Er Gran Canaria med i EU?

Ja, Gran Canaria er en del af EU via Spaniens medlemskab af EU.

I art. 52 i Traktaten om den Europæiske Union (TEU) står, hvilke lande der er medlem af EU, og som derfor er dækket af traktaterne. Art. 355 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) supplerer bestemmelsen således:

"Traktaterne gælder for Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Réunion, Saint-Barthélemy og Saint-Martin, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer..."

Selvom De Kanariske Øer, herunder Gran Canaria, er en del af EU, gælder der nogle særlige regler inden for told- og handelspolitik, finanspolitik og frizoner. For eksempel er De Kanariske Øer ikke en del af toldunionen, hvilket betyder, at det er ikke muligt at handle toldfrit i forbindelse med rejser fra Danmark til Gran Canaria, selv om toldbarrieren som udgangspunkt er afskaffet ved rejser mellem EU-landene.

Hvis du skal på ferie til Gran Canaria, er det derfor en god ide at tjekke SKAT's rejseguide for information om, hvor meget og hvad man må og ikke må have med toldfrit. 

 

Denne artikel dækker disse emner:

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik