Lærermateriale til tema om Danmark i EU

 

Undervisningsmaterialet giver forslag til lektionsplaner, der er gradueret efter estimeret tidsforbrug for EU-forløbet.

Det er også muligt blot at anvende elevspørgsmål og elevøvelser som et katalog til inspiration.

Minimumsversionen (ingen elevforberedelse) - 1 modul a 90 min. 

  • Giv eleverne tid til at læse teksten på hjemmesiden (som link) og se de tilhørende videoer
  • Gruppearbejde omkring elevspørgsmål (som link) til temaet
  • Opsamlende klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste pointer i relation til Danmarks forhold til EU.

Udvidet version (med elevforberedelse) - 2 moduler a 90 min.

  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksten på hjemmesiden (som link) og set de tilhørende videoer
  • Klassen inddeles i grupper á 3-4, så elever med samme forberedelsesniveau kommer i samme gruppe
  • Gruppearbejde omkring elevspørgsmål (som link) til temaet
  • Klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste pointer i relation til Danmarks forhold til EU
  • Vælg 1-3 af de foreslåede elevøvelser (som link) foreslået på hjemmesiden
  • Opsamlende klassediskussion: Hvad har vi lært af øvelserne?

Ekspertversionen (med elevforberedelse) - 3-5 moduler a 90 min.

  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksten på hjemmesiden (som link) og set de tilhørende videoer
  • Klassen inddeles i grupper á 3-4, så elever med samme forberedelsesniveau kommer i samme gruppe
  • Gruppearbejde omkring elevspørgsmål (som link) til temaet
  • Klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste pointer i relation til Danmarks forhold til EU
  • Vælg 2-4 af de foreslåede elevøvelser (som link) foreslået på hjemmesiden
  • Opsamlende klassediskussion: Hvad har vi lært af øvelserne?

Didaktiske overvejelser og muligheder

  • Speeddating med tidslinjen:
    Der tages udgangspunkt i tidslinjen til temaet (som link). Øvelsen antager, at der er to elever pr. årstal. Læreren kan med fordel tilføje/fjerne årstal alt efter antal elever på holdet, da det næppe passer med 22. Tilføj f.eks. år 2002, hvor den danske regering med Anders Fogh Rasmussen som statsminister havde formandskabet i EU, og hvor han stod i spidsen for øst-udvidelsen – det er let for eleverne at finde artikler til.

    Der udleveres et ark, som eleverne udfylder under speeddatingen (se nedenfor). Husk at tilføje ekstra årstal efter behov, hvis der er flere end 22 elever på holdet. Er der ulige antal elever på holdet, laver man en dublet, så to personer i et enkelt tilfælde følges ad under speeddatingen.

    Elevernes borde spredes i klasserummet, så der dannes en stor cirkel af borde (gerne med lidt mellemrum, hvis der er plads). Ved hvert bord placeres en stol på begge sider, så der dannes en indercirkel af elever og en ydercirkel af elever. Hvis man har en nogenlunde kønsfordeling på holdet, kan man for sjov placere drengene i ydercirklen og pigerne i indercirklen, så det virker lidt mere som autentisk speeddating.

    Parrene placeres ved hver deres bord, én på hver side af samme bord. Der gives nu tid til, at parrene kan læse op på deres eget årstal og udfylde deres egen boks i skemaet, så de bagefter let kan forklare de andre på holdet, hvorfor dette årstal spiller en rolle for Danmarks forhold til EU.

    Når parrene er parate til at gå i gang, beder læreren indercirklen om at rykke en plads med uret rundt. Eleverne skiftes nu til at fortælle hinanden om deres årstal. Det er en god idé, at læreren styrer tiden (brug f.eks. stopur på projektor, så eleverne kan følge med i deres tidsforbrug), så der roteres samtidig - ellers opstår der let trafikprop, fordi nogle elever kan tale meget mere end andre.

    Download skema med årstal

  • Gæt en EU-ordfører:
    Der tages udgangspunkt i videoerne med EU-ordførernes holdninger til EU-forbeholdene. Se videoerne her (som link) og elevspørgsmålene her (som link).

    Eleverne får en lille seddel af læreren med navnet på det parti og den politiker, som de skal repræsentere. Eleverne må ikke afsløre navnet på sedlen for de andre på holdet, da de andre senere skal gætte ud fra godt skuespil. Eleverne får nu 5 minutter til individuelt at genopfriske, hvad den EU-ordfører, de har trukket, mener om EU-forbeholdene.

    Der vil måske være nogle få svage elever, der på trods af lidt repetitionstid stadig er usikre på, hvordan de skal spille rollen, og de får mulighed for at konsultere med læreren (evt. på gangen hvor de andre ikke hører det), så de kan føle sig trygge ved øvelsen.

    Det anbefales at tilstræbe en nogenlunde normalfordeling af partierne. Eleverne cirkulerer nu rundt med hver deres ark, interviewer hinanden og noterer deres gæt på deres egen seddel. Det anbefales at eleverne kun interviewer hinanden to og to, sa der er risiko for, at det kan blive mere useriøst/uselvstændigt, når de klumper sammen i grupper med 3 elever eller flere.

    Formelt er målet, at alle får udfyldt deres ark, så man ved, hvilket parti alle på holdet har repræsenteret, men reelt er formålet, at eleverne får opøvet kompetencen til at identificere de forskellige partiers holdninger (og derfor betyder det ikke så meget, om alle når alle, når timen slutter). Spørgsmålet, som eleverne kan stille hinanden i starten af interviewet, kunne f.eks. lyde således ”Hvad mener du om EU-forbeholdene?”. Bagefter kan eleverne bede om at uddybe, så de lettere kan gætte, hvilket politisk parti der er tale om. Eleverne må selvfølgelig ikke afsløre deres eget parti, men hvis makkeren undervejs i interviewet gætter, er de velkomne til at svare ja/nej.

    Denne type dokument udfylder læreren selv med korrekte navne og fordeling af partierne. Dokumentet printes før timen og læreren klipper horisontalt så eleverne kan få udleveret hver deres lille del af sedlen.

    Hver elev får et dokument (nedenfor) udleveret, inden øvelsen begynder. Dokumentet udfyldes løbende i takt med, at de interviewer deres rollespillende klassekammerater.

  • Kahoot eller jeopardy:
    Øvelsen er baseret på, at holdet enten har besvaret alle elevspørgsmålene til temaet (som link), eller at holdet har haft en lektie for om Danmarks forhold til EU.

    Materialet inddeles i forskellige dele, og hver gruppe laver spørgsmål/svar til en kahoot eller en kategori i jeopardy. Brug https://kahoot.com/ eller skriv ”jeopardy program” i dit søgeprogram. F.eks. kan https://jeopardylabs.com/play/random-dansk bruges.

    Hvis der laves en jeopardy, samles de forskellige gruppers kategorier til en samlet jeopardy for hele klassen. Der dystes mellem grupperne på holdet.  

  • Skriveøvelse med rotation (om forbeholdene):
    Øvelsen forudsætter, at holdet har gennemgået EU-forbeholdene, se videoerne her (som link) og elevspørgsmålene her (som link). Hver elev har enten til timen eller i løbet af timen produceret et skriftligt debatindlæg, hvor de ud fra egne overvejelser argumenterer enten for eller imod afskaffelse af Danmarks EU-forbehold. Debatindlægget skal enten være skrevet i hånden på papir, så det kan sendes videre, eller i et dokument på en computer, som eleven gerne vil sende videre rundt i klassen. Pointen er nemlig, at klassekammeraterne skal svare på debatindlægget.

    Eleverne placeres på en række (eller i en kæde) og giver deres skriftlige produkt videre til sidemanden på venstre side. Sidemanden læser produktet og skal være uenig i den holdning, der udtrykkes i debatindlægget (nu er det en tvungen rolle). Der gives ca. 5 minutter til at svare på debatindlægget (brug evt. www.tagtid.dk). Nu roterer debatindlæggene så videre samme retning, så en 3. person modtager det. Denne gang skal eleven forsvare debatindlægget. Læreren styrer igen tiden med ca. 5 minutter.

    Hvis læreren finder det formålstjenligt, kan man vælge at lade rotationen fortsætte et par gange mere, eller man beder eleverne om at sende produkterne tilbage til den oprindelige ejermand. Når produktet er tilbage ved ophavsmanden, får han/hun tid til at læse alle kommentarerne igennem.

    Læreren kan vælge at oprette debatindlægget som en aflevering, der f.eks. skal afleveres et par dage senere. Tanken er, at kommentarerne kan styrke den faglige kvalitet i debatindlæggene. Alternativt kan læreren bede eleverne reflektere mundtligt over de dialoger, som de fik retur, og hvilket udbytte de fik af at læse dem.

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik