljøet. Direktivet blev vedtaget i 2000, og vandområdeplanerne skulle være færdige og sendt til Kommissionen senest 9 år efter. Danmark blev dømt for ikke at offentliggøre de endelige vandområdeplaner og sende dem til Kommissionen inden for tidsfristen.

Dyk ned i sagen om vandrammedirektivet.

 

Her er et eksempel på et forslag fra EU, som var i strid med grundlovens forbud mod censur.

I 2009 foreslog Kommissionen et forbud for virksomheder mod at udsende reklamer om receptpligtige lægemidler, før de var godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Det danske justitsministerium vurderede, at forslaget ville stride mod grundlovens § 77, som forbyder censur. Reglerne ville altså ikke gælde i Danmark, hvis de blev vedtaget. Kommissionen trak forslaget tilbage i maj 2014.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [16.01.2019]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik