EU-Domstolen

Domstolen er EU’s dømmende magt og har det sidste ord i spørgsmål om, hvordan medlemslandene skal fortolke EU-retten – altså EU’s traktater og EU-lovgivning. 

 

EU-Domstolen er en af de mest centrale institutioner i EU-samarbejdet. Domstolen er EU’s dømmende magt og har det sidste ord i spørgsmål om, hvordan medlemslandene skal fortolke EU-retten – altså EU’s traktater og EU-lovgivning.

Domstolen skal sikre, at EU’s medlemslande overholder, fortolker og anvender EU-retten på samme måde. Den består af én dommer for hver af EU’s medlemsstater. Dommerne skal være uafhængige. Derfor må den danske dommer f.eks. ikke må tage særligt hensyn til danske interesser, når han behandler en sag. 

Domstolen har gennem tiden afsagt domme, som fortolker EU-retten – derfor er Domstolen både blevet kaldt aktivistisk og politisk, mens andre nøjes med at kalde den dynamisk. Domstolen har f.eks. afsagt en række domme, som har skabt stor debat i EU’s medlemslande. 

Domstolen har dømt i kontroversielle spørgsmål

Domstolen siger f.eks., at virksomheder og borgere direkte kan påberåbe sig EU-retten ved domstolene, selv om EU-retten ikke er gennemført i national lovgivning. Med andre ord forpligter EU-retten ikke bare medlemsstaterne, den giver også borgere og virksomheder rettigheder.

Domstolen har også slået fast, at EU-retten altid har forrang for national ret, hvis der er uoverensstemmelse mellem EU-retten og national ret. Men det er stadig uafklaret, om EU-retten også har forrang over de nationale grundlove.

En tredje kontroversiel dom siger, at EU-borgere, der benytter sig af deres ret til fri bevægelighed til at tage ophold i andre medlemsstater, har ret til at blive familiesammenført med en ægtefælle fra et tredjeland, uden at ægtefællen forinden har boet lovligt i et EU-land.

Oversigt over Den Europaeiske Unions Domstol

Hvad laver EU-domstolen?  

EU-Domstolen arbejder med forskellige typer sager. De mest almindelige er: 

  • Traktatbrudssøgsmål: Hvor en EU-institution (som oftest Europa-Kommissionen) anlægger sag mod en (anden) medlemsstat for brud på EU’s traktater. 

  • Annulationssøgsmål: Hvor en EU-institution eller en medlemsstat anlægger sag mod en EU-institution for at få en EU-retsakt (f.eks. en forordning eller et direktiv) kendt ugyldig.
     
  • Passivitetssøgsmål: Hvor en EU-institution eller en medlemsstat anlægger sag mod en (anden) EU-institution med påstand om, at institutionen har undladt at handle. 

  • Præjudicielle forelæggelser: Hvor en national domstol beder EU-Domstolen om at fortolke EU-retten til brug for en sag ved den nationale domstol. 
 

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik