Borgerinitiativet blev indført med Lissabontraktaten, da den trådte i kraft den 1. december 2009. De gældende regler blev fastlagt i forordningen om borgerinitiativer fra 2011.
Inden du går i gang med et EU-borgerinitiativ, skal du sikre dig, at din idé ligger inden for rammerne af et borgeriniativ: Det skal være en opfordring til Kommissionen om at stille et forslag inden for et område, hvor den har kompetence til at handle – f.eks. miljø, landbrug, transport eller folkesundhed. Hvis ens idé handler om noget, som medlemslandene ikke laver fælles regler om, er et borgerinitiativ ikke det rigtige værktøj at bruge.
Når du har sikret dig, at din idé passer til et borgerinitiativ, er der syv trin i processen:
- Som en del af forberedelsen skal du oprette en borgerkomité.
- Derpå skal du registrere dit initiativ.
- Hvis du vil samle underskrifter ind online, skal du have dit system attesteret.
- Så begynder underskriftsindsamlingen! Målet er mindst en million underskrifter fra minimum syv EU-lande. Du har 12 måneder til underskriftsindsamlingen.
- De indsamlede underskrifter skal tjekkes og godkendes af de nationale myndigheder.
- Hvis det er lykkedes at indsamle nok underskrifter, sender du initiativet til Kommissionen.
- Kommissionen har tre måneder til at behandle og svare på initiativet. Kommissionen mødes også med initiativtager, der desuden får mulighed for at fremlægge deres idé for Europa-Parlamentet ved en offentlig høring. Kommissionens svar skal fortælle, hvad Kommissionens har tænkt sig at gøre. Hvis Kommissionen fremlægger et nyt forslag som følge af borgerinitiativet, går den almindelig lovgivningsprocedure i gang.
Se hvordan: Video fra Europa-Parlamentet
Borgerinitiativet giver EU’s borgere en mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at stille et bestemt lovforslag. Det kræver underskrifter af en million borgere fra "et betydeligt antal medlemsstater" siger traktaten (art. 11 TEU), det vil sige, at borgerne skal repræsentere en bred del af offentligheden i EU.
De nærmere regler for borgerinitiativet er fastlagt i forordning nr. 211/2011 om borgerinitiativet – se KOM (2010) 0199.
For det første skal du danne en borgerkomité med mindst 7 EU-borgere med bopæl i forskellige lande.
For det andet skal I i borgerkomitéen sikre jer, at jeres borgerinitiativ retter sig mod et forslag, der ligger inden for Kommissionens kompetence. Det skal altså falde inden for de områder, som traktaten har fastlagt, at EU lovgiver på.
For det tredje skal du indsamle minimum 1 million underskrifter fra borgere, der repræsenterer mindst en fjerdel af EU’s 28 medlemslande. For at være med i borgerkomitéen og for at skrive under, skal du have valgret til Europa-Parlamentet - i alle EU-lande indebærer det, at du skal være 18 år, undtagen i Østrig, hvor det er 16 år. Initiativtagerne har et år til at indsamle underskrifterne. Der findes desuden regler for, hvor mange underskrifter der mindst skal være fra et land, for at det tæller med – der kræves flere borgerunderskrifter fra store end fra små lande. Det nødvendige antal underskrifter for et land svarer til antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet gange med 750.
Belgien |
16.500 |
Luxembourg |
4.500 |
Bulgarien |
13.500 |
Malta |
4.500 |
Cypern |
4.500 |
Polen |
38.250 |
Danmark |
9.750 |
Portugal |
16.500 |
Estland |
4.500 |
Rumænien |
24.750 |
Finland |
9.750 |
Slovakiet |
9.750 |
Frankrig |
55.500 |
Slovenien |
6.000 |
Grækenland |
16.500 |
Spanien |
40.500 |
Holland |
19.500 |
Storbritannien |
54.750 |
Irland |
9.000 |
Sverige |
15.000 |
Italien |
54.750 |
Tjekkiet |
16.500 |
Kroatien |
9.000 |
Tyskland |
74.250 |
Letland |
6.750 |
Ungarn |
16.500 |
Litauen |
9.000 |
Østrig |
14.250 |
For det fjerde er det også vigtigt at holde sig for øje, at et borgerinitiativ ikke forpligter Kommissionen juridisk til at følge de opfordringer, som initiativet indeholder. Men Kommissionen skal mødes med initiativtagerne og tage stilling til initiativets indhold og give et offentligt skriftligt svar i form at en meddelelse. Initiativtagerne sætter altså Kommissionen under politisk pres for at handle på sagen. Desuden har initiativtagerne mulighed for at fremlægge deres forslag ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet.