Europa-Parlamentet er EU's lovgivende magt

Europa-Parlamentet består af folkevalgte politikere fra alle EU's medlemslande. Parlamentet behandler og vedtager EU’s love, og er sammen med Ministerrådet den lovgivende magt i EU.

EU-Parlamentet Bruxelles
Større

 

Europa-Parlamentet er en af de helt centrale institutioner i EU. Det er en folkevalgt forsamling, ligesom Folketinget er det i Danmark. Der er valg til Parlamentet hvert 5. år, næste gang d. 26. maj 2019. Parlamentet arbejder tæt sammen med Ministerrådet og Europa-Kommissionen om EU’s lovgivning.

I øjeblikket er der 751 pladser i Parlamentet. Når Storbritannien forlader EU i marts 2019, vil det tal falde til 705. Medlemmerne af Parlamentet repræsenterer lige nu flere end 100 forskellige nationale partier fra de 28 medlemslande. 

Medlemmerne af Parlamentet er samlet i 8 forskellige politiske grupper, der afspejler medlemmernes politiske overbevisning. Nogle medlemmer er ikke tilknyttet en politisk gruppe og betragtes derfor som løsgængere. Du kan få et overblik over de politiske grupper længere nede på siden.

Pladserne i Parlamentet fordeles efter medlemslandenes indbyggertal, men på en måde, hvor der tages et vist hensyn til de mindre folkerige medlemslande. Princippet bag fordelingen kaldes degressiv proportionalitet. Lige nu har Danmark 13 pladser, men får tildelt 1 mere efter næste valg pga. Brexit.

Parlamentet ledes af den såkaldte formandskonference, som består af formanden for Parlamentet, lederne af de politiske grupper og en repræsentant for løsgængerne. Den nuværende formand hedder Antonio Tajani og er fra Italien. Formandskonferencen bestemmer, hvordan Parlamentet skal organisere sit arbejde, f.eks. ved at fordele ansvarsområder og medlemmer i forskellige udvalg. Formandskonferencen varetager desuden forholdet til andre EU-institutioner, nationale parlamenter og lande uden for EU.

Parlamentet arbejder primært i Bruxelles, men mødes også i Strasbourg. Det er nemlig i Strasbourg, at alle love og regler skal vedtages. Det sker ved de såkaldte plenarforsamlinger, der strækker sig over 4 dage og finder sted 1 gang om måneden (med undtagelse af august). Det betyder, at hele Parlamentet månedligt rykker teltpælene op og flytter frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg.

Sådan arbejder Europa-Parlamentet 

Parlamentets vigtigste opgave er at behandle og vedtage EU-lovgivning. Behandlingen af forslag sker efter den almindelige lovgivningsprocedure, som dækker de fleste politikområder, og har op til 3 behandlinger. Behandlingen og vedtagelsen sker i tæt samarbejde med Ministerrådet. Begge institutioner skal nemlig være enige om et lovforslag, før det kan blive vedtaget.

Parlamentet har 20 faste udvalg og 2 underudvalg. Hovedparten af arbejdet foregår i udvalgene, f.eks. Udvalget For Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Det er udvalgene, der behandler lovforslag og kommer med ændringer til dem. Den endelige vedtagelse sker i plenarforsamlingen, som udgøres af alle Parlamentets medlemmer. Udvalgene kan også i en såkaldt initiativbetænkning bede Kommissionen om at tage initiativ til at fremsætte et lovforslag. Læs mere om udvalgene.

 

Når Kommissionen har fremsat et nyt lovforslag, begynder førstebehandlingen. Lovforslaget bliver først diskuteret i Europa-Parlamentet, der kan vælge at ændre det eller at vedtage det, som det er. Derefter sendes forslaget videre til Ministerrådet.

Hvis Ministerrådet er enigt i Parlamentets holdning til forslaget, bliver loven vedtaget. Langt de fleste lovforslag vedtages ved førstebehandlingen. 

Hvis Ministerrådet derimod er uenigt, sender det sine ændringsforslag tilbage til Europa-Parlamentet og begynder dermed på andenbehandlingen. Bliver Europa-Parlamentet og Ministerrådet heller ikke enige i anden omgang, begynder en forligsprocedure og en tredjebehandling.

Se en oversigt over EU’s almindelige lovgivningsprocedure.

 

Ved siden af arbejdet med lovgivningen er det også Europa-Parlamentets opgave at kontrollere Kommissionen. Det sker bl.a. ved, at Parlamentet skal godkende valget af Kommissionens formand og kommissærer, og ved at Parlamentet kan stille spørgsmål til Kommissionen og dens arbejde. Parlamentet kan desuden tvinge Kommissionen til at gå af. 

Derudover er det også Europa-Parlamentets opgave hvert år at vedtage EU’s budget i samarbejde med Ministerrådet. EU’s budget for 2017 var på 157,858 mia. euro. Det svarer til ca. 1.178 mia. danske kroner.

 

Læs mere om Europa-Parlamentet og dets arbejde. 

 


Tal udtrukket 14/09-2018.
Note: Selv om antallet af pladser i parlamentet er 751, vil der til tider være færre medlemmer til at udfylde pladserne, som tilfældet er det i grafikken. Det skyldes overgangsperioder. De aktuelle medlemstal vil altid kunne findes på Parlamentets hjemmeside.

 

Socialdemokraterne 

     
Jeppe Kofod
Jeppe Kofod
Christel Schaldemose
Christel Schaldemose  
Ole Christensen
Ole Christensen  
 

 

       

Radikale Venstre

 
Morten helveg Petersen
Morten Helveg Petersen
  Jens Rohde
Jens Rohde
   
       
Det Konservative Folkeparti
 

Bendt Bendtsen
Bendt Bendtsen

       
       
Socialistisk Folkeparti
 

Margrete Auken
Margrete Auken 

        
       
Folkebevægelsen mod EU
  
Rina Ronja Kari
Rina Ronja Kari
     
       
Dansk Folkeparti
   

Morten Messerschmidt
Morten Messerschmidt 
   
Anders Primdahl
Anders Primdahl Vistisen


Jørn Dohrmann
Jørn Dohrmann

 
       
Venstre  
     
Morten Løkkegaard
Morten Løkkegaard
  


   
     

 Løsgænger      
 Rikke Karlsson
Rikke Karlsson
     

Meget af den indflydelse, Parlamentet har i dag, har medlemmerne af Parlamentet selv måttet kæmpe sig til - det var ikke noget, der oprindeligt var lagt op til. Skridt for skridt har medlemslandene givet Parlamentet flere formelle kompetencer, når de har ændret EU’s traktater.

1958: De daværende 6 medlemslande i det europæiske samarbejde døbte Europa-Parlamentet Forsamlingen. I 1962 valgte medlemmerne selv navnet Europa-Parlamentet.

1979: Medlemmerne af Europa-Parlamentet blev for første gang valgt ved direkte valg af borgerne i de enkelte medlemslande. Førhen blev de valgt blandt medlemmerne af de nationale parlamenter.

1986: Fællesakten indførte en særlig samarbejdsprocedure mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet på områder som miljø, arbejdsmarked og opbygningen af det nye fælles marked for Europas virksomheder og borgere. Dermed fik Parlamentet indflydelse på en del af lovgivningen, fordi det nu kunne fremlægge ændringsforslag, som Ministerrådet kun kunne afvise ved enstemmighed.

1993: Europa-Parlamentets rolle som medlovgiver blev udvidet markant. Med den fælles beslutningsprocedure skulle Parlamentet og Ministerrådet nu nå til enighed om lovforslag på en række områder.

1999: Kommissionen trådte tilbage for at undgå, at Europa-Parlamentet vedtog et mistillidsvotum og dermed afskedigede Kommissionen. Det er første gang, Parlamentet truede med at afskedige Kommissionen, siden det blev gjort muligt i 1957.

2014: Europa-Parlamentet valgte for første gang formanden for Europa-Kommissionen efter forslag fra medlemslandene. Medlemslandene skal tage hensyn til resultatet af europaparlamentsvalget, når de udpeger deres kandidat til kommissionsformandsposten.


Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [03.10.2018]
Sideansvarlig: Mongin Forrest

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik