Eurolandenes krisefond (ESM)

Eurolandenes krisefond med det officielle navn Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) skal sikre finansiel stabilitet i euroområdet.

ESM: Eurolandenes krisefond på 700 mia. euro
Større

Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) skal hjælpe kriseramte eurolande, så finansielle problemer ikke spreder sig til hele euroområdet. Det er meningen, at ESM skal være en permanent del af EU’s værn mod gældskriser og lignende, så eurolandene ikke ender i endnu en krise som den i 2010, der var årsag til ESM’s oprettelse. Det er som udgangspunkt kun eurolandene, der giver penge til ESM og kan søge støtte derfra.

ESM er designet på den måde, at et land selv skal anmode om at få finansiel støtte til at afværge kriser. Når et medlemsland har anmodet om hjælp, vurderer ESM, om det er nødvendigt at give finansiel støtte for at sikre euroområdets finansielle stabilitet. Det betyder, at euroområdet generelt skal være truet finansielt, før ESM hjælper et medlemsland. ESM kan yde finansiel støtte på mange måder, som du kan læse om på ESM’s side om støtteinstrumenter, og samtidig er støtten langt fra gratis. Derimod skal det eller de medlemslande, der får hjælp fra ESM, ofte gennemføre økonomiske reformer, der skal forbedre landets økonomi og tilbagebetale lånet. Et eksempel på dette er mange af de økonomiske reformer, som Grækenland har gennemført siden 2010.

Eurolandene iværksatte ESM ved at underskrive den mellemstatslige ESM-traktat, som trådte i kraft den 8. oktober 2012. Derfor er ESM en del af EU’s mellemstatslige arbejde.

ESM er organiseret i et repræsentantskab bestående af eurolandenes finansministre og en bestyrelse, hvor eurolandene også er repræsenteret. Derudover har ESM en administrerende direktør. Alle tre er med til at tage beslutninger angående finansiel hjælp til eurolande, og når der tages beslutninger, er landenes stemmer vægtet i forhold til, hvor mange penge de har givet til ESM. Det kan du læse mere om her.

Procedure for finansiel støtte fra ESM 

Når et land beder om finansiel støtte fra ESM, så begynder en lang proces. Der er nemlig meget, der skal ordnes, før ESM kan hjælp et land. Infografikken herunder viser processen i grove træk med Grækenland som eksempel, da Grækenland har modtaget støtte fra ESM.

ESM - procedure for finansiel stoette

Uddybelse af infografikken 

  1. Første skridt på vejen er, at et euroland finder det nødvendigt at bede ESM om hjælp for at sikre den økonomiske stabilitet.
  2. Derefter vurderer ESM sammen med Kommissionen og Centralbanken, om det er nødvendigt for hele eurozonens økonomiske tilstand, at det pågældende land får finansiel støtte.
  3. Hvis det ikke er tilfældet, får landet ikke hjælp fra ESM. Hvis det er nødvendigt at hjælpe landet, begynder forhandlingsprocessen.
  4. Under forhandlingerne er det typisk Kommissionen, Centralbanken og til tider den Internationale Valutafond (IMF), der forhandler med medlemslandet om, hvilken type støtte der skal gives, og hvilke økonomiske reformer der skal iværksættes som betingelse for støtten.
  5. Når parterne er enige, underskrives aftalen.
  6. Nu kan medlemslandet begynde at modtage støtte og indføre økonomiske reformer. Her overvåger ESM løbende, om det land, der modtager støtte, lever op til betingelserne for støtten.
  7. Da støtten fra ESM er et lån, skal landet på et tidspunkt begynde at betale lånet tilbage.

ESM's mulige udvikling

Kommissionen fremsatte den 6. december 2017 et forslag om at omdanne ESM til en såkaldt Europæisk Monetær Fond. Det vil betyde, at fonden bliver en del af EU-systemet og dermed underlagt de regler og procedurer, der gælder i EU. En del af formålet er bl.a. at udnytte fonden som en ekstra sikkerhedsbuffer i forbindelse med bankunionen.

Forslaget blev fremsat som en del af en større pakke til styrkelse af ØMU'en, men det er ikke vedtaget endnu.

Denne artikel dækker disse emner:

Senest opdateret: [07.12.2018]
Sideansvarlig: Anders Hulgreen Jensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik