Folkeafstemninger om EU

Danmark har tradition for at holde folkeafstemninger om EU for at sikre, at der er folkelig opbakning til vigtige beslutninger.

To mennesker er ved at stemme.
Større

 

Ja eller nej til Danmarks medlemskab af EF? Til Maastricht-traktaten, Amsterdam-traktaten eller Euroen? Danskerne er flittigt blevet spurgt ved folkeafstemninger om Danmark og EU.
De danske regler om folkeafstemninger er fastlagt i grundloven. Reglerne er til for, at det ikke skal være for let at afgive suverænitet til en international myndighed som EU. At afgive suverænitet betyder, at Danmark afgiver selvbestemmelse i forhold til f.eks. love om landbrug, således at EU kan lave love om landbrug, der gælder i Danmark. Reglerne fastsætter, at hvis et flertal på 5/6 i Folketinget ikke stemmer for suverænitetsafgivelse, skal det sendes til folkeafstemning.

Danmarks statsminister og udenrigsminister har flere gange underskrevet traktater, som ændrer EU-samarbejdet. Nye traktater gælder først, når de efterfølgende er godkendt i alle medlemslandene – man taler om, at en traktat skal ratificeres. Folkeafstemningerne er en del af ratificeringen af EU-traktater i Danmark. 

Folkeafstemningernes nødvendighed

I Danmark følger vi grundlovens § 20, stk. 2, når vi ratificerer traktater, som afgiver suverænitet. For at overlade magt til f.eks. EU skal Folketinget vedtage en lov, hvor mindst 5/6 (150) af folketingsmedlemmerne stemmer for lovforslaget. Det vil sige, selv om at et flertal i Folketinget er enige om at godkende en ny traktat og overføre suverænitet, så skal de samle et meget bredt flertal før, at beslutningen er gyldig. Hvis Folketinget ikke udviser den tilstrækkelige opbakning, skal spørgsmålet til folkeafstemning, som vi har set det flere gange i forbindelse med EU-spørgsmål. Ved sådanne folkeafstemninger har et flertal i vælgerbefolkningen i princippet mulighed for at ændre en beslutning, som et flertal i Folketinget har truffet.  I forhold til folkeafstemninger har de danske forbehold imidlertid særstatus, da det er besluttet i Folketinget, at en ændring af forbeholdene skal til folkeafstemning. Derudover har Danmark også tradition for at afholde folkeafstemninger om suverænitetsafgivelse til EU, selvom der er 5/6 flertal i Folketinget, hvilket var tilfældet med Edinburgh-afgørelsen.

Nej-sidens størrelse

I forbindelse med en folkeafstemning er der en yderligere detalje. Folketingets beslutning kan ikke omgøres af et lille nej i vælgerbefolkningen. Et eksempel er folkeafstemningen om patentdomstolen i 2014. Et flertal i Folketinget havde godkendt, at Danmark blev del af den fælles domstol, men fordi der ikke var 5/6 af folketingsmedlemmerne, som stemte ja, var beslutningen ikke gyldig. Folketinget valgte derfor at afholde en folkeafstemning. hvor et flertal af vælgerne stemte ja og bakkede op om Folketingets beslutning. Havde et flertal af vælgerne stemt nej, ville Danmark ikke kunne godkende Domstolen. Størrelsen på nej-siden betyder dog noget i folkeafstemninger, da et nej kun gælder, hvis minimum 30% af vælgerbefolkningen stemmer nej. Folkeafstemninger kan altså først omgøre en folketingsbeslutning om at afgive suverænitet, hvis til strækkeligt mange stemmer. 

Grundloven og suverænitetsafgivelse

 § 20, stk. 2 Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindleige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.

2015: Ændring af retsforbeholdet

Afstemning om hvorvidt Danmark skulle ændre det danske forbehold over for EU's overstatslige retspolitik, hvor et af de store debatemner ved denne folkeafstemning var deltagelsen i Europol. Et flertal af danskerne stemte nej.

 

2014: Godkendelse af dansk deltagelse i Den Fælles Patentdomstol

Afstemningen om hvorvidt Danmark skulle i den Fælles Europæiske Patentdomstol. Beslutningen forudsatte, at Danmark overførte en del af sin suverænitet. Et flertal af vælgerne stemte ja.

 

2000: Ophævelse af euroforbeholdet

Afstemningen handlede om, hvorvidt Danmark skulle deltage i den fælles valuta og dermed ophæve euroforbeholdet. Et flertal af danskerne stemte nej.

 

1998: Godkendelse af Amsterdamtraktaten

Hovedformålet med traktaten var at gøre EU klar til at optage nye medlemslande. Derudover blev områder som grænsekontrol, indvandring og asyl, der hidtil havde hørt under det mellemstatslige EU-samarbejde, flyttet til det overstatslige samarbejde. I det overstatslige samarbejde kan EU vedtage regler, som gælder direkte for borgere og virksomheder i medlemslandene. Dele af Schengen-samarbejdet, som tidligere havde været et mellemstatsligt samarbejde uden for EU, blev også en del af det overstatslige samarbejde i EU. Et flertal af vælgerne stemte ja.

 

1993: Godkendelse af Edinburgh-afgørelsen og herunder Maastrichttraktaten

Efter det danske nej til Maastrichttraktaten måtte der gøres noget for Danmarks deltagelse i EU-samarbejdet. Den danske regering og Folketingets partier forhandlede sig derfor frem til fire områder, hvor Danmark skulle undtages fra EU-samarbejdet. De fire områder er også kendt som de danske forbehold. Disse forbehold blev godkendt af EU-landene i Edinburgh i december 1992, og folkeafstemningen om Edinburgh-afgørelsen var en godkendelse af Maastrichttraktaten inklusiv de fire forbehold. Et flertal af vælgerne stemte ja, og Danmarks videre deltagelse i EU-samarbejdet blev mulig.

 

1992: Godkendelse af Maastrichttraktaten

Traktaten markerede en ny epoke i det europæiske samarbejde, fordi den oprettede en europæisk union. Traktaten udvidede EF-samarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension og en styrkelse af miljøbestemmelserne. Desuden introducerede traktaten en række nyskabelser som unionsborgerskab, ombudsmandsinstitutionen og nærhedsprincippet. Et flertal af vælgerne stemte nej, hvilket forsinkede EU’s arbejde, da alle lande skulle godkende traktaten.

 

1986: Godkendelse af Den Europæiske Fælles Akt

Hovedformålet var at etablere et indre marked. Det indre marked skulle gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig, og det skulle bl.a. ske ved at afskaffe et stort antal såkaldte tekniske handelshindringer inden den 1. januar 1993. Denne traktat kaldes også EF-pakken, og et flertal af vælgerne stemte ja til den.

 

1972: Danmarks EF-medlemskab

Denne folkeafstemning skulle afgøre, hvorvidt Danmark kunne deltage i EF, og der var mange kampagner i gang fra både ja- og nej-siden op til afstemningen. Et flertal af danskerne stemte ja til Danmarks optagelse i EF, og derfor blev Danmark medlem af EF den 1. januar 1973.

 

EU's traktater
Suverænitetsoverdragelse (§ 20) 5/6 flertal i Folketinget Folkeafstemning Godkendt
1972: Danmarks tiltrædelse af EF V V V
1986: EF-pakken – (vejledende folkeafstemning) - V V
1992: Maastrichttraktaten V V
1993: Maastrichttraktaten og Edinburgh-afgørelsen
(folkeafstemning efter særlig procedure)
V V V V
1998: Amsterdamtraktaten V V V
2000: Euroen* V V
2001: Nicetraktaten - V
2008: Lissabontraktaten
-

* Der skal afholdes folkeafstemning for at afskaffe de danske forbehold.

 

Udvalgte øvrige aftaler
Suverænitetsoverdragelse (§ 20) 5/6 flertal i Folketinget Folkeafstemning
Godkendt
1989: Den Europæiske Patentkonvention
V V V
1992: Aftale om EF-patenter m.v.
V V V
1997: Eurocontrolkonventionen
V V V
2014: Patentdomstolen V V V
2015: Ændring af retsforbeholdet V V

  

 

Senest opdateret: [22.11.2017]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik