Den Europæiske Unions tilstand

09.09.2015

Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har i dag i Europa-Parlamentet givet den årlige tale om Den Europæiske Unions tilstand

Jean-Claude Juncker giver hans såkaldte 'State of the Union'-tale til Europa-Parlamentet 
Kommissionensformandens tale anvendes til at tage bestik af den aktuelle situation i EU samt udstikke retningslinjerne for de kommende initiativer i EU.

Flygtningekrise

EU's aktuelle store udfordring med håndteringen af det stigende antal af flygtninge og migranter var omdrejningspunktet for Junckers tale. Formanden for Kommissionen benyttede derfor også lejligheden til at fremsætte en række forslag til håndtering af krisen, hvor forslaget om en tvungen fordelingsmekanisme i nødstilfælde af flygtninge og migrater til de enkelte medlemslande er det mest kontroversielle. 

Kommissionens forslag

Kommissionens syv forslag og Danmarks deltagelse er beskrevet herunder. 

  • En midlertidig  krisemekanisme til omfordeling af 120.000 asylansøgere til de andre medlemslande efter en særlig fordelingsnøgle. De 120.000 personer, der ved en umiddelbar vurdering har beskyttelsesbehov, består af 15.600 fra Italien, 50.400 fra Grækenland og 54.000 fra Ungarn. De 120.000 mennesker kommer ud over de 40.000, som Kommissionen foreslog omfordelt i maj. Omfordelingen kan ske med baggrund i en særlig bestemmelse i traktaten (art. 78, stk 3), der giver muligheder for midlertidige foranstaltninger i en nødsituation med pludselig og voldsom tilstrømning. Hvis et medlemsland kan retfærdiggøre, at landet ikke kan modtage de omfordelte asylansøgere (f.eks. pga. en naurkatastrofe), skal landet i stedet betale 0,002% af landets bruttonationalprodukt (BNP) til EU-budgettet.

Danmark vil som følge af retsforbeholdet ikke deltage i vedtagelse af denne retsakt. Danmark vil derfor heller ikke skulle modtage nogle af de omfordelte flygtninge.

  • En permanent krisemekanisme med en procedure for omfordeling, som Kommissionen kan iværksætte, når en række kriterier er opfyldte. Kriterierne går på antal asylansøgere i forhold til landets indbyggertal og antallet af personer der har passeret grænserne ulovligt i en seks måneders periode. Hvis et medlemsland kan retfærdiggøre, at landet ikke kan modtage de omfordelte asylansøgere, skal landet også her betale 0,002% af landets BNP til EU-budgettet. Fordelingen sker på baggrund af en fordelingsnøgle, der indregner befolkningens størrelse, BNP, arbejdsløshed og antallet af modtagne asylansøgere.

Da dette er en ændring til den såkaldte Dublin-forordningen, som Danmark deltager i via en parallelaftale, skal Danmark meddele, hvorvidt Danmark ønsker at deltage i dette via en supplerende parallelaftale. Ønsker Danmark ikke at deltage, vil Danmarks parallelaftale om Dublin anses for opsagt af Danmark (læs mere om Danmarks parallelaftaler). 

  • Fælles europæisk liste over lande, som migranter kan sendes tilbage til.

Danmark vil som følge af retsforbeholdet ikke deltage i dette.

  • Meddelelse til lokale, regionale og nationale myndigheder med vejledning om, hvordan de overholder EU-retten i forbindelse med offentlige udbud i forhold til at sørge for f.eks. logi til asylansøgere og ansøgningsbehandling.

Danmark er naturligvis også omfattet af EU’s udbudsregler, men ikke i EU’s modtagelsesdirektiv, der handler om vilkår for asylansøgere.

  • Handlingsplan for tilbagesendelse af personer, der ikke er berettiget til beskyttelse. Dette er ikke lovgivning, men handler om at optimere virkningen af eksisterende lovgivning

Danmark deltager ikke i EU’s tilbagesendelsespolitik pga. retsforbeholdet.

  • Meddelelse om den eksterne dimension af migrationsproblemet og Den Fælles Udenrigstjenestes rolle. Herunder tilbagetagelsesaftaler, diplomatiske bestræbelser på at afslutte konflikter osv.

Dette er ikke lovgivning, men nærmere beskrivelse af hvilke tiltag, der allerede er undervejs i regi af EU’s udenrigspolitik. Danmark deltager ikke i tilbagetagelsesaftaler pga. retsforbeholdet.

  • En særlig fond for Afrika på 1,8 mia. euro der skal bekæmpe årsagerne til migration. Bidrag skal komme fra EU-budgettet, medlemslandene og andre donorer. 

Dette falder formentlig ikke ind under retsforbeholdet, da der primært er tale om indsatser for udvikling og stabilitet.

Det videre forløb

Forslagene vil blive drøftet og eventuelt vedtaget på det ekstraordinære møde for EU's justitsministre den 14. september 2015. Herhjemme vil Folketingets Europaudvalg behandle forslagene på mødet fredag den 11. september (se dagsordenen for Europaudvalgets møde).

Forslag til dig på EU.dk

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik