Europa-Kommissionen er EU's udøvende magt

Kommissionens vigtigste opgave er at udvikle EU-samarbejdet og fremme fælles interesser på tværs af medlemslandene. De sker ved, at Kommissionen foreslår ny lovgivning og kontrollerer, om medlemslandene overholder gældende love og regler.

Banner at the EC Berlaymont's frontage to mark the end of roaming surcharges in the EU - Fotograf Lukasz Kobus
Større

 

Kommissionen er hjertet i EU. Den spiller en central rolle i næsten alle beslutninger i EU, for det er Kommissionen, der fremlægger nye lovforslag, som behandles og vedtages af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Kommissionen repræsenterer EU i internationale sammenhænge og forhandler internationale aftaler på vegne af Unionen. 

Kommissionen fungerer som den udøvende magt blandt EU’s institutioner, ligesom den danske regering gør i Danmark. Det betyder, at det er Kommissionen, der skal sørge for at føre de love og regler ud i livet, som Europa-Parlamentet og Ministerrådet har vedtaget. 

Kommissionen består af 28 kommissærer, 1 fra hvert medlemsland. Hvert land udpeger sin kommissær i et parti i landets siddende regering. Kommissærerne udpeges for 5 år ad gangen. Fordi Kommissionen udpeges uafhængigt af medlemslandenes nationale valg, vil en kommissær ikke nødvendigvis tilhøre et regeringsparti i hele perioden. Det er tilfældet med den nuværende danske kommissær, Margrethe Vestager, der er medlem af Radikale Venstre.

Blandt kommissærerne vælges en formand. Den nuværende formand hedder Jean-Claude Juncker og kommer fra Luxembourg. Formanden indkalder til møder og leder Kommissionens arbejde.

De andre kommissærer har et eller flere politiske ansvarsområder, og nogle fungerer også som næstformænd. Fordelingen af ansvarsområderne forhandles på plads mellem medlemslandene. Margrethe Vestager er konkurrencekommissær. Som de andre kommissærer har Margrethe Vestager et generaldirektorat, der svarer til et dansk ministerium. Hvert generaldirektorat har hver deres embedsstab bestående af bl.a. rådgivere og eksperter.

Kommissionen er politisk uafhængig. Selv om Kommissionen består af repræsentanter fra alle medlemslande, skal kommissærerne varetage EU’s fælles interesser og må ikke forsvare sit eget lands nationale interesser. Medlemslandene har pligt til at respektere kommissærernes uafhængighed og må ikke forsøge at påvirke dem.

 

Se oversigten over alle kommissærer.

 

Sådan arbejder Kommissionen

Kommissionens vigtigste funktion i EU’s lovgivningsproces er at fremlægge forslag til ny lovgivning. 

Hver kommissær har et kabinet, der er en stab af personlige rådgivere. De skal fungere som kommissærens øjne og ører, og de skal rådgive kommissæren i det daglige arbejde. Kabinetterne spiller en vigtig rolle i forberedelsen af lovforslag. Det er cheferne for kabinetterne, som forbereder kommissærernes ugentlige møder. Cheferne foretager også de indledende forhandlinger mellem de forskellige kommissærer og prøver at opnå enighed om punkterne på dagsordenen, før Kommissionen mødes.

Når Kommissionen har taget initiativ til et nyt lovforslag, er det Europa-Parlamentet og Ministerrådets opgave at behandle og vedtage eller forkaste forslaget. Kommissionen har derfor ingen indflydelse på selve behandlingen af et forslag, men kan til hver en tid trække et forslag tilbage. 

Europa-Parlamentet og Ministerrådet kan som udgangspunkt ikke komme med forslag til lovgivning. De kan dog altid opfordre Kommissionen til at fremsætte et bestemt forslag til lovgivning, men Kommissionen er ikke forpligtet til at tage imod det. 

 

Kommissionen skal sørge for, at de vedtagne love bliver til virkelighed i EU’s medlemslande ved at sikre, at landene implementerer lovgivningen i deres egne retssystemer på korrekt vis.

Hvis et medlemsland eller en virksomhed bryder reglerne, kan Kommissionen rejse en sag mod landet eller virksomheden ved EU-Domstolen. F.eks. kan Kommissionen udstede bøder til virksomheder, der ikke overholder EU’s regler for konkurrence. Det skete, da Margrethe Vestager i 2018 udstedte en bøde på 32 mia.kr. til Google for at have brugt ulovlige metoder til at sikre markedsdominans. Læs mere om bøden.

Kommissionen har også det overordnede ansvar for forvaltningen af EU’s budget og for at holde øje med, om medlemslandene administrerer budgettets støtteordninger korrekt.

 

Læs mere om Kommissionen og dens daglige arbejde.

Kommissionen har været en central del af det europæiske samarbejde lige fra begyndelsen.

1952: Forløberen for Kommissionen hed Den Høje Myndighed. Den blev dannet sammen med Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, der blev etableret i 1952 som et samarbejde mellem seks lande.

1958: Romtraktaten trådte i kraft, hvilket betød, at Den Høje Myndighed skiftede navn til Kommissionen og fik sin egen administration.

1985: Franskmanden Jacques Delors blev formand for Kommissionen og stod bl.a. i spidsen for vedtagelsen af den europæiske fællesakt i 1986, der var startskuddet på etableringen af det indre marked.

1995: Den nye Kommission med Jacques Santer i spidsen skulle godkendes af Europa-Parlamentet, før den kunne begynde sit arbejde. Det var første gang, at en sådan godkendelse fandt sted. Det var et resultat af Maastrichttraktaten, der blev underskrevet i 1992, og som gav Europa-Parlamentet stærkere politisk kontrol med Kommissionen.

1999: Santer-Kommissionen trådte tilbage på grund af udsigten til et mistillidsvotum fra Parlamentet og manglende støtte fra medlemslandene. Det skyldtes mistanke om korruption.

2004: Tidligere havde de store medlemslande udpeget to kommissærer, men på grund af optagelsen af 10 nye østeuropæiske lande i EU, havde man med Nicetraktaten fra 2001 besluttet, at hvert land skulle have en kommissær. Derfor havde den nyudnævnte Kommission, ledet af José Manuel Barroso, 25 kommissærer.

2009: Lissabontraktaten fra 2007 lagde egentlig op til at reducere antallet af kommissærer, så små lande skiftedes til at bestride kommissærposter. Irerne accepterede dog først Lissabontraktaten, efter at denne bestemmelse var blevet pillet ud.

2014: Ved valget til Europa-Parlamentet den 22.-25. maj blev valget af formand for Kommissionen for første gang et tema i valgkampen. Den nye formand blev Jean-Claude Juncker fra Luxembourg, der repræsenterede den største gruppe i Parlamentet, nemlig Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (EPP), som består af konservative og kristelige demokrater. At udnævnelsen af kommissionsformanden skal afspejle resultatet af valget til Europa-Parlamentet, står skrevet i Lissabontraktaten.


Senest opdateret: [03.10.2018]
Sideansvarlig: Mongin Forrest

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik