Danmark har det næsthøjeste skattetryk i EU

25.11.2016

Danmark kommer med 47,6 % ind på en andenplads efter Frankrig, når de samlede skatter opgøres som andel af bruttonationalproduktet (BNP). Danmark ligger suverænt i spidsen med 30,4 % af BNP, når der alene ses på andelen af skatter på indkomst og formue.

Denne artikel dækker disse emner:

Nye tal fra EU's statistiske kontor Eurostat viser, at Danmark indtager en andenplads i EU, når de samlede skatter opgøres som andel af bruttonationalproduktet (BNP). I 2015 udgjorde de danske skatter på produktion og import, indkomst og formue samt sociale bidrag samlet 47,6 pct. af BNP kun overgået af Frankrig med 47,9 pct. af BNP. Der er dog tale om et pænt fald set i forhold til 2014, hvor de danske skatter udgjorde 50,3 pct. af BNP.

Det gennemsnitlige niveau for alle EU-landene under ét i 2015 er på 40 pct. af BNP.

Når man ser på de enkelte skatteelementer, så kommer størstedelen af de danske skatterindtægter fra skatter på indkomst og formue, der udgør 30,4 pct. af BNP, det højeste niveau i EU, hvor gennemsnittet er på 13 pct. af BNP. Skatter på produktion og import udgør 16,4 pct. af BNP i Danmark, hvor EU-gennemsnittet er på 13,3 pct. af BNP.

Skatter i procent af bruttonationalproduktet (BNP)


Skattetryk i EU-landene

Senest opdateret: [19.01.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik