Hvad vil Brexit betyde for dig?

16.09.2019

Er du privatperson, virksomhedsejer eller bare interesseret? Hvis Storbritannien forlader EU uden en skilsmisseaftale, kan det få betydning for os alle. Et hårdt Brexit eller et såkaldt “no-deal”-scenarie kan få stor betydning - og det er måske lige om hjørnet. 

Storbritannien forlader EU den 31. oktober, hvis ikke det britiske parlament godkender den udtrædelsesaftale, som den britiske regering har forhandlet med EU. Her på siden kan du finde hjælp til at forberede dig på de områder, hvor et hårdt Brexit kan få betydning for netop din hverdag. 

Danske borgere i Storbritannien

Du kan som dansk statsborger godt blive boende i Storbritannien ved et hårdt Brexit, men du skal søge om opholdstilladelse efter reglerne i “EU Settlement Scheme” inden den 31. december 2020.

Læs mere om at være dansk borger i Storbritannien på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Britiske borgere i Danmark

Hvis du som britisk statsborger ikke har et EU-registeringsbevis (i brevformat, der udstedes til unionsborgere) eller ikke har søgt endnu, opfordres du til at gøre det inden et eventuelt hårdt Brexit.

Læs mere på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside og Udenrigsministeriet

Hvad betyder Brexit for dig som forbruger?

Et hårdt Brexit kan få betydning for dig som forbruger. Fra den dag Storbritannien forlader EU, bliver landet et tredjeland. Du skal derfor være opmærksom på ændringer, når du handler i britiske butikker på nettet eller rejser til og fra Storbritannien.

Læs om dine rettigheder som forbruger her

Hvad betyder Brexit for din virksomhed?

Brexit får betydning for din virksomhed, hvis du handler med Storbritannien eller har værdikæder, hvor britiske virksomheder indgår. Det er vigtigt at undersøge, hvordan et hårdt Brexit kan påvirke din virksomhed, og planlægge hvordan I kan håndtere mulige konsekvenser. Den danske regering har udarbejdet en Brexit-tjekliste til din virksomhed her.

Læs mere på Udenrigsministeriet.

Desuden kan et hårdt Brexit have betydning for din virksomheds told-, skatte-, afgifts- og momsforhold, hvilket kræver forberedelse inden den 31. oktober. Læs mere på SKAT.

 

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik