Lærermateriale til tema om Europaudvalget

Større

Minimumsversionen (ingen elevforberedelse) - 1 modul a 90 min. 

  • Se film på hjemmesiden sammen i klassen   
  • Giv eleverne tid til at læse den korte tekst på hjemmesiden
  • Gruppearbejde om elevspørgsmål til temaet
  • Opsamlende klassediskussion om spørgsmålene og formålet med den danske EU-beslutningsproces. 

Udvidet version (med elevforberedelse) - 2 moduler a 90 min.

  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksten på hjemmesiden
  • Se film på hjemmesiden sammen i klassen
  • Gruppearbejde om elevspørgsmål til temaet
  • Vælg 2-3 af de foreslåede elevøvelser på hjemmesiden
  • Opsamlende klassediskussion om spørgsmålene og formålet med den danske EU-beslutningsproces samt forskellene på de forskellige landes tradition for EU-koordination.

Ekspertversionen (med elevforberedelse) - 3-5 moduler a 90 min.

  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksten på hjemmesiden + supplerende anden lektie (se forslag nedenfor) fordelt på de enkelte moduler
  • Se film på hjemmesiden sammen i klassen og diskuter indholdet efter hver film
  • Gruppearbejde omkring elevspørgsmål til temaet
  • Vælg 4-6 af de foreslåede elevøvelser på hjemmesiden
  • Gruppearbejde, hvor eleverne i grupper af 3-4 arbejder med hver deres forhandlingsoplæg (opgave 4-6). Opsamling kan enten være præsentationer for hele klassen eller som matrixgrupper, hvor en person fra hver gruppe præsenterer gruppens arbejde og forståelse af forhandlingsmandatet over for repræsentanter fra de øvrige grupper
  • Opsamlende klassediskussion om formålet med den danske EU-beslutningsproces og forskellene på de forskellige landes tradition for EU-koordination
  • Evaluering af forløbet og dialog om prioriteringen af de efterfølgende temaer på hjemmesiden.

Præsentation af temaet  

  • Folketingets Europaudvalg er en historisk konstruktion, der er unik (”Markedsudvalget”)
  • Europaudvalget er et lille ”mini-Folketing”, der har specialiseret sig i EU-politik
  • Europaudvalget er den parlamentariske kontrol med den danske EU-beslutningsproces og dermed parallel til Europa-Parlamentet i EU-beslutningsprocessen
  • Europaudvalget eksisterer, fordi Folketinget afspejler et flerpartisystem, hvor der relativt ofte er mindretalsregeringer
  • Regeringens mandater fra Europaudvalget sikrer en meget effektiv efterfølgende implementering af EU-direktiver i dansk lovgivning
  • Europaudvalget sikrer, at regeringen har opbakning i Folketinget til den førte EU-politik, og at der samtidig er en vis kontinuitet i den danske EU-politik (undgå zigzagkurs)
  • Den danske EU-beslutningsprocedure og Europaudvalgets rolle har inspireret en række andre EU-medlemslande til lignende modeller.

Forslag til lektier (valg efter præferencer og boglager)

  • Hans Branner: Det politiske Europa. 3. udgave. Forlaget Columbus, 2017. Side 188-192.
  • Peter Nedergaard: Hvordan fungerer Den Europæiske Union? En grundbog om EU efter Lissabon-traktaten. 1. udgave. Columbus, 2010. Side 117-126 (der findes en 2. udgave fra 2013, men den eksisterer kun som ebog)
  • Julie Hassing Nielsen & Mads Dagnis Jensen: EUropa på vej. ”Den danske EU-beslutningsprocedure”. Systime, 2011. 
  • Jacob Langvad: Europas svære fællesskab. Columbus, 2015.  
  • Folder om Europaudvalget produceret af Folketingets EU-Oplysning
  • Folketingets EU Oplysning: 117 spørgsmål og svar om EU. 5. udgave. December 2016. Side 84-84 (spørgsmål 72 og 73) 

Baggrundmateriale til læreren

  • Morten Kelstrup, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind: Europa i forandring. En grundbog om EU’s politiske og retlige system. 3. udgave. Hans Reitzels Forlag, 2017. 
    Side 485-490 + evt. 501-502.
  • Magtudredningen om Europaudvalget 

Tværfaglige potentialer

  • Historie: Danmarks indmeldelse i EF i 1973 (debatten om afstemningen i 1972) og oprettelsen af Markedsudvalget
  • Dansk: retorik (taler i Europaudvalget), avisgenrer (debatindlæg om Europaudvalget)
  • Mediefag: dokumentarfilm om Danmarks EU-beslutningsproces
  • Tysk (eller andre sprogfag): sammenlign den danske EU-beslutningsproces med den tyske eller andre EU-landes EU-beslutningsproces. Hvordan kontrollerer andre EU-lande deres regeringers EU-politik?

Forslag til opgaver og studieretningsprojekt (SRP)

Her er et forslag til et SRP i fagene historie A og samfundsfag A. Andre fag kan naturligvis også bruges i denne sammenhæng. Specielt samspil med sprogfagene kan være oplagt.

Problemformulering: Europaudvalget: danskernes demokratiske garant?
Problemstillinger: Undersøg, hvorfor Folketinget i forbindelse med Danmarks medlemskab af EF i 1973 oprettede Markedsudvalget. Inddrag relevant kildemateriale.

 

Didaktiske overvejelser og muligheder

  • Sandt eller falsk? 
    Holdet deles op alt efter, om eleverne har læst lektien om Europaudvalget og Folketingets rolle i EU’s beslutningsproces. De elever, der ikke har læst, bliver bedt om at læse. Den gruppe, der har læst lektien, får udleveret en række blanke sedler. På sedlerne skal eleverne skrive et udsagn om Europaudvalget og Folketingets rolle i EU’s beslutningsproces. Udsagnet kan enten være sandt eller falsk. 

    Når de ikkeforberedte elever er færdige med at læse teksten, og de forberedte elever er færdige med at skrive forskellige udsagn på sedler, inddeles eleverne i 4-mandsgrupper (eleverne blandes). Grupperne bytter nu sedler med hinanden, så de får en række ukendte udsagn, som gruppen tager stilling til uden hjælpemidler (dvs. uden at kigge i teksten). På hver seddel skrives ”sandt” eller ”falsk”. 

    Når alle udsagn er gennemgået, bytter grupperne tilbage, og eleverne retter hinandens bedømmelser. For hver korrekt bedømmelse får gruppen 1 point. Har en gruppe skrevet falsk og tilføjet det korrekte svar, får gruppen 2 point for bedømmelsen. Antal point tælles op, og vindergruppen kan evt. få en lille gave af læreren.
  • Tænkeskrivning med debat:
    Vis eleverne et uddrag af en optagelse fra det seneste møde i Europaudvalget. Skriv følgende spørgsmål på tavlen: ”Hvordan og hvor godt fungerer Danmarks EU-beslutningsproces i praksis?”.

    Bed derefter eleverne om at ”tænkeskrive” på deres computer. Efter 10-15 minutter bedes eleverne om at uploade deres svar i et fællesdokument (f.eks. Googledocs) eller i spørgeskema (f.eks. i Lectio). Spørgsmålet kan også varieres med ”Det, der gjorde størst indtryk på mig, var … fordi …”.

    Når alle har indsendt deres tekst, deles klassen op i to halvdele, hvor den ene halvdel læser hinandens indlæg fra oven, den anden halvdel starter forneden (det sparer tid, at alle ikke skal læse alles svar). Eleverne skal fokusere på at vælge deres faglige favoritbesvarelse. Læreren vælger herefter nogle tilfældige elever (anvend evt. Classtools) og i en klassedialog diskuteres, hvorfor netop disse besvarelser er gode (hvad var det tankevækkende/lærerige ved dem?).
  • Webquest: 
    Udlevér en række spørgsmål til eleverne om Europaudvalgets arbejde, som de kan besvare enten enkeltvis eller 2 og 2 ved hjælp af EU-Oplysningens hjemmeside. Webquesten kan med fordel indeholde 3 aspekter:

    Redegørende fakta
    om Europaudvalget (medlemmer, rammer/regler osv.)

    Analyserende spørgsmå
    l, der henviser til konkrete dokumenter (aktuelle sager, hvor det fremgår, hvilke argumenter forskellige partier har brugt for/imod et bestemt forslag i EU, og hvilke afstemningsresultater der har været i Europaudvalget). Gør f.eks. brug af den af nyeste beretning for Europaudvalget, regeringens seneste forhandlingsoplæg til Europaudvalget og seneste beslutningsreferat fra Europaudvalget.

    Spørgsmål om kildekritik
    : Stil også spørgsmål, der kan besvares ud fra forskellige internetsider, der omtaler Europaudvalget, og bed eleverne reflektere over deres kildekritisk brug af internettet (inddrag her sider som f.eks. Folkebevægelsen mod EU og Europabevægelsen).

    Der kan evt. samles op på de vigtigste spørgsmål til sidst, eller alle spørgsmål kan afklares ved at lade eleverne forklare svaret på hver deres spørgsmål (anvend evt. Classtools for at få så mange elever som muligt aktiveret).
  • Rollespil:
    Hver elev tildeles en rolle som et medlem af Europaudvalget, og nogle få elever får rollen som ministre, der kommer for at præsentere regeringens holdning til et specifikt punkt, der er på dagsordenen på det kommende møde i Bruxelles.

    Hvis det er et stort hold, kan klassen med fordele deles op i to halvdele, så der er to rollespil på samme tid (helst i separate lokaler). Eleverne får udleveret information om partiets holdning og får tid til at researche på partiets holdning, inden rollespillet starter. Det er vigtigt, at eleverne har god viden om partiets holdning, inden rollespillet begynder. Eleverne bliver bedt om at undgå oplæsning af citater - hellere ”freestyle”, når rollespillet først går i gang, da det giver en mere levende debat.
  • Kahoot/Jeopardy: 
    Del klassen i et antal grupper, og lad dem hver udarbejde en Kahoot ud fra en del af den læste lektie om Europaudvalget og den danske EU-beslutningsproces. Når alle grupper er klar med deres Kahoots, gøres alle Kahoot-links tilgængelige, og nu er det tid til, at medlemmerne i de oprindelige grupper internt kæmper imod hinanden om at besvare de andre gruppers Kahoots. 

    Fordelen ved denne arbejdsform er, at grupperne først kommer rigtig godt i bund med den del af lektionen, de skal udarbejde deres Kahoot ud fra, og derefter får godt styr på resten af lektien ved at konkurrere om at besvare de øvrige gruppers Kahoots. En meget lignende øvelse kunne laves i form af en Jeopardy.
  • Speeddating for ministre: 
    Læreren udvælger på forhånd et eller flere Europaudvalgsmøde(r), der skal arbejdes med. Øvelsen forudsætter, at holdet har arbejdet mindst en enkelt lektion med, hvordan 
    Europaudvalget arbejder.

    Bordopstillingen arrangeres, så eleverne sidder i et U eller i en cirkel med borde hele vejen rundt. Eleverne bedes sætte sig på hver sin side af bordet, så de kigger parvis på hinanden (der dannes en indercirkel og en ydercirkel).

    Hvert elevpar får tildelt en ministerrolle. Eleverne har ingen lektie for, men får en transskription i begyndelsen af lektionen med den pågældende ministers oplæg til Europaudvalgsmødet samt medlemmernes reaktion på ministerens oplæg. Alle i klassen får således tildelt en ministerrolle.  

    Eleverne får nu tid til to og to at læse om ministerens besøg i Europaudvalget og hjælpe hinanden parvis til at forstå teksten (læreren kommer selvfølgelig også rundt). Har man ordblinde elever, kan det være en fordel at bede dem se en video af ministerens besøg, så ordblinde elever har behov for samme tidsramme som resten af klassen (husk høretelefoner).

    Eleverne får også udleveret et skema – enten digitalt eller i papirform – hvor de forskellige ministernavne står i en kolonne til venstre, og der efterlades et stort tomt felt i højre kolonne til de informationer, der skal indsamles, når speed-datingen går i gang. Overskrifterne for skemaet bliver derfor ”Ministernavn” i venstre kolonne og ”Erfaringer med møde i Europaudvalget” i højre kolonne.

    Eleverne kan med fordel udfylde deres egen rubrik parvis, inden speeddatingen starter. Når eleverne har haft tid nok til at undersøge, hvordan ministerens besøg i Europaudvalget forløb, går speeddatingen i gang. Det er vigtigt, at rotationen af elever sker systematisk, ellers opstår der meget vente-spildtid. Man kan let gøre dette ved at sige, at indercirklen rykker en plads i urets retning, mens ydercirklen bliver siddende. Læreren tager tid, og tidtageren vises på projektor, så eleverne kan justere deres forklaringer ind efter tidsrammen.

    Eleverne udfylder gradvis deres skemaer, så de ender med fyldte skemaer, når øvelsen er slut. Når indercirklen har været hele vejen rundt, og eleverne kommer tilbage til deres oprindelige makker, har alle elever hørt om alle ministererfaringer. Selve speeddatingen tager altså udgangspunkt i to ministre, der mødes og fortæller hinanden om, hvordan deres møde i Europaudvalget gik (Hvilke reaktioner fik de? Hvordan håndterede de kritiske spørgsmål? osv.).

    Øvelsen kræver, at læreren på forhånd har fundet 14 ministerroller til en klasse på 28. Vil man gerne begrænse mængden af forberedelse til lektionen, kan man opdele klassen i 2, således at der kun skal skaffes materiale til henholdsvis 7 ministerroller. I givet fald vil speeddatingen foregå i 2 separate cirkler (2 lokaler anbefales).

    Når speeddatingen er slut, samles der op i klassen med diskuterende spørgsmål. Der kan evt. skrives på tavlen: ”Diskutér, hvorvidt det er godt for Danmark, at ministrene skal have grønt lys fra Europaudvalget ...” eller ”Vurdér, hvorvidt der er tilstrækkelig demokratisk kontrol med regeringen på Europaudvalgsmøderne ...”. Eleverne kan med fordel få et par minutter til at diskutere 2 og 2, inden klassediskussionen går i gang. Bed dem inddrage de cases, som de lige har samlet information om i deres udfyldte skemaer. 
  • 3 vigtige/svære: 
    Eleverne bedes 2 og 2 finde de 3 vigtigste pointer til lektien om Europaudvalget og Folketingets rolle i EU’s beslutningsproces. De, der ikke har læst lektien, er ikke en del af øvelsen, og de sidder blot og læser teksten, mens de forberedte finder pointer. Enten skriver eleverne deres 3 punkter i et fællesdokument, eller (hvis undervisningen skal forgå uden anvendelse af computer) opdeles tavlen op i felter svarende til antallet af par.

    Efter 10-15 minutter udfylder hvert par deres felt med de pointer, de opfatter som de vigtigste. Hvis der kun er få i klassen, der har forberedt sig, kan eleverne naturligvis udfylde individuelt. Hvis eleverne har svært ved at forstå nogle dele af teksten, kan de konvertere en vigtig pointe til en svær, som de gerne vil have forklaret. Systemet kan bruges fleksibelt, så man kan have 3 vigtige og 0 svære, eller man kan have 1 vigtig og 2 svære osv. Eleverne anfører da på tavlen ”Vigtig: …” eller ”Svær: …”.

    Eleverne præsenterer mundtligt deres pointer eller spørgsmål, og klassen responderer. Det er interessant og en del af øvelsen, at eleverne vælger forskellige dele af teksten som vigtige, men det er vigtigt, at de begrunder, hvorfor netop de 3 pointer er vigtige at huske.

    Eleverne giver forholdsvis korte forklaringer på tavlen, men gode argumenterende og uddybende kommentarer, når felterne gennemgås mundtligt. Lærerens rolle er dels at hjælpe med at forklare de svære punkter (hvis klassen ikke kan hjælpe), dels at reflektere eksplicit med eleverne efterfølgende over udeladte og/eller hyppigt brugte pointer i teksten.
  • Spørgsmålsbyt: 
    Eleverne stiller i grupper spørgsmål til lektien eller en artikel, der omhandler Europaudvalget og Folketingets rolle i EU’s beslutningsproces. Præcisér gerne for eleverne, at de ikke skal stille spørgsmål på det redegørende taksonomiske niveau, men på det analyserende niveau (hvis det ønskes). De kan evt. starte deres spørgsmål med ”Påpeg …”, ”Påvis …”, ”Sammenlign …”, ”Forklar …” eller ”Undersøg …”.

    Når hver gruppe har skrevet 2 spørgsmål ned, bytter de med andre grupper, så de besvarer hinandens spørgsmål. Til sidst tages en runde, hvor hver gruppe fortæller hele klassen om det bedste spørgsmål, de fik, og hvilket svar de kom frem til. Forhåbentlig giver runden anledning til spændende diskussioner i hele klassen.

  • Kreativ tekstskrivning (læserbrev): 
    Eleverne får tid til at se et uddrag fra et Europaudvalgsmøde og får evt. udleveret en artikel, der omhandler Folketingets rolle i forhold til EU’s beslutningsproces. Herefter bedes de individuelt skrive et læserbrev, hvor de skal anføre, hvorvidt de oplever Europaudvalget som en hensigtsmæssig demokratisk kontrol med regeringens politik i EU-sammenhæng. 

    Eleverne bliver bedt om at huske at argumentere for deres holdninger. Når læserbrevene er skrevet (ca. 20 min. afhængig af elevtyper i klassen), inddeles klassen i grupper på 4. I hver 4-mandsgruppe læser eleverne op for hinanden, og de bliver enige om at finde det bedste læserbrev. Herefter samles klassen igen, og det bedste læserbrev i hver 4-mandsgruppe læses højt for alle. Forhåbentlig giver oplæsningerne anledning til gode diskussioner i klassen. Diskussionerne kan handle om, hvorfor netop dette læserbrev var godt (kriterier for gode tekster), men også om det rent faglige om Europaudvalget og Folketingets rolle.

  • Screencast: 
    Lav 2 og 3 et screencast, hvor I forklarer, hvordan den danske EU-beslutningsproces fungerer. Anvend en model over beslutningsprocessen (tag evt. fra lektien eller benyt EU-Oplysningens animation). 

    Inddrag herefter en konkret case i jeres screencast (læs om en på EU-Oplysningens hjemmeside). I kan f.eks. bruge programmet Screencast-o-matic. Se en vejledning til programmet . I kan også bruge Techsmith, hvor der også er hjælp til, hvordan programmet fungerer. Læg jeres screencast på Youtube eller upload til klassen/læreren på jeres intranet.

Senest opdateret: [18.10.2018]

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik