Høring om EU-Kommissionens forslag til en ny version af det europæiske borgerinitiativ

Den 13. september 2017 offentliggjorde EU-Kommissionen et forslag til en ny version af det europæiske borgerinitiativ. 

Borgerinitiativet handler overordnet om, at borgerne kan få direkte indflydelse på EU-politikken, ved at mere end én million EU-borgere sammen kan opfordre EU-kommissionen til at fremsætte et lovforslag.

EU-kommissionen foreslår med den nye version af borgerinitiativet for eksempel, at man udpeger kontaktpersoner til assistance i medlemslandene, at alderen for underskrivere nedsættes fra 18 år til 16 år i alle EU-lande, og at Kommissionen stiller en gratis, digital platform til rådighed for borgerne til at samle underskrifter.

Dokumenter og links

• Forslaget samt bilag
• EU-Kommissionens arbejdsdokument (Engelsk)
• Hjemmesiden for det europæiske borgerinitiativ

I forbindelse med udarbejdelse af regeringens holdning til forslaget vil Udenrigsministeriet værdsætte eventuelle bemærkningen og kommentarer. Disse:

• Fremsendes venligst senest onsdag den 1. november 2017
• Må meget gerne indledes af et resumé på op til 10 linjer

Høringssvar bedes sendt direkte til Udenrigsministeriet til fuldmægtig Katrine Emilie Andersen (katand@um.dk, cc. eupstud@um.dk), hvor eventuelle spørgsmål også kan rettes.

Det bemærkes, at høringssvar kan blive reflekteret ordret eller i resuméform i forbindelse med Udenrigsministeriets orientering af Folketinget.

Med venlig hilsen
Europapolitisk Kontor, Udenrigsministeriet

Borgerinitiativet blev indført med Lissabontraktaten, da den trådte i kraft den 1. december 2009. De gældende regler blev fastlagt i forordningen om borgerinitiativer fra 2011.

Inden du går i gang med et EU-borgerinitiativ, skal du sikre dig, at din idé ligger inden for rammerne af et borgeriniativ: Det skal være en opfordring til Kommissionen om at stille et forslag inden for et område, hvor den har kompetence til at handle – f.eks. miljø, landbrug, transport eller folkesundhed. Hvis ens idé handler om noget, som medlemslandene ikke laver fælles regler om, er et borgerinitiativ ikke det rigtige værktøj at bruge.

Når du har sikret dig, at din idé passer til et borgerinitiativ, er der syv trin i processen:

1. Som en del af forberedelsen skal du oprette en borgerkomité.
2. Derpå skal du registrere dit initiativ.
3. Hvis du vil samle underskrifter ind online, skal du have dit system attesteret.
4. Så begynder underskriftsindsamlingen! Målet er mindst en million underskrifter fra minimum syv EU-lande. Du har 12 måneder til underskriftsindsamlingen.
5. De indsamlede underskrifter skal tjekkes og godkendes af de nationale myndigheder.
6. Hvis det er lykkedes at indsamle nok underskrifter, sender du initiativet til Kommissionen.
7. Kommissionen har tre måneder til at behandle og svare på initiativet. Kommissionen mødes også med initiativtager, der desuden får mulighed for at fremlægge deres idé for Europa-Parlamentet ved en offentlig høring. Kommissionens svar skal fortælle, hvad Kommissionens har tænkt sig at gøre. Hvis Kommissionen fremlægger et nyt forslag som følge af borgerinitiativet, går den almindelig lovgivningsprocedure i gang.

Se hvordan: Video fra Europa-Parlamentet

 

Borgerinitiativet giver EU’s borgere en mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at stille et bestemt lovforslag. Det kræver underskrifter af en million borgere fra "et betydeligt antal medlemsstater" siger traktaten (art. 11 TEU), det vil sige, at borgerne skal repræsentere en bred del af offentligheden i EU.  

De nærmere regler for borgerinitiativet er fastlagt i forordning nr. 211/2011 om borgerinitiativet – se KOM (2010) 0199.

For det første skal du danne en borgerkomité med mindst 7 EU-borgere med bopæl i forskellige lande.

For det andet skal I i borgerkomitéen sikre jer, at jeres borgerinitiativ retter sig mod et forslag, der ligger inden for Kommissionens kompetence. Det skal altså falde inden for de områder, som traktaten har fastlagt, at EU lovgiver på.

For det tredje skal du indsamle minimum 1 million underskrifter fra borgere, der repræsenterer mindst en fjerdel af EU’s 28 medlemslande. For at være med i borgerkomitéen og for at skrive under, skal du have valgret til Europa-Parlamentet - i alle EU-lande indebærer det, at du skal være 18 år, undtagen i Østrig, hvor det er 16 år. Initiativtagerne har et år til at indsamle underskrifterne. Der findes desuden regler for, hvor mange underskrifter der mindst skal være fra et land, for at det tæller med – der kræves flere borgerunderskrifter fra store end fra små lande. Det nødvendige antal underskrifter for et land svarer til antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet gange med 750. 

Antal nødvendige underskrifter pr. land
Belgien	16.500	Luxembourg	4.500
Bulgarien	13.500	Malta	4.500
Cypern	4.500	Polen	38.250
Danmark	9.750	Portugal	16.500
Estland	4.500	Rumænien	24.750
Finland	9.750	Slovakiet	9.750
Frankrig	55.500	Slovenien	6.000
Grækenland	16.500	Spanien	40.500
Holland	19.500	Storbritannien	54.750
Irland	9.000	Sverige	15.000
Italien	54.750	Tjekkiet	16.500
Kroatien	9.000	Tyskland	74.250
Letland	6.750	Ungarn	16.500
Litauen	9.000	Østrig	14.250

For det fjerde er det også vigtigt at holde sig for øje, at et borgerinitiativ ikke forpligter Kommissionen juridisk til at følge de opfordringer, som initiativet indeholder. Men Kommissionen skal mødes med initiativtagerne og  tage stilling til initiativets indhold og give et offentligt skriftligt svar i form at en meddelelse. Initiativtagerne sætter altså Kommissionen under politisk pres for at handle på sagen. Desuden har initiativtagerne mulighed for at fremlægge deres forslag ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet.

2017: Den 13. september fremsætter Europa-Kommissionen et nyt forslag om borgerinitiativer - KOM (2017) 0482

2015: Den 11. juni offentliggør Rådet en rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordning om borgerinitiativer (se rapporten)

2013:  Den europæiske ombudsmand iværksætter en undersøgelse på eget initiativ (Se undersøgelsen og Kommissionens svar)

2012: Den 1. april gik det europæiske borgerinitiativ i luften, og der blev åbnet for registrering af initiativer og indsamling af underskrifter.

2011: Den 16. februar vedtog Rådet og Parlamentet forordningen om borgerinitiativer, der fastlægger de nærmere regler og procedurer for initiativet (Se de gældende regler)

2007: Lissabontraktaten underskrives. Borgerinitiativet blev taget med over i Lissabontraktaten, som trådte i kraft 1. december 2009.

2003: Udkastet til forfatningstraktaten præsenteres af Det Europæiske Konvent, der består af politikere udpeget af regeringer og parlamenter i EU's medlemslande og kandidatlande samt EU's institutioner. Udkastet indeholder et nyt borgerinitiativ. EU's medlemslande underskriver forfatningstraktaten i 2004, men det lykkedes ikke at få den ratificeret bagefter, fordi både franskmændene og hollænderne stemmer nej til den ved folkeafstemninger i løbet af 2005.