Den danske regering

Regeringen varetager Danmarks interesser i EU ved forhandlingerne i Ministerrådet, men
også i sager ved EU-Domstolen.

Større

Regeringen og Ministerrådet 

De danske ministre rejser ofte til Bruxelles for at forhandle og vedtage EU’s love i Ministerrådet. Det skifter fra sag til sag, hvilken minister der forhandler på vegne af Danmark.

EU’s Ministerråd er opdelt i forskellige områder. Hvis ministrene skal vedtage fælles miljøregler, deltager den danske miljøminister. Handler forhandlingerne om fiskekvoter, er den danske fiskeriminister med.  

Embedsmænd forbereder EU-lovforslag 

Før et EU-lovforslag bliver behandlet af ministrene i Ministerrådet, bliver det forberedt og forhandlet i arbejdsgrupper. Således kan ministrene på møderne i Ministerrådet hurtigt vedtage det, der er enighed om, og bagefter koncentrere sig om de svære spørgsmål, hvor kompromisser endnu ikke er på plads.

Der er mere end 150 arbejdsgrupper under Ministerrådet, der består af embedsmænd fra EU-landene. Danmark er repræsenteret i arbejdsgrupperne af embedsmænd fra de danske ministerier. 

Større lande har mere magt i Ministerrådet

Jo større befolkning et land har, des mere magt har det i Ministerrådet.

F.eks. er den tyske befolkning 15 gange større end den danske og 200 gange større end den maltesiske. Det vil sige, at Tyskland har mere magt i Ministerrådet end de to mindre lande. Faktisk har Tyskland overordnet set mest magt, da den tyske befolkning er størst.

Størrelse er en fordel ved afstemninger i Ministerrådet. I princippet kan de 15 største lande (55 %) vinde en afstemning, selv om de 12 mindste er imod. 92 % af EU’s borgere bor i disse 15 lande, og tilsammen opfylder landene de nødvendige krav til, at en EU-lov kan vedtages i Ministerrådet. Man taler her om simpelt og kvalificeret flertal.

Europakort

Man kan vinde en afstemning i Ministerrådet, når der er et:

    • simpelt flertal (15 EU-lande stemmer for)
    • kvalificeret flertal (55 % af EU’s lande, der repræsenterer mindst 65% af EU’s befolkning, stemmer for)

Ministerrådet stemmer sjældent for at afgøre en politisk kamp. Afstemningerne tjener mere som en formel afslutning på forhandlingerne, hvor et par lande markerer, hvis de er utilfredse med resultatet.

Regeringen og EU-Domstolen

Dansk lovgivning bliver ændret med de regler, landene i fællesskab vedtager i EU. Fra tid til anden opstår der tvivl, om den præcise betydning af de samme love. I de situationer er det overladt til EU’s domstol at afgøre, hvordan lovene skal fortolkes.

Regeringen fører sager ved EU-Domstolen på vegne af Danmark 

Det gælder særlig i de tilfælde, hvor Kommissionen har lagt sag an mod Danmark for at overtræde EU’s fælles regler – en såkaldt traktatbrudssag.

Et eksempel er Danmarks tidligere forbud mod salg af øl og sodavand på dåse, hvilket ifølge Domstolen var imod den frie konkurrence i EU. Her forsøgte den danske regering i flere år at overbevise Domstolen om, at det danske forbud skyldtes et fornuftigt og i øvrigt lovligt miljøhensyn.. Sagen endte som bekendt med, at det blev tilladt at sælge dåsesodavand og dåseøl i Danmark.

Regeringen følger andre EU-landes sager 

Den danske regering kan have interesser i at følge andre medlemsstaters sager, fordi Domstolens fortolkning af en EU-regel automatisk får betydning for, hvordan reglen skal anvendes i Danmark.

Et eksempel er den såkaldte Metock-sag. Sagen drejede sig om de irske myndigheders udvisning af 4 afrikanere, som under deres ophold i Irland var blevet gift med EU-borgere. De irske myndigheder begrundende udvisningerne med, at nogle af disse personer ikke havde haft et forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat, inden ægteskabet blev indgået. EU-Domstolen afviste dog dette argument og fastslog, at en EU-borger har ret til at få sin ægtefælle med hjem fra et andet EU-land, uanset om ægtefællen har haft lovligt ophold i det pågældende EU-land.

Dommen gav anledning til stor debat i Danmark, da mange anså dommen som et indgreb i medlemsstaternes ret til at fastlægge deres egen udlændingepolitik.

Regeringen er forpligtet til at orientere Folketinget om sager ved EU-Domstolen, som har en særlig interesse for Danmark. Det sker med notater, som sendes til Folketingets Europaudvalg.
Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [11.10.2018]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik