Forsvarsforbeholdet betød, at Danmark som hovedregel ikke deltog i dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirkede forsvarsområdet.
Vi deltog ikke i EU’s militære operationer, vi finansierede dem ikke, og vi stillede ikke med soldater og militært udstyr til EU-ledede missioner i konfliktområder. Danmark deltog dog i civile operationer, som hidtil har udgjort hovedparten af EU’s missioner. Danmark kunne, på trods af forbeholdet, også deltage i operationer, hvor der både var en civil og en militær del, hvis de enkelte dele kunne adskilles.
Forsvarsforbeholdet og Danmarks indflydelse
Danmark har tidligere ikke haft stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken blev behandlet. Herudover havde forbeholdet den konsekvens, at Danmark, når vi havde formandskabet for Ministerrådet, skulle overlade formandsrollen til et andet medlemsland, når forsvarspolitik blev diskuteret. På trods af disse forhold deltog Danmark dog i de bredere og mere generelle diskussioner af den europæiske forsvarspolitik.
EU har ingen hær
EU har ikke nogen fælles hær. EU-landene bestemmer selv over deres militære styrker, som i stigende grad arbejder med hinanden. EU-landene kan beslutte, at de vil gennemføre en fælles EU-operation, men det er landene selv, der er ansvarlige for at udsende deres militære og civile bidrag.
EU har f.eks. sendt militære missioner til:
- Patruljering og kamp mod pirater ud for Somalias kyst
- Fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina
- Beskytte flygtninge fra krisen i Darfur (Sudan)