Grækenland lever op til EU's budgetregel

25.09.2017

Grækenland har trukket sig op over grænsen for tilladte budgetunderskud i EU og er nu ikke længere under EU's såkaldte underskudsprocedure.

Denne artikel dækker disse emner:

Grækenland gældskrise 

Grækenland havde et overskud på den offentlige budgetsaldo på 0,7 % af BNP i 2016, og lever derfor op til EU's budgetregler. Budgetreglerne er en del af EU's såkaldte stabilitets- og vækstpagt. Pagten indeholder en regel der siger, at hvis et EU-land har et budgetunderskud på over 3 % af BNP, så kan det blive sat under en særlig underskudsprocedure. Proceduren bliver først ophævet, når medlemslandet har reduceret underskuddet, så det igen undgør mindre end grænsen på 3 % af BNP. 

EU's økonomi- og finansminitre har derfor i dag ophævet den underskudsprocedure, som Grækenland har været under siden 2009, hvor det offentlige budgetunderskud var på 15, 1 % af BNP. Grækenland er dog stadig under en særlig overvågning frem til august 2018 i forbindelse med de lånepakker, som Grækenland har modtaget. 

Efter Grækenlands exit fra underskudsproceduren er de tre tilbageværende EU-lande under proceduren Frankrig, Spanien og Storbritannien.

Ophævelse af underskudsproceduren mod Grækenland

Grækenland har været under underskuds-
proceduren siden 2009. 

EU's økonomi- og finansministre i Rådet har i dag lukket underskudsproceduren mod Grækenland. Der forventes dog et lille budgetunderskud i 2017, men fortsat inden for grænsen på maksimalt 3 % af BNP.

Senest opdateret: [29.11.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik