Hvordan forlader et land EU? Få styr på 3 års forhandlinger på 5 minutter

Da briterne valgte at sige farvel til EU, lærte danskerne et nyt ord: artikel 50. Læs om EU’s udmeldelsesparagraf og få styr på udmeldelsesprocessen.

 

Den 23. juni 2016 stemte et flertal af de britiske vælgere ja til at forlade EU. Det skete ved en vejledende folkeafstemning, som den britiske regering valgte at følge.

Daværende premierminister, Theresa May, sendte den 29. marts 2017 en officiel meddelelse til EU om, at Storbritannien ønskede at forlade EU efter mere end 40 års medlemskab. 

Forhandlingerne om Storbritanniens udtræden blev officielt sat i gang med denne meddelelse i henhold til Lissabontraktatens artikel 50. Det var første gang, et EU-land aktiverede artiklen. 

Artikel 50 er skilsmisseparagraffen

Artikel 50 bliver populært kaldt EU’s skilsmisseparagraf, fordi den beskriver processen for, hvordan et EU-land kan forlade EU. Artiklen består af fem korte paragraffer, som blev udformet af EU-landene i 2009, da de vedtog Lissabontraktaten.

Før Lissabontraktaten havde EU ingen særskilt skilsmisseparagraf, som fastsatte, hvordan et medlemsland kunne forlade EU-samarbejdet. Grønland forlod dog EU i 1985 på baggrund af den såkaldte Grønlandstraktat.

Ifølge artikel 50 kan forhandlingerne om et medlemslands farvel til EU vare i op til 2 år. Hvis denne tidsramme bliver overskredet, vil landets medlemskab automatisk ophøre. Uret begynder at tikke i det øjeblik, artikel 50 bliver aktiveret med den officielle meddelelse fra landet, som ønsker at forlade EU. EU og Storbritannien skulle derfor blive enige om en udtrædelsesaftale inden den 29. marts 2019.

Tidsfristen kan dog forlænges, hvis landet, som ønsker at forlade EU, beder om det og får lov til det fra de resterende EU-lande. Storbritannien har bedt om forlængelse 3 gange. Senest har EU accepteret at udskyde Brexit med op til tre måneder fra den 31. oktober i år til den 31. januar næste år.

Frem til denne dato vil Storbritannien stadig være fuldt medlem af EU med alt, hvad der følger af rettigheder og pligter. Landet bidrager f.eks. stadig til EU’s budget og skal rette sig efter fælles EU-regler. 

Stats- og regeringscheferne udstikker retningslinjerne

Artikel 50 slår også fast, at EU-landenes stats- og regeringschefer fastlægger retningslinjerne for forhandlingerne om en udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien. Danmark har sammen med de andre EU-medlemslande givet Europa-Kommissionen mandat til at forhandle med Storbritannien på EU's vegne. Kommissionens chefforhandler hedder Michael Barnier.

EU og den britiske regering blev i slutningen af november 2018 enige om en udtrædelsesaftale om, hvordan Storbritannien forlader EU. Udtrædelsesaftalen blev godkendt af Europa-Parlamentet og vedtaget i Ministerrådet, men strandede i det britiske parlament, hvor den britiske regering ikke kunne samle flertal for aftalen. Hele tre gange har parlamentet stemt aftalen ned. 

Siden da har Storbritanniens nye premierminister, Boris Johnson, genforhandlet dele af den oprindelige udtrædelsesaftale. Boris Johnson fik i slutningen af oktober flertal for sin skilsmisseaftale i det britiske parlament, men et flertal i parlamentet forkastede dog hans tidsplan. Derfor måtte Johnson modvilligt bede EU om endnu en udsættelse af Brexit, hvilket EU accepterede. Briterne har nu frem til den 31. januar næste år til at få Brexit-aftalen endeligt godkendt i parlamentet. 

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik