Hvad er et valgforbund?

Ved Europa-Parlamentsvalget kan partier indgå i valgforbund. Det betyder, at de overskydende stemmer, der ikke giver partiet et helt mandat, går til et andet parti i samme valgforbund.

Til Europa-Parlamentsvalget kan partier gå sammen i valgforbund. På den måde kan de minimere stemmespild. Efter et valg tæller man, hvor mange stemmer der er gået til hvert valgforbund og til hvert partier, som ikke er i valgforbund.
 
Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 fik Radikale Venstre to mandater, mens Dansk Folkeparti kun fik et, selvom Radikale Venstre fik færre stemmer. Det var fordi, at de var i valgforbund med Alternativet, og de to partier havde tilsammen flere stemmer end Dansk Folkeparti, som ikke var i valgforbund med andre partier. De Radikale fik begge mandaterne fra deres valgforbund, fordi de havde mere end dobbelt så mange stemmer som Alternativet. Mandat nummer to var delvist med Alternativets stemmer. 
 

Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik