I 1997 trådte EU’s såkaldte Dublinforordning i kraft. Den betyder bl.a., at det land, som en asylansøger først ankommer til og bliver registreret i, skal behandle ansøgningen om asyl. Det er ofte i de sydeuropæiske lande som Spanien, Italien og Grækenland.
Derfor besluttede EU allerede i maj 2015 at oprette såkaldte hotspots eller brændpunkter i Italien og Grækenland. Her er det meningen, at asylansøgere hurtigt skal kunne blive registreret og få afgjort, om de kan blive i EU.
Når brændpunkterne er fuldt ud funktionelle, er det planen, at man i Italien skal kunne tage fingeraftryk på op imod 2.160 mennesker om dagen, mens man i Grækenland skal kunne tage fingeraftryk på op imod 11.000 mennesker dagligt.
EU vil fordele flygtninge
Dublinforordningen betyder, at lande som Danmark kan sende asylansøgere retur til f.eks. Grækenland eller Italien, som er to EU-lande, mange asylansøgere først ankommer til.
Grækenland og Italien har i perioder med mange asylansøgere haft svært ved at klare opgaven med at behandle de mange ansøgninger. Det store antal flygtninge fra Syrien fik Dublin-systemet til at bryde sammen, da de andre EU-lande ikke længere kunne sende asylansøgere tilbage til Grækenland.
Derfor besluttede EU i maj og september 2015, at i alt 160.000 flygtninge på 2 år skulle fordeles fra Grækenland og Italien til EU’s andre medlemslande. I juni 2017 var det dog kun lykkedes at fordele knap 21.000 af de i alt 160.000 flygtninge. Danmark er ikke en del af aftalen på grund af det danske retsforbehold, og derfor skal ingen af de 160.000 flygtninge omfordeles til Danmark.
Samtidig besluttede EU i juli 2015 at genbosætte flere end 22.000 flygtninge fra lande uden for EU på 2 år. EU-landene kan selv vælge, om de vil vil være med i aftalen, og Danmark har sagt ja til at tage imod 1.000 flygtninge. Pr. 1. juni 2017 var det lykkedes at genbosætte 16.419 ud af de 22.000 flygtninge, der skal genbosættes i hele EU.
Aftale med Tyrkiet skal standse flygtningestrøm
Tyrkiet er det land i verden, som huser allerflest flygtninge, og mange af de flygtninge og migranter, som i 2015 kom til Europa, rejste gennem Tyrkiet. Derfor lavede EU-landene i november 2015 en aftale med Tyrkiet for at standse tilstrømningen af flygtninge og migranter til EU ad den vej. Aftalen skulle også forhindre menneskesmugling.
Aftalen går bl.a. ud på, at Tyrkiet skal gøre mere for at stoppe flygtninge og migranter i at rejse ulovligt ind i Europa gennem Tyrkiet. Til gengæld fik landet 3 mia. euro fra EU i både 2016 og i 2018.
EU har desuden givet Tyrkiet et løfte om at arbejde for, at tyrkiske statsborgere kan rejse ind i EU uden visum og om, at man vil genoptage arbejdet med at gøre det muligt for Tyrkiet at blive medlem af EU – Tyrkiet og EU har forhandlet om tyrkisk medlemskab siden 2005.
Aftalen betyder også, at EU og Tyrkiet har lavet en slags 1:1-ordning. Den går ud på, at hvis EU sender en syrisk flygtning, som er kommet til Europa på en ulovlig måde, tilbage til Tyrkiet, kan Tyrkiet sende en af landets mange syriske flygtninge til Europa. På den måde håber EU at kunne stoppe for den ulovlige migration og samtidig være med til at hjælpe syriske flygtninge.
EU-lande indfører midlertidig grænsekontrol
Flere EU-lande har gjort meget for at bremse antallet af flygtninge og migranter, der rejser over landets grænser.
Blandt andet har Danmark, Østrig, Tyskland, Sverige og Norge indført midlertidig grænsekontrol, selv om alle lande er med i Schengensamarbejdet.
Schengensamarbejdet er et politisk samarbejde, hvor de deltagende lande fjerner grænsekontrollen inden for zonen, så der kun er en stor ydre grænse, der skal kontrolleres.