Få overblik over skilsmisseaftalen mellem EU og UK

Nordirland bliver reelt omfattet af EU's toldunion og den såkaldte bagstopper, som skulle forhindre en hård grænse mellem Nordirland og Irland, er skrottet. 

Danmarks statsminister Mette Frederiksen kaldte det politisk magi, da EU og Storbritannien den 17. oktober 2019 blev enige om Storbritanniens udtrædelsesaftale efter flere måneders stilstand i forhandlingerne.

- Nogen gange kan vi altså trylle i politik, sagde statsministeren i Europaudvalget, som hun orienterede om EU-topmødet i Bruxelles.

På topmødet fik forhandlere fra EU og Storbritannien løst den gordiske knude, som i flere måneder havde sat forhandlingerne i stå: Hvordan kan Storbritannien forlade EU, uden der opstår en fysisk grænse mellem Nordirland og Irland, samtidig med at der sikres kontrol af varer til EU fra lande udenfor unionen?

Løsningen blev, at Nordirland formelt forlader EU sammen med England, Skotland og Wales, men at Nordirland reelt forbliver i EU’s toldunion. Nordirland skal også leve op til EU’s produktstandarder - som f.eks. er regler for, hvor meget kemi der må være i din ansigtscreme eller i leverpostejen i dit køleskab. 

Hvad var problemet med Nordirland? 

Det helt store problem i forhandlingerne var, at når Storbritannien forlader EU, gør Nordirland det også. Der var derfor risiko for en fysisk grænse mellem Irland og Nordirland, hvilket er stik imod en fredsaftale fra 1998 (Good Friday-aftalen). Aftalen siger, at der aldrig mere skal være kontrol ved grænsen mellem Irland og Nordirland, og den blev indgået for at stoppe og forhindre en blodig borgerkrig i Nordirland i at blusse op.

Set fra Bruxelles var udfordringen, at 27 lande efter Brexit fortsat deler en fælles ydre grænse. Inden for grænsen producerer og konkurrerer virksomheder efter fælles regler, mens varer fra lande uden for EU skal kontrolleres og fortoldes, før de krydser grænsen. 

Problemet var, at det er svært både at have en grænse mellem EU (Irland) og Nordirland, som skal være åben for at respektere Good Friday-aftalen, og samtidig sikre kontrol af varer fra lande uden for EU. 

 

Hvorfor vil EU regulere grænsen mellem Nordirland og Irland?

Kernen i EU-samarbejdet er, at varer frit og nemt kan bevæge sig mellem EU’s medlemslande. EU’s toldunion afskaffer toldafgifter på varer, der bliver handlet internt i EU, mens EU’s indre marked sikrer, at varer bliver produceret efter fælles regler.

Toldunionen og de fælles regler i det indre marked gør det nemmere og billigere at sælge varer i de andre EU-lande. De fælles regler betyder også, at der ikke er behov for at kontrollere varer, der krydser EU’s interne grænser.

Når først en vare er inde i et EU-land, vil den altså frit kunne bevæge sig rundt på resten af det indre marked uden yderligere kontrol. Hvis der ikke er nogen kontrol på grænsen mellem Nordirland og Irland vil alle varer, der befinder sig i Nordirland, således uden kontrol kunne eksporteres til resten af EU. 

Derfor er det vigtig for EU-landene at sikre sig, at produkter, der produceres i eller importeres til Nordirland, lever op til EU’s standarder og er fortoldet efter EU’s regler. Ellers ville Nordirland kunne udgøre en bagdør til det indre marked og mindske produktsikkerheden i EU.

 

Der kommer en toldgrænse i Det Irske Hav 

Løsningen blev en dobbeltløsning for Nordirland, som formelt forlader EU sammen med England, Wales og Skotland. I realiteten vil en række EU-regler dog stadig gælde for Nordirland. 

Produkter produceret i Nordirland vil nemlig fortsat skulle leve op til EU’s produktstandarder. Det samme skal varer, som kommer til Nordirland fra Storbritannien. Disse varer skal derfor kontrolleres.

Samtidig vil EU’s toldsatser gælde for produkter, som via Nordirland kan sælges videre til EU. Toldgrænsen kommer til at ligge i Det Irske Hav, og dermed bliver Nordirland i praksis en del af EU’s toldområde. 

Storbritannien og Nordirland vil frit kunne indgå handelsaftaler med andre lande, og Storbritannien og EU arbejder på at indgå en handelsaftale, som afskaffer told på en række varer. 

Aftale afskaffer bagstopperordning

Den nye skilsmisseaftale afskaffer også den bagstopper, som den daværende britiske regering og EU blev enige om i november 2018. 

Bagstopperen sikrede, at hvis der ikke var fundet en løsning for Nordirland inden udgangen af 2020, ville Storbritannien fortsat kunne deltage i EU’s toldunion, indtil EU og Storbritannien blev enige om en aftale om deres fremtidige relationer. 

Skilsmisseaftalen blev nedstemt tre gange i det britiske parlament, hvor mange var bange for, at Storbritannien risikerede at blive i EU’s toldunion til evig tid, hvis EU og Storbritannien ikke kunne blive enige om en frihandelsaftale.  

Nordirlands parlament får central rolle

I Boris Johnsons nye aftale er bagstopperen væk. I stedet bliver det op til det nordirske parlament at beslutte, om bestemmelserne om told og fælles standarder skal fortsætte. Nordirland er omfattet af bestemmelserne i mindst fire år fra udløbet af en overgangsperiode, som løber frem til udgangen af 2020. 

Det umulige viste sig muligt i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. Nu skal Boris Johnson have aftalen stemt igennem i det britiske parlament. 

Godkender parlamentet ikke aftalen, risikerer Storbritannien at forlade EU den 31. januar 2020 uden en samarbejds- og handelsaftale og uden en overgangsordning. Det kan få store konsekvenser for både borgere og virksomheder.  

 

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik