EU's stats- og regeringschefer mødes fredag til et uformelt EU-topmøde i Bruxelles

22.02.2018

De øvre rammer for EU's budget i perioden 2021-2027 samt proceduren for valget af den næste formand for Kommissionen og sammensætningen af Europa-Parlamentet efter valget i 2019 er de centrale emner på dagsordenen.  

Denne artikel dækker disse emner:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved ankomsten til det uformelle EU-topmøde. Foto: Rådet 

EU's stats- og regeringschefer mødes til et såkaldt uformelt EU-topmøde i Bruxelles, der dog har et par potentielt springfarlige emner på dagsordenen. Det er første gang stats- og regeringscheferne får mulighed for en fælles meningsudveksling om de øvre rammer og politiske prioriteter for EU's budget i perioden 2021-27, hvilket er et emne, hvor medlemslandene har meget stærke og ofte modstridende interesser. 

De skal også drøfte proceduren for udnævnelsen af den nye formand for den næste Kommission, som træder til i efteråret 2019. Her er medlemslandene og Europa-Parlamentet ikke helt på linje omkring fortolkningen af traktatens bestemmelser om at tage hensyn til udfaldet af valget til Europa-Parlamentet i 2019 ved valget af den nye formand for Kommissionen.

Både sammensætningen af det nye Europa-Parlament i 2019 samt EU-budgetrammen efter 2020 er direkte påvirket af Brexit og Storbritanniens udtrædelse af EU.

Budgetrammen 2021-2027

Budgetrammen fastsætter det overordnede niveau for EU's årlige budgetter i perioden 2021-2027. Rammen fastsætter samtidig de øvre grænser for de enkelte budgetkategorier som eksempelvis landbrugsområdet og forskning og udvikling. EU's budgetter skal stadig vedtages hvert år, men skal altså holder sig indenfor disse overordnede budgetrammer. Der skal altså både opnås enighed om den øvre grænse for EU's budgetudgifter i perioden samt hvilke politikområder, pengene skal kunne bruges på. Hertil kommer det følsomme spørgsmål om, hvordan indtægterne og medlemslandenes bidrag til EU-budgettet skal udregnes.  

På EU-topmødet er der som nævnt tale om en første indledende drøftelse, hvor specielt spørgsmålet om det øvre niveau for udgifterne i perioden samt prioriterede politikområder skal behandles. Hertil kommer selve tidsplanen for vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme. 

Europa-Kommissionen er kommet med et debatoplæg om budgetrammen, som stats- og regeringscheferne kan tage udgangspunkt i, men det egentlige forslag vil første blive fremsat den 2. maj 2018. Det er medlemslandene i Rådet, der sammen med Europa-Parlamentet, skal vedtage den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020.  

Europa-Parlamentets budgetudvalg har netop vedtaget to oplæg til Europa-Parlamentets position på den flerårige finansielle ramme samt på spørgsmålet om finansieringen af budgettet. Det samlede Europa-Parlamentet skal drøfte og stemme om de to oplæg på plenarmødet den 13.-14. marts 2018.

Forhandlingerne bliver yderligere udfordret af, at Storbritanniens udtræden af EU efterlader et årligt hul i EU-budgettet på mellem 10-12 mia. euro. Hertil kommer et politisk følsomt spørgsmål om eventuelt at kræve opfyldelse af visse betingelser (konditionalitet) før medlemslandene kan modtage midler fra EU-budgettet. Her tænkes specielt på efterlevelse af EU's retsstatsprincipper.

Øvre udgiftsniveau

I Kommissionens debatoplæg lægges der op til en øvre samlet ramme for udgifterne i perioden 2021-2027 på mellem 1,1 og 1,2 % af EU-landenes samlede bruttonationalindkomst (BNI). Den nuværende finansielle ramme der gælder for perioden 2014-2020 udgør omkring 1,0 % af EU-landenes samlede BNI. Europa-Parlamentet lægger i deres oplæg op til et øvre niveau på 1,3 % af BNI.

Prioriterede politikområder

Der er nogenlunde enighed om, at udgifter til tiltag i forbindelse med migration, sikkerhed og forsvar samt mobilitet og uddannelse (Erasmus+ programmet) skal øges i den næste finansielle ramme. Det betyder dog samtidig et fald i udgifterne til traditionelle politikområder som landbrug og samhørighed på minimum 5-10 %.

Tidsplanen

Kommissionen har lagt op til en vedtagelse af den flerårige finansielle ramme inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019, hvilket Europa-Parlamentet også har været fortaler for. EU's faste formand Donald Tusk, der leder det uformelle EU-topmøder, finder dog denne tidsplan for urealistisk. Han regner derfor med, at den endelig aftale skal indgås med det Europa-Parlamentet, der er på plads efter valget i maj 2019.

Kommissionens debatoplæg om budgetrammen

Europa-Kommissionen har den 14. februar 2018 udarbejdet et debatoplæg om den nye flerårige finansielle ramme for EU's budget i perioden 2021-2027 til brug for stats- og regeringschefernes drøftelser på EU-topmødet. Det egentlige forslag til den nye budgetramme vil blive præsenteret den 2. maj 2018.

Kommissionens debatoplæg om en finansiel ramme efter 2020

Europa-Parlamentet og Kommissionens formand

Stats- og regeringscheferne skal også drøfte sammensætningen af Europa-Parlamentet efter valget i maj 2019, hvor Storbritannien efter planen har forladt EU. Det betyder, at der frigives 73 af de i alt 751 pladser i Europa-Parlamentet. 

Sammensætning af Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har selv udarbejdet et forslag, hvor 27 af Storbritanniens 73 pladser fordeles ud på 14 af EU's medlemslande. Det betyder, at der efter valget i maj 2019 vil være 705 medlemmer af Europa-Parlamentet. Danmark er blandt de 14 EU-lande, der ifølge forslaget vil få flere medlemmer. Hvis forslaget vedtages vil Danmark gå fra 13 til 14 medlemmer. 

EU's stats og regeringschefer skal senest til juni 2018 med enstemmighed træffe en beslutning om sammensætningen af Europa-Parlamentet.

Valg af Kommissionens formand 

Med Lissabontraktatens artikel 17, stk. 7 blev der indført en formulering om, at Det Europæiske Råd (EU's stats- og regeringschefer) ved udpegningen af formanden for Europa-Kommissionen skal tage hensyn til udfaldet af valget til Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har tolket formuleringen i den retning, at stats- og regeringscheferne skal tage hensyn til, hvilke af Europa-Parlamentets politiske grupper der får flest stemmer ved valget, og nominere den kandidat, som den politiske gruppe med flest stemmer har udpeget.  Denne fremgangsmåde blev brugt ved valget af den nuværende formand for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, i 2014 og kaldes Spitzenkandidaten-proceduren. Europa-Parlamentet skal godkende den kandidat, som Det Europæiske Råd udpeger. Europa-Parlamentet har allerede tilkendegivet, at det kun vil godkende kandidater der indstilles efter Spitzenkandidaten-proceduren.

EU's stats- og regeringschefer er dog ikke nødvendigvis helt enige i den fortolkning af bestemmelsen. De skal derfor på topmødet drøfte, om man automatisk skal følge Europa-Parlamentets udlægning eller selv kræve større frihed til at tolke, hvordan der tages hensyn til udfaldet af valget til Europa-Parlamentet. 

Sammensætningen af Europa-Parlamentet 

Europa-Parlamentets forslag til sammensætningen af Europa-Parlamentet efter Brexit og valget i maj 2019 fordeler 27 af Storbritanniens 73 pladser på 14 EU-lande på følgende måde: 

Frankrig Frankrig: 74 ->79 (+5)

Italien Italien: 73->76 (+3)

Spanien Spanien: 54->59 (+5)

Polen Polen: 51-> 52 (+1)

Rumænien Rumænien: 32->33 (+1)

Nederlandene Nederlandene: 26->29 (+3)

Sverige Sverige: 20->21 (+1)

Østrig Østrig: 18->19 (+1)

Danmark Danmark: 13->14 (+1)

Finland Finland: 13->14 (+1)

Slovakiet Slovakiet: 13->14 (+1)

Irland Irland: 11->13 (+2)

Kroatien Kroatien: 11->12 (+1)

Estland Estland:  6->7 (+1)

Storbritannien Storbritannien: 73-> 0 (-73)

Europa-Parlamentet vil efter denne model gå fra de nuværende 751 medlemmer til 705 medlemmer efter valget i maj 2019.

Europa-Parlamentets vedtagne tekst fra den 7. februar 2018

Senest opdateret: [03.03.2018]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik