Efter EP-valg: Hvad sker der nu?

29.05.2019

I tiden efter europaparlamentsvalget sammensættes et helt nyt Europa-Parlament med 751 medlemmer fra 28 lande. Men hvordan gør man det?

I den første uge i juni mødes de nyvalgte 14 danske politikere med deres europæiske kollegaer efter en lang valgperiode. Deres mål er at forme et nyt parlament. Den formelle konstituering af Europa-Parlamentet foregår på en samling i Strasbourg den 2.-4. juli.

En del af konstitueringen går ud på at vælge en formand og 14 næstformænd til Parlamentet. De skal lede arbejdet i Europa-Parlamentet og dets organer (Præsidium og Formandskonference) og forhandlingerne under plenarsamlingerne.
Dertil skal posterne i de forskellige udvalg fordeles. Der er i alt 22 stående udvalg. Fælles for alle udvalg er, at den indledende behandling af lovforslagene altid finder sted i et af de stående udvalg, mens det er det samlede Europa-Parlament, der tager sig af de formelle vedtagelser under plenarsamlingerne. For medlemmerne gælder det om at få indflydelsesrige poster, som f.eks. ordførerskaber, i de mest magtfulde udvalg.

Parlamentarikere danner grupper

De nyvalgte parlamentarikere skal også bruge juni på at danne politiske grupper, der på mange måder minder om partierne på Christiansborg. De danske politikere skal altså ikke sidde sammen, men derimod i forskellige politiske grupper med partifæller fra de øvrige EU-lande.

Som stor politisk gruppe er der bedre mulighed for indflydelse end som lille. Derfor er der fuld gang i gruppedannelsen i Europa-Parlamentet.

Lige nu er der 8 politiske grupper i Parlamentet, som samler størstedelen af de nyvalgte parlamentarikere. Men der kan komme nye grupper til. For at danne en ny gruppe, skal man være 25 medlemmer, der repræsenterer en fjerdedel af EU-landene. I slutningen af juni er det afklaret, hvem der vil sidde hvor.

Indtil da, kan de foreløbige resultater findes på Europa-Parlamentets hjemmeside:

Foreløbige resultater for de politiske grupper i Europa-Parlamentet

Samtidig: Ny kommission

Ifølge planen skal EU-landenes stats- og regeringschefer mødes for at nominere en ny kommissionsformand den 20.-21. juni. Inden da vil der dog være en tæt dialog om sagen mellem Det Europæiske Råds formand Donald Tusk og Europa-Parlamentet. Den nye formand skal nemlig vælges af Europa-Parlamentet medio juli.

Det er endnu uvist, hvem der kommer til at tage førertrøjen. Men et flertal i Europa-Parlamentet mener, at formanden skal vælges blandt de europæiske politiske partiers spidskandidater til europaparlamentsvalget, som bl.a. omfatter Magrethe Vestager, men også de to største europæiske partiers kandidater, Manfred Weber (EPP) og Frans Timmermans (PES).

Læs mere om spidskandidaterne og valg af formanden for Europa-Kommissionen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik