Formandskabet

EU's medlemslande skiftes til at varetage formandskabet for Ministerrådet.

Under det danske formandskab i 2012.
Større

Somme tider hører man, at et land har formandskabet for EU, men i realiteten er medlemslandet kun formand for Ministerrådet. Formandskabet for Ministerrådet er et roterende formandskab. Det vil sige, at de enkelte EU-lande på skift er formand for Ministerrådet i et halvt år. På den måde deles formandsopgaverne mellem EU-landene, og de får alle mulighed for at sætte dagsordenen i Ministerrådet. Rådet for Udenrigsanliggender er dog en undtagelse fra det roterende formandskab, fordi EU’s udenrigsrepræsentant er fast formand for dette.
 
Formandskaberne gennemføres som et trioformandskab. Det betyder, at 3 lande arbejder sammen om et fælles program med mærkesager for de 18 måneder, de tilsammen har formandskabet. Formålet med trioformandskaberne er at skabe sammenhæng i Ministerrådets prioriteter. Derudover bliver trioformandskaberne sammensat, så der tages højde for landenes beliggenhed og størrelse bl.a. for at undgå, at det administrative arbejde forbundet med formandskabet for Ministerrådet bliver for stor en mundfuld for små lande.
 
Formandskabet har 3 hovedopgaver:
 
  1. Formandskabet sætter dagsordenen i Ministerrådet. Det betyder for det første, at formandskabet skal planlægge arbejdet i Ministerrådet, så mærkesagerne for det enkelte formandskab og trioformandskabet kan gennemføres. For det andet tilrettelægger formandskabet møderne i Ministerrådet og styrer på den måde mængden af sager, der behandles. Fordi formandskabet sætter dagsordenen i Ministerrådet, prioriterer og planlægger det også møderne i de arbejdsgrupper med embedsmænd, der er tilknyttet Ministerrådet. Der er dog begrænsninger for, hvor meget af dagsordenen formandskabet kan bestemme, fordi det kan være nødvendigt at behandle f.eks. verserende eller uventede sager.
  2. Formandskabet leder møderne og forhandler kompromiser i Ministerrådet. Formandskabet sidder for bordenden ved forhandlingerne, og det forventes, at det formandskabet fremstår neutralt og tilsidesætter egne interesser. Det er formandskabets ansvar at forsøge at finde kompromisser ved forhandlinger, ligesom det er formandskabet, der samler trådene efter endte forhandlinger. Det gælder både på møder mellem landenes ministre og møder mellem embedsmændene i Ministerrådets arbejdsgrupper.
  3. Formandskabet repræsenterer Ministerrådet over for andre EU-institutioner. Dette er især vigtigt under arbejdet med den almindelige lovgivningsprocedure, når Ministerrådet mødes i forhandlinger om ny EU-lovgivning med Europa-Parlamentet og/eller Kommissionen. Ved den slags forhandlinger skal formandskabet både have øje for det kompromis, der er opnået i Ministerrådet, og forsøge at finde et fælles ståsted med de andre EU-institutioner.

Det er primært den nationale regering, der står for formandskabet. Det vil sige, at det er de enkelte ministre i formandskabslandet, der leder møderne i Ministerrådet. Et eksempel er, at Ida Auken som miljøminister ledte møderne i Miljørådet under det danske formandskab i 2012.

Derudover arrangerer formandskabet gerne et antal uformelle rådsmøder i deres hjemland. Her besluttes ikke lovgivning, men i stedet drøfter ministrene eller regeringscheferne mere overordnede temaer. Ministrene kan tale frit og fortroligt, fordi der ikke er officielle dagsordener eller referater.

Tidligere gik formandskabet på tur mellem landene efter alfabetisk rækkefølge. I dag er rækkefølgen sammensat ud fra en række hensyn som nævnt tidligere. Under det seneste danske formandskab indgik Danmark i en trio med Polen og Cypern i perioden juli 2011-december 2012. Danmark skal igen have EU-formandskabet i andet halvår af 2025.

De seneste og kommende formandskaber er:

 Medlemsland  Halvår
Malta
 1. halvår 2017
Estland  2. halvår 2017
Bulgarien  1. halvår 2018
Østrig  2. halvår 2018
Rumænien  1. halvår 2019
Finland  2. halvår 2019
Kroatien   1. halvår 2020
Tyskland   2. halvår 2020
Portugal   1. halvår 2021
Slovenien  2. halvår 2021
Frankrig  1. halvår 2022
Tjekkiet  2. halvår 2022
Sverige   1. halvår 2023
Spanien   2. halvår 2023
Belgien   1. halvår 2024
Ungarn   2. halvår 2024
Polen   1. halvår 2025
Danmark   2. halvår 2025
Cypern   1. halvår 2026
Irland   2. halvår 2026
Litauen   1. halvår 2027
Grækenland   2. halvår 2027
Italien   1. halvår 2028
Letland   2. halvår 2028
Luxembourg   1. halvår 2029
Nederlandene   2. halvår 2029
Slovakiet   1. halvår 2030
Malta   2. halvår 2030

Det roterende formandskab har været en del af Ministerrådet, siden det blev grundlagt. Jo flere lande, der er blevet optaget i det europæiske samarbejde, des længere tid går der mellem, at et medlemsland har formandskabet.

1952: Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) grundlægges af 6 lande. En af institutionerne i EKSF er Det Særlige Ministerråd, hvis formandskab varetages af medlemslandene på skift.

2009: Trioformandskaber indføres som en del af Lissabontraktaten. Det Europæiske Råd får desuden en fast formand, og det bliver den høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitiks opgave at være EU's ansigt udadtil. Disse opgaver blev tidligere varetaget af det roterende formandskab.

 

 

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [11.10.2018]
Sideansvarlig: Mongin Forrest

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik