Hvem må være med, og hvem vil være med i EU? 

Nye lande banker på EU's dør, mens Storbritannien har valgt helt at tage afsked med EU. Hvordan bliver et land optaget i EU? Og hvordan forlader det fællesskabet igen? 

VIDEO: Hvem må være med i EU?

Hvis du vil melde dig ind i den lokale fodboldklub, skal du sikkert udfylde et skema online med dine oplysninger, betale for medlemskabet, og så er det sådan set bare at snøre støvlerne. Helt så let er det ikke, hvis et land gerne vil være medlem af EU.

Hvis et land vil optages i EU, skal det nemlig opfylde en række Københavnskriterier. Det betyder ikke, at man skal være københavner; de er døbt sådan, fordi de blev vedtaget i København i 1993. Kriterierne garanterer, at potentielle medlemslande sikrer f.eks. demokrati og menneskerettigheder for alle landets borgere.

Københavnskriterierne stiller følgende krav til lande, som gerne vil være med i EU:

  • Landet skal have fungerende domstole, et parlament og en offentlig administration, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal.

  • Landet skal have en markedsøkonomi, hvor virksomheder er vant til at konkurrere om at sælge deres varer og tjenesteydelser, så de kan tåle konkurrence fra virksomheder, der allerede er i EU.

  • Landet skal tilpasse sin lovgivning til EU’s regler, og efterfølgende skal det være i stand til at kunne overholde dem.

Det er dog ikke nok, at ansøgerlande opfylder kravene ovenfor. EU skal nemlig også være i stand til at rumme de nye medlemslande. EU skal altså kunne optage nye medlemslande uden at sætte tempoet i den europæiske integration over styr. 

Grafik over Københavnskriterier

EU sagde nej til Marokko og måske til Tyrkiet 

Ansøgerlande skal ikke kun opfylde de politiske og økonomiske krav, som Københavnskriterierne indeholder. For at blive optaget i EU skal et land nemlig også være europæisk
 
EU-traktatens artikel 49 siger, at enhver europæisk stat, der overholder de principper, som EU er baseret på, kan ansøge om at blive medlem af EU. Det er ikke nærmere defineret, hvad en europæisk stat er.

Enhver europæisk stat, som respekterer værdierne i artikel 2 og forpligter sig til at fremme dem, kan ansøge om at blive medlem af Unionen. […] De kriterier for medlemskab, som Det Europæiske Råd er nået til enighed om, skal tages i betragtning.

I 1987 søgte to lande om at blive optaget i det daværende EF. Tyrkiet og Marokko ville ind i varmen hos deres europæiske naboer. Tyrkiet fik et måske (og den proces er stadig ikke afsluttet), mens Marokko fik et afslag, fordi landet ikke ligger i Europa.

Men betyder det så, at alle lande fra Atlanterhavet til Uralbjergene i Rusland, altså landene i Europa, kan være med i EU? I Folketinget er meningerne delte om det spørgsmål:

Hvem kan være med i EU?

Vestbalkan bejler til EU

For første gang i 15 år var landene på Vestbalkan i maj 2018 inviteret med til et EU-topmøde. Det skete i Bulgariens hovedstad Sofia, hvor regionens fremtid var på dagsordenen.

Serbien, Montenegro, Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Albanien deltog i mødet med EU. De er forskellige steder i optagelsesprocessen, men ønsker alle at blive medlem af EU.

Vi skal ikke mange år tilbage, før store dele af Balkan var plaget af en forfærdelig borgerkrig. Og det er kun 10 år siden, Kosovo erklærede sin uafhængighed fra Serbien. Selv om regionen har været inde i en rivende udvikling, kæmper flere af landene stadig med at leve op til forskellige dele af københavnskriterierne.

Europa-Kommissionen har konkluderet, at flere lande har store udfordringer med korruption, og at det kniber med at have en velfungerende markedsøkonomi.

Skal Vestbalkan være med i EU?

Tyrkiet er kandidatland

Tyrkiet afleverede første gang en ansøgning om optagelse i EF i 1987. I 2004 blev landet godkendt som kandidatland - det betyder, at EU’s medlemslande formelt har anerkendt Tyrkiet som potentielt medlem. Men godt 30 år senere er situationen fortsat den samme. 

Landet har store problemer med at leve op til Københavnskriterierne, særlig kravet om, at landet skal have stabile og uafhængige institutioner, der sikrer menneskerettigheder, demokrati og en retsstat.

Tyrkiets problemer blev endnu større i 2016, hvor personer fra militæret stod bag et fejlslagent kupforsøg mod præsident Erdogan. Efter kupforsøget har Erdogans regering anholdt og fyret tusindvis af militærfolk og offentligt ansatte – bl.a. mange dommere.

EU er bekymret over udviklingen i Tyrkiet, som også har svært ved at leve op til det tredje Københavnskriterium. Det handler om, at Tyrkiets love skal leve op til europæiske standarder. Forhandlingerne om Tyrkiets medlemskab fortsætter, og EU og Tyrkiet holdt i marts 2018 et topmøde om det fremtidige forhold mellem de to parter.

EU har en aftale med Tyrkiet om flygtninge 

Forholdet mellem EU og Tyrkiet påvirkes også af de mange flygtninge og migranter, som siden 2015 er kommet til Europa. 

I 2016 indgik EU og Tyrkiet en aftale om at bremse antallet af mennesker, der kommer til EU gennem Tyrkiet. Aftalen går i korte træk ud på, at Tyrkiet skal sikre sin grænse bedre og tage alle flygtninge og migranter tilbage, som er kommet ulovligt til Grækenland fra Tyrkiet.

Til gengæld modtager Tyrkiet penge fra EU, og det bliver også muligt for tyrkiske borgere at rejse visumfrit i alle EU-lande.

Skal Tyrkiet være med i EU?

Kan et medlemsland forlade EU?

Blåt flag med stjerner
Større

 

Det var lidt af en bombe, der sprang, da et flertal af vælgerne i Storbritannien i 2016 stemte "leave" og dermed besluttede, at landet skulle melde sig ud af EU. Eksplosionen rystede EU, og mange politikere og embedsmænd var efterladt i granatchok. 

Som verdens femtestørste økonomi står Storbritannien for 18 pct. af EU’s budget, og med 64 millioner mennesker udgør landet 13 pct. af EU’s befolkning. Det er med andre ord en af de helt tunge drenge, der har valgt at forlade holdet.

Lige nu forhandler embedsmænd fra EU og den britiske regering om, hvordan skilsmissen skal finde sted. Men det er ikke nogen helt nem opgave. Parterne skal blive enige om, hvad der skal ske på en række forskellige politiske områder – f.eks. hvad det skal koste for Storbritannien at melde sig ud, hvordan britiske virksomheder skal have adgang til det indre marked, og hvad det skal betyde for EU-borgere bosat i Storbritannien og omvendt. 

Grafik over Storbritanniens udmeldelse af EU

 

EU kan smide et medlemsland ud

Storbritannien valgte selv at forlade EU. Men et medlemsland kan også blive tvunget til at forlade fællesskabet, hvis det ikke overholder EU's regler og værdier.   

Hvis et medlemsland ikke overholder EU’s værdier, kan det f.eks miste sin stemmeret i EU’s institutioner. Det er bestemt i Lissabontraktatens artikel 7. Artiklen går under navnet ”atombomben” på grund af dens vidtrækkende konsekvenser. 

Rådet [kan] med kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendelsen af traktaterne på den pågældende medlemsstat, herunder de stemmerettigheder, der er tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats regering i Rådet. Rådet tager i så fald hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser. Inden artikel 7 aktiveres, forsøger EU dog altid at løse konflikter gennem en tre-trins-raket: Først kommer Kommissionen med en vurdering af sagen, dernæst med sine anbefalinger til en løsning, og til sidst overvåger man, om medlemslandet adlyder Kommissionens anbefalinger.

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik