Når du tilmelder din klasse til EU-ugen, vil du i start august modtage et klassesæt, så du er klar til at gå i gang med efterårets undervisning. Klassesættet består af:

  • 30 eksemplarer af undervisningshæftet »Hvad er EU?«.

  • 1 eksemplar af lærergrundbogen »EU på kryds og tværs«.

  • 1 eksemplar af rollespillet »EU på spil – hvordan bliver vi enige?«, hvor eleverne selv skal prøve kræfter med at forhandle et EU-lovforslag på plads (der vil være tre forskellige temaer at vælge imellem).

  • 1 e-mail med links til de digitale undervisningsmaterialer, bl.a. vores otte nye undervisningsfilm og de dertil hørende elevopgaver samt en udførlig lærervejledning.

  • Obs! Hvis du har behov for flere eksemplarer af undervisningshæftet, kan du bestille det gratis her

    Folketinget arbejder løbende på at forbedre vores undervisningsmateriale. Du kan hjælpe ved at give os lov til at kontakte dig for at høre, hvad du synes om det. Vi gemmer dine oplysninger i 12 måneder, hvorefter vi sletter dem.