Hvordan bliver 751 politikere enige?

Politikerne i Europa-Parlamentet sidder i forskellige politiske grupper, som finder fælles holdninger til forslag til EU-lovgivning.

Siger EPP dig noget? Hvad med ALDE? Eller GUE/NGL? Det lyder måske mest af alt som volapyk eller ser ud, som om nogen har ladet et raserianfald gå ud over sit tastatur. Men der er faktisk en mening bag de bogstavkombinationer – det er nemlig forkortelser for navnene på forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet. 

Der er mange forskellige holdninger og ideologier repræsenteret i Europa-Parlamentet - endnu flere end i Folketinget. De nuværende 751 politikere i Europa-Parlamentet tilhører forskellige politiske grupper, som er med til at vedtage EU-love om alt lige fra, hvor dyrt det skal være at bruge din mobiltelefon i udlandet, til hvor gammel du skal være for at sælge kanelsnegle hos bageren. 

Som grafikken viser, er der et højre/venstre-skel, som minder om det, vi kender fra dansk politik. Venstrefløjen i Europa-Parlamentet består af GUE/NGL, S&D og GREENS/EFA, mens ALDE, EPP, ECR, EFD og ENF i forskellig grad ligger mere til højre.

Oversigt over de politiske grupper i Europa-Parlamentet

Hvad betyder Brexit for Europa-Parlamentet?

Hvis alt går efter planen, forlader Storbritannien EU i slutningen af marts. Briternes farvel til EU betyder, at en del af Storbritanniens 73 pladser i Europa-Parlamentet skal fordeles mellem de tilbageværende medlemslande, mens resten reserveres til fremtidige medlemmer. Det nye parlament får således 705 medlemmer.

Efter Brexit forsvinder store britiske delegationer fra både den S&D og ECR - sidstnævnte gruppe mister endda sin formand. 

EFDD mister næsten halvdelen af sine medlemmer samt formanden og stifteren Nigel Farage. Gruppen må derfor med al sandsynlighed lade livet – det kræver nemlig mindst 25 medlemmer fra minimum syv forskellige lande at danne en gruppe i Europa-Parlamentet. 

De politiske grupper i Europa-Parlamentet

EPP: Det Europæiske Folkepartis Gruppe, Kristelige Demokrater 

Antal mandater: 221
Formand: Manfred Weber, Tyskland
Danske Medlemmer: Bendt Bendtsen (K)
Website: www.eppgroup.eu

S&D: Det progressive forbund af Socialdemokrater

Antal mandater: 191
Formand: Udo Bullmann, Tyskland
Danske medlemmer: Jeppe Kofod (S), Christel Schaldemose (S) og Ole Christensen (S)
Website: www.socialistsanddemocrats.eu

ECR: De Europæiske Konservative og Reformister

Antal medlemmer: 70
Formand: Syed Kamall, Storbritannien og Ryszard Legutko, Polen
Danske medlemmer: Morten Messerschmidt (DF), Anders Vistisen (DF), Jørn Dohrmann (DF) og Rikke Karlsson (partiløs)
Website: www.ecrgroup.eu

ALDE: Alliancen af Liberale og Demokrater 

Antal medlemmer: 67
Formand: Guy Verhofstadt, Belgien
Danske medlemmer: Morten Løkkegaard (V), Jens Rohde (RV) og Morten Helveg Petersen (RV)
Website: www.alde.eu

GUE/NGL: Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre

Antal medlemmer: 52
Formand: Gabi Zimmer, Tyskland
Danske medlemmer: Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod  EU)
Website: www.guengl.eu

GREENS/EFA: De Grønne/Europæiske Frie Alliance

Antal medlemmer: 50
Formand: Ska Keller, Tyskland og Philippe Lamberts, Belgien
Danske medlemmer: Margrete Auken (SF)
Website: www.greens-efa.eu

EFDD: Europæisk Frihed og Direkte Demokrati

Antal medlemmer: 48
Formand: Nigel Farage, Storbritannien
Danske medlemmer: Ingen danske medlemmer
Website: www.efddgroup.eu

ENF: Et Nationernes og Frihedens Europa

Antal medlemmer: 52
Formand: Nicolas Bay, Frankrig og Marcel De Graaf, Holland
Danske medlemmer: Ingen danske medlemmer
Website: www.enfgroup-ep.eu


Kilde:
Europa-Parlamentet: Fordeling af pladser ved åbningssession 1. juli 2014
De aktuelle medlemstal vil altid kunne findes på Europa-Parlamentets hjemmeside.

Forslag bliver behandlet i udvalg

Politikerne i Europa-Parlamentet er altså inddelt i politiske grupper, som hver dag skal finde en fælles holdning til de mange forskellige forslag til EU-love.

Forslagene bliver behandlet i forskellige udvalg, hvor alle politiske grupper i Europa-Parlamentet er repræsenteret. Hvis et forslag f.eks. handler om energieffektivitet, bliver forslaget sendt til udvalget for industri, forskning og energi.

Udvalget skal så finde ud af, hvad det mener om det pågældende forslag.

Ordfører styrer slagets gang

Hvert udvalg vælger en ordfører, som har to vigtige opgaver. For det første skal ordføreren forhandle med såkaldte skyggeordførere om, hvad der skal være udvalgets fælles holdning til et forslag til EU-love. Skyggeordførere er politikere fra de andre politiske grupper, der er udpeget til at følge sagen i udvalget. Hvis ordføreren ikke har et flertal bag sig i udvalget, vil han eller hun hurtigt få problemer.

For det andet skal ordføreren holde møder med Ministerrådet, som Europa-Parlamentet vedtager EU-love sammen med. Ordføreren skal nemlig holde øje med, om Europa-Parlamentet og Ministerrådet kan blive enige om et forslag. 

Så snart udvalget har fundet og vedtaget en fælles holdning til et forslag, skal alle medlemmer af Europa-Parlamentet stemme om udvalgets holdning. Det sker på den såkaldte plenarforsamling en gang om måneden. 

Politikere påvirkes af regionale og nationale interesser

Den politiske gruppes fælles holdning er vigtig, når den enkelte politiker i Europa-Parlamentet skal beslutte sig for, om han eller hun skal stemme ja eller nej til et forslag.

Men også det nationale og regionale aspekt spiller ind, og det kan du høre Folketingets EU-konsulent forklare mere om i videoklippet:

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik