Patentdomstolen

Det europæiske enhedspatent skal gøre det lettere at søge patent, og Patentdomstolen skal afgøre uenigheder om patenter for de 25 EU-lande, der er med i aftalen. Patentdomstolen er endnu ikke trådt i kraft.

Patentdomstol.

Langt de fleste af EU's medlemslande er blevet enige om at lave en forordning, der skal indføre et fælles europæisk patent ved navn enhedspatentet. Dette skal gøre det muligt for virksomheder at få patent i 25 lande ved at sende en samlet ansøgning frem for en ansøgning i hvert enkelt land. 

Patentdomstolen får desuden eneret til at træffe afgørelser i sager om patenter. Afgørelserne får virkning for alle de deltagende lande. 

En sag vil både kunne indledes ved en lokal afdeling i medlemslandet eller direkte hos en af de centrale afdelinger, der bliver placeret i Paris, London og München. Afgørelser truffet af lokale eller centrale afdelinger kan ankes til appeldomstolen i Luxembourg. Danmark får en lokal afdeling i København. 

For at sikre Patentdomstolens neutralitet skal der være dommere af  flere forskellige nationaliteter. Et dommerpanel skal bestå af tre dommere, der skal komme fra tre forskellige medlemslande.

Patentdomstolen skal henvende sig til EU-Domstolen, hvis der opstår tvivl om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten.

En mellemstatslig aftale

Patentdomstolen skal ikke være en selvstændig EU-institution, men skal oprettes i kraft af en mellemstatslig aftale, hvor medlemslandene selv bestemmer, om de vil være med. 25 EU-lande er med i EU-forordningen om enhedspatentet, ligesom 25 er med i den mellemstatslige aftale om Patentdomstolen. Det er dog ikke nøjagtig de samme lande, idet Polen er med i enhedspatentet, men ikke i Patentdomstolen, mens Italien til gengæld er med i Patentdomstolen, men ikke i enhedspatentet. Spanien er ikke med i nogen af aftalerne, og Kroatien, der blev medlem af EU i 2013, har endnu ikke meddelt, om landet vil deltage. 

Patentdomstolen kan ikke oprettes, før mindst 13 lande har ratificeret aftalen. Med andre ord skal de involverede lande godkende aftalen i deres nationale parlamenter, før den kan blive juridisk bindende. I Danmark kræver grundloven i visse tilfælde en folkeafstemning, før regeringen kan gennemføre en ratificering. Danskerne stemte ja til en ratificering af Patentdomstolen ved en folkeafstemning den 25. maj 2014.

Selvom flere end 13 lande har ratificeret aftalen, er Patentdomstolen endnu ikke trådt i kraft. Læs om status for ikrafttrædelsen her.

17. december 2012: Forordningen om enhedspatentet blev vedtaget af Europa-Parlamentet og 25 EU-lande i Ministerrådet som led i et ønske om et forstærket samarbejde. 

19. februar 2013: Den mellemstatslige aftale om den fælles patentdomstol blev underskrevet af EU’s erhvervsministre.

7. maj 2013: Justitsministeriet i Danmark vurderede, at en dansk tilslutning til den mellemstatslige aftale om Patentdomstolen ville indebære overdragelse af suverænitet efter grundlovens § 20. Derfor skulle Patentdomstolen vedtages med enten 5/6 flertal i Folketinget eller ved en folkeafstemning.

2. oktober 2013: Det danske lovforslag om at tiltræde Patentdomstolen (L22) blev fremsat i Folketinget.

29. april 2014: Folketinget vedtog lovforslaget om tiltrædelse af Patentdomstolen (L22), men ikke med det krævede 5/6 flertal.

25. maj 2014: Danskerne stemte ja til at være med i Patentdomstolen ved en folkeafstemning, der blev afholdt samtidig med europaparlamentsvalget. På den måde ratificerede Danmark aftalen.

2018: 16 lande har ratificeret Patentdomstolen, men den er endnu ikke trådt i kraft.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [20.02.2019]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik