Sådan påvirker EU din hverdag

EU påvirker både stort og småt i hverdagen. Om det er godt eller skidt, er op til dig.

 

I dag kan du køre over grænsen til Tyskland uden at vise pas, og du kan frit købe ting på nettet fra andre EU-lande, uden at toldvæsenet blander sig. Og når du køber tøj fra Kina, indeholder det ikke giftige farvestoffer. Det er på grund af EU. Men hvor meget bestemmer EU egentlig, og hvordan påvirker det europæiske samarbejde ellers din hverdag?

Her er 9 eksempler på, hvordan EU på en eller anden måde påvirker borgernes hverdag. Brug dem som inspiration til jeres film. Listen er selvfølgelig meget længere, så find meget gerne selv på andre eksempler! 

1. Du kan frit bruge mobilen i hele EU 

I dag kan du rejse frit i hele EU og samtidig bruge mobilen – uden det koster ekstra. Det skyldes EU’s regler om roaming til hjemmetakst. Når du ligger på stranden i Grækenland eller står på ski i Østrig, kan du altså roligt lægge dele et billede på Facebook med dine venner. 

Tidligere lagde mobilselskaberne store afgifter på brug af mobiltelefoner  i udlandet. Deres kunder risikerede at få et kæmpe chok, når regningen kom med posten sidst på måneden.  Det skyldtes, at de danske selskaber skulle betale de udenlandske selskaber for at bruge plads på deres netværk. Det skal de sådan set stadig. Så for at de danske selskaber ikke skal få alt for store omkostninger, er der nu den gratis roaming begrænset til det, der kan betegnes som et rimeligt forbrug. 

2. Når du handler på nettet 

I dag er det for langt de fleste mennesker fuldstændig naturligt at købe både tøj, mobiludstyr, mad og mange andre ting på internettet. Men internethandel er faktisk et relativt nyt fænomen, og i starten kunne det godt være en jungle at finde rundt i, hvad man som forbruger havde af rettigheder, når man handlede på nettet.

Derfor ønskede EU at lave en ensretning af de forskellige love og regler for området. I 2011 vedtog Rådet og Europa Parlamentet et direktiv, som skulle styrke forbrugernes rettigheder ved det, der hedder fjernhandel – altså handel på nettet.

De væsentligste punkter i direktivet var et forbud mod en række skjulte afgifter og omkostninger, som internetfirmaerne pålagde forbrugerne, og så blev fortrydelsesretten udvidet.

3. Din mascara har ikke været testet på dyr 

Før i tiden blev en ny type tandpasta, shampoo eller hudcreme testet på dyr, for at se om de kunne være til fare for mennesker. Kosmetik kan nemlig indeholde mange forskellige kemikalier, og nogle af dem kan eksempelvis medføre fosterskader, allergi og eksem.

Disse tests på dyr foretages ikke længere, for i 2009 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kosmetiske produkter i kraft. Forordningen forbød kosmetikproducenter at lave forsøg på dyr. 

4. Biler og busser må ikke forurene for meget

Når biler, motorcykler, busser og lastbiler drøner rundt i byerne, mellem landsdele og over landegrænser, udleder de en hel masse skadelige stoffer gennem udstødningen. I byerne, hvor der er mange køretøjer, kan det føre til, at luften bliver decideret sundhedsskadelig, ligesom stofferne er meget skadelige for miljøet. 
 
For at begrænse udledningen af skadelige stoffer og forbedre miljøet og folkesundheden vedtog Rådet og Europa-Parlamentet i 1998 et direktiv om kvaliteten af benzin og diesel.  

Meningerne er delte!

Når en lov bliver vedtaget i EU, er der ofte store diskussioner i både Europa-Parlamentet og Ministerrådet:

Hvem skal loven gælde for, og hvad skal den indeholde? Skal der tages hensyn til borgerne, miljøet, virksomhederne og markedet eller noget helt femte? Hvor meget? Og er det overhovedet et område, EU skal lovgive på?

Der er ofte delte meninger om EU-lovgivning. Husk på det, når du producerer dit indslag - og læser de 9 eksempler her på siden.  

5. Forsøg på at beskytte naturen 

Rigtigt mange mennesker sætter pris på naturoplevelser, vilde dyr og sjældne planter. Men mange steder i verden bliver naturen presset af skovrydning, fiskeri og mineindustrier. Den naturlige habitater, altså der, hvor dyrene kan bo, bliver mindre eller forsvinder helt for en række forskellige dyr. 
 
At beskytte miljøet og naturen har i mange år stået højt på EU's dagsorden. Under overskriften ”naturdirektiverne” er der derfor over årene blevet vedtaget en række love, som skal sikre dyre- og plantelivet i Europa. Derudover har EU etableret de såkaldte Natura 2000-områder, der er et netværk af fredede områder i Unionen. 

6. Du bestemmer selv over dine data 

Hver gang du går på Snapchat, Facebook eller Netflix, bliver der indsamlet informationer om dig. Når du færdes på internettet, indsamler virksomheder, organisationer og myndigheder data om, hvem du er, hvad du klikker på, hvor du har været og meget mere. Derfor har kritikere længe ment, at der var behov for at styrke vores sikkerhed og rettigheder på internettet. 
 
I foråret 2018 trådte databeskyttelsesforordningen i kraft. Den har til formål at styrke rettighederne for de personer, hvis data bliver indsamlet og behandlet på internettet. Du har mulighed for at få indblik i og slette de data, der er samlet om dig, og så er reglerne om samtykke blevet udvidet. 

7. Regler beskytter dig på arbejdspladsen 

På arbejdsmiljøområdet har EU vedtaget fælles mindsteregler, som skal beskytte arbejdstagerne mod arbejdsulykker – f.eks. om brug af sikkerhedssko. EU har også fastsat regler om tilrettelæggelsen af arbejdstiden, vikaransattes arbejdsforhold, forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge eller gravide på arbejdspladsen samt om arbejdspladsens indretning.
 
De fælles EU-regler inden for social- og arbejdsmarkedspolitik har først og fremmest til formål at støtte og supplere medlemslandenes tiltag. Hovedansvaret på de områder ligger nemlig hos de enkelte EU-lande. Gennem fælles lovgivning inden for arbejdsmiljø, arbejdstagerinteresser, social sikring og beskyttelse og ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet bidrager EU til at nå målene for social- og arbejdsmarkedspolitikken.  

8. Regler skal passe på dig i trafikken

Vejene i Europa er blandt de sikreste i verden at køre på, og kurven for årlige dræbte i trafikken har været stødt faldende i det 21. århundrede. Men på trods af det mistede 25.260 mennesker på tragisk vis livet på de europæiske veje i 2017.
 
Derfor har EU vedtaget et projekt om nul trafikdræbte og en såkaldt Safe System-tilgang, som skal forhindre dødsfald og alvorlige kvæstelser i trafikken. Der er desuden vedtaget en række forskellige love, som skal højne trafiksikkerheden. 

9. Du kan frit studere i et andet EU-land

Mange danske unge benytter sig hvert år af muligheden for at rejse ud i Europa for at studere. Så længe det sker inden for EU's grænser, kan man gøre det uden at søge om visum, ligesom universiteterne skal behandle alle EU-borgere på lige fod i forhold til optag og studieafgifter.

Det skyldes bl.a. programmet Erasmus+, der løber frem mod 2020. I 2016 deltog 79.000 organisationer i 21.000 projekter, som bidrog til, at 725.000 EU-borgere studerede eller arbejdede frivilligt i andre EU-lande. 

 
 

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik