Aktuelle temaer
EU har opmærksomhed på de problemstillinger, der opstår og påvirker situationen og borgerne i Europa. Her kan du finde information om de aktuelle sager, der præger EU's dagsorden lige for tiden og få et dybere indblik i EU’s arbejde.
Storbritannien og EU (Brexit)
Den 23. juni 2016 stemte den britiske befolkning med et flertal af de afgivne stemmer ja til at forlade EU ved en vejledende folkeafstemning.
Flygtningekrise i EU
Aldrig siden anden verdenskrig har der været flere mennesker på flugt. Den internationale flygtningekrise udfordrer EU’s migrations- og grænsepolitik.
Nye medlemslande og udvidelse
EU har over årene optaget en række nye medlemslande. EU er gået fra seks til 28 medlemmer ved forskellige udvidelser af EU.
Nettobidrag
Nettobidrag - eller mere korrekt nettoposition - er en sammenligning af det enkelte EU-lands andel af betalingerne til EU-budgettet sammenholdt med den andel af udbetalingerne som det pågældende medlemsland modtager igennem forskellige EU-ordninger. Et nettobidrag betyder, at landets andel af betalinger til EU-budgettet er større end andelen af betalinger fra EU-budgettet.
Medlemslande i EU
EU består i dag af 28 medlemslande. Medlemslandene og deres befolkninger udgør grundstenen i EU og er med til at afspejle karakteren af EU og de områder, der bliver arbejdet med.
Indbyggere og areal
Der er 512 millioner indbyggere i EU, der bor på 4.476.606 kvadratkilometer.
Offentlige budgetsaldo
Den offentlige budgetsaldo udtrykker forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter.
Det Europæiske Råd
Det Europæiske Råd bestemmer de store linjer for EU’s udvikling. Rådet består af alle EU’s stats- og regeringschefer, der mødes på topmøder flere gange årligt.
Arbejdsløshed
Ledighedsprocenter for EU-landene, USA og Japan i det seneste år.
Folketingets Brexit-følgegruppe
Folketingets Europaudvalg og Udenrigspolitiske Nævn har nedsat en såkaldt Brexit-følgegruppe, der skal følge forhandlingerne om Storbritanniens udmeldelse af EU tæt.
Prisniveauer i EU-landene
Opgørelse af de relative priser på forbrugsgoder mellem EU-landene på en række forskellige varegrupper.
Vækst i BNP
Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for aktivitetsniveauet i økonomien.
Taxfree shopping
Det er som regel ikke muligt at købe afgiftsfrie varer i lufthavne, fly og på færger, når man rejser fra et EU-land til et andet, men der findes undtagelser.
Forstærket samarbejde
Muligheden for et såkaldt forstærket samarbejde, hvor ikke alle medlemslande deltager, blev indført med Nice-traktaten.
Traktater
Alle store emner i EU-samarbejdet skal beskrives i EU’s traktater, så traktaterne har stor betydning i EU-samarbejdet. EU's traktatgrundlag består primært af Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, Traktaten om Den Europæiske Union og Euratom-traktaten. Du kan nedenfor søge i EU-traktaten, EUF-traktaten og protokoller.
Økonomimodul
I det interaktive modul kan du finde en række økonomiske og statistiske oplysninger om medlemslandene, som bl.a. bliver brugt til at kontrollere udviklingen i de offentlige finanser.
EU's traktater - historisk oversigt
Ethvert tiltag fra EU er baseret på traktater godkendt af medlemslandene. Her finder du samlingen af de originale traktater på dansk og engelsk fra 1952 og frem til i dag.
Ministerrådet
Rådet for Den Europæiske Union bliver i daglig tale kaldt Rådet eller Ministerrådet. Det er den EU-institution, hvor medlemsstaternes ministre mødes.
Se finalisterne i filmkonkurrencen
Elever fra Det Blå Gymnasium i Sønderborg vandt Folketingets EU-Oplysnings filmkonkurrence. Her på siden kan du se vinderfilmen og to andre film, som en jury indstillede.
Det Europæiske Råd
Stats- og regeringsledere mødes i Det Europæiske Råd for at lægge de store linjer for EU-samarbejdet.
Europa-Parlamentet
Folkevalgte politikere sidder i Europa-Parlamentet og vedtager EU-love sammen med Ministerrådet. Sammen er de to institutioner EU's lovgivende magt.
EU-Domstolen
Domstolen er EU’s dømmende magt og har det sidste ord i spørgsmål om, hvordan medlemslandene skal fortolke EU-retten – altså EU’s traktater og EU-lovgivning.
Margrete Auken (F)
Margrete Auken er spidskandidat for partiet Socialistisk Folkeparti ved valget til Europa-Parlamentet. SF er i valgforbund med Socialdemokratiet, og de sidder i den grønne gruppe. Margrete Auken har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2004.
Mette Bock (I)
Mette Bock er spidskandidat for Liberal Alliance. Hun opstiller for første gang, og partiet har endnu ikke besluttet, hvilken gruppe de vil sidde i. Liberal Alliance er i valgforbund med Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Pernille Weiss (C)
Pernille Weiss er spidskandidat for Det Konservative Folkeparti ved valget til Europa-Parlamentet. De er i valgforbund med Venstre og Liberal Alliance, og de sidder i den kristendemokratiske gruppe EPP. Pernille Weiss opstiller for første gang.
Rina Ronja Kari (N)
Rina Ronja Kari er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU. De danner valgforbund med Enhedslisten, og sidder i den venstreorienterede gruppe GUE/NGL. Rina Ronja Kari har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2014.
Jeppe Kofod (A)
Jeppe Kofod er Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Socialedemokratiet sidder i den socialdemokratiske gruppe S&D, og de er i valgforbund med SF. Jeppe Kofod har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2014.
Rasmus Nordqvist (Å)
Rasmus Nordqvist er spidskandidat for Alternativet til Europa-Parlamentet. Alternativet har tilsluttet sig den nye gruppe Europæisk Forår, og de danner valgforbund med Radikale Venstre. Rasmus Nordqvist opstiller for første gang.
Morten Løkkegaard (V)
Morten Løkkegaard er spidskandidat for partiet Venstre til Europa-Parlamentet. Venstre sidder i den liberale gruppe ALDE, og de danner valgforbund med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Morten Løkkegaard har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2009.
EP-valg: Sådan fordeler mandaterne sig
Stemmerne til søndagens europaparlamentsvalget er talt op, og de 14 danske mandater er fordelt. Venstre, Socialdemokratiet og SF er de største stemmeslugere. Enhedslisten får for første gang en plads i Europa-Parlamentet. DF mister mandater og Folkebevægelsen mod EU fik ikke en plads.
Hvem kan jeg stemme på?
Hvem kan jeg stemme på, hvad er partiernes EU-politik, hvordan ser valgforbundene ud? Bliv klogere på det her.
Du skal stemme søndag den 26. maj
Hvem kan stille op til europaparlamentsvalget, hvor mange medlemmer skal vælges, og hvordan fordeles mandaterne? Det får du svar på her
Hvor klog er du?
Folketingets EU-Oplysning har produceret en quiz om Europa-Parlamentet og om de spørgsmål, vi modtager flest af i vores oplysningstjeneste. Prøv quizzerne og se, hvor mange rigtige du får.
Europa-Kommissionen er EU's udøvende magt
Kommissionens vigtigste opgave er at udvikle EU-samarbejdet og fremme fælles interesser på tværs af medlemslandene. De sker ved, at Kommissionen foreslår ny lovgivning og kontrollerer, om medlemslandene overholder gældende love og regler.
EØS-samarbejdet
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) bygger på en aftale mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein, som gør det muligt for de tre lande at være en del af EU’s indre marked.
Brexit
Storbritannien har besluttet sig for at forlade EU. Læs om skilsmisseaftalen og den største knast i forhandlingerne mellem Storbritannien og EU: den kommende grænse mellem Nordirland og Irland. Her på siden finder du også elevopgaver.
Nikolaj Villumsen (Ø)
Nikolaj Villumsen er spidskandidat for Enhedslisten til Europa-Parlamentet. Enhedslisten danner valgforbund med Folkebevægelsen mod EU, og vil tilslutte sig gruppen GUE/NGL. Nikolaj Villumsen opstiller for første gang.
Peter Kofod (O)
Peter Kofod er Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet. Dansk Folkeparti sidder i den konservative, EU-kritiske gruppe ECR. Peter Kofod opstiller til Europa-Parlamentet for første gang.
Morten Helveg Petersen (B)
Morten Helveg Petersen er Radikale Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet. Radikale Venstre er i valgforbund med Alternativet, og de sidder i den liberale gruppe ALDE. Morten Helveg Petersen har været medlem af Parlamentet siden 2014.
EU-institutioner
EU's institutioner danner rammen om det europæiske samarbejde. Hver institution har sin egen rolle og særlige opgaver.
Økonomisk politik
EU har en række fælles regler for den økonomiske politik, der bl.a. skal sikre, at medlemslandenes økonomier ikke udvikler sig i alt for forskellige retning.
EU-politikker
EU's politikområder dækker alt fra EU’s miljøpolitik og udenrigspolitik, til eksempelvis forbrugerpolitik og den økonomiske politik. Hvis et politikområde ikke indgår i en traktat, kan EU ikke lovgive på området.
Centralbanken (ECB)
Den Europæiske Centralbank har ansvaret for eurolandenes fælles pengepolitik og tilsynet med eurolandenes største banker i EU's bankunion.
Hunde på rejsen
Du kan tage din hund med på rejser inden for EU, hvis den opfylder kravene for indførsel af hunde i andre EU-lande.
Væske i håndbagagen
Der er regler for, hvor meget væske du må tage med om bord på et fly, når du rejser i EU.
Flypassager
I EU er du sikret særlige rettigheder ved aflysning af dit fly, lange forsinkelser eller afvist boarding.
Pillepas
Et pillepas er en medicinattest, der skal medbringes, hvis du medbringer medicin, som indeholder euforiserende stoffer, til et Schengenland.
Borgerinitiativ
Som borger i EU kan du stille konkrete forslag til Europa-Kommissionen på et område, der er vigtigt for dig. Det såkaldte borgerinitiativ skal være underskrevet af 1 million borgere fra 7 forskellige EU-lande.
Sygesikringskort
Det blå sygesikringskort giver dig ret til samme behandling som landets borgere, når du opholder dig i EU eller i et EØS-land.
Patientrettigheder
EU-borgere har principielt ret til at få samme tilskud til sundhedsydelser i andre EU-lande som i deres hjemland.
Emissionsgrænser for biler
Din bil udleder ca. 120 kg CO2 på 1.000 kilometer. Det er det gennemsnitlige niveau for danske biler i 2018.
Klimasparekrav for Danmark
70 pct. færre drivhusgasser end i 1990. Det mål har regeringen og dens støttepartier sat sig for, at Danmark skal nå i 2030.
Danmarks asylregler
Danmark deltager ikke i EU's asylpolitik - så hvordan er de danske regler for asyl?
Eurolandenes krisefond (ESM)
Eurolandenes krisefond med det officielle navn Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) skal sikre finansiel stabilitet i euroområdet.
Betaling med euro
Lige nu har 23 lande euroen som betalingsmiddel. 4 af dem er små selvstændige stater, som har indgået en aftale med EU om at bruge euroen som national møntenhed, selvom de ikke er med i EU.
Import af tobak og alkohol
Du må som udgangspunkt have cigaretter og spiritus med over grænsen til dig selv uden at betale afgift.
Patentdomstolen
Det europæiske enhedspatent skal gøre det lettere at søge patent, og Patentdomstolen skal afgøre uenigheder om patenter for de 25 EU-lande, der er med i aftalen. Patentdomstolen er endnu ikke trådt i kraft.
Import af brugte biler
Brugte biler fra et andet EU-land kan som hovedregel importeres til Danmark told- og momsfrit.
Aktindsigt
Som borger i EU har du ret til aktindsigt i dokumenter fra alle EU’s institutioner.
Klage i EU
Som borger i EU har du mulighed for at klage ad forskellige kanaler, hvis du vil gøre EU-institutioner opmærksomme på et bestemt problem.
Internethandel i EU
Når du handler på nettet i EU, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke regler og rettigheder der gælder for dig.
Schengenvisum med opholdstilladelse
Hvis du har en gyldig opholdstilladelse fra Danmark, kan du rejse frit i andre Schengen-lande i en periode på op til tre måneder, hvis du opfylder visse kriterier.
Kvotehandelssystemet
EU har udpeget de mest klimaforurenende virksomheder og forpligtet dem til at indgå i et fælles kvotehandelssystem, hvor de skal betale for en del af deres forurening.
Flygtningekrisen rammer Europa
Kan du huske billederne af flygtninge og migranter, der i efteråret 2015 gik langs den sønderjyske motorvej, hvor politiet forsøgte at lede dem væk fra vejen?
Sådan håndterer EU krisen
Siden 2015 har det været en topprioritet for både politikere og borgere i EU at få kontrol med tilstrømningen af flygtninge og migranter.
Danmark og flygtningekrisen
Hvordan påvirker EU den måde, som Danmark kan handle på i en flygtningekrise, og hvor mange af EU's initiativer er vi med i?
Hvordan skal EU løse krisen?
I 2015 rejste flere end en million flygtninge og migranter ind i EU. En række politiske tiltag har bremset tilstrømningen, men presset på EU’s ydre grænser er stadig stort.
Migration mellem EU-lande
En statsborger i et EU-land (herunder Danmark) er også unionsborger. Det giver nogle rettigheder, når man gerne vil flytte til et andet EU-land. Det kaldes den 'fri bevægelighed' for personer.
EU og familiesammenføring
Det kaldes familiesammenføring, når en statsborger får lov at bo i sit hjemland med sin udenlandske familie, eller når en migrant får lov at bo i et andet land med sin familie.
Asyl og flygtninge i EU
EU’s asylregler om modtagelse og behandling af asylansøgere bygger på Genevekonventionen (om beskyttelse af flygtninge) og Menneskerettighedskonventionen. Begge er vedtaget i FN-regi og underskrevet af samtlige EU-lande.
Din profil er oprettet
Tak fordi du har oprettet dig på eu.dk.
Du vil indenfor kort tid modtage en e-mail. Klik på linket i mailen for at aktivere din profil. Hvis du ikke modtager mailen, tjek dit spamfilter eller henvend dig til din systemansvarlige.
Klima og grøn omstilling
EU vedtager love, der skal ændre vores produktion og forbrug af energi i kampen mod klimaforandringer og miljøforurening.
Debat om fremtidens EU
Som led i den europæiske debat om fremtidens EU afholdt Folketinget et større debatarrangement over to dage med 400 repræsentativt udvalgte borgere - en såkaldt folkehøring. Folkehøringen blev afholdt den 3.-4. november 2018 i Odense.
Europa 2020-strategi
Europa 2020-strategien er EU's langsigtede vækststrategi med en række konkrete mål, der skal være opfyldte i 2020.
Danmark og Europol
Europol er EU’s politisamarbejde. Danmark er ikke længere fuldgyldigt medlem af Europol, men deltager i samarbejdet via en særaftale.
Dansk europapolitik
Den siddende regering fører Danmarks europapolitiske kurs. De andre partier i Folketinget er dog med til at aftale de overordnede linjer for fremtidens EU-politik.
Fra EU-regler til dansk lov
Et direktiv gælder ikke direkte, og derfor skal Folketinget først vedtage en lov, eller ministeren skal udstede en bekendtgørelse.
De danske EU-forbehold
Danmark har fire EU-forbehold som reelt betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele at EU’s retspolitik.
Den danske regering
Regeringen varetager Danmarks interesser i EU ved forhandlingerne i Ministerrådet, men
også i sager ved EU-Domstolen.
Folketingets Europaudvalg
Europaudvalgets hovedopgave er at kontrollere den danske regerings
EU-politik. Det betyder, at Europaudvalget diskuterer EU-sager og giver
forhandlingsmandat til de danske ministre, når de skal forhandle på Danmarks
vegne i EU’s Ministerråd i Bruxelles.
Folkeafstemninger om EU
Danmark har tradition for at holde folkeafstemninger om EU for at sikre, at der er folkelig opbakning til vigtige beslutninger.
EU-Oplysningens abonnementservice
Abonner på nye dokumenter på EU-Oplysningens hjemmeside. Du vælger selv hvilke slags dokumenter, du ønsker at abonnere på. F.eks. kan du vælge at abonnere på nye forslag fra Kommissionen eller nye Europaudvalgsbilag.
Indflydelse i EU
Det danske demokrati er bygget ind i EU’s politiske system med flere formelle veje til politisk indflydelse.
Grønland og Færøerne
Grønland og Færøerne er ikke medlem af hverken EU eller EØS, selvom de er tæt knyttet til Danmark gennem Rigsfællesskabet
EU-ret i Danmark
EU-lov har forrang, hvis der er konflikt mellem den og dansk lov på et område, hvor EU har kompetencen. Men der kan alligevel godt opstå uenighed om, hvornår EU’s lovgivning står over den danske.
Migration og asyl
Dette tema fokuserer på mennesker, der kommer til Europa eller flytter rundt indenfor EU’s grænser, herunder til Danmark.
EU's historie
Få overblik over de vigtigste begivenheder i EU's historie. Se film om EU's historie og klik dig igennem tidslinje med markante begivenheder.
Kampen om budgettet
Hvor mange penge skal EU bruge? Hvad skal pengene bruges til? Og hvem skal have del i dem? Kampen om EU’s budget er fløjtet i gang.
Hvis EU var en person
Hvad tænker du på, når du hører forkortelsen EU? Er der blank skærm, eller er du sprængfyldt med associationer?
EU og kønskvoter
Skal vi lovgive om, hvor mange kvinder og mænd der skal sidde i de store virksomheders bestyrelser? Og skal vi gøre det i Danmark eller i EU? Dette tema handler om Europa-Kommissionens lovforslag om kønskvoter.
Driftsstatus
Folketingets hjemmesider kører langsomt. Vi arbejder på at få det løst hurtigst muligt.
Undervisningsmateriale til samfundsfag
Hvad laver Folketingets Europaudvalg? Hvem kan foreslå EU-love? Og hvad gør EU for klimaet? Se temaer til ungdomsuddannelserne og bestil gratis skolehæfte til grundskolerne.
Valg til Europa-Parlamentet
Der er valg til Europa-Parlamentet den 26. maj 2019. Hvem kan jeg stemme på? Hvad er deres politikker og holdninger? Hvad laver Europa-Parlamentet, og hvordan er det sammensat? Find alle svarene her på siden.
Europaudvalget kontrollerer regeringens EU-politik
I Danmark har vi en tradition for at koordinere dansk EU-politik i tæt samarbejde mellem regering og Folketinget. Det er med til at sikre en høj, demokratisk legitimitet bag de beslutninger, der bliver taget i EU.
Valg til Europa-Parlamentet
Der var valg til Europa-Parlamentet den 26. maj 2019. Vi har samlet materiale om Europa-Parlamentet og produceret elevopgaver.
EU's institutioner
EU’s institutioner spiller hovedrollerne i det europæiske samarbejde. Hver institution har sin helt egen rolle og sine særlige beføjelser.
Migration og asyl
Læs om de fælles EU-regler, som medlemslandene vedtager om migration og asyl. På denne side finder du også elevopgaver og lærervejledning.
Oversigt over EU-materiale
Materialet om EU er målrettet samfundsfag på ungdomsuddannelserne. I lærerområdet finder du videomateriale, animationer og opgavesæt om EU.
Klima og grøn omstilling
Læs om de fælles EU-regler, som medlemslandene vedtager for at få os til at bruge mindre energi - til gavn for miljøet. På denne side finder du også elevopgaver og lærervejledning.
Sådan lovgiver EU
I EU træffer politikerne beslutninger på rigtig mange områder. Her kan du læse om tre forskellige måder at lave EU-love på og blive guidet gennem EU's lovgivningssystem af Folketingets EU-konsulent.
EU-Domstolen
EU-Domstolen dømmer i sager, der omhandler EU-ret. Domstolen skal sikre, at EU's regler bliver anvendt ens i alle medlemslandene.
EU's administration
EU's institutioner får hjælp af en administration til at løse forskellige opgaver.
Ministerrådet er EU's lovgivende magt
Ministerrådet består af ministre fra alle EU's medlemslande. Ministerrådet behandler og vedtager EU’s love og er sammen med Europa-Parlamentet den lovgivende magt i EU.
Øvrige institutioner
Udover de mest kendte institutioner består EU-systemet af en lang række andre institutioner, der løser mere specialiserede opgaver. Her kan du danne dig et overblik over dem og finde links til institutionernes egne hjemmesider.
Det indre marked
EU’s medlemslande udgør tilsammen EU’s indre marked. Her kan varer og ydelser handles frit, og mennesker må rejse, arbejde og bo, hvor de vil.
EU's budget
EU’s budget er på omkring 150 mia. euro om året, hvilket svarer til 1.120 mia. kroner - eller ca. 2.200 kroner pr. borger i EU.
Ophold i Schengen
22 EU-lande er med i Schengensamarbejdet, som har fælles regler for bl.a. visum og grænsekontrol.
Koordinering af social sikring
EU har gennemført foranstaltninger, der skal beskytte din ret til social sikring, når du opholder dig i forskellige EU-lande.
Sundhed
Som EU-borger er du garanteret visse rettigheder på sundhedsområdet i andre EU-lande.
Dagpenge med til et andet EØS-land
Som arbejdssøgende er det muligt at få dagpenge med til et andet EØS-land i op til 90 dage, hvis du søger arbejde i det pågældende land.
Europa-Parlamentet er EU's lovgivende magt
Europa-Parlamentet består af folkevalgte politikere fra alle EU's medlemslande. Parlamentet behandler og vedtager EU’s love, og er sammen med Ministerrådet den lovgivende magt i EU.
Formandskabet
EU's medlemslande skiftes til at varetage formandskabet for Ministerrådet.
Handel
Hvis du køber varer i et andet EU-land – enten fysisk eller over nettet – er der forskellige regler, du bør være opmærksom på.
Stil et spørgsmål
Nedenfor kan stille et spørgsmål til Folketingets EU-Oplysning. Du kan også ringe til os på telefon +45 3337 3337. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 10-14.
Europaudvalgets dokumenter
Europaudvalgets dokumenter omfatter bilag, statusblade, dagsordner for møderne i udvalget og EU-noter fra EU-konsulenttjenesten og Folketingets Repræsentant i Bruxelles.
Ovenfor kan man søge i EU-Oplysningens spørgsmål og svar database. Nedenfor kan man finde relevante spørgsmål og svar efter emne.
Retsakter i EU's lovgivning
EU laver mange forskellige regler for medlemslandene gennem lovgivning. EU’s love kaldes for retsakter, og de bliver vedtaget af Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
Øvrige politikker
Her kan du danne dig et overblik over EU's øvrige politikker og finde links til yderligere information.
Retlige og indre anliggender
EU's retssamarbejde og en række øvrige politikker er samlet under overskriften retlige og indre anliggender (RIA).
Åbenhed i EU's arbejde
Som borger i EU har du flere muligheder for at få indsigt i EU’s beslutningsprocesser og dokumenter, f.eks. gennem offentlige høringer og aktindsigter.
Borgerinitiativer
Udenrigsministeriet vil høre din mening om Det Europæiske Borgerinitiativ. Læs om initiativet og deltag i debatten.
Beslutningsprocessen i EU
I EU træffer politikerne mange beslutninger på forskellige områder. Der findes tre forskellige måder at lave love på i EU: almindelig lovgivningsprocedure, høringsproceduren og godkendelsesproceduren.
Ferie og rejser
Skal du rejse til et andet EU-land? EU har lave en række regler, der er relevante for dig, hvis du skal på ferie.
Historie og baggrund
Det europæiske samarbejde tog fart efter Anden Verdenskrigs afslutning. EU's udvikling er historien om den gradvise udbredelse af samarbejdet til flere lande og områder.
Statistik
Hvor mange indbyggere er der i EU, hvor højt er skatteniveauet i EU-landene, hvor stort er EU-landenes BNP?
EU og omverden
EU er en global aktør, der er aktiv inden for handel, udvikling, klima og sikkerhed og har indgået samarbejdsaftaler med lande uden for EU på en række områder.
Borger i EU
Der findes en række regler i EU, der er relevante for dig som borger i EU. Du er f.eks. garanteret visse rettigheder, når du rejser eller opholder dig i et andet EU-land.
Sådan lovgiver EU
Når der bliver lavet love i EU, er det en proces med mange trin - lige fra et nyt initiativ tages til der følges op på, om de fælles regler fungerer, som de skal.
Folketingets faste repræsentant ved EU
Folketinget har en fast repræsentant i Bruxelles, der videreformidler relevant information til bl.a. Europaudvalget og fagudvalg i Folketinget. Dertil koordinerer Folketingets repræsentant besøg for folketingsmedlemmer i Bruxelles.
Cookies
I nedenstående står en forklaring på cookies og brugen af dem.
Om EU-Oplysningen
Hvad har EU med sommertid at gøre? I hvilke lande bruger man euro? Skal jeg have pas med til Tyskland? Hvad betyder Brexit? Hvordan er Folketinget inddraget i EU's beslutninger?
EU's traktatgrundlag
Rammerne for EU-samarbejdet er fastsat i et par grundlæggende traktater, der går tilbage til starten af EU-samarbejdet, men som over årene er blevet suppleret og ændret af nye traktater.
Euroens historie
Arbejdet med en fælles møntunion tog for alvor fart i slutningen af 1980'erne, men tankerne om en fælles valuta går længere tilbage.
Fjerntliggende områder/OLT
OLT er forkortelsen for Oversøiske Lande og Territorier. OLT-områderne har præferenceaftaler med EU i form af handels- eller associeringsaftaler.
EU's historie
EU’s historie begyndte i 1952 med et fælles ønske om at sikre fred, stabilitet og økonomisk vækst i Europa. Siden er det europæiske samarbejde kun blevet ved med at udvikle sig.
Dine kanaler i EU
Der findes forskellige kanaler, som du kan bruge for at få adgang til EU, hvis du vil klage, have indflydelse eller søge om støtte og tilskud.
Naboskabspolitik
EU samarbejder med nabolande om handel, udvikling, demokrati og menneskerettigheder.
EU's forsvarspolitik
Formålet med EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik er at bevare fred, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed. Danmark har et forsvarsforbehold over for det europæiske samarbejde og bliver derfor ikke påvirket af de EU-beslutninger, der træffes på dette område.
Handelspolitik
Formålet med EU’s fælles handelspolitik er at skabe vækst gennem øget frihandel.
EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik
EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik handler om at koordinere medlemslandenes holdninger, så EU kan tale med én stemme over for resten af verden. Man taler om EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som forkortes FUSP.
Arktis
EU har fokus på miljø og klima i Arktis.