Hvordan forlader et land EU? Få styr på 3 års forhandlinger på 5 minutter

Da briterne valgte at sige farvel til EU, lærte danskerne et nyt ord: nemlig artikel 50. Læs om EU’s udmeldelsesparagraf og få styr på udmeldelsesprocessen.

 

Den 23. juni 2016 stemte et flertal af de britiske vælgere ja til at forlade EU. Det skete ved en vejledende folkeafstemning, som den britiske regering valgte at følge.

Daværende premierminister, Theresa May, sendte den 29. marts 2017 en officiel meddelelse til EU om, at Storbritannien ønskede at forlade EU efter over 40 års medlemskab. 

Forhandlingerne om Storbritanniens udtræden blev officielt sat i gang med denne meddelelse i henhold til Lissabontraktatens artikel 50, som de færreste danskerne dengang havde hørt om. Men det kom de til. Det var nemlig første gang, et EU-land aktiverede artiklen. 

Artikel 50 er skilsmisseparagraffen

Artikel 50 bliver populært kaldt EU’s skilsmisseparagraf, fordi den beskriver processen for, hvordan et EU-land kan forlade EU.

Artiklen består af fem korte paragraffer, som blev udformet af EU-landene i 2009, da de vedtog Lissabontraktaten.

Før Lissabontraktaten havde EU ingen særskilt skilsmisseparagraf, som fastsatte hvordan et medlemsland kunne forlade EU-samarbejdet. Grønland forlod dog EU i 1985 på baggrund af den såkaldte Grønlandstraktat.

Skilsmissen kan vare to år

Ifølge artikel 50 kan forhandlingerne om et medlemslands farvel til EU vare i op til to år. Hvis denne tidsramme bliver overskredet, vil landets medlemskab automatisk ophøre. 

Uret begynder at tikke i det øjeblik, artikel 50 bliver aktiveret med den officielle meddelelse fra landet, som ønsker at forlade EU. EU og Storbritannien skulle derfor blive enige om en udtrædelsesaftale inden den 29. marts 2019.

Tidsfristen kan dog forlænges, hvis landet som ønsker at forlade EU, beder om det og får lov til det fra de resterende EU-lande. Storbritannien har bedt om forlængelse to gange. Senest var den 10. april 2019, da den britiske regering bad om at få Brexit udsat til den 31. oktober 2019.

Frem til denne dato vil Storbritannien stadig være fuldt medlem af EU med alt, hvad der følger af rettigheder og pligter. Landet bidrager f.eks. stadig til EU’s budget og skal rette sig efter fælles EU-regler. 

Therese Mays brev til EU - og EU's svar

Storbritanniens daværende premierminister, Theresa May, bad den 5. april 2019 om at få Brexit udsat til den 30. juni 2019.

EU-landenes stats- og regeringsledere drøftede Storbritanniens ønske og blev enige om at udskyde Brexit til den 31. oktober 2019. 

Læs Theresa Mays brev til formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og EU's svar til Storbritannien. 

Læs Theresa Mays brev til EU Læs Det Europæiske Råds konklusion

Stats- og regeringscheferne udstikker retningslinjerne

Artikel 50 fastslår også, at EU-landenes stats- og regeringschefer fastlægger retningslinjerne for forhandlingerne om en udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien. 

Danmark har sammen med de andre EU-medlemslande givet Europa-Kommissionen mandat til at forhandle med Storbritannien på EU’s vegne.

Kommissionens chefforhandler hedder Michael Barnier. 

Storbritannien tager to år ekstra i EU

EU og den britiske regering blev i slutningen af november 2018 enige om en udtrædelsesaftale om, hvordan Storbritannien forlader EU. Aftalen fastsætter en overgangsperiode frem til udgangen af 2020, hvor EU’s regler stadig vil gælde for britiske borgere og virksomheder. 

Storbritannien vil ikke være medlem af EU i overgangsperioden, som kan forlænges i op til to år. Derfor vil landet ikke være repræsenteret i EU’s institutioner.

I overgangsperioden kan Storbritannien og EU forhandle om deres fremtidige forhold, f.eks. om en handelsaftale eller hvilke regler, der skal gælde for EU-borgere bosat i Storbritannien. 

Britisk parlament stemmer udtrædelsesaftale ned

Udtrædelsesaftalen blev godkendt af Europa-Parlamentet og vedtaget i Ministerrådet, men strandede i det britiske parlament, hvor den britiske regering ikke kunne samle flertal for aftalen. Hele tre gange har parlamentet stemt aftalen ned. 

Meget tyder derfor på, at Storbritannien forlader EU uden en aftale den 31. oktober 2019. Hvis det sker, vil landet på en enkelt nat gå fra at være EU-medlemsland til at være et 3. land uden for EU.  

Storbritannien vil med andre ord forlade EU uden samarbejds- og handelsaftaler, og uden en overgangsordning, hvilket får store konsekvenser for både borgere og virksomheder.

 

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik