EU og USA står tilsammen for næsten 50 pct. af verdens BNP og 30 pct. af verdenshandelen. Kan man fremme handel mellem de to store økonomier, vil potentialet være stort, mener mange. Siden sommeren 2013 har EU og USA forhandlet om en handels- og investeringsaftale, der kaldes TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership). Målet er ikke at skabe et indre transatlantisk marked, men derimod at fjerne handelshindringer, så det bliver lettere at købe og sælge varer og tjenesteydelser mellem EU og USA. Desuden skal det blive lettere for virksomhederne at investere på tværs af Atlanten.
Der er tre hovedelementer i forhandlingerne:
- Bedre adgang til hinandens markeder: For handel med varer drejer det sig om oprindelsesregler, antidumping reduktion af told. Der er allerede meget lave toldsatser på handel med de fleste varer mellem EU og USA, men tolden er fortsat høj på enkelte landbrugsvarer, tøj og tekstiler, stål og lastbiler. Desuden handler aftalen om tjenesteydelser, offentlige udbud og indkøb samt beskyttelse af investorer med henblik på at fremme investeringer.
- Samarbejde om, hvordan visse varer skal reguleres: Her indgår f.eks. fødevaresikkerhed og dyre- og plantesundhed samt tekniske handelshindringer. Det kan være forskellige godkendelsesprocedurer for medicin eller mærkningsordninger, standarder og forbud. Det er her, der for alvor er potentiale – og ventes knaster, fordi det rører ved følsomme emner som f.eks. gmo (genmodificerede organismer). Der nedsættes måske et råd for samarbejde om regulering, der løbende skal se på området.
- Fælles spilleregler: Det handler bl.a. om intellektuelle ejendomsrettigheder, regler for statsstøtte og fusioner, handel og bæredygtig udvikling.
Produkter der ventes omfattet af aftalen
Farmaceutiske produkter, visse landbrugsprodukter, fødevarer, drikkevarer, gmo, kemiske stoffer, CO2-udledning, biler, forsvarsmateriel, finansielle produkter, offentlige indkøb, energi, forsikring, intellektuelle ejendomsrettigheder, databeskyttelse m.m.
Audiovisuelle medier (film) og offentlige udbud inden for forsvaret er ikke omfattet.
Konfliktløsning mellem stat og investor (ISDS)
Den mest kontroversielle del af aftalen er beskyttelsen af investorer. Forhandlingerne sigter på at etablere en form for voldgift, hvor investorer kan sagsøge myndigheder og kræve erstatning for at indføre lovgivning, der truer deres investeringer – en såkaldt investor-stat-konfliktløsning (ISDS). Det kunne f.eks. være nye miljøregler, der betyder, at en stor investering i en kemisk fabrik er spildt.
Forbrugerorganisationer er bekymrede for, at truslen om store erstatningskrav fra amerikanske virksomheder vil bremse europæiske lovgiveres vilje til og mulighed for at regulere inden for f.eks. miljø- eller sundhedsområdet. Forbrugerorganisationerne har bl.a. fremhævet eksempler fra Canada, hvor amerikanske medicinalfirmaer har krævet 500 mio. dollars i erstatning for en ændret patentlov.
Kommissionen lancerede i 2014 en bred offentlig høring om emnet. Resultatet af høringen var i følge Kommissionens rapport fra januar omfattende modstand mod ISDS. Kommissionen arbejder derfor nu på forskellige modeller, der skal i mødekomme kritikpunkterne. Så længe denne interne EU-debat kører, forhandler Kommissionen ikke med amerikanerne om dette element.
Kommissionens rapport om ISDS-høring.
Behandling af TTIP i Europa-Parlamentet
Når aftalen er færdigforhandlet, skal den godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet samt sandsynligvis også af de nationale parlamenter. Europa-Parlamentet har tilkendegivet, at de ikke vil godkende aftalen for enhver pris. Derfor er Kommissionen løbende lydhør overfor Parlamentets holdninger.
Europa-Parlamentet er nu i gang med at formulere sin holdning i form af en betænkning. Den tyske socialdemokrat Berndt Lange er ordfører på betænkningen. Udvalget for international handel (INTA) er ansvarlig for behandlingen, mens 13 andre udvalg kommer med bidrag.
Udtalelser fra Europa-Parlamentets udvalg.